Let The Game Begin 5!. - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 sep. 2015
  • Opdateret: 11 nov. 2015
  • Status: Færdig
Halvandet år er gået og for Justins karriere er det kun gået opad. Fansene bliver vildere og pressen følger ham overalt og giver ham intet privatliv udenfor hjemmets murer.. Justins første verdensturné står for døren efter en lang og sej kamp med festivalsoptrædener, lancering af hans album og promoting i alle USA’s mange radiostationer og talkshows.. Maddie er virkelig stolt over sin mand og over, at han har formået at holde sig fra det vilde liv og fokuseret 100% på karrieren.. Men hvad sker der når Justin for alvor bliver ramt af presset over at være verdenskendt og være på turné og får et chok over, at det først er nu, at arbejdet rigtig begynder?. Kan Justin klare presset over de mange rejser, de skrigende fans og de mange paps som følger ham overalt?.. Vil Justin give op eller vil han holde fast i sig selv og kæmpe sig igennem den hårde tid?.. Og hvad med privatlivet?.. Bliver det sat på en prøve?..

226Likes
1239Kommentarer
694106Visninger
AA

58. Helt I Knæ...

         

                              Location: On the road imod Columbus. Dato: Lørdag d. 11. Juli 2020, Kl. 09.10.

 

*Maddies Synsvinkel*

 

On the road igen.. Vi var netop kørt fra Indianapolis og var nu på vej imod Columbus, hvor næste koncert skulle forgå imorgen. Selve køreturen tog ca. 3 timer, så jeg havde regnet ud, at vi ville være fremme ved 12 tiden.

Jeg var næsten lige vågnet, men da kalenderen var tom idag, så gad jeg ikke engang gøre mig klar.. Jeg havde lige fået taget mig sammen til at lave nogen røræg som jeg havde puttet ketchup ovenpå og som jeg nu bare sad og stak i... Min mave var sulten, men ærligt, så havde jeg slet ikke lyst til at spise.

Jeg havde mildt sagt sovet af helvedes til på sofaen i nat, men trods det, så havde jeg slet ikke hørt, hvornår Justin kom hjem igår aftes. Jeg havde faktisk håbet på, at han ville vække mig og spørge hvorfor jeg valgte at sove på sofaen, men da han tydeligvis ikke havde gjort det, så fandt han det måske meget rart, at jeg havde valgt at sove herinde.. I hvert fald gav det mig ikke en god mavefornemmelse og jeg var ret sikker på, at dagen idag ville blive virkelig hård at komme igennem, nu hvor vi ikke rigtig snakkede sammen.

Både Justin og Liam sov stadig, hvorimod jeg havde været vågen siden klokken 7, hvor jeg vågnede op med mega ondt i lænden fordi jeg havde sovet her på sofaen.. Ikke at det var en dårlig sofa. Nej, den var sku både blød og det hele.. Det var bare min krop som hadede at sove på sofaer. Jeg fortrak helt klart helst senge.. Jeg kunne godt tage en lille lur på en sofa, men at sove der en hel nat.. Det tog sku hårdt på min krop!.

Jeg lagde gaflen fra mig og skubbede så tallerknen med røræg og ketchup væk fra mig, så den kom længere ind på sofabordet. Jeg greb fjernbetjeningen på bordet og tændte for det store fladskærms tv i håb om, at jeg kunne finde noget interessant at se i tv’et. Jeg tvivlede kraftigt på, at der var noget interessant, men hvis jeg ikke fandt noget, så havde jeg heldigvis Netflix med massere af serier og film, som jeg kunne kede mig med..

Jeg zappede lidt rundt på tv kanalerne, men mit blik på skærmen blev kort efter flyttet over imod døren ud til toilettet, hvor jeg så Justin komme ud med morgengarn og kun iført sorte boxers.

