Let The Game Begin 5!. - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 sep. 2015
  • Opdateret: 11 nov. 2015
  • Status: Færdig
Halvandet år er gået og for Justins karriere er det kun gået opad. Fansene bliver vildere og pressen følger ham overalt og giver ham intet privatliv udenfor hjemmets murer.. Justins første verdensturné står for døren efter en lang og sej kamp med festivalsoptrædener, lancering af hans album og promoting i alle USA’s mange radiostationer og talkshows.. Maddie er virkelig stolt over sin mand og over, at han har formået at holde sig fra det vilde liv og fokuseret 100% på karrieren.. Men hvad sker der når Justin for alvor bliver ramt af presset over at være verdenskendt og være på turné og får et chok over, at det først er nu, at arbejdet rigtig begynder?. Kan Justin klare presset over de mange rejser, de skrigende fans og de mange paps som følger ham overalt?.. Vil Justin give op eller vil han holde fast i sig selv og kæmpe sig igennem den hårde tid?.. Og hvad med privatlivet?.. Bliver det sat på en prøve?..

226Likes
1239Kommentarer
672100Visninger
AA

51. Over Stregen..

 

                    Location: Bella Sky Hotel, København, Danmark. Dato: Tirsdag d. 21. April 2020, Kl. 22.22.

 

*Maddies Synsvinkel*

 

Jeg tog en dyb indånding, da jeg endelig hørte døren til suiten gå op.. Jeg havde efterhånden siddet herinde i mørket i en times tid og ventet på at drengene skulle komme hjem fra deres tur ude i byen. Jeg sad med krydsede ben og arme og havde tænkt godt igennem, hvad jeg havde tænkt mig at sige, når Justin engang kom tilbage. Dog kunne jeg ikke tænke mig til et udfald eller en konsekvens af det jeg skulle indrømme lige om lidt, da jeg jo ikke vidste hvordan Justin ville tage det.. Jeg regnede dog stærkt med, at han blev virkelig sur, men håbede på, at han måske kunne se, at jeg havde fat i den lange ende i det her..

Lyset blev tændt i suiten og jeg bemærkede straks, at Justin lukkede døren med foden imens Liam hang om halsen på Justin og tydeligvis sov.

Han vendte sig om og fik kort efter øje på mig og kiggede småundrende, men sagde ingenting imens han gik hen imod Liams værelse, hvor han åbnede døren og gik ind, så jeg ikke kunne se ham længere.

Der gik dog ikke lang tid før Justin kom ud igen og han meget forsigtigt lukkede døren ind til Liams værelse og derefter vendte sig imod mig.

’’Hvorfor sidder du bare der?’’ Spurgte han mig køligt og kiggede undrende på mig.

’’Jeg skal tale med dig’’ Svarede jeg så afslappet jeg kunne imens jeg vippede lidt med min ben, hvis ben lå krydset over mit andet.

’’Hm’’ Lød det køligt fra Justin imens han gik over og satte sig ned i stolen overfor mig som sad i sofaen.

’’Hvad vil du tale om?’’ Spurgte Justin og lænede sig godt tilbage og spredte sine ben lidt og lød ærlig talt pisse ligeglad.

’’Er du ærlig overfor mig?’’ Spurgte jeg ham ret afslappet og samtidig ret seriøst imens jeg hurtigt bemærkede, at Justin rynkede panden og løftede det ene øjenbryn imens han kiggede undrende på mig.

’’Hvad er det for..’’

’’Er du?’’ Afbrød jeg ham køligt, da jeg ikke gad høre andet end et ja eller et nej.

’’Jaja’’ Svarede Justin brummende og blev nok lidt irriteret over, at jeg afbrød ham, men ærligt, så var jeg ret ligeglad.

’’Okay.. Så har jeg et spørgsmål til dig..’’ Sagde jeg roligt og holdte mit blik på ham imens han bare kiggede afventende på mig og ventede på, at mit spørgsmål kom.

