Let The Game Begin 5!. - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 sep. 2015
  • Opdateret: 11 nov. 2015
  • Status: Færdig
Halvandet år er gået og for Justins karriere er det kun gået opad. Fansene bliver vildere og pressen følger ham overalt og giver ham intet privatliv udenfor hjemmets murer.. Justins første verdensturné står for døren efter en lang og sej kamp med festivalsoptrædener, lancering af hans album og promoting i alle USA’s mange radiostationer og talkshows.. Maddie er virkelig stolt over sin mand og over, at han har formået at holde sig fra det vilde liv og fokuseret 100% på karrieren.. Men hvad sker der når Justin for alvor bliver ramt af presset over at være verdenskendt og være på turné og får et chok over, at det først er nu, at arbejdet rigtig begynder?. Kan Justin klare presset over de mange rejser, de skrigende fans og de mange paps som følger ham overalt?.. Vil Justin give op eller vil han holde fast i sig selv og kæmpe sig igennem den hårde tid?.. Og hvad med privatlivet?.. Bliver det sat på en prøve?..

226Likes
1239Kommentarer
672652Visninger
AA

12. En Plan Kan Løse Alting..

 

            Location: MGM Grand Garden Arena, Las Vegas. Dato: Mandag d. 30. September 2019, Kl. 18.33

 

*Justins Synsvinkel*

 

’’Det er den sidste, Justin’’  Lød det fra Hugo som kort efter fik sendt den sidste meet and greet ’’deltager’’ ind i rummet til mig.. Ja, idag var det et rum og ikke bare en masse tæpper.

’’Hey sweety’’ Smilede jeg til pigen der kom ind med hånden oppe foran munden og helt ildrød i ansigtet.

’’Hvordan har du det?’’ Spurgte jeg hende med et smil, da hun stoppede op ved mig og kæmpede med at suge luft ind, så hun kunne trække vejret.

’’Godt, hvad med dig?’’ Lød det pivende fra hende, hvorefter hun tog en dyb indånding.

’’Jeg er på toppen’’ Smilede jeg sødt til hende og løj måske lidt.. Men det var nødvendigt, da mine fans ikke skulle mærke noget til det lort der skete i mit privatliv.

’’Omg’’ Pev pigen imens den første tårer gled ud af hendes øje.

’’Okay, kom her og tag en dyb indånding sammen med mig, okay?’’ Sagde jeg med et roligt smil og kiggede hende i øjnene og fik et lille nik fra hende, hvorefter jeg gjorde tegn til at hun skulle tage en dyb indånding imens jeg selv gjorde det samme.

Hendes indånding lød virkelig skælvende og usikker både da hun sugede ind og pustede ud igen.

’’Skal du lige have en krammer?’’ Spurgte jeg hende med et sødt smil og bredte mine arme ud og lod pigen kramme sig ind til mig imens jeg krammede hende.

’’Du ryster jo helt.. Du skal da ikke ryste sådan.. Det er jo bare mig’’ Smågrinede jeg og nussede hende kort på ryggen, hvorefter jeg trak mig fra hende og kiggede smilende ned på hende.

’’Er du okay og klar til at få taget et billede?’’ Spurgte jeg hende med et sødt smil.

’’Ja’’ Sagde hun stille og nikkede og tørrede sine kinder fri fra tårer.

’’All right’’ Sagde jeg roligt og lagde armen om hendes skuldre og kiggede så hen imod Ryan som stod klar til at tage et billede med kameraet.

’’Smiiiil’’ Hvinede jeg og hørte kort efter et lille grin fra pigen, hvilket hurtigt fik Ryan til at tage billedet.

’’Hvad hedder du?’’ Spurgte jeg hende roligt og kiggede igen ned på hende.

’’Nikoline’’ Svarede hun med en skælvende stemme. Jeg nikkede svagt og bredte min arm ud imod hende.

’’Det var hyggeligt at møde dig, Nikoline’’ Sagde jeg venligt imens jeg gav hende krammet og derefter trak mig fra hende igen.

’’I lige måde’’ Svarede pigen i et lille grin og fik også mig til at grine og derefter smile sødt til hende.

’’Hav nu en god koncert, ikke?’’ Smilede jeg imod hende imens hun blev vist ud af Hugo samme vej som hun kom ind.

’’Tak, i lige måde’’ Svarede hun kort og vinkede til mig.

’’Jo tak’’ Svarede jeg med et smil og vinkede tilbage indtil hun forsvandt helt ud af rummet.

