Let The Game Begin 5!. - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 sep. 2015
  • Opdateret: 11 nov. 2015
  • Status: Færdig
Halvandet år er gået og for Justins karriere er det kun gået opad. Fansene bliver vildere og pressen følger ham overalt og giver ham intet privatliv udenfor hjemmets murer.. Justins første verdensturné står for døren efter en lang og sej kamp med festivalsoptrædener, lancering af hans album og promoting i alle USA’s mange radiostationer og talkshows.. Maddie er virkelig stolt over sin mand og over, at han har formået at holde sig fra det vilde liv og fokuseret 100% på karrieren.. Men hvad sker der når Justin for alvor bliver ramt af presset over at være verdenskendt og være på turné og får et chok over, at det først er nu, at arbejdet rigtig begynder?. Kan Justin klare presset over de mange rejser, de skrigende fans og de mange paps som følger ham overalt?.. Vil Justin give op eller vil han holde fast i sig selv og kæmpe sig igennem den hårde tid?.. Og hvad med privatlivet?.. Bliver det sat på en prøve?..

226Likes
1239Kommentarer
672449Visninger
AA

67. Gør Som Jeg Siger..

               

                             Location: Huset, Beverly Hills. Dato: Lørdag d. 13. Februar 2021, Kl. 21.09.

 

*Maddies Synsvinkel*

 

Jeg pustede tungt og slukkede for vandet til bruseren. Jeg samlede med hår i en hestehale i mine hænder og gled så min ene hånd ned langt mit lange blonde hår, så en masse vandet dryppede ud.

Jeg trak forhænget fra til bruseren og rakte ud efter et håndklæde på håndklædehylden og begyndte så at tørre min krop fri fra vand.

Det var efterhånden sværere og sværere for mig at gå i bad. Jeg følte mig virkelig som en stor og fed tung hvalros og efter sådan et bad var jeg altid pænt forpustet og virkelig træt i kroppen.. Det var fandme godt, at det ikke varede meget længere det her.

Ja, jeg var jo blevet sat til at føde d. 10 Februar, men var nu gået over tid. Justin og jeg havde været på hospitalet tidligere idag, hvor jeg blev undersøgt af min jordmoder, Jenna, som sagde, at alting var som det skulle være, og at vi bare skulle vente.

Jeg var efterhånden ved at blive pænt utålmodig. Sådan var det altid med mig. Hvis nogen havde sagt en dato hvor noget ville ske, og det først skete nogen dage efter, så blev jeg virkelig utålmodig.. Men jeg skjulte det ret godt, ville jeg selv mene i hvert fald, for det var sjældent at nogen kom og sagde, at jeg var utålmodig.. Det sørgede mest af alt bare for at holde det inde i mig selv.

Jeg viklede håndklædet om mit hår og greb så fat i et nyt håndklæde og viklede det rundt om min krop. Det kunne ikke rigtig nå helt rundt om maven på mig, så hele min ene side var blottet.

Jeg stillede mig hen til håndvasken, hvor jeg havde lagt mit tøj, som bestod af et par sorte løse shorts og en sort stropbluse. Og ja, så selvfølgelig også et par sorte g-strenge.

Jeg greb ud efter mine g-strenge og skulle lige til at tage dem på, da jeg mærkede følelsen af noget vådt der løb ned af mine ben imens lyden af drypper imod gulvet var den eneste lyd herude på badeværelset.

Jeg bukkede mig lidt forover og kiggede nedover min mave, så jeg kunne se gulvet, hvor der lå en pøl af vand imens der bare kom mere og mere. Jeg prøvede at stoppe det, men da det bare fortsatte med at løbe ud af mig, vidste jeg, at det var vandet der var gået.

Jeg kiggede op og kiggede mig selv i spejlet og kunne ikke lade vær med at fnise lidt og smile stort. Nu var det nu det begyndte.. Det var nu hun kom ud til os.. Endelig!.

Da vandet var holdt op med at sive efter virkelig mange minutter, tog jeg mine g-strenge på og for en sikkerhedsskyld tog jeg et bind på, hvis nu der skulle ende med at løbe mere vand ud. Jeg tog resten af mit tøj på og gik så over til håndklædehylden, hvor vi i skabet nederst havde en masse toiletruller stående.

Jeg tog en ud og hev så en masse toiletpapir af rullen indover pølen af vand på gulvet, så jeg kunne tørre det op.

Jeg smed toiletpapiret ud i toilettet og skyllede ud og hev så mit håndklæde af hovedet og lod det ligge på gulvet.

