Let The Game Begin 5!. - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 sep. 2015
  • Opdateret: 11 nov. 2015
  • Status: Færdig
Halvandet år er gået og for Justins karriere er det kun gået opad. Fansene bliver vildere og pressen følger ham overalt og giver ham intet privatliv udenfor hjemmets murer.. Justins første verdensturné står for døren efter en lang og sej kamp med festivalsoptrædener, lancering af hans album og promoting i alle USA’s mange radiostationer og talkshows.. Maddie er virkelig stolt over sin mand og over, at han har formået at holde sig fra det vilde liv og fokuseret 100% på karrieren.. Men hvad sker der når Justin for alvor bliver ramt af presset over at være verdenskendt og være på turné og får et chok over, at det først er nu, at arbejdet rigtig begynder?. Kan Justin klare presset over de mange rejser, de skrigende fans og de mange paps som følger ham overalt?.. Vil Justin give op eller vil han holde fast i sig selv og kæmpe sig igennem den hårde tid?.. Og hvad med privatlivet?.. Bliver det sat på en prøve?..

226Likes
1239Kommentarer
690207Visninger
AA

28. No Talk!.

   

                  Location: En afspærret parkeringsplads, Denver. Dato: Mandag. 6. Januar 2020, Kl. 09.59.

 

*Maddies Synsvinkel*

 

’’.. Så jeg vil gerne have Justin op på min klinik om et par timer, så han kan få en ordentlig undersøgelse inden jeg begynder at udskrive forskelligt medicin til ham..’’ Forklarede lægen imens han kiggede på mig og jeg nikkede forstående imens jeg stod lænet op af bussen med krydsede arme ved siden af Mama Jan, Usher og Ryan G..

’’Hvad tid kan du tage ham?’’ Spurgte jeg roligt og kiggede spørgende på lægen.

’’Kom ved 12 tiden. Der har jeg lidt tid i kalenderen’’ Sagde lægen roligt og nikkede svagt og fik mig til at nikke bekræftende.

’’Men hvad tænker du om det hele?.. Hvordan synes du, at det ser ud nu?’’ Spurgte Mama Jan og fik straks lægens opmærksomhed.

’’Han er virkelig hævet i halsen og stemmebåndet er efter hvad jeg kan se lige nu, virkelig overbelastet, så jeg vil råde jer til at sørger for, at Justin ikke snakker overhovedet.. Og koncerten imorgen?.. Den er bandlyst, hvis Justins stemme skal i bedring..’’ Forklarede han lige ud af posen og fik mig til at knibe øjnene lidt sammen imens jeg bøjede hovedet forover og gned mig lidt i de inderste øjenkroge med 2 fingre imens jeg sukkede tungt og opgivende.

’’Det var lige hvad der manglede’’ Sagde jeg imens jeg pustede tungt ud og kiggede op på lægen.

’’Men ja.. Vi må bare aflyse, selvom jeg er sikker på, at Justin vil have meget imod det’’ Sagde jeg og kiggede hen på Ryan G som var road manager og havde styr på alt det der med leje af arenaer osv., hvilket vil sige, at det var hans opgave at ringe og snakke med dem.

’’Jeg går over og ringer med det samme.. Tak for hjælpen, doktor’’ Sagde Ryan en smule opgivende over den situation vi nu stod i og rakte hånden frem til lægen, som straks tog imod den og rystede den kort.

’’Ja, tak for hjælpen.. Jeg sætter stor pris på, at du tog dig tid til at komme herud.. Jeg skal nok sørger for at Justin kommer op til dig ved 12 tiden’’ Sagde jeg roligt og rakte hånden frem imod lægen, som straks tog imod den og rystede den svagt.

’’Det lyder godt’’ Sagde han med et svagt smil og gav derefter også hånden til Usher og Mama Jan imens jeg selv vendte mig om og gik ind i vores bus, hvor jeg fandt Liam og Anna siddende på gulvet og lege med nogen af Liams racerbiler på hans store racerbane, som de havde hevet frem og samlet.