Jeg tog en dyb indånding og gned mig lidt i hovedet imens jeg tørrede smilet af mine læber. Ja, godt nok var jeg glad for at møde mine fans og jeg forsøgte da også at virke så glad som muligt imens jeg stod sammen med dem.. Men bag den facade gemte der sig et helt andet humør!.

Maddie og jeg havde nærmest ikke talt sammen hele dagen. Hvis vi endelig talte sammen, så var det fordi hun skulle sige noget til mig som min manager.. Og ikke engang dér virkede hun specielt glad eller overhovedet havde lyst til at gide at tale med mig.

Jeg vidste, at hun gik og ventede på en undskyldning eller et ’’jeg ved, at jeg har kvajet mig’’.. Det meste af dagen var jeg selv pisse irriteret på hende over, at det der skulle have været sjovt var endt med at blive til kold luft imellem os, men efterhånden som jeg faldt ned og fik tænkt tingene igennem, så måtte jeg nok også tilstå, at det var min skyld. Jeg kunne jo forhelved bare havde ladet vær med at hive hende ind i den vogn nu hvor hun virkelig ikke havde lyst.. Men til mit forsvar vil jeg sige, at det virkelig var svært at opfatte, at hun mente det dybt seriøst, når hun sagde nej.. Jeg kendte hende efterhånden temmelig godt og det skete tit, at jeg gjorde noget som hun sagde nej eller stop til, men som hun så ikke helt mente, at jeg skulle stoppe med alligevel, så det var sku svært at vide, at denne gang var det alvor..

Maddie og Ems forældre var ankommet her til arenaen imens jeg stod på scenen og lavede lydprøve sammen med Liam som også synes, at det var pisse sjovt at synge i mikrofonen og høre sin stemme komme ud igennem de kæmpestore højtalere.. Jeg havde tænkt på at sige undskyld til hende, men ikke rigtig lige når hendes forældre var til stede.. Derfor havde jeg fundet en lidt anderledes metode, som jeg valgte at bruge som undskyldning.

Jeg havde snakket om min idé med Usher og Ryan G. og de synes, at det var et mega fedt stunt for min side af, og de mente klart, at Maddie ikke kunne andet end at tilgive mig efter det, så jeg håbede jo, at min idé ville blive fuldført og ville kunne bringe Maddie og jeg tilbage på sporet.. Jeg havde i hvert fald sat de bedste mennesker på sagen.. Ja, faktisk så vidste alle hvad der kom til at ske.. Bortset fra Maddie, Liam og hendes forældre!.

                                                                                             ~

             Location: MGM Grand Garden Arena, Las Vegas. Dato: Mandag d. 30. September 2019, Kl. 18.53

 

*Maddies Synsvinkel*

 

’’Amen..’’ Lød det fra os alle i kor efter, at vi også i aften bedte en lille bøn sammen allesammen. Ja, allerede nu kunne jeg fornemme, at det blev en tradition, at vi gjorde det her hver eneste aften før et show.. Og det havde jeg det faktisk også rigtig fint med. Det var en fin tradition at have og det gav en eller anden speciel følelse af ro i kroppen selvom alle var på stikkerne og klar til at give den max gas både på scenen og bagved.

Vi alle samlede vores hænder i midten af rundkredsen vi havde dannet og begyndte så vores traditionelle kampråb.

’’Ducks, Ducks, Ducks, Ducks, Quack, Quack, Quack, Quack, Zoooooom’’ 

Alle klappede og jublede af hinanden og der blev råbt ’’godt show’’ rundt omkring et par gange, hvorefter folk hurtigt spredte sig og gik til deres positioner. Selv Justin var også hurtigt løbet væk fra mængden, men det var mest fordi, at han skulle op til vingerne, hvor han skulle gøre sig klar til at blive hejst ud på scenen.

Angående Justin, så var jeg mildt sagt stadig pisse irriteret på ham efter idag.. Ja, jeg gav mig sku ikke så let denne gang.. Det var efterhånden sket en del gange, at han ’’tvang’’ mig til noget jeg ikke ville og ignorerede det når jeg sagde stop, og idag sprang bomben så i mig og min grænse blev nået.. Så enkelt kunne det siges.

Jeg havde bevidst kun snakket til Justin, når det havde noget med arbejde at gøre. Ja, hvis jeg virkelig var så prof til det her som alle mente jeg var, så krævede det ligesom også, at jeg kunne skille tingene ad og stadig snakke til Justin som hans manager, men stort set ignorere ham, når vi var helt privat.. Jeg indrømmer gerne, at det var svært, men jeg synes nu, at jeg klarede det meget godt..

