Let The Game Begin 5!. - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 sep. 2015
  • Opdateret: 11 nov. 2015
  • Status: Færdig
Halvandet år er gået og for Justins karriere er det kun gået opad. Fansene bliver vildere og pressen følger ham overalt og giver ham intet privatliv udenfor hjemmets murer.. Justins første verdensturné står for døren efter en lang og sej kamp med festivalsoptrædener, lancering af hans album og promoting i alle USA’s mange radiostationer og talkshows.. Maddie er virkelig stolt over sin mand og over, at han har formået at holde sig fra det vilde liv og fokuseret 100% på karrieren.. Men hvad sker der når Justin for alvor bliver ramt af presset over at være verdenskendt og være på turné og får et chok over, at det først er nu, at arbejdet rigtig begynder?. Kan Justin klare presset over de mange rejser, de skrigende fans og de mange paps som følger ham overalt?.. Vil Justin give op eller vil han holde fast i sig selv og kæmpe sig igennem den hårde tid?.. Og hvad med privatlivet?.. Bliver det sat på en prøve?..

226Likes
1239Kommentarer
672814Visninger
AA

34. Telefonsamtalen Overhøres..

 

              Location: På en hemmelig parkeringsplads, Dublin. Dato: Tirsdag d. 18. Februar 2020, Kl. 09.03.

 

*Maddies Synsvinkel*

 

3 minutter.. Kun 3 minutter skulle jeg vente.. Tss, det var jo ingenting, vel?.. Ej okay, jo det var!. Når man sad og ventede på sådan et svar som jeg gjorde lige nu, så var 3 minutter sku lang tid!.. Mest fordi, at det var det eneste der havde mit fokus lige nu, det eneste der fik mit hjerte til at banke lidt hurtigere og hårdere end normalt og fordi, at svaret ligeså godt kunne være positivt som det kunne være negativt.

Ja, det var sku underligt. Selvom jeg på ingen måder frygtede svaret, så bankede mit hjerte stadig og min nervøsitet for svaret steg stadig en smule selvom det denne gang var totalt planlagt, hvilket man jo ikke ligefrem kunne sige, at det var med Liam. Det var jo slet ikke fordi, at det denne gang ville være negativt, hvis testen var positiv, så hvorfor jeg blev så nervøs for svaret anede jeg virkelig ikke.. Måske var det bare altid sådan, når man tog sådan en test, som kunne ende med at give svaret på noget der ville kunne forandre ens liv totalt?... Også selvom det denne gang var totalt planlagt og tænk igennem!.

Jeg tog en dyb indånding og kiggede på min mobil endnu engang, hvor jeg havde sat mit nedtællingsur igang, så det talte ned fra 3 minutter.. Stadig 1 minut og 23 sekunder tilbage..

God man!.. Hvorfor føltes den tid så dræbene langsom?.. Var det fordi, at jeg var spændt på svaret?.. Eller måske fordi, at Justin sad inde i stuen og også ventede på at høre svaret?. Eller føltes det bare altid langsomt, når man kun havde sit fokus på én enkelt ting?..

Jeg vendte igen blikket ned på min mobil og så på nedtællingsuret. 45 sekunder.. Okay, vi nærmede os enden på ventetiden, og ærligt, så fik det mit hjerte til at banke og nervøsiteten til at stige lidt mere, så jeg måtte trække lidt luft ind og puste tungt ud for at få mig selv til at slappe lidt mere af.

Det var egentlig sjovt, så meget som man gik op i tiden bare fordi, at der stod på æsken, at man skulle vente i 3 minutter.. Man var virkelig præcis med at afmåle den tid, så man hverken kiggede for tidligt eller for sent.. For tidligt kunne gøre, at man fik et forkert resultat og for sent kunne gøre sådan, så svaret blev ugyldigt, hvilket så gjorde, at man skulle tage en ny test... Ej, så hellere overholde tiden og få det mest præcise resultat som sådan en test nu engang kunne give..

Selvfølgelig var det ikke altid at sådan en test gav det rigtige resultat, men det gav da en idé om hvor man stod.. De sagde jo, at den var 99% sikker, så hvis der om lidt var 2 streger, så var jeg med 99% sikkerhed gravid.. Eller faktisk havde jeg hørt, at de der 99% kun betød, at testen aldrig ville kunne vise positiv, hvis man var negativ, men den ville sagtens kunne vise negativ selvom man var positiv.. Ja, det var vidst sådan det var..

Ærligt, så fandt jeg det totalt forvirrende første gang jeg hørte nogen sige den lille remse til mig.. I min verden lød det som noget værre sludder, men det var jo egentlig rigtigt. Man havde tit hørt om folk der havde fået svaret ’’negativ’’ og så senere fandt ud af, at de faktisk var gravide, men man havde aldrig hørt om, at folk havde fået svaret ’’positiv’’, hvis de i virkeligheden slet ikke var gravide.. Jeg havde i hvert fald aldrig hørt nogen sige, at de havde fået en positiv test, som så senere viste sig, at være negativ.. Men i hvert fald, så valgte jeg at stole på testen med mindre, at min krop fortalte mig alt for meget andet, som kunne gøre mig sikker på at det svar jeg fik var forkert!.