’’Hej mor’’ Sagde Liam, så snart han fik øje på mig.

’’Hej skat’’ Sagde jeg roligt og gik over til ham og satte mig ned på hug bag ham og kyssede ham i håret.

’’Hvem var ham manden der var herinde før?’’ Spurgte Liam og lænede hovedet godt tilbage og kiggede spørgende op på mig.

’’Det var en læge.. Far er desværre blevet syg, så han skulle lige have et tjek’’ Forklarede jeg roligt og smilede småbedrøvet.

’’Hvad fejler han?’’ Spurgte Liam nysgerrigt.

’’Han er meget sløj og har meget ondt i halsen.. Som du ved, så synger far jo rigtig meget hver eneste aften og det har desværre gjort, at hans stemme er blevet meget hæs og ødelagt, så han må ikke tale i de næste par dage for ellers bliver hans stemme ikke god igen’’ Forklarede jeg så roligt jeg kunne og sendte Liam et svagt smil.

’’Må jeg så heller ikke tale med ham?’’ Spurgte Liam og kiggede småtrist på mig.

’’Jo, du må gerne snakke til ham, men far kan bare ikke svare dig.. Hans stemme er meget træt og den har brug for hvile, så lægen har sagt, at han ikke må sige noget.. Det kan du godt forstå, ikke?’’ Spurgte jeg ham roligt og kørte min hånd igennem hans hår.

’’Jo’’ Svarede Liam og nikkede svagt og vendte blikket ned på den røde racerbil som han sad med i hånden.

’’Okay, det her var nok det værste der kunne ske..’’ Lød det sukkende fra Mama Jan som kom ind i stuen sammen med Usher.

’’Det må du nok sige’’ Sagde jeg stille og opgivende og rejste mig op fra min hugstilling og krydsede armene imens jeg bed mig tænksomt i læben og tog en dyb indånding igennem næsen.

’’Ja, men vi bliver nød til at gøre som lægen siger.. Han skal ikke snakke og vi må aflyse showet imorgen.. Det er her vi er nu.. Alt afhænger af Justins stemme og hvis den går ned nu og ikke bliver kurreret, så kan det ende med at resten af touren skal aflyses.. At lave så mange shows er virkelig meget. Ikke kun for ham, men for alle sangere.. Det kræver meget af stemmen i sig selv.. Vi har ikke noget valg.. Både Justin og hans stemme skal have massere af hvile.. Hvile er virkelig vores bedste ven lige nu, og vi må alle gøre hvad der skal til for at han kommer på benene.. Han har i forvejen haft et par meget hårde dage og vi bliver nød til at vise ham, at vi er der for ham, hvis han ikke skal gå helt ned på det her’’ Sagde Mama Jan ret bestemt og fik mig til at nikke svagt.

’’Kan du ikke gå ind og tale med ham?’’ Spurgte jeg hende og kiggede bedene på hende.

’’Gerne, gerne.. Så længe vi alle er enige om, at det er sådan her det skal være’’ Sagde Mama Jan og kiggede rundt på os allesammen som hurtigt nikkede os enige.

’’Okay.. Jeg går ind og taler med ham nu’’ Sagde Mama Jan og bevægede sig så forbi Liam, Anna og jeg og gik ud på badeværelset og videre ind på værelset hvor Justin lå, og lukkede dørene efter sig.

’’Jeg går lige ud og får noget luft’’ Sagde jeg og tog en dyb indånding og begyndte at gå hen imod udgangen forbi Usher som nikkede kort til mig og gav mig et kort knus, da jeg nåede hen til ham.

’’Jeg vil med dig, mor’’ Lød det hurtigt fra Liam, hvilket fik mig til at slippe krammet med Usher og kigge på ham og se, at han hurtigt rejste sig fra gulvet og løb hen til mig.

’’Okay’’ Sagde jeg med et roligt smil og rakte hånden frem til ham, så han tog imod den og gik med mig ud.

Jeg hjalp Liam ned af sidste trin på trappen i bussen ved at holde ham godt i hånden imens han hoppede ned på jorden, og bemærkede så, at Usher kom til syne oppe i bussen og tydeligvis også ville ud.