Jeg gik roligt ud af badeværelset og ned af gangen og roligt ned af trapperne imens jeg holdte godt fast i gelænderet. I min verden gik jeg totalt i sneglefart, men det gjorde jo sådan set heller ikke noget.. Der var ingen grund til at stresse afsted.

Ja, jeg havde jo prøvet det her før, så jeg vidste, at man bare skulle tage det stille og roligt og så bare vente på veerne. Dog vidste jeg også, at jeg skulle ringe op på hospitalet for at sige, at vandet var gået, men først ville jeg lige ringe til Justin.

Justin var hjemme ved Em, Chris og Ryan, så jeg var helt alene hjemme sammen med Liam, som lå og sov. Em havde lovet at være der, hvis jeg havde brug for hjælp, så faktisk var det meget godt at Justin var derhjemme nu.. Så slap jeg for at skulle ringe til flere end nødvendigt.

Jeg kom ind i stuen, hvor min mobil lå på sofabordet, men nåede kun halvvejs derover, da jeg måtte stoppe eftersom en ret hård smerte ramte mig både på lænden og nederst i mit underliv.

Jeg spredte mine ben lidt og støttede mine hænder til mine knæ imens jeg tog nogen dybe indåndinger og bed smerten virkelig meget i mig. Allerede nu vidste jeg, at veerne var begyndt, men igen, så var der igen grund til at stresse eller panikke, for som jeg vidste, så var det ganske normalt at få veer derhjemme og først tage til hospitalet, når der var omkring 5-7 minutter imellem hver ve.. Ja, det havde jeg snakket med Jenna om. Fordi jeg var andengangsfødende, så skulle jeg kommer hurtigere på hospitalet end første gang, eftersom nummer 2 fødsel kunne gå hurtigere end den første.

Jeg kunne stadig huske hvordan jeg havde det, da jeg skulle have Liam. Allerede da vandet gik, gik jeg totalt i panik og farrede op på hospitalet sammen med Em, hvor jeg blev undersøgt og bagefter sendt hjem igen, hvilket jeg slet ikke kunne forstå.. Men det forstod jeg jo godt idag. Hvad fanden skulle jeg ligge deroppe og have veer for i flere timer, når jeg ligeså godt kunne være derhjemme og så tage tilbage på hospitalet, når der ligesom begyndte at ske noget, hvor jeg skulle være i professionelle hænder?..

Smerten aftog igen og jeg rettede mig langsomt op og tog en dyb indånding og gik så videre over til sofabordet, hvor jeg greb min mobil og blev stående oprejst, da jeg havde hørt fra Jenna, at man kun skulle lægge sig ned, hvis vandet var gået før 34 fulde uger eller hvis babyen ikke lå med hovedet nedad.. Og det kunne man roligt sige, at hende her gjorde.

Som sagt havde jeg jo været til undersøgelse tidligere idag og der var jeg blevet bekræftet i, at hun lå med hovedet nedad.. Og så kunne jeg også mærke det, da det spændte helt vildt og strammede godt i hele underlivet.

Jeg gik ind i seneste opkald og trykkede så på Justin og satte derefter røret til øret, hvorefter jeg hørte de berømte duttoner.

’’Jaer?’’ Lød det roligt fra Justin i røret, da han tog telefonen.

’’Justin, hvor er du henne?’’ Spurgte jeg ham roligt og holdte min ene hånd omme i ryggen.. Ja, den her mave gav nogen seriøse rygsmerter og det gjorde det bestemt ikke bedre, at jeg lige havde haft en ve, som også kunne mærkes i ryggen.

’’Jeg er hjemme ved de andre som jeg sagde da jeg skred’’ Svarede Justin mig roligt og fik mig til at nikke svagt.

’’Okay, men du skal komme hjem nu og tag helst også Em med’’ Sagde jeg roligt og begyndte at smile svagt.

’’Hvad sker der?’’ Spurgte Justin og lød pludselig meget anspændt.. Han havde nok allerede nu fornemmelsen af hvad jeg ville sige.

’’Ja, hvad tror du der sker?’’ Spurgte jeg lidt grinende, da jeg var ret sikker på, at han kunne regne den ud.

’’Det er løgn?.. Tager du pis på mig?’’ Spurgte Justin lettere mundlamt og fik mig til at grine svagt.

’’Nej, det gør jeg sku ikke.. Den er god nok.. Gider du være sød at komme hjem nu og tag Em med, for hun skal være der og passe Liam, når vi skal på hospitalet’’ Forklarede jeg roligt.