Mit nedtællingsur ringede og rev mig straks ud af mine tanker. Jeg kiggede straks ned på min mobil og slukkede uret og lukkede så kort øjnene imens jeg i blinde lukkede skærmen på min mobil og tog en dyb indånding.

Jeg åbnede øjnene og rejste mig fra toiletbrættet som var klappet ned og trådte så et enkelt skridt hen til håndvasken, hvor mine 2 tests lå med spidserne udover håndvaskens kant, så de ikke lå direkte på bordet.. Ja, det ville sku være lidt ulækkert synes jeg.

Uroen i min krop forsvandt roligt og mit hjerte begyndte kort efter at banke mere normalt efter jeg sukkede svagt.. Kun 1 streg.. På dem begge... Altså ikke gravid, hvis man skulle tro på de 2 tests.. Og det valgte jeg selvfølgelig at gøre.

Jeg tog propperne til testene og satte dem på spidserne af testene. Jeg holdte begge tests i den ene hånd imens jeg tog æsken og brugsanvisningen i æsken, op i den anden hånd.

Jeg åbnede døren ind til stuen og bemærkede hurtigt, at Justin vendte sit blik imod mig og rejste sig hurtigt fra sofaen, hvor han ellers sad og så tv.

Jeg stoppede op ved vores lille køkken og åbnede lågen under vasken, hvor skraldespanden var og smed så både æsken og testene ud og lukkede lågen igen.

’’Hva så?’’ Spurgte Justin imens han gik hen imod mig og stoppede op foran mig og kiggede totalt fokuseret og spændt på mig.

Jeg rystede svagt på hovedet og bed mig lidt i underlæben imens jeg satte hænderne i siderne og tog en dyb indånding imens jeg kort kiggede ned i gulvet.

’’Er du sikker?’’ Spurgte Justin ret seriøst og fik mig hurtigt til at kigge op på ham og nikke svagt.

’’Begge tests sagde negativ’’ Svarede jeg kort og bemærkede, at Justin kort lukkede øjnene og rystede på hovedet imens han vendte ansigtet lidt væk fra mig og så, for mig, virkelig skuffet ud.

’’Fuck, hvor er det latterligt man!’’ Brummede Justin irriteret for sig selv og vendte sig om, så han stod med ryggen til mig. Jeg tog en dyb indånding og krydsede mine arme og lænede mig op af køkkenbordet med røven imens jeg kiggede over på Justin, som kort efter vendte sig imod mig med et virkelig negativt ansigtsudtryk.

’’Jeg forstår det fandme ikke!. Hvorfor helved sker der ikke noget man?. Vi knepper sku da hele tiden!. Vi kan sku da ikke ramme forbi hver gang man!’’ Brummede Justin irriteret og kiggede spørgende på mig.  

’’Måske prøver vi bare for meget?. Det kan være det er derfor?’’ Svarede jeg, da det var mit bedste bud lige nu.

’’Hvad mener du?’’ Spurgte Justin og rynkede kraftigt panden og kiggede uforstående på mig.

’’Vi har så meget fokus på det, og det burde vi måske lade vær med.. Måske burde vi bare tage det lidt mere afslappet og så bare lade det ske af sig selv uden at tænke over det?’’ Forslog jeg roligt i modsætning til Justin, som virkede pænt sur og irriteret over det.

’’Amen forhelved man!. Vi har sku da fokus på så meget andet også!.. Hvad med dengang med Liam?.. Du blev gravid sådan der man!’’ Sagde Justin og knipsede med fingrene da han sagde ’’sådan der’’..

’’Måske fordi vi ikke havde fokus på, at det skulle ske?’’ Svarede jeg roligt og afslappet.

’’Tss’’ Fnøs Justin og rystede kort på hovedet imens han satte hænderne i siderne på sig selv og kiggede lidt væk fra mig.

’’Det kunne også være pga din sæd?.. Måske er den bare ikke så god som den var dengang?’’ Fortsatte jeg kort, da det jo sådan set også kunne være en mulighed.

Justin vendte hurtigt blikket imod mig og sendte mig et meget forbavset og samtidig hårdt blik.

’’Hvad snakker du om man?!. Det er kræftedeme ikke noget galt med min sæd man!. Der er prima sæd i mine kugler, det kan jeg fandme godt love dig for!.. Tror du ikke nærmere, at det er din fisse der er gået i stykker man!’’ Brummede Justin hårdt og fik mig til at fnise og smågrine lydløst, da det han sagde lød pisse sjovt i min verden, for at sige det ligeud.

’’Synes du det er sjovt eller hvad?’’ Brummede Justin irriteret og rynkede kraftigt panden og kiggede dumt og spørgende på mig.

’’Det du sagde var meget sjovt’’ Smilede jeg skævt og bed mig lidt i underlæben for ikke at grine og smile for meget, da han tydeligvis ikke brød sig om, at jeg grinte af det.

’’Men jeg mener det fandme!.. Umuligt, at det kan være så pisse svært man!’’ Brummede Justin irriteret og kiggede seriøst på mig.