’’Det skal nok gå alt sammen, Maddie’’ Sagde Usher beroligende da han kom ud af bussen og jeg blev opmærksom på, at Anna også kom ud, hvilket jeg godt kunne forstå, da det var røvsygt at sidde inde i bussen alene.

’’Jaja.. Det er bare virkelig et dårligt tidspunkt synes jeg’’ Sagde jeg med et opgivende suk og fik Usher til at nikke.

’’Ja, i know, men jeg har måske noget der måske kan hjælpe hans stemme lidt i den rigtige retning’’ Sagde Usher og fik mig straks til at kigge nysgerrigt på ham.

’’Hvad?’’ Spurgte jeg ham hurtigt og så afventende på ham.

’’Det er en slags proteindrik.. Den har en masse mineraler og proteiner i sig og den har hjulpet mig rigtig mange gange, når min stemme ikke har været helt på toppen og jeg havde et par shows at lave’’ Forklarede Usher kort og fik mig til at nikke.

’’Hvad er der i den?’’ Spurgte jeg ham nysgerrigt og bemærkede, at Usher begyndte at smile svagt.

’’En masse forskelligt.. Grønne urter, grønt te, broccoli og en masse andet protein- og mineralhalløj’’ Svarede Usher og fik mig til at vrænge lidt i ansigtet.

’’Ej, hvor lækkert’’ Sagde jeg sarkastisk og fik Usher til at grine svagt.

’’Det er det også.. Den smager af bæ, men den er virkelig god for stemmen og den hjælper virkelig meget.. Jeg kan godt lave en ting ham, hvis du vil have det?’’ Sagde Usher med et roligt smil og kiggede spørgende på mig.

’’Ja, bare prøv.. Men lad vær med at fortælle Justin hvad der er i, for han hader broccoli.. Vi må jo bare give ham den og så se om han drikker den’’ Sagde jeg roligt og med et vrængende smil imens Usher nikkede og smilede svagt.

’’Jeg skal nok få det i ham.. Stol på det’’ Sagde Usher og nussede mig kort på armen.

’’Jeg tager ud og anskaffer tingene, så vi snakkes lige senere når jeg har lavet den, okay?’’ Sagde Usher og fik mig til at nikke svagt.

’’Tak, Usher’’ Sagde jeg med et smil, som Usher hurtigt gengældte, hvorefter han gik væk fra mig, Liam og Anna og forsvandt rundt om den næste bus i rækken.

’’Det er synd for ham..’’ Lød det fra Anna som straks fik min opmærksomhed og fik mig til at nikke svagt.

’’Ja.. Ikke mindst er det synd, at han skal drikke den drik der, men hvis det er det der skal til, så må han bare bide det i sig og gøre det, hvis hans stemme ikke skal forsvinde helt’’ Sagde jeg med et svagt suk og fik Anna til at nikke svagt.

’’Hey, Maddie?’’ Lød det bag mig, hvilket straks fik mig til at vende mig om og se Chris, Ryan, Alfredo og Em, som havde Toby på armen, komme hen imod mig nede fra bagenderne af busserne.

’’Hvad så?.. Hvad sagde lægen?’’ Spurgte Chris hurtigt og kiggede spørgende på mig.

’’Ingen snak overhovedet og aflys showet imorgen’’ Sagde jeg med et bedrøvet ansigtsudtryk og bemærkede hurtigt, at de andre også sukkede opgivende og gned sig lidt i hovedet, da de nok også godt kunne se, at det var det værste der kunne ske.. Ej okay, det værste var nok, hvis vi skulle aflyse resten af touren.. Men det her var så det næst værste!.. Mest fordi der var svært at give et klart tidspunkt på hvornår Justins stemme var i orden igen.. I princippet kunne der jo gå flere uger, hvilket jeg bestemt ikke håbede!. Forhåbentlig drejede det sig kun om et par dage ligesom lægen havde givet udtryk for.

