Let The Game Begin 5!. - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 sep. 2015
  • Opdateret: 11 nov. 2015
  • Status: Færdig
Halvandet år er gået og for Justins karriere er det kun gået opad. Fansene bliver vildere og pressen følger ham overalt og giver ham intet privatliv udenfor hjemmets murer.. Justins første verdensturné står for døren efter en lang og sej kamp med festivalsoptrædener, lancering af hans album og promoting i alle USA’s mange radiostationer og talkshows.. Maddie er virkelig stolt over sin mand og over, at han har formået at holde sig fra det vilde liv og fokuseret 100% på karrieren.. Men hvad sker der når Justin for alvor bliver ramt af presset over at være verdenskendt og være på turné og får et chok over, at det først er nu, at arbejdet rigtig begynder?. Kan Justin klare presset over de mange rejser, de skrigende fans og de mange paps som følger ham overalt?.. Vil Justin give op eller vil han holde fast i sig selv og kæmpe sig igennem den hårde tid?.. Og hvad med privatlivet?.. Bliver det sat på en prøve?..

226Likes
1239Kommentarer
675858Visninger
AA

18. Sentimental..

      

                       Location: Kirken, Nashville, Tennessee. Dato: Onsdag. d 9. Oktober 2019, Kl. 11.54.

 

*Maddies Synsvinkel*

 

Lyden af kirkeklokker der dinglede og folk der hulkede og snøftede gav ikke ligefrem den fedeste stemning selvom solen stod højt på himlen og normalt fik folk i godt humør.. Okay, lige idag skulle der virkelig meget til at få mit humør til at blive godt.. Udover begravelsen af min farmor, hvilket fik mig til at slippe en del tårer, så var jeg også rejst alene til Tennessee uden at få talt ud med Justin. Ikke den fedeste følelse at skilles med dårlig stemning imellem sig.

Men der havde bare ikke rigtig været mulighed for at snakke ud med ham. Jeg gik direkte i seng igår aftes efter at havde forladt Justin i stuen og stod så op klokken 4 i nat, da tourbussen holdte ved Tacomas lufthavn, hvor jeg fik gjort mig klar og forlod bussen for at komme ind til mit fly som fløj mig til Nashville klokken 5, hvor Justin stadig lå og sov i bussen som kørte dem videre imod den arena hvor Justin skulle give koncert i aften.

Alene flyveturen hertil tog 3 timer og så tidsforskellen, hvor Nashville var 2 timer foran Tacoma, gjorde, at jeg var nød til at rejse så tidligt om morgenen, hvis jeg skulle være her klokken 11, hvor begravelsen fandt sted.. Jeg landede dog i Nashville kl. 10, så jeg havde lidt tid at løbe på, men om jeg så var rejst en time senere, så havde jeg nok stadig ikke fået snakket med Justin, da han jo lå og sov og skulle være frisk til i aften.

Justin havde jo sagt til Liam, at han kunne tage med mig idag og det havde jeg også givet mig for, men da jeg listede ind for at vække Liam tidligt i morges og fik liv i ham, så trak han i land og ville hellere blive ’’hjemme’’ istedet for at komme med til begravelsen.. Det respekterede jeg også fuldt ud og faktisk var jeg også glad for, at han selv valgte ikke at tage med.. Jeg kendte min søn og jeg kunne godt mærke på ham, at samtalen imellem Justin og ham igår havde påvirket ham en hel del.. I hvert fald synes jeg, at Liam tog det rigtige valg, når han sagde, at han blev hjemme, så derfor tog jeg alene afsted..

Jeg tørrede blidt en tårer fra min kind nede under mine solbriller imens jeg så hvordan min far, min onkel og 4 andre mænd bar min farmor ud af kirken i en hvid lukket kiste og roligt fik den kørt ind i en sort rustvogn, som skulle køre hende til krematoriet, hvor hun skulle brændes og derefter køres videre til Nashvilles kirkegård, hvor der var en gravsten parat til hende.

Det var mærkeligt at tænke på, at det der kunne bringe mig tilbage til Nashville efter 6 år, skulle være min farmors begravelse.. Jeg kan huske hvordan jeg lovede mig selv, at jeg aldrig ville slippe mit liv i Nashville, dengang vi flyttede til Las Vegas, og jeg lovede mig selv, at jeg ville komme tilbage tit og holde minderne ved lige og skabe flere minder med resten af min familie som trods alt stadig boede her.. Men nu.. Nu skulle en fra min familie fandme dø før jeg tog tilbage..

Sidst jeg var her var jeg på ferie, hvor mit liv ændrede sig drastisk.. Ja, det var nok den ferie der havde gjort, at jeg havde sluppet Nashville en hel del.. Man kan vel sige, at jeg havde glemt det lidt?.. Glemt mit gamle liv som en ægte landpige i skovmandskjorte bundet på midten af maven og slidte cowboyshorts ovenpå en hesteryg eller ude i høet ved mine høns og små kyllinger..

