Let The Game Begin 5!. - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 sep. 2015
  • Opdateret: 11 nov. 2015
  • Status: Færdig
Halvandet år er gået og for Justins karriere er det kun gået opad. Fansene bliver vildere og pressen følger ham overalt og giver ham intet privatliv udenfor hjemmets murer.. Justins første verdensturné står for døren efter en lang og sej kamp med festivalsoptrædener, lancering af hans album og promoting i alle USA’s mange radiostationer og talkshows.. Maddie er virkelig stolt over sin mand og over, at han har formået at holde sig fra det vilde liv og fokuseret 100% på karrieren.. Men hvad sker der når Justin for alvor bliver ramt af presset over at være verdenskendt og være på turné og får et chok over, at det først er nu, at arbejdet rigtig begynder?. Kan Justin klare presset over de mange rejser, de skrigende fans og de mange paps som følger ham overalt?.. Vil Justin give op eller vil han holde fast i sig selv og kæmpe sig igennem den hårde tid?.. Og hvad med privatlivet?.. Bliver det sat på en prøve?..

226Likes
1239Kommentarer
676213Visninger
AA

62. Scanningen..

   

                 Location: Cedars-Sinai Hospital, Los Angeles. Dato: Onsdag d. 14. Oktober 2020, Kl. 12.03.

 

*Maddies Synsvinkel*

 

Endelig!.. Endelig var dagen kommet, hvor jeg skulle se hvem der gemte sig i mig for første gang.. Det var sku ligeså stort, som dengang med Liam!.

Justin og jeg gik ned af den lille hospitalsgang med både Hugo, Kenny og Mike rundt om os, og havde kursen direkte imod den stue som vi skulle ind i, hvor min jordmoder sad og ventede på os. Ja, fordi Justin var med, så var det her lidt anderledes end normalt.

Normalt ventede man jo i venterummet indtil jordmoderen kom og hentede en, men da det var fyldt op med ret mange mennesker, som kunne ende med at tage billeder af Justin og jeg og dermed lægge dem til pressen og derved også afsløre vores lille hemmelighed for verden, så havde Justin og jeg ventet inde på en gang som kun var for personalet, indtil Mike havde fået grønt lys fra jordmoderen om, at vi bare kunne komme ind nu.

Mike havde stået og ventet ude foran lokalet vi var på vej hen til, så jordmoderen kunne sige til ham, når Justin og jeg kunne komme til. Vi havde fået en tid kl. 12, så man kunne ikke sige, at de ligefrem var forsinkede idag.. Det plejede hospitaler ellers tit at være.. I hvert fald havde de været det de gange hvor jeg havde noget at lave på hospitaler...

Mike, som gik forrest, stoppede op og vendte sig hurtigt imod Justin og jeg og pegede diskret med hånden imod den dør, hvor vi skulle ind. Jeg smilede svagt og nikkede kort og gik så hen til døren og bankede kort på imens jeg svagt kunne høre Justin sige til Kenny, Mike og Hugo, at de skulle vente herude.

Jeg åbnede roligt døren efter mit korte bank og fandt så en mørkhåret dame i 30’erne siddende på en kontorstol i en hvid kittel. Hun vendte sig hurtigt om på stolen, da hun tydeligvis havde hørt mit bank og døren der derefter blev åbnet.

’’Hej.. Du må være Madeline’’ Smilede damen venligt og rejste sig fra sin stol og gik hen imod mig imens jeg smilede venligt og gik ind og lod Justin gå efter mig og lade ham lukke døren.

’’Ja, men bare kald mig Maddie’’ Smilede jeg venligt imens jeg roligt greb hendes hånd og trykkede den kort som hilsen.

’’Okay.. Hej, Maddie.. Jeg er din jordmoder. Du kan bare kalde mig Jenna’’ Smilede damen, som tilsyneladende hed Jenna imens hun slap min hånd.

’’Okay..’’ Svarede jeg med et venligt smil og nikkede svagt imens Jenna kort efter vendte blikket imod Justin.

’’Og det må så være faren.. Justin?’’ Sagde hun venligt og smilende imod Justin og rakte sin hånd imod ham.