’’Så det er det der skal ske nu?’’ Spurgte Alfredo med et opgivende suk og fik mig til at nikke svagt.

’’I må selvfølgelig gerne snakke til ham, men han må ikke svare overhovedet, og hvis i høre ham snakke, så bed ham om at holde mund, for det er virkelig vigtigt at den stemme kommer i orden igen, så vi ikke ender med at skulle aflyse resten af touren.. Ryan G er allerede gået over for at ringe og aflyse showet..’’ Svarede jeg en smule opgivende.

’’Det tror jeg ikke, at Justin bliver glad for at høre’’ Sagde Chris og kiggede kort op imod bussens vinduer og hen imod hvor Justin og jeg ca. havde værelse.

’’Nej, det gør han nok ikke.. Mama Jan snakker med ham nu, men guys?.. Kunne i ikke også tale med ham.. Jeg talte med ham igår og han har åbenbart snakket med Sean og de andre fra Vegas nytårsaften og de har fået ham til at tro alt muligt, så han er kommet helt ud af den og føler sig virkelig presset i alt det her.. Kunne i ikke prøve at tale med ham, så han kommer på sporet igen?’’ Spurgte jeg og kiggede specielt på Ryan og Chris som straks kiggede på hinanden med undrende blikke og derefter tilbage på mig.

’’Men hvad har Sean og de andre sagt?’’ Spurgte Ryan og kiggede spørgende på mig.

’’Helt sikkert meget mere end hvad Justin har fortalt mig.. Det gik bare galt nytårsaften.. Så i ham ikke?.. Han var helt væk på alt muligt, hvis i forstår og han har sagt noget om, at det her ikke er ham og at det ikke er den han er og sådan.. Han sagde ret meget igår og selvom han siger, at han har det bedre idag, så ved jeg ikke helt om jeg skal tro på det.. Og i har jo kendt ham altid, så måske vil han lytte til jer?.. I har jo et helt specielt venskab og i holder sammen i tykt og tyndt, så kunne i ikke prøve at tale med ham?’’ Spurgte jeg dem og kiggede bedene på ham.

’’Jo altså.. Vi kan godt forsøge, men det kan jo være svært, når han ikke må sige noget..’’ Sagde Chris og kiggede spørgende på mig.

’’Bare talt med ham inden jeg tager med ham op til lægen igen her klokken 12.. Jeg har virkelig brug for at i taler med ham, for selvom hans stemme er vigtig i alt det her, så er det mindst ligeså vigtigt, at han har det godt og kommer tilbage på sporet og ikke går og føler et alt for stort pres.. Jeg er virkelig bekymret for ham og jeg.. Jeg ved sku ikke hvad jeg skal gøre, for jeg føler virkelig ikke, at han fortæller mig alt’’ Sagde jeg og begyndte at lyde mere og mere frustreret imens jeg snakkede.

’’Maddie, slap bare af, okay.. Vi skal nok ordne det her, okay.. Tag det roligt, okay’’ Sagde Chris imens han gik hen og nussede mig kort op og ned af armene og fik mig til at nikke og tage en dyb indånding, hvorefter han gav mig et kram, som jeg straks tog imod ved at ligge min frie hånd om på ryggen af ham.. Ja, jeg holdte jo Liam i hånden med den anden, så den kunne jeg ikke rigtig bruge.

’’Kom, Ryan.. Vi går derop nu’’ Sagde Chris hurtigt efter at have trukket sig fra krammet og fik så Ryan med sig hurtigt ind i vores bus, hvilket faktisk gjorde mig lidt lettet.. Det var sku rart at de var med, så de kunne hjælpe både mig og Justin.. Godt nok kendte jeg Justin, men var der nogen der kendte ham bedst, så var det sku Chris og Ryan.. De havde jo nærmest kendt ham altid og de 3 drenge havde bare et eller andet som ingen kunne komme imellem og ingen kunne erstatte.. De havde i den grad et venskab som var værd at holde sammen på.

’’Justin.. Justin.. Justin.. Justin.. Justin.. Justin..’’