Det var virkelig med blandede følelser.. Nashville lignede sig selv og bragte så mange minder frem, men samtidig elskede jeg også mit nye liv med alt hvad det indebar.. Og jeg mener virkelig alt!. Justin og Liam var dem der betød mest for mig i hele verden og jeg kunne mærke, at hvis jeg virkelig skulle vælge imellem dem i LA eller min familie i Nashville, ja så valgte jeg Justin og Liam i LA!. Pænt egoistisk, men det var sådan det var!. Men måske var det ikke så mærkeligt, når Liam var min søn, som jeg ville gøre alt for og opgive alt for.. Men ærlig talt, så tvivlede jeg sku på, at jeg ville slippe Justin selv hvis Liam ikke var kommet til verden.. På den anden side, så var det jo pga Liam, at vi overhovedet var sammen den dag idag.. Hvis jeg havde fået en abort dengang, og Justin og jeg så havde mødtes dengang i Vegas igen efter flere år, så var det sku nok endt med, at Justin havde fortsat i sit gamle liv og jeg havde fortsat mit..

Okay, følelserne sad virkelig udenpå tøjet lige nu kunne jeg godt mærke.. Jeg tænkte jo totalt sort.. Ikke at det jeg tænkte på ikke var rigtigt nok, men ærligt så havde det jo egentlig ikke noget som helst med noget at gøre af alt det som jeg stod i nu.. Jeg blev nok bare ret sentimental eftersom jeg lige havde sagt farvel til min farmor og sådan set var i den by, hvor mit nye liv sådan set havde taget sin begyndelse.. Det var jo her, at jeg mødte Justin dengang og selvom vi ikke lige var på ’’The DiLaurentis’’, så bragte det stadig minder og rørte noget helt specielt i mig.. Alle minder og følelser samlede sig bare her.. Det var hvor mit liv begyndte og hvor mit liv havde ændret sig for altid efter jeg mødte Justin..

Jeg blev, heldigvis, skulle man måske sige, revet ud af mine tanker, da en hånd begyndte at nusse mig på ryggen og jeg straks kiggede til siden, hvor jeg så min mor så og kigge på mig igennem hendes sorte solbriller. Ja, ca. 80% af alle de fremmødte til begravelsen havde faktisk solbriller på, men de havde det nok ligesom jeg.. De gemte deres triste øjne og alle deres tårer væk inde bag solbrillerne..

’’Far og jeg køre hen til onkel Davids gård nu, hvor vi skal have kaffe og kage allesammen.. Køre du med os eller har du selv et lift med dig?’’ Spurgte min mor roligt imens hun holdte sin hånd på min ryg og stod ved siden af mig med fronten imod mig.

’’Jeg ankom hertil i en taxa, så det kunne være ret fedt, hvis jeg kunne køre med jer’’ Sagde jeg roligt og fik min mor til at nikke.

’’Okay.. Så gør du bare det, min skat’’ Sagde min mor roligt og gav mig derefter et stort knus og et kys på kinden som jeg straks tog imod ved at ligge armene om hende og kramme mig ind til hende.. Ja, ligesom med min far, så følte jeg mig totalt tryg og helt som en lille pige igen i min mors arme.. Der var bare et eller andet over de knus og kys man fik af sine forældre.. Der var bare et eller andet.. Kan man kalde det magisk?.. Ja, lad os det.. Der var et eller andet magisk ved et knus fra ens forældre!.. De var langt bedre end knus fra f.eks. ens venner og veninder...

                                                                                                ~

               Location: Onkel Davids gård, Nashville, Tennessee. Dato: Onsdag d. 9. Oktober 2019, Kl. 13.32.

 

’’Hvorfor tager du den ikke?’’ Mumlede jeg opgivende for mig selv imens jeg lagde på i opkaldet til Justin som jeg efterhånden havde prøvet at ringe flere gange til, da jeg virkelig havde brug for at snakke med ham.

Jeg var trukket lidt væk fra hele forsamlingen som alle var samlet omme i min onkels forhave, hvor der var sat borde og stole ud så folk kunne drikke kaffe og øl og spise kage ude i det gode vejr.. Jeg havde ikke så meget lyst til at stå i forsamlingen, så jeg havde taget en tur rundt på min onkels virkelig smukke gård som var omringet af smukke græsbakker og kæmpestore folde, så alle hans dyr havde god plads til at løbe frit rundt på.

Min onkel havde virkelig forstand på at forkæle sine dyr.. Ligesom min far, mor og jeg selv havde dengang vi boede her.. Dyrene havde det altid godt og var så fritgående som nogen dyr overhovedet kunne være. Det var så fantastisk et syn at se køerne gå og græsse, grisene rulle sig i mudder, hønsene gå og nippe til mad på jorden og hestene løbe rundt og vrinskede af hinanden..

