Back to New York

Da Poppy bliver sendt på kostskole på landet, er hun sikker på at det er verdens undergang. Det eneste hun vil er at komme hjem til sin fantastiske kæreste og sin bedste veninde. Poppy er vant til at bo i en kæmpe storby, og nu er hun strandet her. Det kan kun blive bedre fra nu af.

0Likes
0Kommentarer
326Visninger
AA

2. kapitel. 1

"Vi gør klar til at lande, spænd venligst jeres sikkerhedseler". Endelig! Efter flyturen kunne jeg ikke mærke mine ben og jeg kunne ikke vente med at skrive til Lara og James. Flyet trillede de sidste meter og jeg var fremme. Jeg skyndte mig ud af flyet sammen med de andre der havde været så uheldige, at skulle med et fly til "Det her sted". Jeg var omringet af marker, køer og en grå himmel. Min normale udsigt var skyskrabere og kaffebarer så langt øjet  rakte. New York var fantastisk, jeg havde verdens bedste kæreste James, verdens bedste veninde Lara og VERDENS bedste job i en oldgammel boghandler. Så lad os bare sige at min far ikke blev populær, da han havde bestilt et kostskole ophold på landet. Jeg blev rasende, hvad skulle jeg med et kostskole ophold, når jeg elskede det liv jeg havde?! Men nu var det afgjort, det ville være godt for mig at prøve noget ny. Ha! som om det var dét det handlede om. Jeg vidste godt, at så snart jeg var ude af døren, skulle min far på en omfattende arbejdsrejse. Jeg var den sidste forhindring for, at han kunne få hvad han ville. Nemlig mere arbejde, en større virksomhed og flere penge."Undskyld, er du Poppy Grenals?" lød en stemme pludseligt. Jeg blinkede overasket, en høj ranglet mand stod foran en gammel bil og ventede. "Øhm, ja det er mig" fremstammede jeg. Tænk at jeg ikke havde set, at der ventede en bil, gud hvor var jeg dog distræt idag. Jeg smed min bagage om i bagagebæreren og hoppede ind på bagsædet.

 

Bilen satte igang, og den ranglede mand satte noget klassisk musik på. Vi havde kørt i ca 10 min da jeg fik øje på en stor bygning, kostskolen, gik jeg ud fra. Den ranglede mand pegede og begyndte at forklarer om skolens historie. Jeg var for træt til at følge med men fik fat i at der kun var omkring 100 elever på skolen. Hjemme på min skole i New York havde der gået over 1000 elever, så det var svært at forestille sig så lidt elever. Og hvad var chancen for, at nogen blandt de 100 elever gad være venner med mig? Eller at det var nogen jeg gad? sikkert lig nul. Det var mørkt da vi nåede frem til skolen. Den ranglede mand( som hed Travis) hjalp mig med at bære mine tasker til døren, hvorefter han forsvandt med den gamle bil.

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...