Let The Game Begin 5!. - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 sep. 2015
  • Opdateret: 11 nov. 2015
  • Status: Færdig
Halvandet år er gået og for Justins karriere er det kun gået opad. Fansene bliver vildere og pressen følger ham overalt og giver ham intet privatliv udenfor hjemmets murer.. Justins første verdensturné står for døren efter en lang og sej kamp med festivalsoptrædener, lancering af hans album og promoting i alle USA’s mange radiostationer og talkshows.. Maddie er virkelig stolt over sin mand og over, at han har formået at holde sig fra det vilde liv og fokuseret 100% på karrieren.. Men hvad sker der når Justin for alvor bliver ramt af presset over at være verdenskendt og være på turné og får et chok over, at det først er nu, at arbejdet rigtig begynder?. Kan Justin klare presset over de mange rejser, de skrigende fans og de mange paps som følger ham overalt?.. Vil Justin give op eller vil han holde fast i sig selv og kæmpe sig igennem den hårde tid?.. Og hvad med privatlivet?.. Bliver det sat på en prøve?..

226Likes
1239Kommentarer
676295Visninger
AA

68. Veerne Tager Til..

               

                                Location: Huset, Beverly Hills. Dato: Søndag d. 14. Februar 2021, Kl. 03.24.

 

*Justins Synsvinkel*

 

’’Er de meget slemme nu, Maddie?’’ Spurgte Em roligt og småtræt, ovre fra den anden sofa, hvor hun sad og hang op af Chris som havde armen om hende imens hun havde trukket benene op til sig og sad med armene rundt om benene.

’’Mmmh...’’ Stønnede Maddie virkelig træt og holdte sig om maven imens hun lå på siden på sofaen lettere sammenkrøbet imens jeg sad i hendes fodende og nussede hende blidt på det ene ben.

’’Hvorfor kunne det her ikke have ventet til jeg havde sovet?’’ Stønnede Maddie stille pivende og virkelig træt og tog nogen dybe indåndinger.

’’Er du træt, babe?’’ Spurgte jeg roligt og nussede hende fortsat på benet.. Ja, efter flere timer i den her situation, så havde jeg efterhånden vænnet mig til det og var faldet godt ned og var meget mere rolig, hvilket Maddie også helst ville have, at jeg skulle være.

’’Mmh.. Jeg køre virkelig på reserveenergi lige nu..’’ Sagde hun træt og holdte øjnene lukkede.

’’Er det ikke også snart ved at være på tide, at i tager afsted til hospitalet?.. Der er 7 minutter imellem hver ve nu og sådan har det været den sidste time?’’ Sagde Em og kiggede spørgende på Maddie.

’’Mm-mm... Jeg kan ikke gå nogen steder lige nu’’ Mumlede Maddie træt.

 ’’Vi tager det stille og roligt, babe.. Em, vil du ikke ringe til hospitalet og sige, at Maddie kommer nu?’’ Spurgte jeg hende og fik straks et nik fra hende imens hun satte fødderne ned på gulvet og rakte ud efter Maddies mobil på bordet.

’’Hvad er din kode, skat?’’ Spurgte Em Maddie og kiggede spørgende på hende.

’’Liams fødselsdag’’ Mumlede Maddie i sine dybe indåndinger imens hun vendte sig om, så hun lå på ryggen med benene bukket op.

’’Okay.. Jeg går lige ud og ringer’’ Sagde Em kort og rejste sig fra sofaen og gik hen imod havedøren. Jeg nikkede svagt og vendte så blikket imod Kenny.

’’Kenny, gider du tager tingene ude i gangen og bære dem ud i bilen og så holde klar?’’ Spurgte jeg ham og fik hurtigt et nik fra ham imens han rejste sig.

’’Det gør jeg’’ Svarede han roligt og rejste sig op og forlod stuen og forsvandt ud i gangen.

’’Tak’’ Sagde jeg kort og rejste mig fra sofaen og kiggede ned på Maddie som lå og lignede en der var ved at falde i søvn.

’’Babe, kom.. Op og sid’’ Sagde jeg kort og nussede hende svagt på hendes nøgne knæ.