Når man som jeg var født og opvokset landet, så var der bare noget helt specielt over det.. Og ikke mindst stemningen og synet i det.. Ja, jeg kunne ærligt sige, at der ikke fandtes et smukkere syn end at se glade dyr på en græsmark med skyfri blå himmel og en sol der stod højt på himlen.

Desværre var det skønne syn ikke længere hverdag for mig og ærligt så havde jeg fortrudt, at jeg næsten havde glemt hvordan det føltes at være hjemme.. Altså sådan rigtig hjemme.. Det eneste der kunne have gjort det her syn bedre var hvis jeg havde Justin og Liam ved siden af mig..

Jeg kunne ikke lade vær med at smile lidt over en kort tanke jeg fik: Tænk hvis Justin og jeg blev gamle sammen og rykkede os hertil og fik en gård ligesom min onkels, hvor der var massere af dyr, som kunne leve et fantastisk liv uden at skulle ende på grillen eller i en køleboks i supermarkedet.. Bare gå og dase dagen lang og nyde hver eneste dag..

Igen, så blev jeg sku nok lidt sentimental af at være her, men det fyldte bare så meget hos mig og det kom nok aldrig til at ændre sig.. Heller ikke selvom jeg nærmest havde glemt hvordan det føltes at være her og se de dejlige dyr dase dagen lang og nyde livet..

Man kan vidst roligt sige, at jeg fik hjemve af at være her lige nu.. Dog vidste jeg også, at jeg også hørte til hjemme i LA.. Hvis dog bare Tennessee og Beverly Hills kunne blive slået sammen.. Eller bare tage en fuldstændig fantastisk går og den omgivelser og alle dyrene og så placere den i Beverly Hills der hvor vores hus lå.. En drøm som nok aldrig kom til at ske.. Men en god drøm var det!..

Jeg tog en dyb indånding og nød den friske luft imens jeg bevægede mig roligt videre efter at have stået ved køernes fold, hvor jeg havde kigget lidt på dem allesammen.

Jeg gik med langsomme skridt henover mine onkels kæmpestore og virkelig grønne græsplæne, hvor der ikke var andre i sigte end mig og en masse dyr som stod godt spredt i forskellige folde rundt på min onkels kæmpestore gård.

For lige at blive lidt sentimental igen, så føltes det så frit at gå her for mig selv.. Her var højt til loftet og der var massere af plads til at få ro på og ikke mindst til også at tænke.. Og jeg havde i den grad fået tænkt en del imens jeg havde rendt rundt her for mig selv i godt og vel 20 minutter.

Faktisk tror jeg, at jeg havde været igennem alle mine tanker som jeg havde i hovedet. Jeg havde indset en masse ting. Fået styr på min situation. Og ikke mindst fået tænkt alt igennem som omhandlede alle mine og Justins skænderier i den seneste uge.. Det sidste var helt klart det jeg følte vigtigst for mig at få tænkt igennem.. Og det havde jeg endelig fået givet mig selv tid til.. Det var nok alt den friske luft som gav mig ilt til hjernen og som derved gjorde, at jeg kunne tænke mere klart og forstå forskellige ting bedre..

Jeg stoppede op ved folden til hestene, hvor hestene var langt ude i horisonten, hvor de enten stod og græssede eller løb rundt og hyggede sig. Jeg lagde blidt mine arme på det hvide træhegn og kiggede på min mobil i hånden, som jeg kort efter låste op og derefter gik ind og ringede Justin op i håb om, at han ville tage telefonen denne gang.

Duttonerne lød i mit øre og flere og flere kom ind, hvorefter telefonsvaren røg på og fik mig til at sukke og igen ligge på.

Jeg valgte at gå ind på safari, hvor jeg søgte på ’’Justin Bieber news’’ og kom kort efter ind på den side som nogen af Justins fans havde lavet, hvor alle nyeste billeder og videoer som Justin var med på, blev lagt ind.. Det kunne være alt lige fra fanbilleder som tog billeder af Justin på gaden, til Justins Instagram- og snapchat billeder og videoer.. Og endda også billeder som paparazzierne tog, når Justin var ude i byen..

Jeg håbede et eller andet sted, at det kunne give mig vished om hvad Justin lavede siden han ikke tog telefonen, men de eneste billeder der var fra idag var 2 billeder som Justin havde lagt ud på Instagram. Et billede som Justin tog af ham og Liam, da vi var i Vegas og på vej hen til det der pariserhjul, og et billede af ham selv, som han tydeligvis havde taget idag.

Det var dog kun billedet med Liam som havde en tekst under sig:

’’Justin Bieber: Liam gets it from his dad’’

 

 

Det andet billede havde ingen tekst.. Det var bare et billede som Justin tydeligvis havde taget næsten lige efter han var vågnet, da han i mine øjne stadig så lidt træt ud på billedet.