’’Det kan jo også være fordi, at jeg har været på P-piller, som stadig påvirker min krop.. Der kan være mange grunde, Justin’’ Svarede jeg roligt og skød mig væk fra køkkenbordet med røven for at træde et skridt frem og sætte mig ned ved det meget lille køkkenbord, hvor der kun var plads til at sidde 4 mennesker på de to små bænke-sofaer på hver side af det lille firkantede bord, som sad fast på væggen og i gulvet, så det ikke kunne rykke sig, når bussen kørte.

’’Hold nu kæft man!. Det er 100 år siden, at du stoppede med at bruge dem. Det kan umuligt stadig påvirke din krop man!’’ Brummede Justin irriteret og kiggede seriøst på mig. Jeg trak lidt på skuldrene og tog en dyb indånding igennem næsen og pustede tungt ud.

’’Du har ikke taget dem siden dengang vi aftalte at du smed dem ud, vel?’’ Spurgte Justin en smule skeptisk og kiggede spørgende på mig imens han krydsede sine arme.

’’Nej, hvorfor i alverden skulle jeg dog gøre det?’’ Spurgte jeg undrende og rynkede panden svagt imens jeg kiggede spørgende på ham.

’’Ja, du var jo i tvivl om at smide dem imens vi var på tour, ikke?’’ Svarede Justin hurtigt.

’’Så du tror ærlig talt, at jeg tager P-piller i smug for ikke at blive gravid eller hvad?’’ Spurgte jeg og rynkede både øjne og pande og kiggede smådumt på ham.

’’Måske’’ Svarede Justin og trak lidt på skuldrene.

’’Tss.. Du er da for latterlig at høre på man!.. Ville jeg sige ja til at prøve, hvis jeg ikke selv ville, hva?.. Tror du ærlig talt, at jeg ville rette mig efter hvad du siger, når det er min krop der bliver ødelagt og mig der skal rende rundt og være gravid i 9 måneder eller hvad?.. Jeg havde aldrig sagt ja, hvis jeg ikke selv ville, så du kan være helt rolig!. Jeg tager ikke nogen P-piller eller noget som helst andet for ikke at blive det, okay!’’ Vrissede jeg irriteret, da hans mistro til mig pissede mig virkelig meget af!.

’’Du virker bare fucking rolig og afslappet omkring det, at du ikke er det.. Du virker fandme mere lettet over det’’ Vrissede Justin surt imod mig.

’’Måske fordi jeg ikke føler, at det hjælper en skid at blive så pisse sur og muggen bare fordi det ikke lige er lykkedes indtil videre.. Hvad fanden skulle det hjælpe at skabe sig så meget som du gør, hva?’’ Spurgte jeg irriteret og kiggede spørgende på ham.

’’Jeg skaber mig kræftedeme ikke!’’ Vrissede Justin hurtigt og kiggede småvredt på mig.

’’Gør du ikke?’’ Spurgte jeg flabet og rynkede øjnene lidt og kiggede seriøst, vredt og spørgende på ham imens han bare kiggede koldt på mig uden at sige noget i et pænt stykke tid.

’’Jeg går ud og trækker noget luft’’ Vrissede han koldt og irriteret og vendte sig om og gik ned imod udgangen.

’’Ja, gør du hellere det’’ Indskød jeg småflabet, hvorefter jeg så ham forsvinde ned af trapperne og kort efter udenfor, hvor han smækkede døren efter sig.

Jeg nåede ikke at sidde i fred og ro for mig selv i mere end højst et par minutter, da min mobil begyndte at ringe på bordet foran mig. Jeg kiggede ned på skærmen og tøvede ikke et sekund med at gribe fat i mobilen og tage opkaldet..

 

*Justins Synsvinkel*

 

Jeg tændte en smøg fra min pakke og sugede røgen godt ned i lungerne for at køle lidt ned imens jeg stod imellem vores og Chris og Ems bus, for ikke at blive set af alle de mange fans som stod oppe på muren. Ja, godt nok var jeg holdt op med at ryge, men den her pakke jeg havde på mig nu, havde jeg fået af Ryan B til når jeg havde brug for at køle lidt ned hvilket jeg efterhånden havde brug for flere og flere gange.. Ja, hvis det fortsatte sådan her, så gik der sku nok ikke lang tid før jeg var fast ryger igen..

Men det irriterede mig sku bare!. Hvordan kunne det være så fucking svært man?!. Vi havde efterhånden prøvet i hvad?.. 4 måneder eller sådan noget, og der var stadig ikke sket en skid!. Jeg forstod det fandme ikke.. Jeg kneppede hende fandme hver eneste gang jeg havde muligheden og også selvom Maddie ikke engang virkede specielt oplagt på det, så gjorde vi det stadig, så det, at der stadig ikke var sket noget forstod jeg sku ikke!.

Det var nok derfor, at jeg mistænkte Maddie for måske at tage P-piller eller noget lignende i alt hemmelighed, men jeg kunne godt se, eftersom jeg fik kølet mig selv mere og mere ned, at det måske var en lidt tåbelig påstand, for som hun selv sagde, så ville hun jo også gerne.. Og det kunne jeg også godt mærke på hende, for ellers havde hun fandme ikke ladet mig kneppe hende de dage, hvor hun slet ikke var oplagt til sex..