’’Ikke lige nu’’ Mumlede Maddie imens hun kneb øjnene lidt sammen og rystede på hovedet.

’’Jeg hjælper dig, baby.. Her, tag min hånd’’ Sagde jeg roligt og rakte min hånd frem imod hende. Hun løftede træt sin ene hånd og jeg tog hurtigt og blidt fat i den og klemte den kort.

’’Kom op og sid, babe’’ Sagde jeg roligt og trak lidt i hendes hånd, så Maddie åbnede øjnene og pustede tungt.

’’Så hjælp mig’’ Sagde hun træt og trak lidt i min hånd, hvilket gjorde, at jeg tydeligt kunne mærke, at hun var virkelig svag og træt i hele kroppen.

Jeg lænede mig indover hende og tog hendes anden hånd og trak hende op af sidde imens hun langsomt fik vippet benene udover sofakanten, så hun sad op.

’’Og så rejs dig’’ Sagde jeg roligt og holdte fast i hendes hænder.

’’2 sekunder’’ Sagde Maddie og slap straks mine hænder og satte dem på bordkanten af sofabordet og lænede sig lidt forover imens hun spredte sine ben lidt, så maven kunne være der.

’’Kommer der en ve mere nu?’’ Spurgte Chris roligt og fik Maddie til at nikke hurtigt.

’’Mmmh...Mmmmhf.. Mmm-hm-hm-hm-hm..’’ Stønnede Maddie og lød til sidst som en der var ved at græde.

Jeg holdte helt bestemt fast i min mening om, at hun sku var ret sej!. På intet tidspunkt havde jeg hørt hende skrige over de veer, som tydeligvis var virkelig slemme, da jeg kunne se, at hun strammede grebet kraftigt om bordkanten.. Så kraftigt at hendes arme rystede svagt imens hun kun kom med de lange stønnende lyde..

’’Mmmmhf.. Mmmmhf’’ Stønnede Maddie igen og lød virkelig smadret og træt, så det halve nærmest kunne være nok.. Ærligt så var jeg sku lidt i tvivl om hun havde kræfter nok til at klare selve fødslen, for lige nu virkede det som om, at hun var løbet totalt tør for kræfter og kunne falde om og sove lige om lidt.. Hvis altså det ikke var for de smerter der holdte hende vågen.

’’Jeg har lige talt med Jenna, og hun siger, at i bare kan køre derop.. Hun er klar til at modtage jer’’ Lød det fra Em bag mig som kom ind i stuen igen og lukkede havedøren.

’’Godt nok’’ Sagde jeg kort og vendte blikket ned på Maddie igen som sad helt foroverbøjet og tog nogen dybe indåndinger.

’’Ohhh..’’ Stønnede Maddie klynkende og rettede sig lidt op og gned sig træt i hovedet med den ene hånd imens hun holdte fast på bordkanten med den anden.

’’Er du klar til at rejse dig, babe?’’ Spurgte jeg forsigtigt.. Ja, normalt havde jeg bare været iskoldt og spurgt om hvad jeg ville, men lige denne situation valgte jeg at være meget nænsom og virkelig forsigtig med at spørge om de forskellige ting.. Det var mest så hun ikke pludselig fik sådan et vredesudbrud som Chris havde fortalt, at Em fik dengang de skulle have Toby.

’’Hjælp mig op’’ Stønnede Maddie pustende og rakte sin hånd op imod mig, så jeg straks greb fat i den og bukkede mig nedover hende og tog fat i hendes hofte som var længst væk fra mig, så jeg kunne trække hende op af stå på benene.

’’Du må ikke give slip, for så falder jeg sammen’’ Stønnede Maddie og holdte stramt om min hånd for at sikre sig, at jeg ikke gav slip.

’’Jeg giver ikke slip, babe’’ Sagde jeg roligt og nussede hende blidt på hoften.

’’Godt.. Så gå meget forsigtigt’’ Sagde hun og tog et skridt til siden, hvilket fik mig til at gøre det samme, hvorefter vi langsomt bevægede os ud af stuen og ud i gangen, hvor det var Maddie der bestemte tempoet fuldstændig..

                                                                                         ~

                Location: Cedars-Sinai Hospital, Los Angeles. Dato: Søndag d. 14. Februar 2020, Kl. 04.25.