 

 

Jeg gik igen ud af Safari og forsøgte mig så igen med at ringe til Justin, men ligesom alle de andre gange jeg havde ringet til ham, så tog han den ikke..

’’Pis’’ Mumlede jeg for mig selv og lagde på og sukkede opgivende. Han var nok stadig sur, hvorimod jeg var klar til at lægge det bag mig..

’’Er der ingen internetdækning eller hvad?’’ Lød det smågrinende bag mig. Jeg vendte hurtigt blikket over skulderen og vendte mig derefter om imod Noah, som var min onkel Davids søn og min fætter. Han var et par år ældre end mig.. 27 mindes jeg nok at han var blevet efterhånden, da han ca. var 2 år ældre end mig.

’’Haha.. Morsomt’’ Grinede jeg sarkastisk og lænede mig op af det hvide hegn med ryggen og satte den ene fod op på nederste plante imens jeg lagde albuerne på den øverste plante.

’’Hvad er det så du står og brokker der over?’’ Spurgte han smilende og stak hænderne i lommen imens han stillede sig op ca. halvanden meter foran mig.

’’Det er bare min mand der ikke tager telefonen når jeg ringer.. Og jeg har sådan brug for at snakke med ham’’ Svarede jeg ærligt imens jeg tog en dyb indånding ved sidste sætning.

’’Mm-hmm.. Er det virkelig så slemt at være tilbage hvor du startede, helt alene?’’ Spurgte han en anelse flabet og krydsede sine arme.

’’Nej.. Overhovedet ikke. Det er dejligt at være her igen, trods den egentlige grund til at jeg er her.. Men.. Du vil forstå det den dag du selv får kone og barn’’ Sagde jeg roligt og opgav lidt at forklare det. Noah smilede skævt og nikkede svagt.

’’Du er stadig den samme kontrolfreak, som skal have tjek på alting, ligesom du var da du var lille, hva?’’ Smågrinede han og gik hen imod mig og stillede sig op af hegnet med siden til det og med fronten imod mig imens han hvilede den ene arm på hegnet. Jeg grinede lidt og nikkede.

’’Det er jeg.. Men det er ikke derfor, at jeg er ved at blive pænt frustreret over ikke at kunne få fat på min mand’’ Svarede jeg med et skævt smil imens ham imens jeg kiggede på ham igennem mine Gucci solbriller.

’’Hvorfor så?..’’ Spurgte Noah nysgerrigt og smilede skævt og fik mig til at grine svagt og kort efter tage en dyb indånding.

’’Det er bare Justin og jeg som har været lidt oppe og skændtes temmelig meget på det sidste.. Der har været ret meget pres på med hensyn til Justins tour og det pres har vi nok ladet gå udover hinanden, og så havde jeg bare lige brug for at snakke med ham.. Men jeg må nok vente til jeg kommer tilbage på touren til ham’’ Svarede jeg roligt og følte ikke noget underligt i at fortælle Noah om Justins og mit privatliv, da jeg vidste, at Noah var til at stole på.. Selvom det var mange år siden jeg sidst havde set ham, så vidste jeg, at Noah nok altid ville være Noah, og selvom han tit smådrillede mig for sjov som lille, så vidste jeg, at han var en af verdens bedste mennesker, så jeg var helt tryg ved at fortælle ham om ting som han ligeså godt kunne fise ud til pressen med.

’’Det synes jeg også at du skulle’’ Svarede Noah kort og afslappet.

’’Hvad mener du?’’ Spurgte jeg ham afslappet og rynkede panden lidt, men uden at virke sur eller fornærmet overhovedet.

’’Jeg mener bare, at nu hvor du endelig er her igen, så skulle du måske nyde det lidt istedet for at have tankerne på alt dit arbejde og på din mand som jeg er sikker på, sagtens kan klare sig selv i et stykke tid’’ Svarede Noah roligt og fik mig bare til at nikke, da jeg ikke gad forklare mere og starte en lang og kompliceret samtale op med ham...

’’Du virker forandret’’ Sagde Noah efter en kort stilhed.

’’Hvordan forandret?’’ Spurgte jeg undrende og kiggede spørgende på ham.

’’Det er bare.. Dengang du boede her tog du aldrig noget så nært som det virker som om, at du gør lige nu.. Du fokusere meget på alt andet end hvad der sker lige nu og her.. Som om at business og karriere er blevet så vigtigt for dig, at du helt glemmer det som du havde allermest kært da du boede her’’ Forklarede Noah roligt.

’’Og hvad var så det?’’ Spurgte jeg med et flabet smil og et svagt løftet øjenbryn.

’’At tage en dag af gangen og få det bedste ud af den uden at bekymre dig om hvad der skete andre steder og hvad der skulle ske på andre tidspunkter.. Du levede i nuet og som om, at hver dag var den sidste’’ Svarede Noah og rykkede sig igen fra hegnet og stillede sig op foran mig og krydsede armene.

