Let The Game Begin 5!. - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 sep. 2015
  • Opdateret: 11 nov. 2015
  • Status: Færdig
Halvandet år er gået og for Justins karriere er det kun gået opad. Fansene bliver vildere og pressen følger ham overalt og giver ham intet privatliv udenfor hjemmets murer.. Justins første verdensturné står for døren efter en lang og sej kamp med festivalsoptrædener, lancering af hans album og promoting i alle USA’s mange radiostationer og talkshows.. Maddie er virkelig stolt over sin mand og over, at han har formået at holde sig fra det vilde liv og fokuseret 100% på karrieren.. Men hvad sker der når Justin for alvor bliver ramt af presset over at være verdenskendt og være på turné og får et chok over, at det først er nu, at arbejdet rigtig begynder?. Kan Justin klare presset over de mange rejser, de skrigende fans og de mange paps som følger ham overalt?.. Vil Justin give op eller vil han holde fast i sig selv og kæmpe sig igennem den hårde tid?.. Og hvad med privatlivet?.. Bliver det sat på en prøve?..

226Likes
1239Kommentarer
672449Visninger
AA

52. En Vane.

   

                   Location: MGM Grand Garden Arena, Las Vegas. Dato: Søndag d. 28. Juni 2020, Kl. 20.45.

 

*Maddies Synsvinkel*

 

Yup.. Så var vi igang igen.. Efter lidt over en måneds pause fra touren, så var vi endelig on the road again..

Vi sluttede Europaturnéen ca. d. 2 maj efter at havde været i Sverige, Helinski, Saint Petersborg, Moskva og Istanbul... Derefter tog vi til Dubai, hvor vi havde 2 shows og hvor vi opholdte os i en lille uge.. Derefter tog vi til syd Afrika, hvor vi også kun havde 2 shows d. 8 Maj og den 12. Maj.. Derefter tog vi hjem og holdte pause og fik noget fred og ro... Eller.. Jeg gjorde, for Justin havde bestemt ikke brugt ferien på at slappe af. Tværtimod, så var han stort set altid i byen, og som jeg havde valgt at gøre, så stoppede jeg ham heller ikke. Jeg lød ham bare løbe hornene af sig og gøre hvad han ville.. Det var sku forfærdeligt, at man ikke bare kunne lukke munden op og sige ham imod uden at det endte i skænderier.. Jeg ville jo helst sige, at han ikke skulle gøre dit og dat, men hvad nyttede det.. Manden gjorde hvad han ville og ikke engang jeg kunne stoppe ham..

Ja, jeg kunne sku ikke engang stoppe ham, hvis jeg lokkede ham med sex og lå splitter nøgen i sengen og sagde, at jeg var klar til ham hele natten.. Det move fik ham bare til at udskyde sin bytur en time, så han lige kunne knalde mig og derefter smutte.. Det var sku ikke lige det der var planen, men jeg forsøgte da. Forsøgte også selvom det ikke engang føltes som om, at der overhovedet var noget kærlighed tilbage imellem os.

Jeg havde virkelig haft mulighed for at tænke nogen ting igennem og af det jeg var kommet frem til så var ordet ’’vane’’ virkelig blevet brugt tit i mit hoved. Jeg følte virkelig, at vores forhold var blevet en vane. Ja, hvis man spurgte mig, så var der ikke engang rigtig noget forhold. Det var bare Justin som befalede ting og jeg gjorde som han sagde og spredte ben for ham, når han var trængende.. Okay, den sidste sætning lød ret hård, men det var jo sådan det var.. Når jeg prøvede at ligge op til sex og han ikke havde lyst eller ikke lige gad, så skubbede ham mig bare væk, men når han lagde op til sex og jeg ikke havde lyst og prøvede at skubbe ham væk, så stoppede han ikke før han havde fået hvad han ville have. Selvfølgelig havde jeg da også lyst til at være sammen med ham hele tiden, men det føltes bare så anderledes.. Som jeg nok havde nævnt før, så føltes det bare som et behov der lige skulle stilles og det var sådan set det.. I min verden så jeg sku mere forholdet imellem Justin og jeg som rent arbejde og så lige bollevenner engang imellem.. For kærlighed fik man sku ikke meget af for tiden!.