’’Ja, hej’’ Svarede Justin kort og trykkede hendes hånd. Det var tydeligt at fornemme, at vi begge var ret genkendelige for hende.. Men okay.. Alle i verden vidste jo nærmest hvem Justin var, så det var der vel ikke noget underligt i?.

’’Maddie, lad mig lige starte med at høre dig.. Det er korrekt, at du har prøvet alt det her før, ikke?’’ Spurgte Jenna og kiggede afslappet og spørgende på mig.

’’Jo.. Vi har en søn, så jeg kender godt til rutinen’’ Svarede jeg med et skævt smil og fik Jenna til at smile svagt og nikke.

’’Du har ikke været til nogen scanninger før den her idag, denne gang, vel?’’ Spurgte hun videre og fik mig hurtigt til at ryste på hovedet.

’’Nej?.. Okay.. Jamen, hvad så med, at vi bare kommer igang?. Hvis du ligger dig over på briksen der og trækker blusen op, så lad os se på det’’ Sagde Jenna venligt og pegede kort over imod briksen imens hun selv gik over til en lille håndvask og begyndte at vaske sine hænder.

Jeg gik roligt og afslappet hen til briksen, hvor jeg satte min hvide  Micheal Kors taske fra mig nede ved enden af briksen og tog kort mine Gucci solbriller ud af mit hår, som jeg havde sat op i en hestehale, og lagde så solbrillerne ned på tasken.

Jeg gik hen til siden af briksen og satte mig op og lagde mig så ned og trak op i min lysegrå og ret løse og lange bluse.. Egentlig var den bluse mere en slags kjole, hvor det egentlig var meningen, at man enten skulle have bare ben eller gamasjer indenunder, men da alle mine gamasjer var til vask og da jeg ikke havde lyst til at ligge i g-streng her på briksen, så havde jeg taget et par lyse jeans på som havde lidt skrabninger rundt omkring.. Og så havde jeg taget et par sorte stilletter på til.. Meget afslappet tøj idag, hvis jeg selv skulle sige det.

 

 

Jeg lagde mig godt til rette og kiggede så efter Justin som stod lidt nede for enden af briksen og kiggede på mig. Jeg sendte ham et roligt smil og hintede kort med øjnene imod stolen som stod på min venstre side, og det var tydeligt, at han fangede, at jeg ville have, at han skulle sætte sig ned, så han også kunne være med, da han kort efter gik hen og satte sig ned på stolen.

Jeg sendte ham et forelsket og roligt smil og fik et lille skævt smil tilbage imens han roligt greb min ene hånd og trak den op til munden og kyssede den, hvilket fik mig til at smile sødt.

’’Nå.. Lad os se om vi kan finde noget’’ Lød det fra Jenna, som hurtigt fik både min og Justins opmærksomhed imens hun satte sig ned på sin kontorstol på min højre side og kort efter greb ud efter en lille tube, som jeg godt vidste hvad var.

’’Ja, du har jo prøvet det før, så du kender jo godt til det her halløj’’ Smilede Jenna til mig og rystede lidt med tuben.

’’Ja.. Og det er skide koldt’’ Smågrinede jeg svagt og tog en dyb indånding som man endnu tydeligere kunne se bulen på min mave som jo faktisk kun blev større og større for hver dag der gik.

’’Ja, det kan være lidt koldt’’ Smilede Jenny og åbnede tuben og pressede så noget gelé ud på min mave, så jeg krummede en smule tæer over det, da det jo var pisse koldt.

’’Nå, hvad har vi så her?’’ Sagde Jenna kort efter imens hun hurtigt satte tuben fra sig og derefter tog den der scannerdims og satte den på min mave og kørte den lidt rundt i geléen.

’’Se, hvis i kigger op på skærmen derovre, så kan i se med’’ Sagde Jenna kort og pegede skråt ned i min fodende i den side hvor Justin sad, og fik både Justin og jeg til at kigge over på skærmen, hvor jeg sort og hvid og virkelig slørret billede kom til syne.

’’Den har sandelig gemt sig godt, hva?.. Næ.. Nææ, her har vi vidst noget’’ Sagde Jenna i takt med, at min og Justins baby kom frem på skærmen.

’’Se så her.. Der ligger baby og putter så fint’’ Indskød Jenna med en kærlig tone og fik mig til at smile svagt, da jeg så hoved, krop, arme og ben på skærmen.