’’Justin, er du begyndt at tage stoffer igen?’’ Spurgte jeg roligt og kiggede seriøst på ham og bemærkede straks, at han rynkede hele ansigtet og gloede helt forkert på mig.

’’Hvor kommer det lige pludselig fra?’’ Spurgte han virkelig undrende og så helt forkert ud i hovedet.. Fuck hvor var det ikke fedt at sidde og se på hvor god han egentlig var til at spille skuespil!. Jeg kendte jo sandheden!.

’’Jeg synes bare, at du har opført dig meget mærkeligt for tiden og så tænkte jeg, at det måske var derfor’’ Svarede jeg roligt som undskyldning og glædede mig virkelig til at høre hans svar.

’’Men det er det ikke, okay’’ Svarede Justin og kiggede lettere ligegyldigt og afslappet på mig.. God, han var god!.. Bare ikke god nok!.

’’Okay..’’ Sagde jeg roligt og kiggede ned til venstre for mig i sofaen, hvor der stod en pyntepude op af hjørnet på sofaen. Jeg vippede den lidt frem og stak hånden ned bagi den og trak så konvolutten som jeg havde gemt der, op, og smed den så på sofabordet, så den landede foran Justin, som kiggede lidt på den og derefter kiggede op på mig med et ikke så tilfreds udtryk i ansigtet.

Han lænede sig kort efter frem og greb fat i konvolutten og åbnede hurtigt flappen og kiggede ned i den og tog en dyb indånding ind uden at puste ud igen. Han vendte blikket imod mig og jeg sendte ham et mindst ligeså surt blik, som han sendte mig.

’’Du løj for mig..’’ Småhviskede jeg, så det nærmest lød ondt.

’’Har du rodet i mine ting?’’ Spurgte han mig og kiggede koldt og ondt på mig imens han vippede lidt med konvolutten i hans ene hånd.

’’Du løj..’’ Sagde jeg igen.

’’HAR DU RODET I MINE TING SPØRG JEG DIG OM!’’ Råbte Justin vredt imens han rejste sig hurtigt op fra stolen og kastede konvolutten ned på bordet.

’’Ja, det har jeg!’’ Råbte jeg vrissende tilbage og rejste mig selv op uden at tage blikket fra ham.

’’Du lyver jo overfor mig, og så er jeg nød til at finde ud af det på andre måder’’ Vrissede jeg videre, men mere stille end før, da Justin bare stod og kiggede vredt på mig.

Justin svarede mig slet ikke og ærligt, så gjorde stilheden, at jeg faktisk begyndte at blive mere ked af det end vred.

’’Justin, du lovede mig at lade vær.. Hvorfor tager du det stadig?’’ Spurgte jeg trist og kiggede trist og såret på ham.. Måske var det også bedst, at jeg ikke lød vred, da jeg helst havde set den her samtale som netop en samtale og ikke et skænderi.. Nærmere et højtråbene skænderi!. Man skulle jo også tænke på Liam, som lå lige derinde og sov..

’’Fordi jeg har lyst!.. Fordi jeg har fucking lyst man!.. Jeg vil fandme også have det lidt sjovt og fyrre den lidt af, for du har kræftedeme ikke bestilt andet end at tage alt det sjove fra mig!.. Men du bestemmer ikke en skid og derfor skal du fucking heller ikke blande dig i om jeg tager snitter eller ej!.. Det er kræftedeme noget jeg selv styrer!’’ Vrissede Justin vredt og kiggede virkelig vredt og rasende på mig.

’’Du har jo brug for hjælp, Justin.. Du skal i rehab eller sådan noget’’ Sagde jeg stille og kiggede såret på ham, men ændrede hurtigt mit ansigt til skræmt, da Justin tydeligvis blev meget vred og nærmest fløj over i hovedet på mig og tog fat i mine arme.