’’Jeg var 12 da jeg flyttede, Noah.. Et barn.. Jeg er voksen nu, og med mit job, så kræver det fokus og overblik.. Og kontrol.. Mit job er et 24 timers job alle årets dage.. Sådan er det bare’’ Svarede jeg roligt og med et svagt smil.

’’Jeg er ked af at sige det, men jeg tror virkelig at storbyen har steget dig til hovedet.. Min far har sit feriested at tage sig af, som også kræver meget arbejde, og resten af tiden har han denne her kæmpe gård med uendelige mange dyr, som han også skal tænke på.. Og han har endnu ikke glemt det faktum, at selvom kalenderen er fuld og der er ufattelig mange arbejdsopgaver, så er det bedst kun at fokusere på hvad der sker lige nu og her, og ikke andre steder.. Og ikke mindst tage en ting af gangen og klare den opgave før man går videre til den næste’’ Svarede Noah og smilede svagt til mig.

’’Noah, det er i..’’ Mere nåede jeg ikke at sige før jeg mærkede et svagt skub imellem mine skulderblade, hvilket straks fik mig til at flytte mig fra hegnet og vende mig om, hvor jeg så en stor og flot sort hest med en hvid plet i panden stå og række mulen hen imod mig.

 

 

’’Oh.. Hej med dig’’ Sagde jeg med et svagt smil og trådte hen imod den og begyndte at nusse den på hovedet imellem øjnene og ned imod mulen.

’’Du er da en fin hest, hva?’’ Smilede jeg skævt og fortsatte min nussen på den.

’’Tænk engang.. Storbypigen kan ikke engang genkende sin egen hest’’

Jeg vendte mig straks imod Noah som stod med et svagt løftet øjenbryn og krydsede arme og et flabet og svagt smil på læben.

’’Hvad?’’ Spurgte jeg mumlende og vendte blikket imod den sorte hest igen.

’’Dark Angel?’’ Spurgte jeg imens jeg kiggede mundlamt på hesten som stod med ørerne skudt langt frem. Jeg rakte blidt min hånd hen imod dens mule og mærkede så at hestens læber nappede lidt til min hånd.. Og der vidste jeg det!. Det var fandme min hest!. For den nappede nemlig altid med læberne på min hånd, når jeg satte hånden frem imod den.

’’Jeg troede hun var død for længst?’’ Sagde jeg mundlamt da jeg bemærkede at Noah igen kom helt hen til hegnet og lænede sig op af det med siden og med ansigtet imod mig.

’’Jeg tror hun har savnet dig’’ Smilede Noah skævt og klappede hende kort på halsen imens Dark Angel blev ved med at gumle på min hånd med læberne.

Jeg var fuldstændig mundlam. Den hest som jeg fik da jeg var 5 år og opkaldte efter mig selv stod igen foran mig.. Og kunne huske mig!.. Sidst jeg så hende var jeg 16-17 år, hvor jeg sammen med mine forældre var kommet hjem til min onkels fødselsdag og hvor jeg fik lov at ride på hende lige så længe, at jeg var her.. Siden dengang havde jeg ikke set skyggen af hende og ærligt, så troede jeg virkelig, at hun var død.. Godt nok havde jeg reddet i mange år, men det var ikke fordi jeg var heste ekspert og underligt nok, så havde jeg aldrig spekuleret på hvor gammel en hest kunne blive.. Men de kunne åbenbart blive gamle, da jeg havde haft hende siden jeg var 5 år og hun nærmest var en lille pony.. Hvad var hun så?.. 20 år eller deromkring?.. Shit man!.

Nu hvor vi egentlig snakker om mine dyr, så havde min mor og far skuffet mig en smule. Jeg havde egentlig regnet med, at de havde mine hunde med herhen, men pga. begravelsen, så havde de fået den passet.. Dog hjemme i deres eget hus, men alligevel.. Jeg havde nu helst set, at de havde taget dem med sig..

’’Hvad siger du, Maddie?.. Skal vi gøre som vi gjorde da vi var 10?.. Snige os ind til jagtrummet, stjæle vores fædres cowboyhatte og så tage en ridetur ned til søen og bade med hestene?’’ Spurgte Noah og fik mig straks til at smile stort, da det var noget som jeg tydeligt kunne huske, at vi tit gjorde da vi var små.

’’Jeg er så frisk’’ Svarede jeg med et smil imod ham og kiggede derefter på Dark Angel og bukkede mig så ned og kyssede hendes mule..

                                                                                               ~

             Location: Onkel Davids gård, Nashville, Tennessee. Dato: Onsdag d. 9. Oktober 2019, Kl. 15.44.