Mine tanker og min næsten fulde koncentration på min blog, som jeg var ved at skrive til, blev afbrudt, da jeg hørte, at det bankede på vores tourbus’ dør. Ja, da vi jo var i USA igen, så kørte vi rundt i tourbusserne igen.

’’Kom ind’’ Kaldte jeg og havde straks en mistanke om hvem det var, og det fik mig da også til at kigge spændt over imod døren, som jeg kort efter hørte gik op og en del skratten på trappetrinene herop til lød, hvilket fik mig til at smile.

Jeg så mine 3 glade hunde komme til syne og deres glæde blev straks endnu vildere, da de så mig og trak sig frem imod mig imens min mor og far kom op af trapperne og holdte mine hunde i snor.

’’Heeej, babyer’’ Udbrød jeg glad og følte en strøm af lykkeros strømme igennem min krop, da jeg endelig så mine 2 dejlige hunde igen.

Jeg rejste mig hurtigt op og gik hen til mine dejlige hunde og satte mig på knæ ved dem og lod dem alle springe voldsomt op af mig og overslikke mig i ansigtet.

’’Aww, hvor har jeg savnet jer..’’ Sagde jeg virkelig glad og mærkede, at jeg sku næsten lige var ved at græde over at se dem igen..

’’Uha.. Uhh.. Ja, i er så fine.. Aww, mine små børn’’ Sagde jeg imens dem og sørgede for at nusse og ’’kysse’’ med dem allesammen imens deres haler slet ikke ville stå stille og deres begejstring over at se mig, nærmest bare blev vildere og vildere.

’’Der kan man bare se, Karin.. Hundene har været mere savnet end os’’  

Min fars ord til min mor fik mig til at fnise kort og kigge op på dem, hvor jeg så deres store smil.

’’Tro mig. I har også været savnet, men jer kan jeg jo bare ringe til.. Jeg kan ikke helt ringe til mine hunde’’ Svarede jeg med et stort smil imod dem imens jeg nussede mine hunde godt.

Jeg havde længe glædet mig til det her øjeblik. Jeg havde talt med min mor og far om, at de skulle tage mine hunde med næste gang vi var i Vegas og de kom og besøgte os på touren. Dog var det trist, at jeg kun fik et par timer med dem, da vi jo skulle videre og stadig ikke kunne have hundene med. Og så lidt nederen, at min mor og far tilsyneladende kom for sent hertil.

’’I kommer lidt sent, hva?’’ Sagde jeg roligt og rejste mig op fra gulvet og satte mig op i sofaen igen, hvor mine hunde hurtigt hoppede med op.

’’Ja, vi ved det godt, men der var lige noget arbejde der kom i vejen, såå’’ Svarede min mor med et svagt suk og satte sig ned i sofaen ved siden af mig.

’’Men vi startede faktisk også med at gå op til scenen, men der var du ikke og så fik vi af vide af Em, at du sad hernede’’ Forklarede min mor kort og fik mig til at nikke svagt.

’’Hvorfor er du ikke oppe ved koncerten?..’’ Spurgte min mor lidt undrende videre og kiggede spørgende på mig.

’’Fordi jeg havde noget arbejde her.. Og så magtede jeg det ikke rigtig idag’’ Svarede jeg roligt og afslappet imens jeg nussede mine hunde på skift.

’’Er der noget galt, skat?’’ Lød det fra min far som satte sig ovre i stolen overfor.

’’Nej, overhovedet ikke.. Hvad skulle der være galt?’’ Spurgte jeg ham og lod virkelig som om, at der ikke var noget galt. Der var jo en masse galt, men det skulle de jo helst ikke vide noget om.. Og i hvert fald slet ikke min far!...