Måske havde jeg bare tænkt, at det ville være meget nemmere end det rent faktisk var.. Men det var jo fordi, at det lød som om, at Liam var kommet meget nemt til dengang.. Men måske havde Maddie ret?.. Måske var det fordi vi prøvede for meget og tænkte for meget på det?. Måske skulle vi bare være mindre ihærdige og så bare lade ske af sig selv?..  

Jeg tog endnu et hvæs af min smøg og sugede det godt ned i lungerne og pustede tungt ud imens jeg lænede mig op af vores bus og kiggede køligt frem for mig med et lidt tomt blik.. Ja, der var jo ikke rigtig noget specielt ved at kigge på Chris og Ems sorte bus, så selvfølgelig var mit blik ret tomt i det... Men tilbage til sagen..

Hvordan skulle jeg kunne lade vær med at tænke over det hele tiden?. Jeg ville sku gerne have en unge med Maddie og det irriterede mig af helvedes til, at det ikke bare skete med det samme.. Ja, jeg var sku nok lidt utålmodig, men sådan var jeg jo. Så snart jeg havde sat mig for noget, så skulle det helst ske med det samme.. Men okay.. Maddie havde også forberedt mig på, at der godt kunne gå tid og at det ikke var sikkert, at der skete noget lige med det samme.. Og det var jo ikke hendes skyld, at der ikke skete noget, så måske var det lidt forkert af mig, at mistænke hende for at være skyld i, at der ikke skete noget..

Jeg tog et sidste stort hvæs af min smøg og smed den så ned på jorden og vred min fod ovenpå den, så den slukkede. Jeg sparkede skoddet ind under bussen bag mig og skød mig væk fra bussen og gik over til døren ind til vores bus og åbnede den helt roligt og forsigtigt og gik så ind og lukkede den roligt efter mig.

’’Ja, men jeg har bare brug for lidt mere tid at tænke i. Jeg har som sagt meget at se til for tiden og hvis jeg går ind i det her, så vil jeg gerne kunne levere 100% og ikke bare sløse med det... Ja, præcis... Jeg er glad for at du forstår mig..’’

Maddies snak fik mig til at rynke panden lidt imens jeg stod og gemte mig lidt ved første trappetrin inde i bussen, så hun ikke kunne se mig for væggen, som dækkede trapperne og skærpede den fra stuen.

Jeg stod egentlig ikke specielt længe og lyttede, da jeg var alt for nysgerrig til at vente på at høre mere.. Så hellere gå op og vise Maddie, at jeg havde hørt en del og derefter lade hende forklare hvad den snak gik ud på, så jeg fik det hele med og ikke kun det halve.

Jeg gik op af de sidste par trappetrin og kom så til syne i stuen, hvor jeg så Maddie sidde ovre ved køkkenbordet med telefonen oppe ved øret. Hun fik straks øje på mig og blev hurtigt opmærksom på at jeg var til stede.

’’Øhm, Susan. Jeg er ked af at afbryde dig, men jeg bliver simpelthen nød til at ringe tilbage til dig på et andet tidspunkt... Ja okay.. Det skal jeg nok.. Super.. Hej’’ Sagde Maddie i telefonen imens hun kiggede ned i spisebordet og kort efter fjernede telefonen fra øret.

’’Hvad var det for noget, det der?’’ Spurgte jeg småundrende og bevægede mig roligt hen imod hende og stoppede op ved sofabænken overfor hende og lænede mig op af den med siden imens jeg krydsede armene og kiggede afventende og spørgende på Maddie, som bare sad med blikket nede i sin mobil, som hvilede i hendes hænder på spisebordet. Hun tog en dyb indånding og pustede tungt ud, hvorefter hun så vendte blikket op på mig.

’’Det var en der hed Susan fra noget der hedder Trending.com’’ Svarede hun roligt og havde helt sikkert mere at sige end bare det der..

’’Som ville?’’ Spurgte jeg og løftede svagt det ene øjenbryn imens jeg kiggede spørgende på hende.

’’Tilbyde mig et job’’ Svarede Maddie og fik mig straks til at rynke panden og kigge lidt forvirret og forbavset på hende.

’’Og hvad går det job så ud på?’’ Spurgte jeg ret seriøst og en smule anspændt.

’’Jeg har snakket med hende et par gange.. På Trending.com er der en masse der har blogs.. Hun tilbød mig at få min egen blog, hvor jeg så skal skrive om mit liv, om tøj, om tanker, ja alt hvad jeg kunne forstille mig at skrive om..’’ Forklarede Maddie og virkede efter min mening ret positiv omkring den idé.. Det kunne man sku ikke ligefrem sige, at jeg var!.

’’Og du overvejer du eller hvad?’’ Spurgte jeg hurtigt og en smule hårdt og holdte mit seriøse blik på hende.

’’Ja.. Ja, det gør jeg.. Susan mener, at jeg ville kunne tjene meget på det, fordi jeg har så mange følgere på de sociale medier og er et kendt ansigt som mange godt vil læse og høre om.. Det er minimum et indslag om dagen og jeg kan skrive lige præcis hvad det passer mig og sådan set bestemme selv om hvornår jeg skriver.. Det skal bare alt sammen handle om noget der har med mig at gøre’’ Forklarede hun kort og et optimistisk. Jeg nikkede køligt til hende med et blik så hun kunne se, at jeg ikke ligefrem var specielt begejstret for det..