 

Vi kom ind på fødegangen og stod nu og ventede på Jenna, som skulle komme og vise os hvilket stue vi skulle ind på. Kenny var gået med op som støtte, men havde også fået af vide, at han ventede herude på gangen når det her rigtigt gik igang.

Jeg ville lyve hvis jeg sagde, at det ikke ramte mig lidt at se Maddie have så ondt, men ærligt så synes jeg, at hun klarede det virkelig flot. De der raserianfald som Chris havde fortalt om havde på intet tidspunkt ramt Maddie. Det var selvfølgelig meget rart, at man ikke fik en sviner som man bare måtte bide i sig, så jeg klagede selvfølgelig ikke.. Men jeg havde det sku lidt stramt over at se hende have det så slemt og være så træt. Jeg havde jo altid sagt, at jeg ville tage en kugle for hende, hvis det blev nødvendigt og her stod hun så med voldsomme smerter, og jeg kunne ikke gøre en skid andet end bare at være til stede..

Jeg kiggede lidt ned af gangen og så så Jenna komme gående med et stort smil.

’’Hej Maddie’’ Sagde Jenna med et smil, da hun kom ned til os og rakte hånden imod Maddie som kiggede op og sendte hende et svagt smil og gav hende roligt hånden.

’’Hej’’ Svarede Maddie kort og slap hurtigt Jennas hånd igen og satte den tilbage op på væggen for at støtte sig til den.

’’Hej Justin’’ Smilede Jenna til mig og rakte også hånden til mig.

’’Hej’’ Svarede jeg med et svagt smil og klemte hendes hånd kort og slap den derefter igen, hvorefter Jenna kort gik over og hilste på Kenny også.

’’Så er det ved at være nu, hva Maddie?’’ Smilede Jenna roligt og kiggede på Maddie som nikkede kort.

’’Jeg vil bare have det her overstået snart’’ Sagde Maddie småklynkende og krydsede sine ben under sig.

’’Ja, det forstår jeg godt.. Nu skal du se, vi skal være herinde’’ Sagde Jenna og vendte sig rundt og åbnede døren op til stuen lige overfor der hvor vi stod og gik ind.

Jeg gik roligt over til Maddie og rakte min hånd imod hende, som tegn på, at jeg ville hjælpe hende ind på stuen.

’’Jeg kan ikke rigtig bevæge mig lige nu..’’ Sagde hun kort og afviste at tage imod min hånd og begyndte så at tage nogen dybe indåndinger imens hun holdte sin ene hånd under maven og den anden hånd oppe på væggen.

’’Mmmmhf... Mmmh...’’ Stønnede Maddie så stille hun overhovedet kunne og bed virkelig smerten i sig imens hun strammede læberne sammen og kneb øjnene hårdt sammen.

Jeg begyndte roligt at nusse hende på lænden i sådan lidt cirkelbevægelser og kyssede kort hendes ene skulder imens hun begyndte at trække vejret helt ned i maven.

’’For fanden, hvor er hun strid ved mig’’ Mumlede Maddie træt og pustede tungt ud og begyndte så at gå meget langsomt imod stuen vi skulle ind på. Jeg smilede svagt og fulgte roligt med hende ind på stuen, hvor Jenna havde gjort en seng klar til Maddie.

Jeg bar på Maddies ene sportstaske imens Kenny havde de 2 andre. Jeg satte tasken fra mig op af væggen og gik så ud til Kenny igen, så jeg kunne få resten af tingene.

’’Kenny, jeg finder lige ud af hvad der sker og så kommer jeg ud og giver dig besked, okay?’’ Sagde jeg kort imens jeg fik taskerne fra Kenny som nikkede svagt.

’’Det er bare i orden.. Jeg sidder lige her, hvis der er noget’’ Sagde Kenny roligt og satte sig ned på en stol lige ved siden af døren ind til stuen.

’’Tak’’ Sagde jeg kort og gik tilbage ind på stuen og lukkede døren og gik så over til væggen, hvor den anden sportstaske stod og satte så de to andre samme sted.