                                                                                              ~

                      Location: MGM Grand Garden Arena, Las Vegas. Dato: Søndag d. 28. Juni 2020, Kl. 21.32.

 

*Justins Synsvinkel*

 

’’Det var sku da meget sjovt’’ Smågrinede Em ved siden af mig imens vi gik hen helt flok ned i mod busserne i hallen.

’’Ja, haha.. Rigtig sjovt’’ Grinede jeg sarkastisk og virkelig falskt.

’’Hvad brokker du dig for, J?.. Du fik sku da din hævn’’ Smågrinede Chris imens han lagde armen om Em.

’’Ja, heldigvis.. Men du gør det fandme ikke igen, Em!’’ Svarede jeg med et flabet og skævt smil.

’’Arg, sådan noget er også kun sjovt 1 gang’’ Svarede Em smågrinende og fik mig til at ryste lidt på hovedet af hende.

Grunden til denne samtale var helt enkelt, at Em havde ville pranke mig i aftenens show.. Istedet for, at hun gik ned iblandt publikum og fandt en pige som skulle være min OLLG-pige, så hev hun fat i en af de mænd der arbejdede her i arenaen og fik ham med på pranken, så det istedet for at være One Less Lonely GIRL, blev til One Less Lonely MAN!..

Jeg må også sige, at hun fik mig ret godt i starten, og da mine dansere tydeligvis hoppede med på pranken og begyndte at give mig blomsterne imens de skubbede mig over imod manden, som sad på stolen med en tiara på hovedet og sad og tiggede og bad mig om at komme hen til ham og flirte med ham ligesom jeg ville gøre, hvis det var en pige der sad der... Ja, der var jeg sku lost, og anede ikke hvad jeg skulle gøre.. Altså andet end at stritte imod og nægte at gå hen til ham!.

Jeg endte så med at kaste blomsterne ned til en af pigerne i publikummet, hvorefter jeg valgte at gøre sangen færdig uden at flirte med ham. Men som Chris sagde, så fik jeg også min hævn over Em.. Og ja, allerede ude på scenen vidste jeg, at det var Em der stod bag, for da Maddie sad nede i bussen og arbejdede og passede på Liam der sov, så kunne det ikke være andre end Em der havde fået den idé, da det var hendes opgave at finde en OLLG-PIGE!..

Jeg vidste, at Em var mega sceneskræk og derfor tøvede jeg heller ikke med at løbe hen i scenekanten og hive hende med ud på scenen til mig imens hun strittede godt imod. I starten stod hun og grinede virkelig meget af pranken, men så snart hun blev hevet med ud på scenen, så kæmpede hun virkelig med at gemme sig og blev i det hele taget meget meget lille..

Okay, som den største pranker af alle, så synes jeg nu også, at det var en ret fed prank, men den blev klart bedre da jeg fik min hævn.. Em havde helt klart ikke tænkt på, at jeg kunne finde på at hive hende med ud på scenen som hævn, og ærligt, så tror jeg sku aldrig, at hun havde gjort det, hvis hun vidste, at jeg ville hive hende med ud på scenen foran ca. 13.500 mennesker..

’’J, hvad gør du nu?..’’ Lød det fra Ryan som straks fik min opmærksomhed.

’’Det ved jeg sku ikke.. Vi skal jo snart køre imod Denver, såå.. Hvorfor?’’ Spurgte jeg ham og kiggede spørgende på ham imens vi alle gik i samlet flok ind i hallen hvor alle vores busser holdte.

’’Nå, jeg tænkte bare, at vi kunne sætte os ned i rummet under jeres bus og få en drink eller noget?’’ Svarede Ryan afslappet.