’’Vi er på vej’’ Sagde Justin lettere anspændt, hvorefter røret blev lagt på og jeg roligt fjernede telefonen for øret og fnes lidt af ham. Jeg ville egentlig gerne have nået at sige til ham, at han bare skulle slappe af og tage det roligt, men det nåede jeg ikke rigtig før han lagde på.. Så måtte jeg jo bare fortælle ham det, når han kom hjem. Nu skulle jeg i hvert fald lige have fat i Jenna, for at fortælle hvad der sker, så hun kunne være orienteret og fortælle mig, hvad jeg skulle gøre helt præcist...

                                                                                               ~

                                 Location: Huset, Beverly Hills. Dato: Lørdag d. 13. Februar 2021, Kl. 21.45.

 

Jeg gik roligt ned af trapperne og holdte fast i gelænderet med den ene hånd imens jeg bar på min sportstaske med den anden. Jeg havde rendt lidt op og ned af de trapper for at hente alle mine ting som jeg skulle have med på hospitalet. Jeg havde pakket det hele for længe siden for at være klar til, når dagen idag kom, og havde haft det stående inde i den første del af mit og Justins walk in closet, hvor alle mine og Justins mange sko stod.. Utroligt, at jeg kunne sige det her, men ærligt, så tror jeg sku, at Justin havde flere sko end mig inde i det rum.. Eller vi havde næsten lige mange, men hvis jeg skulle vælge den jeg troede havde flest sko, så var det helt klart Justin der havde et par sko mere end mig.

Jeg nåede ned til det andet sidste trin, da jeg pludselig bemærkede, at hoveddøren blev revet op og Justin hurtigt kom ind og så mig så på trappen med sportstasken i hånden.

’’Hvad laver du?’’ Spurgte han meget hurtigt og meget forvirret imens jeg bemærkede, at både Em, Chris, Ryan og Kenny kom ind af døren.. Chris bar på Toby som så lidt småtræt ud imens han hvilede sit hoved på Chris’ skulder og suttede på sin lille blå sut.

’’Jeg stiller tingene, som vi skal have med på hospitalet, klar’’ Svarede jeg med et roligt smil og gik de sidste skridt ned af trapperne og stillede sportstasken ved de 2 andre tasker som var fyldt med alt lige fra ekstratøj til både mig og hende og til hendes lille babydyne som jeg havde taget oppe fra hendes seng.. Ja, alt var sådan set parat til at hun skulle komme ud. Hendes værelse stod allerede klar, men jeg havde dog sagt, at jeg gerne ville have hendes seng inde på mit og Justins værelse i de første par måneder. Mindst!.

’’Maddie, du tog ikke pis på mig, da du sagde, at det var nu, vel?’’ Spurgte Justin pænt anspændt og fik mig straks til at kigge på ham.

’’Nej.. Tror du jeg ville slæbe alle de ting herned, hvis det var en joke?’’ Spurgte jeg og kiggede lidt undrende på ham.

’’Jamen, du skal sku da ind og ligge ned eller noget?.. Eller vi skal sku da på hospitalet..’’ Sagde Justin en smule forvirret og fik mig til at fnise lidt og vende blikket imod Em og Chris som stod og rystede lidt på hovedet af Justin.

’’Har i ikke prøvet at forklare ham, at han skal tage det lidt mere roligt?’’ Spurgte jeg lettere grinende og pegede diskret på Justin.

’’Jo, men det er som om, at han ikke rigtig lytter’’ Smågrinede Em og fik mig til at fnise svagt og vende blikket tilbage på Justin.

’’Justin, jeg har haft 1 ve indtil videre og det var lige inden jeg ringede til dig.. Der er stadig massere af tid. Jeg har snakket med Jenna og vi skal først begynde at køre mod hospitalet, når der er 5-7 minutter imellem hver ve.. Der er ingen grund til at stresse.. Alt er som det skal være’’ Prøvede jeg at forklare så roligt som muligt og sendte ham et roligt smil, så han kunne se, at jeg ikke løj.

’’Fint nok, men så gå ind og læg dig på sofaen og slap af’’ Sagde Justin med et tungt pust og gned sig lidt i hovedet.

’’Jeg skal helst stå oprejst og helst vade rundt, så det vil jeg helst gerne lade vær med at gøre’’ Svarede jeg en smule flabet og vendte mig om for at gå ned imod stuen, hvor de andre tydeligvis fulgte efter mig.

’’Maddie, forhelved.. Er du sikker på at det her er den rigtige måde at gøre det på?.. Skulle vi ikke hellere tage på hospitalet?’’ Spurgte Justin bag mig, da vi allesammen kom ind i stuen. Jeg vendte mig om imod ham og smilede svagt og lettere opgivende.