De svage skingre råb fik straks både min, Ems, Liams, Annas og Alfredos opmærksomhed. Et hurtigt gæt, så skød jeg på, at det var alle de mange piger der havde samlet sig nede ved hegnet, som stod og råbte efter Justin.

Jeg stod lidt og kiggede derned af og fik så en idé, hvilket hurtigt fik mig til at vende mig om imod de andre og kigge skiftevis på dem.

’’Kom.. Lad os gå derned’’ Sagde jeg og vendte mig om sammen med Liam og bevægede mig ned for enden at busserne, så jeg nærmede mig det høje sorte hegn sammen med de andre. Jeg satte et svagt smil på læben, så snart vi kom tættere på dem og alle de mange fans tydeligt bemærkede, at vi kun gik den her vej for at snakke med dem, hvilket fik dem til at holde op med at råbe efter Justin.

’’Alfredo, har du dit kamera med?’’ Spurgte jeg ham kort, da han gik ved siden af mig.

’’Yup.. Her’’ Sagde han og viste sit sorte kamera frem som han havde lidt gemt under hans halvåbne jakke.

’’Film lige det her, okay’’ Sagde jeg, da det var et led i min idé. Alfredo nikkede kort med et lille smil og lynede så sin jakke ned og tog kameraet frem og tændte det. Jeg vendte blikket imod alle de mange piger der stod ved hegnet og sendte dem alle et skævt smil.

’’Hey guys’’ Sagde jeg med et smil og stoppede op ved hegnet.

’’Heej!’’ Lød det næsten i kor fra en stor del af pigerne.

’’Hvad laver i, venner?’’ Spurgte jeg med et smil og kiggede rundt på dem allesammen som samlede sig ved os i en bunke på den anden side af hegnet.  

’’Vi venter på Justin Bieber!’’ Sagde en af pigerne med en skælvende og begejstret stemme.

’’Justin Bieber er desværre blevet syg’’ Sagde jeg og lavede en lille trist mine.

’’Aww’’ Lød det fra flere af dem som lavede triste miner i ansigtet.

’’Ja, det er noget rigtig øv’’ Sagde jeg roligt og lidt mut og kiggede rundt på dem og fik hurtigt øje på en pige, som stod med hånden foran munden og var helt rød i hovedet imens hendes øjne var helt blanke.

’’Græder du, søde?’’ Spurgte jeg hende og stillede mig hen foran hende og bemærkede, at Alfredo filmede imod hende.

’’Ja’’ Sagde hun med et svagt hulk.

’’Hvorfor?’’ Spurgte jeg hende roligt og stak en hånd igennem hegnet og nussede hende svagt på armen.

’’Fordi det er synd for ham’’ Sagde hun med et hulk og fik mig til at smile bedrøvet.

’’Dont cry, sweetheart.. Justin skal nok få det godt igen.. Det lover jeg’’ Sagde jeg en smule opmuntrende og bemærkede et lille smil på pigens læber imens et par tårer gled ud af hendes øjne.

’’Men det er faktisk derfor jeg står her nu.. Jeg ville høre om i ikke kunne hjælpe mig lidt med at få Justin til at få det bedre?’’ Startede jeg og trådte lidt tilbage sammen med Liam og kiggede rundt på dem allesammen som gispede højt og kom med et par ’’Omg’’ et par gange.

’’Er i Beliebers?’’ Spurgte jeg dem og kiggede rundt på dem.

’’Ja!’’ Lød det næsten i kor fra dem alle som nikkede lidt.

’’Kan i, én af gangen, ikke prøve at fortælle mig, hvorfor i er Beliebers og så hvis i kunne sende en lille hilsen til Justin henne ved Alfredo her?.. Jeg er sikker på, at Justin ville blive rigtig glad for jeres beskeder til ham?’’ Spurgte jeg dem og bemærkede straks en stor begejstring for min idé hos pigerne, hvilket fik mig til at smile og derefter kigge på Alfredo, som hurtigt kunne regne ud, at han skulle komme tættere på med sit kamera.