Ryans forslag var helt klart en mulighed. Mest fordi, at jeg vidste, at vi havde besøg af Maddies forældre og ærligt, så gad jeg ikke rigtigt se på Damien lige nu.. Karin gjorde mig ikke noget, at hun var der, men Damien.. Ja, hvis det ikke havde været Maddies far, så havde jeg bedt ham skrubbe af fra min tourbus med det samme!.

’’Tjo.. Det kunne vi sku nok godt’’ Svarede jeg afslappet og kiggede over på Chris.

’’Hvad med dig, Chris?.. Skal du med?’’ Spurgte jeg ham og kiggede spørgende på ham.

’’Jaja..’’ Svarede Chris med et skævt smil og kiggede ned på Em som kiggede op på ham.

’’Du kan jo bare sætte dig op til Maddie og hendes forældre, hvis det er?’’ Forslog han hende. Em nikkede bare og så lettere ligeglad ud i ansigtet.

’’Jaja.. Men jeg gider ikke have, at du kommer væltende pisse fuld’’ Sagde Em bestemt til Chris.

’’Slap nu af altså.. Det er én drink man’’ Svarede Chris og slap hans arm om hendes skuldre imens vi alle stoppede op lige ved min og Maddies bus.

Godt nok havde jeg sagt til mig selv, at jeg ikke skulle drikke, hvis jeg var påvirket af stofferne, men den regel overfor mig selv havde jeg sku nok overtrådt pænt mange gange.. Ja, egentlig så var jeg sku ret ligeglad, for at sige det mildt.. Jeg ville gerne drikke og så ragede det mig sku, at jeg drak.. Jeg tog bare noget mere imorgen, så jeg slap for den deprimerende følelse..

Jeg vendte mig om og kiggede på Kenny, Mike og Hugo som havde gået bag os.

’’Hvornår er det vi skal køre?’’ Spurgte jeg dem og kiggede spørgende på dem.

’’Omkring ved midnatstid.. Det tager ca. 11 timer at køre til Denver’’ Svarede Mike mig og fik mig til at nikke svagt.

’’I kan bare tage fri nu så’’ Sagde jeg kort og fik dem begge til at nikke, hvorefter jeg vendte mig om og gik hen til døren som førte ind i det lille festrum i min og Maddies bus. Ikke fordi jeg havde planer om at være stiv i aften.. Ej, bare en enkelt drink.. Eller 2..

                                                                                                  ~

                     Location: MGM Grand Garden Arena, Las Vegas. Dato: Søndag d. 28. Juni 2020, Kl. 22.56.

 

*Maddies Synsvinkel*

 

’’Vi ses min skat. Hvor var det godt at se dig igen. Pas nu godt på dig selv, ikke også?’’ Sagde min mor imens hun gav mig et ordentligt knus, som jeg i den grad tog imod og gengældte.

’’Det skal jeg nok, mor.. Og kør nu forsigtigt hjem’’ Sagde jeg og trak mig stille fra krammet og kiggede på min mor som smilede sødt og nussede mig på kinden.

’’Det skal vi nok, skat’’ Sagde hun med et smil, hvorefter vi gav hinanden et kys på kinden og jeg derefter vendte blikket imod min far og trådte så hen til ham for også at give ham et kram.

’’Det var trist at Liam var faldet i søvn imens vi var her, men måske kan i komme og besøge os når touren er slut?’’ Sagde min far i krammet og fik mig til at nikke svagt.

’’Det vil jeg meget gerne.. Så skal tiden til det bare lige findes’’ Svarede jeg og trak mig blik fra krammet imens min far smilede svagt og nikkede.

’’Ja.. Det er ikke lige sådan når vi alle har krævende jobs, hva?’’ Sagde han med et sødt smil og fik mig til at smile svagt imens jeg rystede på hovedet.

’’Det er jo det’’ Svarede jeg ham roligt.

’’Vi ses, pusling.. Hav det nu godt’’ Sagde min far imens han satte begge sine hænder på mine kinder og derefter gav mig et kys på panden.