’’Hvad med dit job som min manager?.. Hvad med modelkarrieren som du har sat på standby for at være min manager?.. Hvad med din søn?.. Er du helt væk eller hvad?!. Du kan sku du ikke tage imod det der man!. Ønsker du virkelig at arbejde døgnets 24 timer eller hvad?!’’ Småvrissede jeg og blev måske ret hurtigt sur, men jeg var jo i forvejen lidt pist, så der skulle sku ikke meget til at få mig op at køre igen!.

’’Gider du godt lige slappe af!. Jeg har sku da tænkt over det, og det kommer ikke til at gøre den store forskel.. Det er ligesom at skrive dagbog et par gange om dagen.. Det er der sku da ingen ben i, og det vil ikke komme til at påvirke mit arbejde som din manager eller min fritid’’ Svarede Maddie bestemt og hurtigt og lød helt sikkert som en der havde tænkt over det.

’’Og så skulle du sidde og skrive til det lort hver dag om hvad vi har lavet eller hvad?’’ Spurgte jeg spydigt og kiggede småvredt på hende.

’’Nej. Det kunne også være tanker jeg havde eller sådan noget.. Der er mange muligheder’’ Svarede Maddie hurtigt og virkede lidt mere rolig nu end før.

’’Altså hvor meget af mit liv vil du overhovedet stadig have skal være privat, hva?’’ Vrissede jeg spydigt og rynkede øjnene lidt.

’’Det her handler ikke om dig, Justin!. Det handler om mig og mit liv!’’ Vrissede Maddie irriteret og kiggede seriøst på mig.

’’Og jeg er ikke en del af dit liv eller hvad?. Overvej lige det her!. Af dem der kommer til at læse med på det der lort, der er minimum halvdelen af dem kun nogen der læser med i håb om at få noget af vide om mig.. Hvis du skal opretholde læserne, så kræver det også, at du skriver om mig og vores privatliv!’’ Sagde jeg bestemt og mente hvert et ord jeg sagde, hvilket jeg godt kunne se, gjorde Maddie vred.

’’Hvorfor tror du at alt handler om dig lige pludselig, hva?!. Det er mig de har ringet til, og det er mig de vil have til at skrive om MIT liv!. Ikke dit!. Bare fordi, at du er en del af mit liv, betyder det ikke, at jeg skal skrive om dig!’’ Vrissede Maddie vredt og frustreret imens hun kiggede vredt op på mig.

’’Hvad andet har du af spændende ting at skrive om lige nu, hva?. Du er med på MIN tour som MIN manager. Fra morgen til aften kører vi MIT show!. Der sker jo ikke andet i dit liv som er spændende for dine læsere at høre om!. Som om de ikke er pisse ligeglade med, at du havde en fed samtale om et sjovt emne med Em, eller at du idag har noget mærkevare på som outfit!.. Alle ved, at du er gift med mig, og mange af mine fans vil helt sikkert følge med på din blog i håb om at få noget af vide om mig!’’ Vrissede jeg hurtigt og tænkte ikke længe over hvad jeg ville sige, da alle mine tanker og følelser bare kom direkte ud lige nu.. Ja, jeg så sku ikke nogen grund til at holde det tilbage!.

’’Så du siger, at jeg ikke har andet indhold i livet end dig eller hvad?’’ Spurgte hun vrissende og rynkede kraftigt hele ansigtet og kiggede vredt på mig.

’’Du arbejder forhelved for mig og vi er sammen 24/7 man!. Du kan ikke lave en blog uden at bruge mit navn!.. Det er også fantastisk reklame, ikke!?. Du får så fandens mange læsere hvis du skriver om mig og bruger mit navn, men hvis du skriver om mig, så håber jeg fandme også, at du ved, at du er skyld i, at det sidste privatliv jeg har tilbage, ikke længere er privat for verden!.. Og det kan du sku kun takke dig selv for, hvis du gør det der man!’’ Vrissede jeg spydigt, hvorefter jeg vendte mig om og igen gik imod udgangen af bussen imens jeg kunne høre et tungt suk fra Maddie bag mig.. Dog ignorerede jeg hendes suk 100% og var pisse ligeglad, og forsvandt så ud af bussen og smækkede døren efter mig.

Jeg tog nogen dybe indåndinger og knyttede mine næver for at styre min vrede. Ja, selv noget så simpelt som dette kunne få mig til at fare helt op.. Men hvad fanden havde hun tænkt sig man!. Som om, at nogen ville være interesseret i at læse om hvad for noget tøj hun synes var fedt eller sådan noget pis!. Umuligt at hun kunne køre en blog uden at skrive om sit privatliv, hvilket jeg var en ret stor del af!. Fandme nej man!. Den åd jeg kræftedeme ikke!. Når hun var gift med mig, var min manager og var moren til min søn, så kunne hun umuligt skrive om sit eget privatliv uden at bruge mit navn indimellem man!.

’’Fuck!’’ Brummede jeg og bankede min ene kno ind i vores bus, så den rungede lidt, hvilket ragede mig for vildt lige nu!. Om den så fik en bule, så var jeg ligeglad. Jeg skulle bare af med den vrede som boblede i mig!.