Jeg vendte blikket tilbage på skærmen, men kunne fornemme ret godt hvad Justin lavede, ud af øjenkrogen. Efter hvad jeg kunne se, så satte han sig ved køkkenbordet og åbnede det øverste vindue, så der kom lidt luft ind, og tændte sig derefter en smøg. Normalt havde jeg sagt noget til det, men nu ignorerede jeg det bare.. Jeg havde ikke lyst til at starte endnu en diskussion, som denne gang skulle handle om, at Justin ikke skulle ryge indenfor.. Men okay, han kunne jo heller ikke rigtig gå udenfor, og hvis han fik et bedre humør af den smøg, så lod jeg ham sku bare gøre det.. I det mindste åbnede han vinduet og da vi kørte i en god fart, så sugede luften udefra også røgen ud af vinduet, så det ikke hang i luften herinde.

Det var ikke lige til at se på ham, men jeg havde næsten på fornemmelsen, at han var på stoffer som altid. Det havde jeg efterhånden lagt mærke til.. Den første streg blev altid taget som det første når han vågnede om morgenen.. Hvorfor skulle denne morgen være en undtagelse?..

Da jeg havde kørt kanalerne i tv’et igennem 3 gange opgav jeg at finde noget jeg gad at se. Der var ikke en skid i tv om morgenen, andet end nyheder og børne-tv og det magtede jeg virkelig ikke at glo på, så jeg valgte at slukke imens jeg sukkede virkelig tungt og smed fjernbetjeningen fra mig på bordet imens jeg satte mig i skrædderstilling ovenpå dynen som jeg havde sovet med i nat. Og så havde jeg sovet med en sort stropbluse på og så selvfølgelig sorte g-strenge, og det var også det eneste jeg havde på lige nu, da jeg som sagt ikke gad stå og gøre mig klar klokken lort om morgenen, når jeg alligevel ikke skulle en skid.

Jeg bemærkede ud af øjenkrogen, at Justin rejste sig op og smed sit skod fra sin smøg ud af vinduet. Ærligt, så følte jeg det virkelig akavet og sidde her uden at foretage mig en skid, så helt desperat greb jeg ud efter min mobil på bordet og begyndte at tjekke sociale medier og andet halløj, bare for at have noget at lave, så det ikke virkede som om, at jeg bare sad og ventede på en samtale, diskussion eller et skænderi..

Jeg mærkede hvordan mit hjerte begyndte at slå, da jeg fornemmede at Justin kom over til mig og satte sig roligt ned i sofaen ved siden af mig uden at sige en lyd i mange sekunder.. Dog brød han efter den lange stilhed endelig tavsheden.

’’Skal du ikke spise?’’ Spurgte han roligt imens jeg bare holdte mit blik nede på min mobil som lige nu var inde på Facebook, hvor jeg tjekkede alle mine venners nyeste opdateringer på min startside.

’’Nej.. Du kan bare spise’’ Svarede jeg ham kort uden at kigge op fra min mobil.

’’Det var ikke derfor jeg spurgte’’ Sukkede Justin svagt og lettere opgivende.

’’Nej nej, men du kan stadig bare spise, hvis du er sulten’’ Svarede jeg lettere køligt og trykkede synes godt om på et af Haileys opslag, som hun havde lavet for en time siden.

’’Det er jeg ikke..’’ Svarede Justin svagt og meget stille imens han sad med lettere spredte ben og hvilede armene på dem. Jeg skuede kort hen imod ham med øjnene og så hvordan han bare sad og kiggede tomt ned i bordet.. Som om, at han tænkte virkelig meget.. Det var ingen hemmelighed, at jeg havde virkelig meget lyst til at spørge ind, men jeg lod vær, da jeg ikke gad starte en samtale, hvis det alligevel bare endte med et skænderi ligesom det plejede.. For tiden kunne Justin og jeg jo få et skænderi ud af hvad som helst. Hvis bare jeg trådte lidt ved siden af, så freakede han helt ud.

’’Du ved godt, at jeg elsker dig.. Ikke?’’ Spurgte Justin og fik mig straks til at stoppe med at scrolle ned på startsiden af min Facebook og istedet skue diskret over på ham, hvor jeg bemærkede, at han stadig bare sad og kiggede ned i sofabordet imens han bed sig lidt i læben.