’’I lige måde, daddy’’ Svarede jeg med et smil imens han nussede mig kort på kinderne med sine tommelfingre og kort efter slap mig.

’’I skal vel også videre nu?.. Hvor er næste stop?’’ Spurgte min far roligt og kiggede spørgende på mig.

’’Ja, vi skal.. Vi skal til Denver og det tager 11 timer at køre dertil, så jeg skal snart derned og bede dem om at gå til deres busser så vi kan komme videre’’ Sagde jeg og pegede kort ned imod gulvet, da jeg havde hørt lidt grin og lidt musik komme dernede fra imens jeg havde siddet og talt med min mor og far og nusset med mine hunde, som jeg desværre måtte sige farvel til igen, da min mor kort gik ud med dem i deres bil inden vi sagde farvel.

’’Så kan du jo lige følges med os ned’’ Forslog min mor med et smil og fik mig til at nikke kort, hvorefter vi alle 3 gik hen til trapperne og ud af bussen.

’’Vi ses skat.. Vi tales forhåbentlig snart ved i telefonen’’ Sagde min far og gav mig et sidste kram.

’’Det gør vi i hvert fald’’ Sagde jeg med et svagt og småtræt smil og trak mig ud af krammet og gav så også min mor et sidste kram.

’’Hav det nu godt’’ Sagde min mor imens hun trak sig og derefter greb min fars hånd imens de begyndte at gå baglæns over imod deres blik og samtidig vinkede til mig.

’’I lige måde..’’ Svarede jeg roligt og vinkede kort igen, hvorefter jeg betragtede dem vende sig om og gå hen til deres bil.

Jeg vendte mig selv om og tog et skridt ned langs bussen og stoppede så ved døren ind til festrummet, hvor der kom lidt musik fra.

Jeg åbnede døren og trådte ind og så så Chris, Ryan og Justin sidde alle med tændte smøger og drinks i hænderne.

’’Skål, drengene’’ Udbrød Justin med et skævt smil imens han løftede sit glas og derved også fik Chris og Ryan til at gøre det samme.

Jeg kiggede roligt på væggen ved siden af mig, hvor der var et indbygget anlæg inde i væggen. Jeg trykkede kort på sluk-knappen og vendte så blikket tilbage på drengene som nok først nu opdagede, at jeg var kommet ind.

’’Vi skal køre snart, så i skal til at stoppe nu... Eller i kan også bare blive herinde i de næste 11-12 timer.. Det bestemmer i selv.. Det er bare så i ved det’’ Sagde jeg kort og tændte så for musikken igen og gik ud af rummet igen og lukkede døren efter mig.

Egentlig var jeg ikke selv tilfreds med at skulle opfodre dem til at blive dernede, men jeg var stædig og holdte fast i, at jeg bare rettede mig ind efter hvad der forgik..

Jeg gik op ovenpå i bussen igen og tog en dyb indånding imens jeg kort smilede svagt til vores chauffør som sad på sin plads på førersædet. Jeg fortsatte videre ind i stuen og ned til bunden af den, hvor køkkenet var.

Jeg åbnede køleskabet og kiggede ind og fandt så nogen rester fra middagen som lå i nogen bøtter.. Ja, normalt plejede vi jo for det meste at spise på restauranter, men da vi var i bussen, hvor der var køkken, så ville jeg personligt hellere selv lave mad.

Egentlig havde jeg spist aftensmad men jeg kunne godt mærke, at min mave var næsten tom og snart ville knurre, så derfor valgte jeg at spise igen, selvom jeg normalt tænkte meget på hvor meget jeg spiste og hvad jeg spiste.. Dog var jeg blevet ret ligeglad med det her på touren.. Det var måske ikke så godt, men jeg var sku ligeglad.

Jeg fandt en tallerken frem og hældte maden over på den og satte det så ind i mikroovnen for at varme det lidt op. Jeg havde lavet noget så simpelt som spaghetti med kødsovs til aftensmad, da det var Liams ønske. Det smagte jo også skide godt, så hvorfor ikke..