’’Ey, Justin?’’ Lød det fjernt fra mig og fik straks min opmærksomhed. Jeg kiggede ned for enden af busserne og så så Usher komme gående roligt ned imod mig og kort efter stoppe op ved mig.

’’Hvad sker her?’’ Spurgte han mig roligt og lagde en hånd på min skulder.

’’Hun er bare så fucking fuckt up man!’’ Bandede jeg vredt og hintede kort med hovedet op imod bussen, selvom Usher nok godt kunne regne ud hvem jeg talte om.

’’Hvad er der sket?’’ Spurgte han mig roligt og kiggede spørgende på mig.

’’Hun har fået et eller andet lortetilbud om at blive blogger og så skal hun sidde der og skrive om sit liv, og hun fatter ikke en skid af, at hvis hun skal skrive om sit liv, så vil hun automatisk også skulle skrive om mig og så tager hun det sidste af mit privatliv fra mig man!.. Som om hun kan lave en blog uden at skrive om mig, når vi er sammen 24/7 og både arbejder sammen og bor sammen og jeg ved ikke hvad man!.. Hvad fuck skulle hun ellers skrive om man!’’ Brummede jeg vredt og havde virkelig svært ved at holde tonen nede, da bare det at genfortælle det, gjorde mig endnu mere vred.

’’Ved du hvad.. Vi sætter os lige over i min bus og så tager vi en stille og rolig snak om det her, okay..’’ Sagde Usher og lagde sin hånd på ryggen af mig og skubbede mig blidt fremad indtil jeg selv begyndte at gå med kursen over imod hans bus..

                                                                                          ~

               Location: På en hemmelig parkeringsplads, Dublin. Dato: Tirsdag d. 18. Februar 2020, Kl. 10.15.

 

’’Men altså.. Jeg ser det kun som en fordel for dig, Justin.. Jeg har efterhånden kendt Maddie i en del år og hun er en virkelig klog pige. Hun ved godt hvad man skal skrive og endnu mere vigtigt, hvad man ikke skal skrive.. Hun ville jo aldrig skrive noget som du ikke ville have eller som var alt for privat. Husk på, at hun ikke kun er kendt pga dig. Hun har været et kendt ansigt siden hun var 16 år, så hun kender til det hele og ved hvor grænsen går.. Desuden kan i jo også bruge bloggen til at mane mange rygter i jorden.. F.eks. de rygter om, at du overvejer at slutte dig til 1D’s band, som HollywoodLife har sat igang.. Maddie kunne jo f.eks. lave et indlæg på bloggen om det, hvor hun skrev, at det ikke havde noget på sig overhovedet.. Hvis jeg skal være helt ærlig, så kan du seriøst ikke mene, at du virker tror på, at Maddie kunne finde på at lave en masse indlæg som kun handlede om dig og hende, hvor hun bare skrev linje efter linje om alt det i snakker om privat, overvejer at gøre, eller sådan noget.. Ja, måske kommer hun til at bruge dit navn indimellem, men hvad så?. Vi ved jo allesammen, at hun aldrig ville begynde at skrive om jeres skænderier, diskussioner, fremtidige planer osv, da hun ved, at det er så privat, at det ikke er andre end jer der skal vide det.. Hun er jo ikke dum, Justin’’  Forklarede Usher efter han havde fået mit ned på jorden igen og fået mig til at slappe godt af og tage den lidt mere med ro, så jeg også begyndte at tænke mere klart og forstod meget mere af det han sagde.

Men manden var sku klog!. Det måtte jeg give ham.. Af alt det han sagde, så fik han det kun til at lyde som en fordel for mig, at jeg gav Maddie lov til at lave den blog.. Han havde sku meget ret i alt det han sagde.. Det var bare alt sammen noget som jeg ikke havde tænkt over i situationen med Maddie. Og som Usher selv sagde, så var Maddie jo ikke dum og hun vidste godt hvor grænsen gik om hvad man kunne tillade sig at skrive om..

’’Så du synes, at jeg skulle give hende lov?’’ Spurgte jeg med et køligt og afslappet ansigtsudtryk og vendte blikket imod Usher imens jeg sad på kanten af sofaen med lettere spredte ben og med armene hvilene på knæene og en sodavand i hånden.

’’Hvis hun selv har lyst, så ja.. Det kan umuligt være en ulempe for dig, og hvis Maddie har lyst til at lave en offentligt dagbog om hendes liv, så lad hende dog. Hvis du ikke kunne stole på hende, så var hun for længst gået til pressen om alle jeres skænderier og andre private sager.. Men det er jo ikke tilfældet og bare fordi hun får til opgave at skrive om hendes liv, så betyder det jo ikke, at hun straks begynder at skrive om alt det hun førhen har vidst, ikke skulle ud til verden.. Som hun selv sagde til dig, så bestemmer hun selv hvad hun vil skrive om og hun har jo ikke fået bloggen fordi, at den skulle handle om dit og hendes liv sammen.. Den skulle kun handle om hendes liv, og der kunne hun jo skrive om så mange ting.. Og samtidig give dig en masse positiv omtale, som kun ville være en fordel for dig’’ Forklarede Usher, hvorefter han tog en tår af sin egen sodavand imens han sad godt tilbagelænet ovre i den ene stol ved sofabordet i hans bus.