Jeg kiggede over imod Maddie som roligt kravlede op i sengen og lagde sig til rette imens hun snakkede med Jenna.

’’Og du siger, at der er ca. 7 minutter imellem hver ve, og veernes længde er ca. 30-45 sekunder lange?’’ Sagde Jenna kort.

’’Ja’’ Svarede Maddie kort og pustede svagt imens hun lagde sine ene underarm op over hovedet på puden og bukkede benene lidt op.

’’Okay.. Vi tjekker lige og ser hvor meget du har åbnet dig, så vi skal lige have underdelene af dig’’ Sagde Jenna roligt og smilede svagt til Maddie som nikkede kort og løftede røven lidt op og begyndte at trække hendes shorts ned.

’’Nu skal jeg hjælpe dig, babe’’ Sagde jeg kort og gik helt hen til hende og hjalp hende med at få hendes shorts og g-strenge af.

’’Tak, skat’’ Sagde Maddie træt og meget kærligt og fik mig til at smile op til hende imens jeg samlede hendes shorts og g-strenge sammen i en lille kugle og bevægede mig så over og lagde det ved taskerne.

’’Nå, lad os se på det, Maddie’’ Sagde Jenna kort og satte sig på en stol for enden af sengen og begyndte så at rode ved Maddies underliv imens hun havde gummihandsker på.

’’Hvornår var det du sagde, at du fik din første ve?.. Var det omkring kl. 21?’’ Spurgte Jenna med fokus på Maddies underliv.

’’Ja.. Ca. kvart over’’ Svarede hun Maddie kort og meget træt.

’’Okay, så du har haft veer i ca. 7 timer efterhånden’’ Sagde Jenna.

’’Ja, deromkring’’ Svarede Maddie og holdte sine øjne lukkede, da hun jo var meget træt.

’’Okay.. Det er sådan, at du har åbnet dig ca. 3 centimeter, så du stadig et stykke vej endnu inden de 10 centimeter..’’ Svarede Jenna imens hun rejste sig op fra stolen og kiggede op på Maddie.

Maddie sukkede opgivende og kneb hendes lukkede øjne lidt sammen før hun åbnede dem igen og kiggede på Jenna.

’’Kan jeg ikke få den epiduralblokade som vi snakkede om da jeg var her tidligere?’’ Spurgte Maddie træt og kiggede spørgende på Jenna.

’’På en skala fra 1 til 10, hvor slemme vil du så selv mene, at dine veer er?’’ Spurgte Jenna hende og kiggede spørgende på hende.

’’En stærk 8’er i hvert fald.. Og så er jeg virkelig træt og kunne godt bruge noget søvn, så jeg kan have kræfter nok til at få hende ud’’ Sagde Maddie træt og fik Jenna til at nikke.

’’Okay.. Jeg sørger for, at der kommer en læge herop og giver dig en epiduralblokade, så du kan få noget søvn og samle kræfter’’ Sagde Jenna med et venligt smil.

’’Tak’’ Sagde Maddie kort og træt og smilede svagt, men ændrede dog hurtigt sit smil til vrængende ansigtsudtryk, hvor hun bed tænderne sammen og sugede luft ind, så der kom en sugende lyd fra hende imens hun kneb øjnene sammen og vred sig lidt i sengen.  

’’Mmmmhf!.. Mmmh..’’ Mumlede Maddie med en masse smerte i både stemmen og udtrykket i hendes ansigt imens hun strammede grebet om lidt af puden over hendes hoved.

’’Vend dig om på siden, Maddie.. Det lindre lidt, ikke også?’’ Sagde Jenna roligt imens jeg stillede mig helt hen til sengen og greb hendes hånd som lå og trak lidt i lagnet på sengen. Hun slap dog lagnet så snart hun mærkede min hånd nusse hende på håndryggen og tøvede heller ikke med at slippe lagnet og gribe fat i min hånd og klemme den pænt hårdt.

’’Mmmmhf..’’ Stønnede Maddie imens hun vendte sig om at ligge på siden med ansigtet imod mig.

’’Jeg går lige ned og ringer efter en narkoselæge’’ Sagde Jenna kort og smilede svagt imod mig som hurtigt vendte blikket op på hende.