’’Gør i altid sådan inden en koncert?’’ Lød det bag mig. Jeg vendte mig om og kiggede på min mor og far som begge stod og kiggede spørgende på mig. Jeg smilede svagt og nikkede og trak lidt på skuldrene samtidig.

’’Det har vi gjort indtil videre i hvert fald’’ Svarede jeg roligt og fik min mor til at nikke svagt. Jeg sendte hende et svagt smil og vendte så blikket imod min far som havde været så underligt stille i alt den tid han havde været her.

’’Far, er der noget galt?’’ Spurgte jeg ham seriøst og kiggede småbekymret på ham.

’’Nej da.. Overhovedet ikke, pusling.. Hvad skulle der dog være galt?’’ Spurgte han mig og kiggede småundrende på mig.

’’Ja, det ved jeg da ikke.. Det er jo derfor jeg spørg’’ Svarede jeg hurtigt og måske en anelse flabet.

’’Okay.. Hvad får dig så til at tro, at der er noget galt?’’ Rettede han sig selv og sendte mig et svagt smil.

’’Du har været så underlig stille i alt den tid du har været her.. Selv da jeg viste jer rundt og i fik et indblik i det jeg render og laver til dagligt af arbejde.. Du plejer altid at stille 1000 spørgsmål, men idag har du bare nikket og rystet på hovedet’’ Svarede jeg ærligt og ret højt, da fansene ude i salen larmede virkelig meget imens nedtællingen rendte imod nul.

Min mor og far vendte kort blikkene imod hinanden og sagde ikke rigtig noget imens jeg bare stod og kiggede skiftevis på dem.

’’Er der noget i ikke fortæller mig?’’ Spurgte jeg dem ret seriøst og fik straks deres begges opmærksomhed.

’’Skat..’’ Startede min mor og trådte et skridt tættere på mig og aede mig kort på ryggen imens hun kiggede seriøst på mig.

’’Hvad?’’ Spurgte jeg en smule spændt og nervøst for hvad hun ville sige til mig.

’’Vi har noget vi skal snakke med dig om.. Noget ret vigtigt.. Men det bliver efter koncerten.. Skal vi ikke sige det?’’ Spurgte min mor mig ret seriøst og kiggede på mig med hendes helt specielle blik, så jeg vidste, at det ikke var til diskussion.. Vi tog den bagefter..

’’Ja okay..’’ Sagde jeg kort med svagt hævede øjenbryn imens jeg vendte blikket ned i gulvet og gned mig lidt i panden.

’’Godt, pusser.. Skal vi så ikke komme derhen hvor vi skal være, så vi kan se det fantastiske show, hva?’’ Spurgte min mor mig og fik mig til at kigge op på hende imens jeg tog en dyb indånding og nikkede svagt.

’’Jo.. Kom med’’ Sagde jeg og bevægede mig så over imod scenekanten, hvor vi kunne stå og se koncerten på sidelinjen.

                                                                                               ~

           Location: MGM Grand Garden Arena, Las Vegas. Dato: Mandag d. 30. September 2019, Kl. 20.17

 

’’Hvordan har i det i aften?’’ Lød det fra Justin ude på scenen, hvorefter publikum skreg som sindssyge imens Justin vadede roligt rundt på scenen med en vandflaske i hånden som han nippede lidt til imens Dan spillede små akkorder på hans guitar.

’’Så øhm.. Det var egentlig nu, at jeg skulle synge næste sang, men.. Jeg føler, at jeg er nød til at sige et par ord først..’’ Fortsatte Justin og fik skrigeriet til at fortsætte.

’’Hvor mange af jer her i aften har prøvet at være forelsket?..’’ Spurgte Justin og fik endnu engang publikum til at skrige og denne gang mig til at kigge lidt undrende ud på ham på scenen.

’’Hvad laver han?’’ Mumlede jeg småundrende for mig selv og fattede ikke en bjælde af det hele.

’’Hvor mange af jer herinde har så prøvet at blive uvenner med den i var forelsket i fordi i gjorde noget forkert?’’ Blev Justin ved og fik igen publikum til at skrige som svar på hvad Justin spurgte om.

’’Kender i så det, at i ved, at det var jeres skyld, at det gik galt, men så ved i ikke hvordan i skal sige undskyld til vedkommende for jeres fejl?’’