’’Måske jeg skulle forklare lidt om hvad vi ser her, bare så Justin også ved hvad der er op og ned?’’ Lød det fra Jenna som vendte blikket imod Justin som straks kiggede på hende.

’’Jo tak’’ Svarede Justin og vendte hurtigt blikket imod skærmen igen.

’’Se, de små sorte buler der blinker der, det er det lille hjerte der slår.. Og her er hovedet, ansigtet vendt opad. Panden der, øjnene her.. Den lille næse..’’ Forklarede Jenna imens hun på skærmen kørte musen rundt, så man kunne se hvor hvad sad henne. Hun tog indimellem også mål rundt omkring på babyen og klikkede et par billeder imens hun forklarede hen af vejen hvad alting var.. Godt nok havde jeg prøvet det før, men det var jo over 6 år siden, så det var nu også meget rart at få remset op, hvad det var vi så på de forskellige billeder.

’’Den har allerede fingre?’’ Sagde Justin lidt mundlamt og vendte blikket imod Jenna.

’’Ja, og tæer har den også.. Den er sådan set ved at være derhenne af, hvor alt på den ligner et lille menneske’’ Svarede Jenna kort og med et roligt smil.

’’Skal i vide kønnet?’’ Spurgte Jenna og kiggede smilende på både Justin og jeg.

’’Ja tak!’’ Udbrød både Justin og jeg i kor og kiggede derefter på hinanden og smågrinende lidt.

’’Okay..’’ Smågrinede Jenna og vendte blikket tilbage på skærmen.

’’Så lad os se om vi kan se noget her.. Vi skal lige ned til benene.. Hov, der var en knyttet næve, der’’ Sagde Jenna lidt imens hun ledte rundt på babyen.

’’Uha, baby er ret aktiv lige nu.. Den ligger rigtig og vrider sig og leger derinde kan man se’’ Sagde Jenna roligt og med et lille smil imens jeg blev mere og mere spændt på hvad kønnet var.. Ud fra det hun sagde så lød det nærmest som en lille dreng.. Men man kunne jo aldrig vide.

’’Ja.. Så har vi noget her.. Hmm.. Jeg ser ikke nogen lille tap, så jeg tror det er en lille pige... Det er jeg faktisk rigtig sikker på, at det er’’ Sagde Jenna og fik mig til at smile over hele femøren imens jeg vendte blikket imod Justin.

’’HA!’’ Udbrød jeg smågrinende imod ham og bemærkede også et lille grin fra ham.

’’Satans!’’ Smågrinede Justin og fik mig til at grine lidt videre imens jeg vendte blikket tilbage på Jenna, som kiggede smilende og også lidt spørgende på os.

’’Vi har lavet et lille væddemål, som Justin nu har tabt..’’ Smilede jeg skævt, så hun straks kiggede meget forstående på mig og nikkede med et lille grin.. Så forstod hun vidst bedre Justins lille udbrud.

’’Men jeg kan sige med 95% sikkerhed, at det er en lille pige der gemmer sig derinde.. Og hun er sund og rask og har det rigtig godt.. Der er slet ingen problemer..’’ Sagde Jenna og fjernede scannerdimsen fra min mave.

’’Det lyder rigtig godt’’ Sagde jeg med et smil og mærkede hvordan mit hjerte bankede hårdt imod mit bryst imens jeg havde en dejlig følelse i maven over at høre, at alt var som det skulle være... Og selvfølgelig også fordi, at det var en lille pige, hvilket betød, at Justin skulle give en fisk en ordentlig snaver i mindst 10 sekunder!. Ja, det havde jeg sku ikke glemt!.

’’Ja, og du er jo de der 20 uger henne, så det bliver engang i Februar, at du skal føde.. Efter hvad jeg kan se på målingen af hende og på de her tal, så bliver det omkring 10. Februar, hvis jeg skal sætte en præcis dato.. Men som du ved, så er det jo +/- med dagene... Gik du over tid med jeres søn?’’ Spurgte Jenna og kiggede spørgende på mig imens hun rakte mig et par servietter, som jeg kunne tørre min mave af med.

’’Jeg gik 2 uger over’’ Svarede jeg roligt og fik Jenna til at nikke.