’’Hvem af os er det der har prøvet det her før og ved hvad man skal gøre?’’ Spurgte jeg ham og kiggede spørgende på ham imens han kort lukkede øjnene og tog en dyb indånding, hvilket jeg godt vidste hvad betød.

’’Godt så.. Så gør nu bare som jeg siger og lyt efter, okay’’ Fortsatte jeg roligt og vendte mig derefter om for at gå videre ind i stuen og hen imod sofaerne, så jeg kunne støtte mig til sofa ryggen..

Det var måske også et godt træk af mig, at vælge at gå derhen af, hvor jeg mærkede efter et par skridt, at der kom endnu en ve snigende, som bare blev værre og værre.

’’Mmmh..’’ Mumlede jeg småstønnende og greb fat i sofaens ryglænd og strammede grebet godt om det imens jeg stod lettere foroverbøjet. Godt nok var det svært at huske den smerte jeg gik igennem nu, fra sidste gang jeg fødte, men min fornuft sagde mig i hvert fald, at den her smerte jeg stod med nu slet ikke var ligeså slem som dem der ville komme.

’’Er det en ve mere, Maddie?’’ Spurgte Em som stillede sig ved siden af mig og nussede mig blidt henover lænden.

’’Mmh’’ Mumlede jeg småstønnende og kneb øjnene sammen og nikkede svagt imens jeg havde sluppet mig selv i nakken, så mit hoved var bukket godt forover og ind imod mit bryst.

’’Som de siger på hospitalet, så træk vejret ind igennem næsen og ud igennem munden.. Ind igennem næsen.. og ud igennem munden’’ Sagde Em roligt og lidt sarkastisk, så jeg ikke kunne lade vær med at grine kort.

’’Hold kæft hvor er du åndssvag man’’ Smågrinede jeg imens jeg mærkede en lettende følelse over at smerten forsvandt igen.

Jeg tog en dyb indånding og kiggede op på Em som grinede svagt og kort klappede mig blidt på lænden. Jeg rettede mig op og smilede skævt og kiggede så over på Kenny som havde sat sig på den store firkantede sofapude som stod ved sofabordets ene ende.

’’Kenny, er du standby til at køre os på hospitalet eller?’’ Spurgte jeg ham pænt og fik hurtigt et lille nik fra ham og et svagt smil.

’’Jeg er klar til at køre, når du er’’ Svarede han helt roligt og fik mig til at smile svagt og nikke kort.

’’Tak’’ Svarede jeg roligt og vendte så blikket over imod Justin som stod sammen med drengene og bare kiggede på mig.

’’Skal i ikke lave noget andet end bare at stå der?’’ Spurgte jeg smågrinende og kiggede spørgende på dem.

’’Jo.. Kom, bro.. Vi går ud og ryger en smøg’’ Sagde Chris smilende og klappede kort Justin på skulderen og kiggede derefter over på Ryan som hurtigt nikkede sig enig.

’’Nu skal jeg tage ham der’’ Smilede Em og gik over til Chris og tog roligt Toby fra ham, så Toby straks hvilede sig op af Em.

’’Nurh.. Vækkede de dig for at komme herhen, hva skat?’’ Spurgte jeg smilede Toby om og nussede ham kort på kinden.

’’Ej, han var vågen, da han ikke rigtig havde planer om at sove.. Det var først på turen herhen, at han blev småtræt’’ Smilede Em ned imod Toby og kyssede ham på panden.

’’Er det ikke rigtigt, skat?’’ Spurgte Em ham videre og fik Toby til at nikke svagt, hvilket fik mig til at smile sødt.

’’Hvis det er, så kan du bare ligge ham ovenpå i vores seng, hvis han skal sove’’ Sagde jeg roligt og med et smil og kiggede kort imod drengene som jeg bemærkede gik ud af havedøren her i stuen og udenfor.

’’Ja, det var måske en idé.. Hvad siger du, skat?.. Skal du op og sove i moster Maddie og Onkel Justins seng?’’ Spurgte Em med en kærlig tone imod Tobys pande.

’’Mm’’ Mumlede Toby med sin sut i munden og med et svagt nik.

’’Okay.. Så går vi op og sover’’ Sagde Em og kyssede hans pande, hvorefter hun gik ud af stuen og jeg smilede svagt og vendte blikket imod Kenny og begyndte at snakke med ham istedet..