’’Hvis vi starter med dig her?.. Hvad vil du gerne sige til Justin?’’ Spurgte jeg og pegede på en mørkhåret pige på omkring 14-15 år som stod og holdte et hjemmelavet skilt, hvor hun havde skrevet Justins navn og farvet alle bogstaverne i forskellige farver.

Pigen nikkede kort til mig og kiggede så ind i kameraet ved Alfredo som stillede sig foran hende og filmede hende.

’’Hej Justin.. Jeg vil bare sige, at jeg håber at du snart får det bedre. Jeg fik helt ondt i hjertet, da jeg hørte, at du var syg.. Jeg ønsker dig kun alt godt og håber, at du snart bliver rask, for det betyder meget for mig, at vide, at du er sund og rask... Jeg er virkelig stor Belieber, og det er jeg fordi du hjælper mig rigtig meget i hverdagen og har hjulpet mig rigtig meget med at komme igennem svære tider.. Du får mig til at smile når jeg er ked af det.. Når jeg ikke føler at livet ikke giver mening og alt bare er nederen, så hører jeg altid dine sange og så får jeg det godt igen, fordi du minder mig om, at livet er værd at leve selvom det ikke altid er lige sjovt.. Du har lært mig at tro på mine drømme og du har givet mig troen på, at selvom alle siger, at man ikke kan blive til noget, så skal man ikke give op.. Man skal bare kæmpe selvom det måske er svært.. Du har givet mig troen tilbage på mig selv og du har lært mig at følge mine drømme. Du har lært mig at sige, at jeg sagtens kan gøre det jeg vil.. Pga dig har jeg fået en masse nye Belieber-venner som kan lide mig for den jeg er og tror på mig og på det jeg vil med mit liv.. Pga dig har jeg lært hvordan man skal leve sit liv.. Man skal bare følge sine drømme og ikke lade nogen stå i vejen for det man vil.. For mig betyder du virkelig meget, fordi du er et levende bevis på, at selvom man kommer fra et liv, hvor chancerne ikke er det bedste, så skal man ikke give op, fordi alt kan ske, hvis bare man kæmper for det man drømmer om.. Jeg vil gerne sige tak til dig Justin og jeg føler virkelig, at jeg skylder dig en masse for alle de gange hvor du og din musik har hjulpet mig.. Du har gjort mig til et bedre menneske og jeg elsker dig for at være en del af mit liv.. Tak fordi du er dig.. Jeg elsker dig.. Og rigtig god bedring..’’

Pigens ord gjorde mig virkelig rørt og virkelig mundlam, og jeg blev kun endnu mere rørt og endnu mere mundlam over de mange andre pigers beskeder til Justin, hvor de ønskede ham god bedring og fortalte deres historie.. Der var specielt én piges historie som ramte mig.. Hun fortalte hvordan hun i hele sit liv blev mobbet og kørt voldsomt på, men hver eneste gang satte hun en facade op og tog bare imod alle de slag hun fik.. Det knækkede hende til sidst og hun gik så igennem en depression i 3 år, men fordi, at hun lærte Justin at kende, så hjalp han hende igennem depressionen og gav hende et nyt syn på livet i den aller mørkeste tid, hvor hun mest af alt bare havde lyst til at forsvinde fra alting og opgive livet, da hun ikke mente, at det var værd at leve.. Og så fortalte hun, at pga Justin var hun endelig kommet ud af sin depression med et overdrevet positivt syn på livet og var nu begyndt på en uddannelse som ejendomsmægler, hvilket altid havde været hendes drøm, men som alle havde sagt, at hun var for dum til at gennemføre.. Men pga Justin var hun stærk nok til at gå imod hvad alle sagde og havde netop lige bestået sin første eksamen på uddannelsen med et stort 12 tal..