’’Hvad sagde du!’’ Råbte han mig ind i hovedet. Jeg sank en klump i halsen og kiggede skræmt på ham. Dog nåede jeg ikke at kigge længe, da jeg hørte et smæld og mit ansigt blev drejet til siden imens jeg mærkede en brændende fornemmelse på min kind.

’’Det der siger du kræftedeme bare ikke igen, du gør ikke!’’ Råbte Justin arrigt ind i hovedet på mig imens jeg slap alle muskler i min overkrop og strittede ikke engang imod. Tværtimod så håbede jeg, at han ville slippe mig og lade mig være, hvis jeg slet ikke gjorde eller sagde noget.. Dog kunne jeg ikke skjule, at den flad sad rimelig godt og meget hurtigt fik tårerne frem i mine øjne og et lille hulk på mine læber.

’’Stop det der fucking tuderi man!..’’ Vrissede Justin og slap mig på ingen måder.

Istedet for at have blikket drejet til siden, valgte jeg at vende blikket ned i gulvet imellem os, så mit hår dækkede lidt af mit ansigt og jeg roligt kunne tage hånden op til mit ansigt og tage mig blidt til kinden.. Jeg kunne ikke det her.. Det var ikke det her jeg drømte om.. Eller jo.. Jeg drømte jo kun om Justin, men lige det her var sku en del af mit mareridt..

’’Det er slut, Justin..’’ Hviskede jeg stille og grædende og lukkede mine øjne.

’’Hvad sagde du?’’ Vrissede Justin tæt ved mig og strammede grebet i mine arme imens jeg tog mig lidt sammen og kiggede grædende op på ham og kiggede ham i øjnene, så han både kunne se, at jeg mente det, men også samtidig se hvad han havde gjort ved mig..

’’Jeg vil ikke mere.. Jeg kan ikke mere.. Så snart touren er slut bliver vi skilt..’’ Sagde jeg stille og snøftede svagt imens jeg kiggede ind i Justins øjne som bare blev endnu mere vrede.

’’Fandme nej man!’’ Brummede Justin og skubbede mig tilbage, så jeg faldt ned i sofaen og hulkede svagt imens jeg kunne fornemme, at han lænede sig indover mig.. Og min fornemmelse var rigtig for kort efter mærkede jeg, at hans hånd flyttede noget af mit hår væk fra ansigtet og derefter tog fat i min kæbe og vendte mit blik op imod ham.

’’Du går ikke fra mig!.. Forstår du det!.. Du kommer aldrig til at gå fra mig!’’ Vrissede Justin vredt med sammenbidte tænder imens han stod godt bukket indover mig og holdte godt fast i min kæbe, så det gjorde pænt ondt.

’’Hvem er det der gør mig så vred, hva?!.. Hvem er det der konstant skal skændtes og være på tværs istedet for at høre fucking efter?!.. Det er dig, lille skat!.. Du ved det jo!. Du ved hvordan jeg er, så lad fucking vær med at gå over stregen vær fucking eneste gang man!.. Hør efter hvad der bliver sagt!.. Så slipper du for det her!.. Du kender mit temperament!’’ Vrissede Justin lavt og næsten ondt ned i hovedet på mig, hvorefter han slap min kæbe med et hårdt ryk og derefter vendte sig om og gik væk fra mig og lod mig ligge sammenkrøbet på sofaen imens tårerne væltede ud af øjnene på mig imens jeg bare krøb mig mere sammen.

Men han havde nok ret.. Jeg gik måske over stregen ved at sige, at han skulle i rehab?. Den eneste grund til at han overhovedet var sådan der nu, var jo fordi, at han var på stoffer og selvom jeg vidste det, så valgte jeg alligevel at gå til ham på en måde så han kun blev sur.. Så måske var det min egen skyld det her?.. Måske skulle jeg bare en gang for alle lytte efter og så lade ham styrer sit liv selv?..