’’Jeg ved godt, at det har været svært at se her på det sidste... Men det gør jeg.. Jeg elsker dig virkelig.. Du er dronningen i mit liv’’ Sagde Justin stille og roligt uden stadig at kigge på mig. Jeg sank min mobil lidt og vendte nu hele ansigtet imod ham, så han ikke var i tvivl om, at jeg kiggede på ham og lyttede efter hvad han sagde.

’’Og derfor stopper jeg også nu.. Med stofferne.. Eller jeg prøver, så godt som det nu er muligt’’ Fortsatte Justin kort.

’’Jeg talte med Em igår.. Hun fortalte mig alt og gav mig mildt sagt en kæmpestor verbal lussing.. Jeg ved, at det var hende der fik dig til at indse, at jeg var på amfetamin og speed og at du slet ikke havde skænket det en tanke, før Em sagde, at i skulle rode mine ting igennem og finde beviserne for det.. Du troede ikke på, at det var stoffernes skyld, at jeg havde ændret mig så meget og så hurtigt, fordi du stolede på mig efter jeg havde sagt, at jeg ikke tog flere stoffer efter det omkring nytår...’’ Forklarede Justin roligt og afsluttede sin forklaring med et svagt snøft, hvilket jeg bed ret meget mærke i.. Sig mig?.. Sad han og græd?.. Bare tanken om det fik mig faktisk til at få det virkelig dårligt.

’’Og nu tænker du sikkert på, hvorfor jeg begyndte på stofferne igen, ikke?’’ Sagde Justin kort og lød ikke som om, at han græd på stemmen, men det kunne jeg næsten fornemme, da han ikke rigtig kiggede på mig, men holdte blikket ret meget væk fra mig.

Det var egentlig slet ikke det jeg tænkte.. Faktisk tænkte jeg ikke rigtig noget.. Jeg lyttede bare.. Men det var ingen hemmelighed, at jeg gerne ville høre hvad han havde at sige, for det lød virkelig som om, at han havde tænkt det her rigtig meget igennem og lige præcis vidste, hvad han ville sige.

’’Mm’’ Mumlede jeg kort som svar imens jeg lukkede skærmen på min mobil og lagde den roligt over på bordet.

’’Du skal vide, at jeg har været vågen halvdelen af natten og tænkt over det her og tænkt over hvordan jeg skulle sige alt det her.. Det var virkelig svært at få mig selv til at indse, at jeg nok skulle fortælle dig det, for jeg ønsker ikke, at du har det billede af mig.. Men nu hvor jeg har indset, at du stoler så meget på mig og ikke tvivler på mine ord, selvom det er så fucking tydeligt, så...’’ Justin stoppede sig selv og gned sig lidt i hovedet imens han tog en dyb indånding.

’’Jeg begyndte at tage stoffer igen fordi jeg synes, at presset blev alt for stort.. Der var så mange ting jeg skulle hver eneste dag, og hvis det ikke var arbejdet, så skulle jeg være der for Liam og være på.. Jeg følte ingen ro, og til at starte med tog jeg også kun coke, som jeg sagtens kan tåle og som jeg ikke bliver påvirket af på andre måder, end at jeg bare bliver mere frisk.. Men så løb jeg tør og så måtte jeg ringe til Sean og bede om noget mere, men han havde ikke mere coke, så jeg fik amfetamin og speed istedet.. Og det kan jeg ikke tåle, så derfor vågner jeg hver eneste dag med den deprimerende følelse og der skal ikke meget til før den klikker for mig.. Det var også det jeg tog dengang, at.. Du ved.. Med pistolen og det.. ’’ Forklarede Justin og skuede lidt over imod mig uden at kigge direkte på mig. Dog kunne han nok godt fornemme mit svage nik som jeg sendte ham.

’’Men hvorfor sagde du det ikke til mig?.. At jeg havde presset dig for meget?.. Så kunne jeg havde ryddet op i din kalender og givet dig lidt mere luft?’’ Spurgte jeg ham roligt og kiggede ret seriøst og bekymret på ham. Justin sukkede svagt over mit spørgsmål og vendte så blikket frem for sig, så han igen bare kiggede ned i sofabordet.