Jeg åbnede køleskabet igen og fandt nogen små kakao-brikker stående inde i køleskabet. Det var egentlig nogen jeg havde købt til Liam som han kunne få en af til et af sine måltider om dagen.. Ja, det var en regel jeg havde lavet med ham. Kun 1 om dagen, og så måtte han selv bestemme hvornår han ville have den.

Jeg tog en ud og lukkede køleskabet igen imens jeg hørte døren til bussen blive åbnet. Jeg pillede sugerøret af siden på kakaoen og stak det ned i det lille hul der var lavet til sugerøret.

Jeg satte mig roligt ned ved spisebordet og tog så en stor tår af sugerøret imens jeg fornemmede, at Justin kom tættere og tættere og til sidst satte sig ned overfor mig. Jeg kunne tydeligt lugte, at han havde drukket alkohol, for ærligt, så stank han langt væk af et klamt værtshus!.

’’Hvad laver du?’’ Spurgte Justin afslappet og hintede lidt med hovedet over imod mikroovnen.

’’Resterne fra aftensmaden’’ Svarede jeg roligt imens jeg havde sugerøret i munden og kort efter sugede endnu en tår op af kakaobrikken.

’’Er der mere tilbage?’’ Spurgte Justin og kiggede spørgende på mig. Jeg rystede svagt på hovedet og satte kakaobrikken fra mig.

’’Deler du så ikke lidt?.. Jeg har fucking frøderen på’’ Spurgte Justin og kiggede spørgende på mig.

’’Du kan bare æde’’ Svarede jeg lettere opgivende og rejste mig op fra sofabænken.

’’Ej, hold dog op med det der.. Vi kan sku da godt dele’’ Sagde Justin imens jeg gik hen til mikroovnen og tog maden ud og fandt kniv og gaffel frem i skuffen.

’’Det er fint nok.. Jeg finder bare noget andet.. Her’’ Sagde jeg ligegyldigt og satte maden foran ham og lagde bestikket ved siden af og vendte mig så om og kiggede i køleskabet for at se om der ikke var et eller andet som jeg kunne spise istedet for..

’’Hvorfor fanden er du så skide mopset man?’’ Spurgte Justin småirriteret bag mig.

’’Jeg er ikke mopset.. Jeg siger jo, at det er fint nok og at du bare kan æde’’ Svarede jeg lettere irriteret og holdte mit blik inde i køleskabet, hvor det ikke så ud som om, at der var noget som jeg havde lyst til at spise.. Selvom jeg var skide sulten!.

’’Ja, og når du siger det på den måde som du gør, så er det jo fordi du er fucking mopset over det man’’ Sagde Justin med en brummende tone imens jeg lukkede køleskabet igen og opgav at finde noget andet.

’’Slap af!. Det er bare mad man!.. Æd eller smid lortet ud. Jeg er sku ligeglad.. Jeg går bare i seng’’ Svarede jeg og lød måske lidt mopset, men vidste ærlig talt ikke hvorfor, for som jeg selv sagde, så var det jo bare mad..

Jeg vendte mig om og gik ud på badeværelset og lukkede døren og gav mig til at børste tænder imens jeg kunne høre en svag lyd af bestik imod en tallerken, hvilket gjorde mig klar over, at Justin opgav og begyndte at spise.

Jeg fik børstet mine tænder færdigt og bevægede mig så ind på værelset, hvor jeg smed mit tøj og lagde mig ned under dynen, så jeg kunne sove. Forhåbentlig fandtes der et supermarked i Denver, hvor jeg kunne tage ud og handle ind.. Og denne gang handle en masse ind, som jeg ville gide at spise nu hvor jeg ikke engang kunne få lov at spise resterne fra aftensmaden som jeg havde tænkt mig!. 

______________________________________________________________

Fortsættelse Følger Imorgen :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...