Men jeg elskede ham jo så meget, og jeg ville ikke se ham synke ned i et stort og tomt hul med de stoffer der.. Jeg ville have min mand tilbage..

Det hjalp måske heller ikke på situationen, at jeg sagde, at jeg ville gå fra ham.. For.. Inderst inde, der mente jeg det jo ikke.. Jeg ville bare have, at han skulle lægge de stoffer på hylden og blive sig selv igen og ikke ham der, der tændte af hver eneste gang man konfronterede ham med noget som måske ikke var positivt.. Men måske var det bare den måde jeg konfronterede ham på som ikke var helt i orden?.. Måske ville det hele blive meget bedre, hvis jeg bare indordnede mig ligesom han bad om?.. I hvert fald bare imens vi var på tour..

På en eller anden måde så turde jeg heller ikke gå fra ham.. Udover, at jeg ikke engang var meget for det, så turde jeg heller ikke.. Tænk hvis nu Justin tog Liam fra mig, hvis jeg skred?.. Jeg kunne stadig godt huske hvad han sagde til mig sidst jeg truede ham med at gå fra ham.. Han ville smadre alt for mig, hvis jeg gjorde det..

Jeg snøftede svagt og satte mig op i sofaen og tog en dyb indånding imens jeg tørrede mine kinder fri fra tårer. Man kunne godt høre på min dybe indånding, at jeg skævlede lidt, men det var virkelig også bare hårdt.. Men jeg måtte bare gøre som han sagde og indordne mig, for så skete det her måske ikke mere?.. Hvis jeg nu bare gjorde som han sagde, så slap jeg måske for alt det negative og så fik jeg bare en positiv Justin?..

God, det var forvirrende det her.. Jeg vidste jo ikke om jeg kunne indordne mig så meget.. Jeg var jo vant til at være selvstændig og gøre det på den måde jeg selv ville.. Men Justin var jo så fast besluttet på, at det var ham der bestemte i det her, så måske skulle jeg bare give ham det han ville have og så håbe på, at det blev bedre?.. Det håbede jeg virkelig, for jeg elskede ham virkelig og tanken om at skulle miste ham var helt forfærdelig...

Jeg rejste mig op fra sofaen og gik ind imod vores værelse, hvor jeg fandt Justin siddende i en stol som han havde vendt imod vinduerne, så han sad og så udover hele København igennem de store gulv-til-loft vinduer, imens han røg en smøg som hvilede imellem hans fingre og han kun havde tændt lampen på hans natbord, som lyste rummet varmt op.

Jeg sank en lille klump i halsen og gik roligt ind på værelset og lukkede døren. Jeg gik nærmest på liste-tå hen til min side af sengen, hvor jeg smed mit tøj, som havde været ret afslappet idag, da vi alligevel ikke skulle noget specielt.. Ja, vi skulle jo tidligt op imorgen og lige nu, der ville jeg bare helst sove alting langt væk..

Jeg endte med kun at stå i bh og g-streng og kunne tydeligt fornemme, at Justin kunne se mig i vinduet, da det spejlede lidt.. Jeg kunne i hvert fald se ham og hans ansigt i ruden, så hvis han kiggede, så kunne han også sagtens se mig.

Jeg vippede dynen af min side i sengen og smed så til sidst min bh, hvorefter jeg lagde mig ned i sengen og puttede mig godt ind under dynen imens jeg lagde mig på siden med ryggen til Justin. Jeg lukkede øjnene og tog en dyb indånding som også var lidt skælvende og snøftede derefter svagt og håbede virkelig på, at mine ustyrlige tanker ikke ville få mig til at græde endnu mere.. Det var nok med de få tårer der løb ud af mine øjne nu og da..

’’Er det snart gået op for dig, at du ikke skal fucke med mig, som du hele tiden gør?’’

Hans stemme fik mig til at åbne øjnene igen og kigge direkte ind i den hvide væg der var et par meter frem for mig.

’’Ja’’ Svarede jeg kort og meget stille og valgte bevidst ikke at svare ham igen.