’’Okay.. Man siger jo, at det er mere præcist anden gang, men man kan jo aldrig rigtig vide’’ Smilede Jenna og kiggede kort ned på min mave imens jeg tørrede den af.

’’Og så vil jeg klart anbefale dig, at du tager din fine navlepiercing ud. Din mave begynder at vokse mere og mere og det smykke kan godt komme til at genere og være ret meget i vejen.. I værste tilfælde kan den springe ud selv og ødelægge din hud ved navlen’’ Forklarede Jenna kort og fik mig hurtigt til at nikke.

’’Ja, det ved jeg godt.. Den kommer også ud idag, når vi kommer hjem.. Jeg har bare ikke lige tænkt over det før nu , hvor du siger det’’ Svarede jeg kort med et smil og krøllede papirerne sammen og kastede dem ned i skraldespanden som stod lige ved siden af Justin.

’’Men, Maddie, lad mig lige høre dig engang?..’’ Startede Jenna kort efter imens jeg satte mig op og trak min bluse nedover min mave imens jeg svingede benene udover briksen og sad med ansigtet imod hende.

’’Ja?’’ Svarede jeg afslappet og kiggede spørgende på hende.

’’Du arbejder som manager og i er så vidt jeg ved igang med en verdensturné lige nu, ikke?’’ Spurgte Jenna og kiggede spørgende på mig.

’’Jo?’’ Svarede jeg roligt og kiggede spørgende tilbage på hende.

’’Ja.. Der er mange ting en manager skal holde styr på og tænke på, ikke?’’ Fortsatte hun spørgende og fik mig til at nikke svagt imens jeg trak lidt på skuldrene.

’’Jo altså, der er da en del, men det er ikke noget som jeg ikke kan klare’’ Svarede jeg roligt imens jeg bemærkede, at Justin kom til syne rundt om briksen og stillede sig ved siden af mig.

’’Nej, men jeg vil alligevel gerne anbefale dig, at du skruer lidt ned fra nu af og tager den med ro.. Mange rejser og planer gør tit folk stressede uden at de egentlig selv føler sig specielt stressede og det påvirker babyen’’ Forklarede Jenna og kiggede ret seriøst på mig.

’’Sagde du ikke lige, at der ikke var noget galt?’’ Indskød Justin og kiggede spørgende på Jenna.

’’Det er der skam heller ikke, men det skulle jo også helst fortsætte sådan, ikke?’’ Svarede Jenna hurtigt og smilede svagt og vendte så blikket imod mig.

’’Men det er i hvert fald vigtigt, at du lytter på din krop og slapper af.. Det er ikke godt hverken for dig eller jeres lille pige, at du knokler rundt og er stresset med planlægning af rejser, møder, koncerter osv.. Jeg ved godt, at det kan være svært, men prøv så godt som det nu er muligt, okay?’’ Sagde Jenna og kiggede småsmilende på mig imens jeg nikkede.

’’Godt.. Skal i have billeder med hjem?’’ Spurgte Jenna mig og Justin og kiggede spørgende på os.

’’Ja tak’’ Svarede jeg kort og tog en dyb indånding imens jeg trådte ned fra briksen og gik rundt om Justin for at tage min taske for enden af sengen.

                                                                                            ~

                    Location: I bilen på vej hjem, Beverly Hills. Dato: Onsdag d. 14. Oktober 2020, Kl. 12.45.

 

’’Det mener du fandme ikke, Justin!’’ Sagde jeg meget bestemt og kiggede ret seriøst på ham imens vi sad i Justins luksusbil, hvor Kenny og Mike sad oppe på forsædet, som vi havde lukket af til.. Hugo kørte bag os i en almindelig Range Rover, som vi af og til også blev kørt rundt i.. Okay, det var meget sjældent, for Justin ville stort set altid kun køres rundt i den her bil, da os heromme på bagsædet kunne have virkelig meget privatliv.

’’Jo, jeg gør’’ Sukkede Justin opgivende, da han helst sikkert ikke gad og diskutere med mig mere. Måske forståeligt nok, da den her diskussion nærmest allerede startede fra da vi trådte ud af lokalet efter at have sagt farvel til Jenna oppe på hospitalet.