 

*Justins Synsvinkel*

 

’’Jeg fatter det sku ikke!. Hun har veer og alligevel skal vi ikke på hospitalet?’’ Sagde jeg totalt uforstående og tog et ordentligt hvæs af den smøg jeg netop havde tændt, hvilket jeg i den grad også trængte til, da mine nerver var ret ustyrlige lige nu..

’’Nej, hvad fanden skal hun også ligge der for, når der ikke sker en skid alligevel?’’ Svarede Chris helt roligt og kiggede spørgende på mig. Ja, han havde jo i modsætning til mig, prøvet det her før, så det var jo klart, at han kunne tage det så roligt.

’’Var det også sådan med Em eller hvad?’’ Spurgte jeg ham og kiggede spørgende på ham.

’’Ja.. Em lå derhjemme med veer i 12 timer før vi tog på hospitalet’’ Svarede Chris roligt og med et svagt smil og fik mig straks til at spærre øjnene godt op.

’’12 timer!..’’ Udbrød jeg lettere chokeret og var pænt mundlam.

’’Yup.. Det tager tid sådan noget, så du kan bare slappe af.. Måske du også skulle få lidt søvn indtil der ligesom sker noget’’ Svarede Chris helt roligt og med et svagt smil.

’’Jeg kan sku ikke sove.. Og det skal jeg sku heller ikke!’’ Svarede jeg ret besluttet og tog endnu et hvæs af min smøg. Fandme nej man!. Jeg skulle sku følge med i hvad der skete!. Søvn for mig var totalt fjernt lige nu!. Det var sku det sidste jeg havde brug for!.

’’Okay.. Men hvis jeg lige må forberede dig på noget her?..’’ Startede Chris og kiggede spørgende på mig.

’’Kom med alt hvad du har’’ Sagde jeg hurtigt.

’’Okay.. Ligemeget hvad, og ligemeget hvad hun siger, så bare gør som hun siger og lad vær med at blive sur og stædig.. Uanset hvad der sker så bare vær der for hende.. Hun vil takke dig bagefter og du vil se hende lykkeligere end aldrig før’’ Forklarede Chris kort.

’’Og det er simpelthen de erfaringer du har fra da i skulle have Toby?’’ Spurgte jeg og kiggede lettere spørgende på ham, da jeg ikke rigtig fangede pointen i det han sagde. Chris nikkede kort og smilede svagt.

’’Em kaldte mig et forbandet møgsvin som bare skulle have skåret kuglerne af og bagefter tvinges til at æde dem’’ Forklarede Chris helt roligt og fik både Ryan og jeg til at se ret overrasket på ham, hvilket han tydeligvis bemærkede, da han begyndte at smile flabet.

’’Da Toby så var født så fandtes der ingen andre end mig og Toby som hun elskede højere og hun takkede mig for at jeg var der for hende, for uden mig havde hun aldrig klaret at føde Toby’’ Fortsatte Chris og fik Ryan til at grine svagt.

’’Humørsvingninger på højt plan’’ Smågrinede han og fik hurtigt Chris til at nikke imod ham.

’’Det må man sku sige.. Men Justin, uanset hvad der sker og selv hvis hun skulle kalde dig det værste lort, så husk, at hun intet mener overhovedet.. Nogen kvinder bliver bare hysteriske fordi det gør så ondt og så er du som faren jo ligesom den nærmeste til at råbe og skælde ud på for at fokusere på noget andet end den smerte det er at føde en baby’’ Forklarede Chris kort og fik mig til at nikke imens jeg tog en dyb indånding.

’’Ja okay’’ Svarede jeg og pustede tungt ud og tog så derefter endnu et hvæs af min smøg.

Jeg hjalp en helt del at ryge en smøg og det fik mig da også til at falde lidt ned, men det var sku stadig virkelig mærkeligt.. Om ikke så længe var jeg blevet far til en lille pige som lige nu lå inde i maven på Maddie og gav hende de vildeste smerter.. Eller, i hvert fald smerter, for hun tog dem sku meget pænt og ’’pev’’ en smule, men på ingen måder skreg som man havde hørt om, at de ville gøre.

’’Det virker sku ikke på Maddie som om, at det er så slemt med de veer der.. Man har jo hørt at kvinder skriger vildt over det’’ Sagde jeg kort og tænkte lidt højt, så drengene kunne høre det.

’’Bare rolig.. Det skal nok komme, J.. Bare vent.. Du har slet ikke set det værste endnu.. Det er kun lige begyndt’’ Svarede Chris og gjorde mig ret mundlam.. Okay.. Måske skulle jeg så lige vente med at snakke om håndtering af smerte indtil vi havde set det værste!.. 

_______________________________________________________

Fortsættelse Følger Imorgen :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...