Jeg nikkede kort og kiggede så ned på min sodavand som jeg kort efter bundede og derefter satte fra mig på glasbordet.

’’Okay.. Tak for snakken, Usher.. Du er en ven i nøden’’ Sagde jeg kort imens jeg rejste mig og gik over til ham og gav ham kort håndklask.

’’Selv tak, JB.. Og prøv nu en anden gang at lade vær med at fare sådan op uden at have tænkt det lidt mere igennem, ikke?’’ Svarede Usher med et skævt smil imens vi slap hinandens hænder.

’’Jaja’’ Sukkede jeg tungt, hvorefter jeg gik ud af hans bus og hen til vores egen. Jeg valgte bevidst at gå rundt om busserne foran dem, da jeg vidste, at hvis jeg gik bagom dem, så ville mine fans kunne se mig.. Godt nok var jeg meget glad for mine fans, men lige nu magtede jeg det virkelig ikke..

Jeg åbnede roligt døren til vores bus og lukkede den derefter efter mig igen og gik op af trapperne. Jeg fik straks øje på Maddie som sad henne ved spisebordet, nu sammen med Liam, og spiste morgenmad og småsnakkede med ham. Hun vendte kort blikket imod mig, men vendte det kort efter væk igen og kiggede tilbage på Liam som sad med en bog foran sig imens der ved siden af bogen stod en skål med cornflakes.

’’Og så gik Thomas videre på vejen, og så stoppede han op ved en sø, hvor han så nogen ænder som kunne tale..’’ Sagde Liam imens han kiggede ned i bogen og bladrede en side, som i dette tilfælde var et tyk stykke pap.. Jeg vidste godt hvad det var for en bog han sad med. Det var kun en bog med billeder, hvor Liam selv skulle fortælle historien ud fra billederne og derfor ikke skulle læse noget.

’’Hvad hed ænderne?’’ Spurgte Maddie og virkede ret lyttende på Liams fortælling.

’’pip og gokke’’ Svarede Liam hurtigt og fik Maddie til at fnise kort og nikke.

’’Okay.. Hvad sagde de så til Thomas?’’ Spurgte Maddie med et smil imens jeg satte mig ned overfor dem og tog en dyb indånding.

’’De sagde, at han ikke måtte gå videre på vejen før han havde givet dem noget at spise’’ Sagde Liam kort og bladrede endnu engang side.

’’Gjorde han så det?’’ Spurgte Maddie roligt.

’’Ja.. Han gav dem chokopops’’ Svarede Liam og fik igen Maddie til at fnise kort.

’’Chokopops?’’ Spurgte Maddie grinende og gav Liam et smil på læben imens han kiggede op på hende og nikkede.

’’Ja.. Brød er så kedeligt’’ Svarede Liam hende og kiggede ned i bogen igen imens Maddie fniste kort og lagde en arm om ham og trak ham ind til sig og kyssede ham blidt i håret.

’’Mere historie’’ Bad Maddie imens han lagde sit hoved på hans med kinden imod hans hår, armen om ham og med blikket nede på bogen på bordet.

’’Ej, champ.. Hold lige en lille pause med historien og spis dine cornflakes inden de bliver svampede. Far skal lige sige noget til mor’’ Indskød jeg hurtigt, da jeg ikke vidste, hvordan jeg ellers skulle starte en samtale med Maddie.

Både Maddie og Liam kiggede bare på mig. Jeg sendte Liam et svagt smil og hintede med hovedet imod hans cornflakes, hvilket fik ham til at dreje blikket imod skålen og kort efter gribe fat i skeen og tage en skefuld cornflakes.

Jeg vendte blikket imod Maddie og tog en dyb indånding imens jeg holdte vores øjenkontakt, hvor jeg hurtigt så, at Maddie kiggede temmelig koldt på mig imens hun løftede sit hoved fra Liams og satte sig lidt mere ret op foran mig.

’’Jeg har talt med Usher..’’ Sagde jeg kort og stille og holdte mit blik på hende.

’’Mm-hm’’ Svarede Maddie kort og nikkede svagt og vendte blikket ned i bordet.

’’Jeg vil bare sige, at det er okay med mig, hvis du siger ja til den blog..’’ Fortsatte jeg kort og fik straks Maddies blik op på mig, hvor hun kiggede lidt køligt i få sekunder, hvorefter hun igen vendte blikket ned på bordet, hvor hun greb fat i et lille stykke snor, som lå der og som jeg ikke havde den fjerneste anelse om hvor kom fra.

’’Hvad har pludselig fået dig til at ændre mening om det?’’ Spurgte hun stille og småkøligt imens hun legede lidt med snoren med sine fingre og holdte blikket på den.

’’Usher mener, at det kunne være en fordel, hvis du havde en blog, for hvis der pludselig blev skabt rygter i pressen, så kunne din blog være en direkte kilde til sandheden, så alle kunne se, at det pressen skrev var løgn, hvis du forstår?’’ Sagde jeg roligt og holdte hele tiden mit blik på hende imens hun bare kiggede ned på mine fingre som legede stille med snoren. Hun nikkede svagt uden rigtig at sige andet, hvilket derfor fik mig til at fortsætte.