 

’’.. Kan du så huske dengang vi løb ind på naboens gård og kravlede op i æbletræet for at stjæle æbler og så faldt jeg ned og kom ved et uheld til at hive bikuben med, så vi blev jagtet af bier hele vejen hjem og fik bistik over det hele?’’ Spurgte Noah med et stort smil og fik mig til at grine svagt og nikke.

’’Ja.. Det kan jeg godt huske.. Karma is a bitch’’ Smågrinede jeg og fik også Noah til at grine imens han nikkede.

’’Det må man sku sige’’ Svarede han og lænede hovedet tilbage på hans hest, Phoenix, som lå ned bag ham imens Noah havde lagt sig halvt ned og lænet sig op af ham... Præcis ligesom jeg lå op af Dark Angel.

Vi havde haft den hyggeligste ridetur og badetur ned til søen. Vi startede med at sidde på hestene imens vi badede men det udviklede sig dog hurtigt til en vandkamp, hvor vi begge blev pladdervåde, hvilket så gjorde, at vi red drivvåde hjem og nu lå inde i hestefolden og tørrede i solen.. Eller jeg var sådan set tør, men hold kæft hvor jeg stank af våd hest og søvand. Føj altså.. Men det var hyggeligt og jeg nød det virkelig.. Så måtte badet vendte lidt endnu.

’’Faktisk så hedder min ene hund Karma, så min sidste sætning var vidst ikke så sød’’ Småjokede jeg og fik også Noah til at grine lidt.

’’Hun er måske typen der svare fra sig siden hun har fået det navn?’’ Spurgte Noah videre og kiggede afslappet og smilende på mig.

’’Nææ.. Af mine 3 hunde er hun den klodsede.. Den som altid skvatter over sine egne poter eller banker hovedet ind i et bordben eller sådan noget’’ Smågrinede jeg svagt og hørte også et lille fnis fra Noah.

’’Hvad hedder dine andre hunde?’’ Spurgte han kort og afslappet imens han rettede lidt på min onkels cowboyhat som han havde på hovedet.. Præcis ligesom jeg havde min fars på.

’’Diamond og Sammy.. Diamond er en ægte lille diva og Sammy er ham som tror han er en rottweiler i en chihuahua-krop’’ Svarede jeg med et smil og fik Noah til at smile med lidt lyd på imens han nikkede.

Jeg greb afslappet ud efter min taske og fandt min mobil frem, så jeg kunne tjekke klokken. Jeg fik lidt et chok, da jeg så at klokken var kvart i 4.. Jeg måtte vidst nok til at komme derudaf, hvis jeg ville nå hjem inden Justins koncert som startede klokken 20..

’’Noah, det har været virkelig hyggeligt, men jeg er desværre nød til at gå lige om snart.. Jeg må se at komme tilbage til touren’’ Sagde jeg roligt og lagde min mobil ned i min taske igen og rettede mig lidt op og satte mig i skrædderstilling.

’’Nå.. Så kender man jer sku igen, hva?’’ Lød det bag mig før Noah overhovedet nåede at svare. Jeg kiggede mig over skulderen og så min far komme hen imod os henne ved hegnet imens han smilede skævt.

Jeg smilede svagt imod ham og vendte så blikket imod Noah og sendte også ham et smil, hvorefter jeg rejste mig op og bevægede mig hen til Dark Angels ansigt, hvor jeg satte mig på hug foran.

’’Kan du have det godt, smukke?.. Vi ses igen.. Det lover jeg’’ Sagde jeg imens jeg nussede hende på hovedet og kort efter løftede det lidt, så jeg kunne kysse hendes mule, hvorefter jeg rejste mig rigtigt op.

’’Måske du skulle tage et bad inden du smutter, så du ikke stinker så meget når du kommer tilbage til de andre’’ Sagde Noah med et lille grin imens han rejste sig og holdte sit blik på mig.

’’Jeg tager nok et bad i flyet.. Også selvom det nok ikke vil hjælpe.. Jeg har ikke noget ekstratøj med og mit tøj stinker også, såå’’ Svarede jeg med et skævt smil imens jeg og Noah gik hen imod min far, som stod og hvilede underarmene på hegnet imens han havde blikket på os.

’’Noah, din far går og leder efter dig’’ Sagde min far med et svagt smil, da vi kom hen til ham og hoppede over hegnet for at komme ud af folden.

’’Okay.. Så må jeg nok hellere..’’ Sagde Noah og pegede sig roligt over skulderen med tommelfingeren imens han kiggede på mig. Jeg smilede svagt og nikkede og trådte hen til ham og gav ham et kram som han roligt tog imod.

’’Det var rigtig hyggeligt, Noah’’ Sagde jeg roligt og trak mig småsmilende fra ham.

’’Mmm.. Forhåbentlig er det ikke sidste gang?’’ Svarede Noah med et svagt smil og kiggede spørgende på mig.