’’Det var fandme også på tide’’ Lød det fra Justin imens man kunne høre på hans stemme, at han rejste sig op.

’’Tror du, at jeg har det godt med at være så hård ved dig?’’ Spurgte han køligt bag mig imens jeg slet ikke kunne høre nogen lyde af bevægelse overhovedet.

’’Hva?’’ Brummede Justin irriteret da jeg ikke svarede og fik mig til at tage en dyb indånding.

’’Nej’’ Sagde jeg og pustede tungt min indånding ud.

’’Sukkede du lige af mig der?’’ Spurgte Justin vrissende imens jeg mærkede lidt bevægelse i sengen, hvorefter jeg mærkede en hånd gribe fat i min skulder udenpå dynen og vippe mig ned at ligge på ryggen i sengen, så mit blik blev vendt op imod Justin, som sad på knæ ved siden af mig og kiggede skarpt ned på mig.

’’Gjorde du?’’ Spurgte han mig og rynkede panden lidt. Jeg rystede svagt på hovedet imens jeg holdte vejret for at holde mine tårer inde.

’’Nej’’ Hviskede jeg svagt imens jeg rystede lidt kraftigere på hovedet imens Justin bare kiggede koldt på mig, men kort efter nikkede svagt.

’’Fair nok..’’ Sagde Justin kort og køligt og fjernede roligt sin hånd fra min skulder imens jeg roligt tillod mig at vende blikket væk fra ham, så jeg stadig lå på ryggen men vendte blikket tilbage imod den vide væg på min højre side.

Jeg nåede dog ikke at betragte væggen specielt længe før jeg mærkede Justins hånd glide roligt under min hage og ned til min kind som var mast imod puden. Han løftede blidt i mit hoved og jeg hjalp ham lidt og vendte selv mit blik imod ham, da jeg kunne fornemme, at det var det han ville have mig til.

Vi kiggede hinanden lidt i øjnene og ærligt, så var hans blik ret svært at tyde lige nu, så jeg gjorde ingenting. Jeg så bare på ham indtil han valgte at gøre noget.

’’Du skal lære at høre efter, du skal..’’ Sagde han seriøst og stille imens han kiggede på mig. Jeg valgte bare at nikke og nærmest svare ham efter munden, da jeg kunne fornemme, at det var det der gav mindst problemer.

’’Du kan ikke styre mig, Maddie.. Jeg bestemmer selv.. Forstår du det?’’ Spurgte han mig stille videre med en kølig tone og et ulæseligt blik. Igen nikkede jeg bare og det fik Justin til at nikke svagt bekræftende til mig og kort nusse mig på min højre kind, hvor han havde sin hånd lige på det sted, hvor han før havde givet mig en flad.

’’Og så er det virkelig sidste gang, at du truer mig med at gå fra mig’’ Sagde han lidt bestemt men stadig lavt og stadig med et bestemt ansigtsudtryk. Igen nikkede jeg bare og sank en lille klump i halsen og vendte blikket lidt ned af mig selv, hvor jeg ikke kunne se meget af mig selv, da Justins arm var i vejen.

’’Godt... Jeg går ind på baren.. Drengene venter på mig’’ Sagde Justin og slap min kind og hoppede ud af sengen. Jeg svarede ham ikke, men vendte mig bare om på siden og lagde mig til rette.

Lyset blev slukket på værelset og fornemmede kort efter Justin skikkelse gå hen til døren som han kort efter forsvandt ud af og lukkede efter sig.. Jeg kneb øjnene hårdt sammen og bed i dynen og gav mig til at hulke stille så snart han var gået.. Jeg skulle bare af med de tårer nu!.. Nu håbede jeg bare, at det ville hjælpe at gøre som han sagde.. Forhåbentlig ville det gøre den sidste del af touren meget nemmere... 

_________________________________________________________

Fortsættelse Følger Imorgen :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...