’’Skal hun i narkose eller hvad?’’ Spurgte jeg hurtigt og kiggede spørgende på Jenna.

’’Nej, men en narkoselæge er også ham der ligger en epiduralblokade.. Bare rolig.. Maddie er 100% ved bevidsthed hele vejen igennem’’ Smilede Jenna til mig og gjorde mig lidt lettet igen og fik mig til at nikke svagt til hende, hvorefter hun gik ud.

’’Det er utroligt, at man kan glemme hvordan den her smerte føles’’ Mumlede Maddie træt og med lukkede øjne.

’’Kan du beskrive smerten for mig?’’ Spurgte jeg roligt imens jeg satte mig ned på stolen ved sengen uden at slippe hendes hånd.

’’Det... Det trækker, river, brænder, niver, presser, spænder... Alle onde smerter samlet på en gang.. Jeg kan ikke beskrive det bedre end det’’ Svarede Maddie træt og meget svagt og fik mig til at nikke.. Ja, om den beskrivelse kun beskrev halvdelen af smerten, så lød det sku stadig ikke rart. Det var helt sikkert!.

’’Skal vi forberede os på at være her i lang tid, babe?’’ Spurgte jeg hende roligt imens jeg tog min anden hånd op til hendes hår og nussede hende blidt.

’’Sikkert.. Hvorfor?’’ Spurgte hun svagt og åbnede øjnene og kiggede træt på mig.

’’Det var bare, at hvis vi skulle, så ville jeg bare gå ud og sende Kenny hjem og bede ham om at sende Hugo eller Mike til næste vagt.. Kenny har tråds alt været på vagt i snart 24 timer’’ Svarede jeg hende roligt og fik hende til at nikke svagt.

’’Okay.. Så gør det’’ Sagde Maddie roligt og blidt og nikkede svagt imens hun slap min hånd. Jeg smilede svagt til hende og lænede mit ansigt hen imod hende, så hun vippede sit hoved lidt op og gav mig et lille svagt og træt kys.

’’Er der noget du vil have?’’ Spurgte jeg hende roligt og kiggede spørgende på hende.

’’Hvis du gad hente noget vand, så ville jeg være rigtig taknemmelig’’ Sagde hun træt og roligt.. Ja, det kan godt være, at Chris havde snakket om raserianfald osv, men jeg havde fandme aldrig hørt Maddie være så meget i balance.. Jeg sked seriøst på alt hvad folk ville sige!.. Kvinden var kræftedeme sej, hvis hun kunne ligge med så voldsomme smerte og så stadig tale så pænt og bedene til mig!. Hold nu kæft man!..

’’Selvfølgelig, baby’’ Sagde jeg roligt og kyssede hendes kind kort, hvorefter jeg rettede mig op og gik ud af stuen og ud på gangen, hvor jeg hurtigt fandt Kenny siddende i stolen.

’’Vi skal være her i et pænt stykke tid endnu, Kenny, så du kan bare ringe til Mike eller Hugo og bede en af dem om at komme og overtage din vagt’’ Sagde jeg med et tungt pust og kiggede roligt på ham.

’’Går det som det skal?’’ Spurgte Kenny og kiggede spørgende på mig.

’’Jaja.. Hun har bare kun åbnet sig 3 centimeter på de 7 timer hun har haft veer, og hun skal åbne sig 10 cm, så der er et pænt stykke vej endnu.. Men nu får hun en eller anden blokade, så hun kan få noget søvn og samle kræfter’’ Svarede jeg kort og fik Kenny til at nikke.

’’Okay.. Jeg ringer til Hugo nu og så bliver jeg her indtil Hugo kommer og overtager’’ Sagde Kenny og fik mig til at nikke kort.

’’Tak.. Kunne jeg så ikke få dig til at finde en automat med noget vand.. Maddie bad mig hente noget, men jeg vil sku ikke rigtig gå fra hende, når hun ligger derinde alene’’ Svarede jeg ærligt og kløede mig lidt i nakken.

’’Den ordner jeg.. Gå du bare ind igen’’ Sagde Kenny med et svagt smil og fik mig til at nikke kort og smile svagt som tak, hvorefter jeg gik ind til Maddie igen.. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...