’’Jeg skal gøre hvad jeg kan for at det ikke bliver det i hvert fald.. Men nu har vi jo vekslet numre, så vi kan jo bare ringes ved.. Du ringer bare, hvis du skulle kede dig en dag.. Måske kender jeg en som kan få dig ind backstage til en koncert eller 2?’’ Svarede jeg og blinkede til ham med det ene øje så han grinede lidt og nikkede.

’’Vi ses, smukke’’ Smilede han skævt og krammede mig en sidste gang og gav mig et kys på kinden, hvorefter vi trak os fra hinanden og Noah vendte sig om og gik.

’’Du trives stadig godt med Noah, hva?’’ Lød det bag mig fra min far, som roligt fik mig til at vende mig om imod ham og smile svagt og nikke.

’’Vores venskab ændre sig nok aldrig.. Jeg tror også, at vi har fået snakket alle vores minder igennem idag’’ Svarede jeg roligt og stillede mig ved det hvide hegn og lagde mine underarme på det, ligesom min far også stod.

’’Det er dejligt at se, at Noah kunne muntre dig lidt op idag, pusling’’ Sagde min far roligt imens jeg kiggede frem på min og Noahs heste som stadig lå på græsset og slappede af.

’’Ja.. Den evne har han sku stadig.. Men han er jo også typen som kan muntre alle op uanset hvad’’ Svarede jeg med et skævt smil med lidt lyd på.

’’Ja.. Det må man nok sige’’ Svarede min far roligt og fik mig bare til at kigge på ham med et sødt smil.

’’Mor og jeg har besluttet at vi bliver her et par dage.. Hvorfor bliver du her ikke også?.. Det ser ud som om, at du har det rigtig godt her, og du har også brug for at komme lidt væk fra dit krævende og stressede arbejde?’’ Sagde min far og kiggede spørgende på mig. Jeg smilede bare svagt og nikkede.

’’Jeg har det fantastisk her.. Men jeg kan ikke blive her. Der er en masse mennesker der regner med mig og som du selv siger, så er mit arbejde virkelig krævende og jeg kan ikke bare blive væk fra dem allesammen.. Det er jo sådan set mig der har styr på det hele og ved præcis hvad der skal ske hvornår’’ Svarede jeg roligt og ærligt min far.

’’Jeg synes, at du skulle ringe til dem og sige, at du bliver her i et par dage.. Em kan jo overtage kalenderen i mellemtiden’’ Forslog min far og virkede virkelig som om, at han mente det.

’’Det kan jeg ikke far’’ Sagde jeg uden at tøve, da jeg ikke kunne blive her, hvor end jeg så gerne ville.. Der var jo også Liam at tænke på..

’’Jeg har også Liam at tænke på’’ Fortsatte jeg kort til min far.

’’Justin er hans far, ikke?.. Han kan vel godt kigge efter sin søn selv i et par dage?’’ Svarede min far hurtigt og lød som om, at det virkelig var noget han havde tænkt over.

’’Ikke med hans arbejde.. Det er også omvæltende nok at vi rejser fra by til by hver eneste dag.. Liam har brug for stabilitet i det her ræs, og det kræver at både Justin og jeg er der.. Faktisk så er vi der i forvejen alt for lidt pga arbejde..’’ Svarede jeg ærligt og lidt bestemt i stemmen, så min far kunne høre, at det var seriøst og ikke bare en eller anden leg, hvor man kunne gøre hvad det passede sig og bare blive væk.. Utroligt, at han ikke engang virkede til at kunne forstå det.. Han har selv haft et lille barn at tage hensyn til og senere en store karriere som gjorde, at han var meget væk hjemmefra pga arbejde..

’’Så hårdt kan det vel ikke være at stille sig op på en scene og synge?’’ Spurgte min far og rynkede panden lidt.

’’Det er meget mere end det!. Det er hårdere end man lige går og tror og Justin har brug for, at jeg er der til at hjælpe ham igennem det hårde pres han får alle steder fra!.. Alt det her indebære 0 privatliv, så snart man går ud, interviews med en masse blade, radioer og tv, koncerter på næsten 2 timer hver aften, møder med dem vi arbejder med, møder med fans, paparazzier alle vegne.. Der er så meget at tage hensyn til og holde styr på, så derfor kan jeg ikke bare blive væk et par dage...’’ Forklarede jeg ret bestemt.

’’Hvad med dig selv?.. Hvor er du selv henne?.. Jeg så hvordan du var på turneen da vi var der den aften i Vegas. Du virkede slet ikke så afslappet som du er nu og du ligner ærlig talt en der har brug for et par dages fred.. Lige siden du startede det her op har du ikke ligget stille 1 sekund. Du knokler hele tiden, og så vil du ikke engang give dig selv et par dages fri fordi du ikke tror, at de andre på holdet kan klare sig uden dig?.. Justin er en voksen mand og burde kunne klare sig selv.. Der er mange på jeres hold som er ældre end dig og de kan også godt klare den selv... Turnéen falder ikke sammen bare fordi du ikke er der et par dage, og som din far, så kan jeg se på dig, at du virkelig har nydt at være her og jeg kan se, at bare de her få timer du har været her, har fået dig til at slappe meget mere af.. Du ender med at gå ned med stres, hvis du arbejder så meget som du gør’’ Sagde min far seriøst og kiggede seriøst på mig.