’’Det eneste jeg beder om er bare, at hvis du skriver om mig, så vil jeg læse det igennem inden du deler det ud til resten af verden.. Selvom jeg godt ved, at du ved hvor grænsen for hvad du kan skrive om vores privatliv, går.. Eller, dit privatliv må jeg nok hellere sige’’ Sagde jeg kort og stille og fik kort efter Maddie til at sukke tungt og derefter vendte blikket op på mig og kigge mig i øjnene.

’’Du tror virkelig, at jeg vil bruge den blog til at fortælle alt om vores privatliv, ikke?’’ Sagde hun stille og ret seriøst.

’’Nej, jeg siger bare, at hvis du en dag skriver om noget i vores privatliv eller noget som har med mig at gøre, så vil jeg gerne bare lige læse det inden du deler det.. Er det virkelig for meget at bede om eller hvad?’’ Spurgte jeg stille og kiggede spørgende på hende. Maddie kiggede i et pænt stykke tid ret tænksomt på mig imens jeg kunne se, at hendes tunge gled henover hendes øverste fortænder i hendes lukkede munden. Hun rystede svagt på hovedet og tog en dyb indånding igennem næsen.

’’Nej.. Nej, det er fint nok.. Så længe vi er enige om, at det er min blog og det er mig der bestemmer over den’’ Sagde Maddie kort.

’’Det er vi enige om.. Så længe du bare husker hvad jeg har sagt’’ Svarede jeg roligt og ret hurtigt.

’’Selvfølgelig respektere jeg det, hvis jeg skriver om noget der har med dig at gøre og du ikke vil have det ud.. Uanset hvad havde jeg spurgt dig om det var okay bare for at være på den sikre side, da jeg om nogen udmærket ved, hvad der skal og bør holdes privat og bare imellem dig og mig.. Jeg er din manager.. Jeg ved hvad der kan komme ud til verden og hvad der ikke kan. Bare se på de gange hvor jeg bliver ringet op af pressen som vil have deres næste historie om dig, mig eller os begge.. Hvor tit hører du mig dele noget med dem som ikke er til fordel for os selv?.. Jeg kender til det hele og kan godt se fordelene og ulemperne ved det hele.. Jeg ved hvad jeg kan skrive om og navnlig, hvad jeg ikke kan skrive om.. Og det burde du også vide eftersom du har hørt hvordan jeg aldrig giver pressen noget som de kunne vende til noget negativt.. Så jeg forstår faktisk slet ikke, hvordan du kan tro, at jeg bare vil dele alt på den blog.. Det er jo ikke kun dit privatliv. Det er også mit’’ Forklarede Maddie ret seriøst, men i en lav tone, da Liam jo sad lige ved siden af og guffede sine cornflakes i sig, men uden tvivl hørte hvert et ord af hvad vi sagde.

’’Dine læsere vil jo forlange en form for et kig ind i dit privatliv’’ Sagde jeg kort og fik Maddie til at nikke svagt.

’’Sikkert, men det betyder ikke, at de skal lukkes ind i det aller inderste. Alle ved, at den branche som vi begge er i er meget offentlig, og derfor holder man automatisk kortene tæt ind til kroppen og begrænser meget af det som man kan fortælle.. Men derfor kan man stadig godt fortælle om sit privatliv uden at gå alt for tæt på..’’ Svarede Maddie roligt og ret afslappet.

’’Som?’’ Spurgte jeg kort og kiggede spørgende på hende og prøvede hende måske lidt af lige nu. Hvis hun nu sagde noget om lidt som jeg ville mene var over grænsen for hvad man kunne fortælle verden om, så ville jeg sku nok være lidt på dupperne og hele tiden holde øje med hendes blog, når hun sad og skrev den.. Ja, hun kunne vel ikke forbyde mig, at jeg satte mig ved hende, når hun skrev den, vel?.

’’Lad os sige, at vi kom til Paris under turen, hvilket vi jo gør om ikke så forfærdelig længe.. Så kunne jeg skrive om oplevelserne fra Paris.. F.eks. hvis vi tog op i Eiffeltårnet. Der kunne blive taget nogen billeder kun af mig, og så kunne jeg skrive, at det var ret grænseoverskridende for mig at tage derop, da jeg er mega højdeskræk.. Selvom folk nok ville kunne regne ud, at du ville være med deroppe, så behøver jeg jo ikke skrive at du var med og at vi snakkede om dit og dat og gjorde sådan og sådan.. For igen, så handler den blog om mig, og ikke om dig, så det er ikke mit problem, hvis jeg får nogen læsere som forventer, at jeg skriver 100 indlæg om dig.. De får hvad jeg giver.. That’s it’’ Svarede Maddie afslappet og snakkede bare som om, at det kom ud af den blå luft uden at hun egentlig havde tænkt over det.

Jeg sendte hende et roligt smil og bemærkede, at det også fik Maddie til at smile. Jeg holdte vores øjenkontakt imens jeg rakte min hånd frem imod hendes og greb fat i hendes ene hånd og nussede den kort, som tegn på, at det hun sagde var godkendt.. Lad hende bare starte den blog. Det virkede som om, at hun havde helt styr på lortet.. 

_______________________________________________________________

Fortsættelse Følger Imorgen :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...