’’Fordi jeg ikke ville have, at du.. Årh forhelved.. At du så mig som et svagt menneske.. Du har altid set mig som ham der kan klare alting uden at pive, og det billede havde jeg ikke lyst til at ændre hos dig.. Jeg ville gerne vise dig, at jeg sagtens kunne klare det, eftersom vi har kæmpet så meget for det og du har opgivet så meget for det her, bare så jeg kunne komme ud og stå på en scene og leve det her liv.. Og nu.. Nu føler jeg bare, at det hele bare havde været forgæves fordi jeg ikke kunne klare det alligevel og var et fucking svagt menneske fordi jeg tog stoffer for at kunne klare det.. Jeg løj overfor mig selv.. Overfor dig.. Når det endelig virkelig gælder, så duer jeg ikke.. Så er jeg bare den samme gamle svage lille dreng som piver over at have en stram kalender.. Årh, det er så fucking åndssvagt.. Men det er sådan det er.. Desværre’’ Forklarede Justin og snøftede svagt og gned sig lidt i hovedet efter hans forklaring.

Jeg tog en dyb indånding og lagde en hånd på hans nøgne ryg og nussede ham svagt, hvilket fik Justin til at skue lidt over imod mig imens han havde knyttet hænderne lidt og sat dem op til panden.

’’Justin..’’ Hviskede jeg stille og kørte min hånd op på hans ene skulder som var længst væk fra mig.

’’Forstår du ikke, at du kan fortælle mig alt uden at det kommer videre?.. Jeg er ligeglad med om du er stærk hele tiden?.. Det er okay at være svag engang imellem.. Faktisk så er jeg bedøvende ligeglad med hvor tit du er svag eller stærk.. Uanset hvad du vælger at være i de forskellige situationer, så vil jeg aldrig dømme dig, se anderledes på dig eller tro, at du er blevet et svagt menneske og at du ikke duer til noget længere.. For mig vil du aldrig være svag, hvis du en dag skulle ende med at komme hen til mig og sige, at du synes, at det hele er for meget og at jeg må skære nogen interviews fra eller sådan noget... Den her branche er virkelig hård og der er ikke nogen der har forberedt dig på hvor hårdt det faktisk er.. Men du havde bare givet mig indtrykket af, at den fyldte kalender ikke var noget problem for dig, og det stolede jeg på, så du kunne komme så meget frem som muligt, hvilket vi jo også havde snakket om.. Hvis du bare havde sagt det til mig, som det var, så havde jeg da skåret ned i tingene og givet dig lidt mere luft.. Det ville jeg overhovedet ikke have set som noget forkert.. Måske er det i virkeligheden fordi, at du altid har skulle være den stærke som skulle klare alting for andre og for dig selv, at du føler, at du også er nød til at være det i den her situation.. Men det behøver du ikke.. Vi er så mange her på holdet som er klar til at række dig en hjælpende hånd, hvis det hele er ved at skride for dig.. Og jeg vil altid være den første du kan gribe fat i, hvis du vil have aflyst noget eller hvis du bare har brug for at snakke.. Du behøver ikke altid være den stærke.. Hvis du får dage, hvor der er noget du ikke kan klare, så klare jeg det for dig.. Ligeså meget som jeg ved, at du vil passe på mig og Liam, ligeså meget ønsker jeg også at passe på dig, og jeg vil ikke have, at du ender helt ude i hampen og helt væk på stoffer, bare fordi, at du føler, at du skal være på altid og være den stærke.. Du har altid mig til at kunne kaste bolden over til og så overtager jeg alt hvad jeg overhovedet kan overtage for dig’’ Forklarede jeg ud i en lang smøre med en blid tone imens jeg indimellem fornemmede et par tårer som gled ud af Justins øjne og faldt ned på gulvtæppet imellem hans fødder.