’’Hvad fanden havde du så tænkt dig, at jeg skulle lave?’’ Spurgte jeg vrissende og kiggede spørgende på ham.

’’Det er ligesom det der er hele idéen med at tage dig af touren!. Du skal blive hjemme og slappe af!’’ Sagde Justin bestemt og kiggede seriøst på mig.

’’Jeg er ikke syg, Justin!. Jeg er gravid i 5. måned.. Du kan sku da ikke bede mig om at sidde derhjemme og glo i de næste 4 måneder!’’ Vrissede jeg bestemt.

’’Forhelved man!. Forstår du slet ikke, hvorfor jeg gør det?. Tror du ikke, at jeg hellere ville have dig med, så jeg kunne passe på dig eller hvad!. Men du hørte hvad Jenna sagde.. Rejser og planlægning er ikke godt og jeg VED at det stresser dig temmelig tit, og derfor siger jeg, at jeg tager dig af touren og beder Em om at klare resten for dig!’’ Sagde Justin virkelig bestemt og fik mig til at sukke opgivende og krydse mine arme, så de lå ovenpå min bulede mave imens jeg vendte blikket ud af den tonede rude i min side og rystede lidt på hovedet.

’’Det er fucking latterligt man’’ Brummede jeg mumlende for mig selv med en virkelig irriteret tone.

’’Det kan godt være, men det er sådan det bliver’’ Svarede Justin køligt ved siden af mig og fik mig til at ryste yderligere på hovedet.

Ja, det pissede mig sku af, at han tog mig af touren på den måde!. Bare fordi jeg var gravid!. Jeg vidste, at det var forkert at prøve at blive gravid under touren.. Men selvfølgelig fortrød jeg ikke.. Det var bare pisse irriterende, at han nu ville have, at jeg bare skulle sidde og trille tommelfinger derhjemme imens alle de andre rejste rundt!.

’’Babe, forhelved.. Det er 2 skide måneder der er tilbage af den tour man’’ Lød det lettere opgivende fra Justin ved siden af mig.

’’Jeg er ligeglad, Justin!. Jeg synes sku ikke, at det er fair’’ Svarede jeg og mærkede en utilpas følelse i kroppen.

Justin sukkede bare tungt over mig, hvilket jeg faktisk var ret ligeglad med. Faktisk koncentrerede jeg mig langt mere om den utilpasse følelse i min krop som kun blev værre og værre imens jeg bemærkede, at vi drejede om et hjørne og i et roligt tempo kørte henover en lille hvid bro med en lille flod under.. Ja, den havde man efterhånden prøvet at køre over et par gange, men fuck nu det.

Jeg begyndte hurtigt at finde ud af hvad den utilpasse følelse betød og det fik mig hurtigt til at vende blikket imod Justin.

’’Justin, sig de skal stoppe bilen nu!’’ Sagde jeg bestemt og satte mig lidt frem på sædet.

’’Ej, drop nu det der forhelved.. Det..’’

’’Justin, stop så den bil!. Jeg skal kaste op forhelved!’’ Vrissede jeg og afbrød ham så snart det gik op for mig, at Justin troede, at jeg ville stå af bilen pga vores lille skænderi. Dog reagerede han meget hurtigt, da jeg sagde mine ord og trykkede hurtigt på samtale-knappen.

’’Mike, hold ind til siden nu!.. Hurtigt!’’ Sagde Justin ret bestemt og få sekunder efter bemærkede jeg, at bilen holdte ind til siden midt på broen og bremsede op.

Jeg rejste mig hurtigt fra sædet og fik hurtigt åbnet døren til bilen og sprang nærmest ud, og løb så over til det hvide trægelænder. Jeg vippede hurtigt hovedet udover gelænderet og lod så alt komme op og bemærkede, at alt hvad jeg kastede op endte nede i den lille flod under broen.

Jeg trak tungt efter vejret og spyttede kort ned i vandet og gned mig lidt i hovedet imens jeg roligt lænede mig tilbage, så jeg ikke stod lænet lidt udover gelænderet. Jeg tørrede mig lidt om munden og hørte så små klik komme svagt ind i mit højre øre.

