du kære hjem

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 sep. 2015
  • Opdateret: 8 sep. 2015
  • Status: Igang
// defenitionen på tryghed drukner i klaverspil

26Likes
20Kommentarer
1429Visninger

2. /

 

 

 

BYEN ER FORLÆNGST faldet i søvn, og fuglesangen holdt op med at skøjte hen over hovedet på mig. Tonerne lægger sig til rette på hustagene, der fungerer som et værn mod natten og forhindrer stjernerne i at falde ned fra himlen og brænde op for mine fødder.

   Jeg kan høre nogen koge vand til te i køkkenet, selvom klokken er langt over midnat, og verden synes akkurat lige så sort, når mine øjne forholdes åbne som lukkede. Hvis ikke det var for det svage lys, som min natlampe udsender, når man skruer den femogfyrre grader i retningen af vindueskarmen, var mine tanker blevet væk i nattens favn.

   Forsigtigt graver jeg spekulationer frem fra min bevidsthed og prøver at forhindre dem i at springe ud ad vinduet og drukne i havnen, der træder frem bag en flok træer, hvis blade allerede har taget en smule farve efter efterårets røde læber, der kyssede dem godnat flere timer forinden.

  Der er nogen, der hvisker noget, jeg ikke kan høre. Ordene, jeg så gerne vil kunne holde fast i for evigt, drukner i lyden af klaverspil, der er blevet forvandlet til et ekko for længe siden, men stadig sidder klistret fast til lejlighedens vægge og minder mig om nybagte minder. Og lidt om hjem.

 

   

DET ER VARMEN, som langsomt spiser mine tæer, når den kravler op gennem gulvet og husker mig på, at jeg skal pakke mig ind i flere lag uld og kun lade mig omslutte af mennesker, der drikker kakao til det løber i deres åre.

   Udenfor fryser verden til is, og indenfor bringer jeg mine tanker i kog, så jeg kan hælde dem ud over gulvet, når selv tæpperne har krøbet sig sammen, i et forsøg på at forhindre vinteren i at overnatte under hjørnesofaen.

   Jeg betragter mit åndedræt, der danner små skyer, som en efter en bliver revet itu af vinden, der skiller dem ad med sine kolde fingerspidser, når den måler og vejer på tanken, der flyder ud af mit hoved som en flod af usagte ord.

   Det er tanken om at dig og mig, måske er hjem nok for os.

  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...