Back to New York

Da Poppy bliver sendt på kostskole på landet, er hun sikker på at det er verdens undergang. Det eneste hun vil er at komme hjem til sin fantastiske kæreste og sin bedste veninde. Poppy er vant til at bo i en kæmpe storby, og nu er hun strandet her. Det kan kun blive bedre fra nu af.

0Likes
0Kommentarer
325Visninger
AA

5. kapitel 4.

 

William lænede sig op ad dørkarmen mens jeg kiggede efter min telefon. En hårlok faldt ned foran hans øje og han skubbede den væk. Jeg prøvede at fokuserer på at finde min telefon, men mit blik fandt hans igen. Han sendte mig et skævt smil, og jeg rødmede og skyndte mig at rode videre i tasken. "Har du brug for noget hjælp?" spurgte han og prøvede at holde et grin inde. Jeg skyndte mig at ryste på hovedet, det sidste jeg havde brug for var William der skulle rode igennem mit undertøj og private ting. Hvad ville James ikke tænke hvis han vidste, at der allerede var en anden dreng på mit værelse den første dag. "Er du ikke sød at gå? Jeg finder dig, når min mobil dukker op" han så lidt skuffet i et øjeblik før han fik styr på sit ansigtsudtryk "Det er helt fint, jeg bor på værelse 39". Han blev stående som om han forventede et svar, men gik da han ikke fik noget.

25 minutter senere var min telefon stadig ikke dukket op, og jeg besluttede mig for at pakke resten af mine ting ud. Mine flyttekasser var kommet her i morges. Da jeg havde pakket helt ud, låste jeg mit værelse og prøvede at finde de andre. Jeg nåede ned i entréen, hvor damen i den grå uniform stod. Hendes hår hang idag i en lav og sirlig hestehale. Hun så irettesættende på mine beskidte sko der trampede over hendes blanke gulv. Hendes dømmende blik gled videre op over mine hullede jeans og min hættetrøje. Jeg blinkede til hende, og besluttede som modsvar at give hende elevatorblikket tilbage. Det fandt hun ikke ligeså sjovt som jeg gjorde, hun fnyste og lænkede øjnene fast på sin computer igen.

Ude foran hovedindgangen fik jeg øje på gruppen. De sad på en græsplæne og lignede noget der var taget ud af en fransk film. Selvom jeg hadede at indrømme det, så Grace (svensk krimi pigen) utrolig godt ud i sin hvide sommerbluse og sine stramme jeans. Det syntes Josh ( den anden flotte dreng) tydeligvis også. Han lænede sig hen imod hende og prøvede forgæves at fange hendes opmærksomhed. Madison lå og tømte en bakke med modne kirsebær, mens William stadig havde næsen begravet i en bog. Da jeg gik hen forbi dem, kigged madison op og vinkede mig hen til dem. Jeg var lettet over at hun selv inviterede mig, for jeg var tit genert over for nye mennesker. Madison rykkede sig, så der var plads på tæppet og jeg slog mig ned ved siden af hende og William. Hendes mørke krøller var idag skrabet op i en knold og hendes tøj var boheme-inspireret. Jeg lænede mig lidt tilbage og min ryg ramte williams ben. Jeg ventede på en reaktion, men William forblev rolig og kiggede ikke op fra sin bog.

Vennegruppen snakkede om løst og fast og prøvede alle sammen at få kørt samtalen mod deres interesse. Madison ville helst snakke om hvilke festivaler de skulle bruge sommeren på, Josh prøvede at få de andre til at få taget nogle portrætbilleder med hans nye linse, Grace ville helst snakke om sig selv og hendes karriere som model (surprise-hun er model) og William bakkede de andre op mens han snakkede om alle hans rejser. Selvom han lægger skjul på det, er hans far åbenbart vældig rig, og giver william alt havd han vil have. William vil ikke have gaver, men de penge han får og tjener, bruger han på at rejse. "Forresten..." afbrød han Grace der plaprede om et shoot. "Jeg skal besøge min far her i weekenden, vil i med?" fortsatte han. "Han bor i New York" sagde han henvendt til mig, som ikke kendte hans far.

"Poppy bor i New York" udbrød Madison. Jeg havde lyst til at kvæle hende, selvom hun mente det godt. Hvorfor fortalte jeg hende også det. William kiggede overrasket og lidt eftertænksomt på mig. Jeg rømmede mig "øhm...ja, det er rigtigt, men..." min stemme døde ud. Nu kiggede de alle afventende på mig. Josh hævede et øjenbryn "Men?". Min fod vippede lidt nervøst op og ned, "ja, øhm jeg vil da gerne med". "super" William smilede "Hvad med jer andre?". Fuck, bare de andre også skulle med, hvorfor sagde jeg ja, før de andre svarede. Heldigvis ville de også gerne med, den eneste der skulle overtales var Grace. Hun havde åbenbart en aftale med en fotograf. Til sidst gik hun med til at tage med, og se fotografen en anden dag. Ærlig talt forstod jeg ikke, at de gad være sammen med hende. Hun snakkede meget lidt, og når hun gjorde var det kun om sig selv. Jeg besluttede mig for at give hende en chance, jeg havde kendt langt værre piger i New York.                   

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...