’’Det er det jobbet kræver af mig. Jeg skal være til rådighed 24/7 hvis det bliver nødvendigt... Vi er konstant presset og der er altid noget at gøre og vi prøver stadig at få alt til at hænge rigtigt sammen.. Turnéen er lige begyndt. Jeg kan ikke holde fri bare sådan.. Det burde du vide som prof forretningsmand!’’ Sagde jeg bestemt og kiggede ret seriøst tilbage på ham.

’’Plus, at jeg skal holde sammen på min familie..’’ Fortsatte jeg som en afsluttende bemærkning og skulle til at vende mig om at gå, da min far stoppede mig og begyndte at tale.

’’Ja, du skal holde sammen på din familie.. Og det meste af din familie er til stede her.. Spørg hvem som helst i den her forsamling. Hver eneste gang jeg har talt med nogen idag, så har de sagt, at der er så længe siden, at de har set dig og at du har forandret dig så meget... Prøv og tænk over det.. Du så lige din familie til dit bryllup, men hvornår har du sidst været her?.. Det er efterhånden mange år siden.. Uanset hvilken karriere man har, så skal man altid have tid til sin familie..’’ Forklarede min far.

’’Siger du, som aldrig var hjemme efter vi flyttede til Vegas?’’ Svarede jeg snerrende og flabet imens jeg rynkede panden lidt.

’’Fik jeg ikke til sidst et kontor derhjemme, hvor jeg kunne sidde og arbejde og samtidig være tæt på jer, hva?’’ Spurgte min far hurtigt.

’’Jo!. Men hvor tit havde du tid til at se en film med os eller bare sidde og hygge med os?.. Du sad altid inde på det kontor og arbejdede.. Bare fordi du ind imellem har haft tid til at rejse hertil og se din familie, så betyder det ikke, at jeg skal slippe alt hvad jeg har i hænderne og bare trække stikket ud og blive her bare fordi jeg er her nu!.. Jeg har også mine egne og helt private ting at slås med som jeg også skal have styr på meget hurtigt, og det har allerede skabt en del kaos bare fordi jeg skulle hertil idag!’’ Sagde jeg hurtigt og bestemt.

’’Hm.. Justin ville måske ikke have, at du tog afsted?’’ Spurgte min far en anelse flabet og kiggede spørgende og flabet på mig.

’’Bland dig udenom det, far..’’ Kommenterede jeg hurtigt og ret bestemt. Han tog en dyb indånding og pustede tungt ud og virkede ikke som om, at han havde noget at sige.. Eller jo, det kunne godt være, at han havde det, men det var nok ikke lige noget som jeg ønskede at høre..

’’Jeg tager hjem nu!..’’ Sagde jeg som en afsluttende bemærkning og vendte mig om for at gå op imod huset, hvor jeg kunne sige farvel til min familie.

’’Du er hjemme.. Kig dig omkring, Madeline..’’ Lød det bag mig fra mig far, som igen fik mig til at stoppe op og vende mig om imod ham.

’’Men det er ikke her, at der er brug for mig lige nu, far!.. Jeg er på en pisse vigtig turné, som kun lige er begyndt, og det bliver ikke ligefrem nemmere dag for dag.. Tværtimod, så går vi en tid i møde, hvor kalenderen er så stram, at der dårligt nok er tid til pauser.. Så snart vi rammer Europa til Februar, så bliver det så stramt fordi Justin har så mange interviews og tv optrædener at klare.. Det kræver forberedelse og det kræver, at vi er bevidst om det og finder en løsning, så det ikke bare ender som et eller andet kaos.. Og det er også for Liams skyld!.. Tennessee vil højst sandsynligt komme til at ligge her mange år endnu, så jeg skal nok kunne komme tilbage.. Men lige nu, der ligger alt mit fokus på mit arbejde og på min nærmeste familie som er med mig.. Du burde være den første til at forstå det!..’’ Sagde jeg bestemt, hvorefter jeg vendte mig om og gik, da jeg ikke ville skændtes mere med ham om hvorfor jeg ikke kunne blive her.. Det var umuligt!..

______________________________________________________

Fortsættelse Følger Imorgen :) Hav en vidunderlig dag allesammen :D 

Tak for likes, søde kommentarer, følgere.. Bare tak fordi i er jer og altid er så dejlig positive og fortæller mig jeres holdninger og meninger om Maddie og Justins valg osv i historien <3 :D 

#MuchLove <3

-NetteC ;)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...