’’Kom her, skat’’ Sagde jeg stille og tog blidt fat i nakken på ham og trak ham lidt over imod mig, og han tøvede heller ikke med at dreje overkroppen imod mig og ligge armene om ryggen på mig imens jeg lagde armene om nakken på ham og lod ham græde alt hvad han ville ind imellem min skulder og hals.

Det var ikke fordi, at han græd som sådan med lyd på, men der kom da et par snøft og meget hurtigt kunne jeg mærke, at min skulder og hals blev meget våde pga hans tårer, da han nærmest maste sine øjne ind i halsen på mig.

Allerede nu vidste jeg, at han ikke var på stoffer lige nu.. Jeg havde jo prøvet det her før og jeg vidste jo godt, at Justin kunne blive virkelig deprimeret og ked af alting efter sådan en omgang.. Dog fandt jeg først ud af nu, at det kun var når han tog det der amfetamin og speed, at han blev deprimeret.. Men det betød ikke, at jeg lod ham tage coke.. Det synes jeg også, at han skulle lade vær med, men nu tog vi et skridt af gangen.. Bare det, at Justin til at starte med sagde, at han ville prøve at stoppe, imens han lød så viljefast på, at det var det han ville, så var det alt for mig.. Så længe han prøvede, så kunne jeg ikke forlange mere lige nu.. Selvfølgelig bekymrede det mig meget, hvis han var blevet sådan rigtig afhængig, men han virkede ikke rigtig sådan, så jeg valgte at tro på, at han sagtens kunne stoppe, hvis bare han selv ville.. Og måske også fik lidt hjælp, hvis han havde brug for det.. Hvis det var hjælp han manglede, så vidste han jo godt, hvor han kunne gå hen og få den hjælp.. Lige her.. Hos mig..

Justin snøftede svagt og tog en dyb indånding og trak sig lidt fra mig og kiggede mig i øjnene imens et par tårer stadig gled ud af hans øjne ind imellem.

’’Er du frisk på, at vi starter forfra?..’’ Spurgte han mig hviskende og kiggede mig direkte i øjnene.

’’Jeg lover, at jeg nok skal tage mig sammen, og hvor ondt det så end gør, så ryger de stoffer ud i lokummet fra nu af.. Så må jeg bare gå og have det skidt i de næste par dage.. Undskyld, Maddie.. Virkelig fucking undskyld!’’ Fortsatte Justin kort og stille og snøftede svagt.

’’Det er okay..’’ Hviskede jeg blidt og kærligt og tog min hånd ned til hans kind og nussede den lidt fri fra tårer imens jeg løsnede benene fra min skrædderstilling og svang dem op på Justins ben og mærkede, at han trak mig længere ind til mig ved hjælp fra hans arme om ryggen på mig.

’’Nej.. Det er det ikke.. Det er sku ikke okay.. Vi er fucking gift og alligevel tør jeg ikke fortælle dig hvordan jeg har det.. Burde man ikke kunne fortælle hinanden alt når man er gift?’’ Spurgte Justin og blinkede kort med øjnene og lod et par tårer glide ud og nedover hans kinder.

’’Jo.. Men det har du også gjort nu.. Og forhåbentlig har du også forstået, at jeg mener det, når jeg siger, at uanset hvad det er.. Om du så føler dig svag ved at skulle sige det til mig, så kan du altid sige alting til mig.. Jeg dømmer dig ikke.. Jeg elsker dig for den du er.. Og det er uanset om du græder eller griner.. For mig vil du altid være stærk uanset hvad der så end sker’’ Sagde jeg blidt og roligt imens jeg nussede ham på kinden.

’’Du må bare ikke fortsætte med de stoffer, for så kan jeg ikke kende min Justin..’’ Sagde jeg blidt som en afsluttende bemærkning og sendte ham et svagt og kærligt smil.