Jeg kiggede straks til siden og så at der holdte et par biler på række. Vores bil først, Hugos derefter, en almindelig personbil, og så derefter en lidt speciel lille lastbil, hvor der var mennesker der hang ud af begge sideruder på forsæderne og en som stak hovedet op af soltaget.. Fuck man!. Paps!.. Hvor er det bare great!.. Not!.. Seriøst?. Hvorfor skulle de lige være der nu!?.

’’Babe, er du okay?’’ Lød det bag mig fra Justin, hvilket straks fik mig til at vende mig om og tænke meget hurtigt.

’’Hey, gå ind med dig’’ Sagde jeg hurtigt og gik de få skridt der var hen til bilen og skubbede så til hans skuldre.

’’Hvad?’’ Spurgte Justin og kiggede forvirret på mig uden at gøre som jeg sagde han skulle.

’’Der holder paps lige dernede.. Gå nu ind med dig’’ Sagde jeg og hintede kort med hovedet ned langs bilerne og bemærkede, at Justin hurtigt kiggede derned.

’’Oh, fuck man!’’ Sagde Justin hurtigt og kravlede baglæns ind i bilen igen og gjorde derefter plads til at jeg kunne komme ind.

’’Pis!’’ Mumlede jeg vrissende for mig selv og kravlede derefter ind i bilen og smækkede døren og satte mig på min plads.

’’Bare kør, Mike’’ Sagde Justin kort og sukkende ved siden af mig og slap derefter samtaleknappen, hvorefter bilen kort efter begyndte at køre.

’’De så det’’ Mumlede jeg kort og småirriteret og greb ud efter min vandflaske, som stod i holderen mellem mit og Justins sæde. Jeg skruede proppen af og tog så en ordentligt tår og kørte vandet lidt rundt i min mund, så den blev skyllet lidt ren og sank så vandet.

’’Ja, det har jeg vidst gættet’’ Pustede Justin imens han kørte sin hånd igennem sit hår. Jeg tog bare en tår vand mere og skruede så proppen på og satte flasken fra mig imens jeg tog den sidste tår vand.

’’Det kan jo heller ikke rigtig skjules mere.. De der bluser som normalt sidder løst på dig, sidder efterhånden strammere og strammere om maven’’ Sagde Justin kort og fik mig til at nikke kort imens jeg tog en dyb indånding.

’’Mm.. Det er noget lort’’ Indskød jeg, da det hurtigt gik op for mig, at der nok ikke var nogen grund til at skjule det mere.. Eller jo, der var massere af grunde, men jeg havde bare efterhånden ikke mere tøj som kunne sidde løst på mig.. Og hvis jeg købte noget nyt og endnu mere løst tøj, så ville jeg ende med at gå og ligne et telt og så kunne de ligesom regne ud, hvad jeg prøvede at skjule!..

’’Fuck det man!.. Gå i det tøj du vil og hvis de skriver om det, så bare sig det som det er’’ Sagde Justin lettere opgivende men alligevel ret besluttet om, at det var sådan det skulle være.

’’Jaja, fint nok, men jeg svarer sku ikke på mediernes opkald.. Jeg fortæller hvad der kan fortælles på min blog.. Men kun hvis eller når jeg ser den første artikel med mig i den sammenhæng!.. De fik vidst også nogen rigtig fine billeder af mig der knækkede mig udover den bro!’’ Sagde jeg og blev virkelig irriteret ved min sidste sætning!.. Fedt!. Hele verden fik nu at se, at jeg knækkede mig!.. Det var jeg ret sikker på, for pressen var sku ikke dumme, og når de kunne tænke sig til de mest syge historier som der ikke var noget hold i, så kunne de fandme også godt regne den ud... Maddie Bieber er blev tyk og kaster op udover en bro og er begyndt at gå i rigtig løse bluser.. Arg, så svær var den sku heller ikke!.

’’Folk glemmer det jo igen’’ Svarede Justin og hentydede nok mest til min sidste sætning.

’’Og?.. De kommer stadig til at se modellen Madeline og Justin Biebers dame brække sig udover en bro!.. Og mon ikke også, at de zoomer godt ind på billedet, så man også lige får at se hvad fuck jeg spiste til morgenmad!..’’ Vrissede jeg irriteret over mine egne ord, da pressen helt sikkert godt kunne finde på det!. Føj man!. 

________________________________________________________________

Fortsættelse Følger Imorgen :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...