’’Nogengange, så får du mig også til at græde helt vildt.. Men det er kun fordi jeg ser når du har det skidt eller når nogen behandler dig dårligt, skriver dårligt om dig eller siger noget dårligt.. Det gør så ondt på mig at se dig ked af det og hvis jeg kunne, så ville jeg bare give dig et stort knus og fortælle dig, at alting nok skulle ’’be allright’’, u know.. Du fortjener at være glad.. Hvis du er glad, så er jeg også glad.. og hvis du er ked af det, så er jeg ked af det.. Du fortjener kun et godt liv med dine venner, din familie og alle os Beliebers som støtter dig for altid.. Jeg synes du har taget de slag i livet som et menneske fortjener, og det er på tide at lykken smiler til dig og får alt til at ende godt for dig...’’

Denne piges ord fik den første tårer til at snige sig ud af mit øje. Jeg vendte mig diskret om og tørrede tåren væk og bemærkede hurtigt, at Em så det, da hun smilede sødt til mig med fugtige øjne imens hun stod med Toby.

’’Ej, er du også ved at græde?’’ Spurgte jeg hende med et lille grin imens jeg tørrede mine øjne uden at ødelægge min makeup.

’’Det har jeg allerede gjort’’ Smågrinede Em stille og snøftede svagt og fik mig til at grine lidt ekstra.

’’De er så søde’’ Sagde jeg stille og vendte mig om imod alle pigerne ved hegnet og blev virkelig varm om hjertet over, at de ville gøre det her og virkelig fortælle ærligt hvordan de havde det med Justin.. Hvis bare det her gik halvt så meget ind i hans hjertet, som det gjorde i mit, så ville det varme ekstremt meget hos Justin!.

’’Okay, guys.. Skal vi ikke lave et fælles råb til Justin, hvor vi råber, at vi elsker ham?’’ Spurgte jeg med et sødt smil og snøftede svagt imens jeg gik hen imod dem.

’’Joo!’’ Jublede de allesammen og fik mig til at smile og nikke.

’’Okay.. Em, Liam og Anna, kom herover og sid’’ Sagde jeg og trak Liam med helt over til hegnet, hvor jeg satte mig ned på hug og trak Liam ind imellem mine ben og holdte rundt om ham.

’’Skat, når jeg siger nu, så råber du, at du elsker far imens kameraet, okay?’’ Sagde jeg stille i Liams øre og afsluttede min sætning ved at give ham et kys på kinden.

’’Okay’’ Sagde Liam imens Anna satte sig ned på hug på min ene side og Em satte sig på hug på min anden side imens hun havde Toby foran sig.

’’Okay, er vi klar?’’ Spurgte jeg og kiggede bagefter og fik et stort og rungende ja fra dem allesammen.

’’Okay.. 3-2-1- Nu’’ Sagde jeg kort og højt og trak luft ind imens jeg kiggede hen på Alfredo som stod og filmede et stykke væk, så han kunne få alle med..

’’VI ELSKER DIG, JUSTIN!..’’ Råbte vi alle i kor imens jeg, og sikkert også alle de andre, smilede stort.

’’Jeg elsker dig, far!’’ Råbte Liam bagefter imens han rev sig fri af mit greb og løb over imod Alfredo som fulgte Liam hele vejen med kameraet imens alle vi andre grinede sødt over Liam.

’’Mmva!’’ Sagde Liam som en kysselyd, da han tog fat i Alfredos kamera og kyssede linsen uden at Alfredo slap det.

’’Aww, hi is super adorable!’’ Lød det fra en af pigerne bag hegnet og fik mig til at smile sødt imens jeg rejste mig op og vendte mig imod dem allesammen.

’’Tusind tak for hjælpen allesammen.. Jeg lover jer, at Justin nok skal komme til at se den her lille video vi har lavet.. Og tak fordi i er der for Justin.. Det betyder virkelig meget for os allesammen.. God bless you, guys.. I er for skønne!’’ Sagde jeg og lod det komme direkte fra hjertet som jeg også lagde min hånd på imens jeg snakkede til dem.

-Det her kunne umuligt gå galt!.. Hvis Justin ikke blev rørt over alle pigernes ord, så var han seriøst lavet af stål!. 

____________________________________________________________

Fortsættelse Følger Imorgen :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...