’’Tro mig.. Det stopper her.. Em fik mig til at indse, at fordi jeg er på det, så svigter jeg dem som jeg elsker højst.. Og det vil jeg ikke igen!.. Jeg har endelig fået en familie og det ville være det dummeste at miste dem til fordel for nogen stoffer.. Jeg kunne sige nej til din far dengang han tilbød mig 2 millioner, hvor jeg stod og ikke havde en skid.. Så kan jeg også sige nej til de hårde stoffer..’’ Svarede Justin seriøst og kiggede mig hele tiden i øjnene. Jeg nikkede svagt og fugtede kort mine læber.

’’Jeg er meget stolt af dig, skat.. Jeg er meget stolt af, at du åbnede dig op og endelig fortalte mig det og var 100% ærlig overfor mig.. Du må aldrig mere være bange for at fortælle mig noget, for du kan umuligt fortælle mig noget som vil ændre mit syn på dig.. Du er alt hvad jeg vil have, med alt hvad det indebære.. Så længe det ikke indebære stoffer’’ Sagde jeg kærligt og så ham direkte i øjnene.

’’Jeg elsker dig, baby!’’ Hviskede Justin og nærmede sig roligt mit ansigt.

’’Jeg elsker også dig, skat!’’ Hviskede jeg og lod derefter vores læber smelte sammen i et dejligt kys som kort efter blev udviklet til et dejligt tungekys, som jeg nød virkelig meget og som jeg længe havde savnet at få fra ham..

’’Vi starter forfra nu, okay?’’ Sagde Justin stille da vi trak os fra kysset kort efter. Jeg nikkede svagt og bed mig svagt i underlæben og nussede ham blidt i nakken.

’’Så.. Hvad med?..’’ Spurgte Justin uden at tage blikket fra min øjne imens jeg mærkede hans ene hånd glide fra min ryg, over min hofte og lidt ind på min mave, så jeg ikke var i tvivl om hvad han snakkede om.

’’Hvis du lover mig, at jeg ikke ender med at blive alenemor til 2, såå..’’ Svarede jeg med et svagt smil og bed mig svagt i underlæben.

’’Det kommer du aldrig til, baby.. Aldrig nogensinde giver jeg slip på dig!’’ Svarede Justin og stødte sin pande til min.

’’Jeg vil give alt for et barn mere med dig..’’ Fortsatte Justin og gjorde mig helt varm om hjertet, hvilket fik mig til at sende ham et meget forelsket smil.

’’Jeg skal nok vise dig, at jeg tager mig sammen nu.. Det har du mit ord på’’ Fortsatte han videre og fik mig til at nikke svagt imens jeg gled min hånd fra hans nakke og op i hans hår.

’’Kys mig..’’ Hviskede jeg imod hans læber og mærkede sekundet efter, at hans læber blev smeltet sammen med mine, hvilket fik mig til at lukke øjnene og stramme grebet lidt i hans hår, så han kunne mærke, at jeg nød det virkelig meget..

Nu håbede jeg virkelig bare, at det holdte denne gang og at han denne gang mente det 100%.. Hvis ikke, så vidste jeg sku ikke hvad jeg skulle gøre.. Men jeg valgte at stole på ham i det her og jeg lod ham vise mig, at han godt kunne tage sig sammen.. Tænk at min tillid til ham ikke engang var sværere for ham at få tilbage?.. Men han lød så overbevisende og jeg elskede ham overalt på jorden og ville gøre alt for ikke at miste ham.. Og det krævede en del chancer, men jeg håbede virkelig ikke, at han spildte denne her.. For jeg ville sku ikke ende med at miste ham og se ham som et vrag der ikke fattede en skid og som brændte hele hjernen af på stoffer og alkohol!.. Årh, det ville være mit værste mareridt, hvis jeg skulle se det ske for ham!.. Og derfor var jeg også klar på at gøre alt for at forhindre, at det nogensinde kom til at ske!.. Det var både sikkert og vidst!..

______________________________________________________

Fortsættelse Følger Imorgen :) Hav en vidunderlig Lørdag allesammen :D <3 

Tusind tak fordi i stadig læser med, tak for kommentarer.. Ja, bare tak for alt!. I er fantastiske hver og en af jer! <3 

#MuchLove <3 

-NetteC :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...