Igen skreg publikum over Justins ord imens jeg bare stod og lyttede interesseret og spændt på hvad han ville sige med alt det der?..

’’Sådan har jeg det i aften.. Jeg begik en fejl tidligere idag og jeg kunne ikke finde ud af at sige undskyld, da det gik op for mig, at jeg havde kvajet meget, så.. Derfor vil jeg nu dedikere den næste sang til min baby!.. Fordi jeg ved, at jeg kvajede mig, men samtidig også ved, at vi altid kan løse det på en eller anden måde.. Det her er min måde at løse det på..’’ Sagde Justin, hvorefter bandet startede med at spille og Justin derefter startede med at synge.

’’One less lonely girl.. One less lonely girl.. One less lonely girl...’’

Selvom jeg prøvede at lade vær med at smile og virkelig prøvede at være iskold overfor det faktum, at Justin dedikerede sangen til mig foran præcis 13.504 mennesker, så kunne jeg virkelig ikke.. Specielt ikke da Justin, imens han sang, kort pegede ud på mig imens vi havde en kort og fjern øjenkontakt, da vi stod et godt stykke fra hinanden.. Jeg blev sku lidt varm om hjertet og det var som om, at alt min irritation til ham fra tidligere forduftede mere og mere for hvert et ord han sang. Ja, jeg blev sku rørt over ham og hans ord. Godt nok tog det mig lidt tid at indse hvad han havde gang i, da han begyndte at snakke til publikum, men jeg havde helt sikkert fanget den nu!.

Men hvorfor?.. Hvorfor kunne han ikke bare tage den med mig alene?.. Hvorfor skulle han gøre det ude på scenen foran så mange mennesker?.. Hvorfor skulle han fortælle alle, at vi havde haft lidt problemer idag?.. Ja, jeg tænkte helt klart på, at det kunne sætte gang i sladderen om hvorfor og hvordan vi blev uvenner.. Justin var jo efterhånden blevet et pænt stort navn og pressen elskede at skrive både om ham og om os, så hvis nogen havde optaget ham, hvilket der helt sikkert var, imens han snakkede, så kunne pressen hurtigt fordreje alting og begyndte at sprede rygter om pis og lort, hvilket måske ville komme til at bide Justin i røven til sidst?.. Ja, hvem ved?.. Pressen kunne finde på hvad som helst, og det gjorde mig sku lidt bekymret.

Selvfølgelig var tanken der: ’’Ej okay, hvad kunne de dog finde på at skrive som ville være så slemt, at det fik store konsekvenser for Justin?. Det her var jo privat?’’.. Men igen, så var der ikke grænser for hvad pressen kunne finde på at skrive.. Alt det som kunne være sandsynligt, det skrev de bare og sendte ud til verden.. Så måske skulle jeg bare forvente en slags overskrift her indenfor de næste par dage?.. Eller måske skulle jeg bare lade vær og glemme det?... Ej, som hans manager måtte jeg sku nok være forberedt på det..

’’I can fix up your broken heart

 I can give you a brand new start...’’

Jeg blev ret chokeret, da Justins 2 dansere Marvin og Luke kom løbene herud imod imens Justin sang.. Min første tanke var, at der var gået et eller andet galt, men det ændrede sig hurtigt, da Marvin stoppede op foran mig, smilede skævt imens han tog fat i mit håndled og derefter trak mig med ham ud på scenen, hvorefter Luke kort efter kom op på siden af mig med en høj sort taburat i hænderne.

Jeg kiggede straks imod Justin imens Luke satte stolen på midten af scenen og Marvin derefter fik mig helt hen på stolen og gjorde tegn til at jeg skulle sætte mig imens publikum jublede så højt, at man næsten fik ondt i ørerne.

Justin gik roligt imod imens han sang videre og sendte mig et kærligt smil, og lige der vidste jeg, at det her var noget som han stod bag.

’’She’s free to fall (fall in love)

With me...

Her heart’s locked and know what i got the key

I’ll take her and leave the world with one less lonely girl...’’

Imens Justin stoppede op foran mig og sang til mig, fik han pludselig en ordentligt buket røde roser i hænderne af hans kvindelige danser, Carlena, og rakte dem derefter til mig uden at tage øjnene væk fra mig.

Mit smil var slet ikke til at fjerne og så snart jeg fik de smukke roser i hænderne mærkede jeg også, at mine øjne meget hurtigt blev virkelig fugtige. Mit hjerte var fuldstændig smeltet og så snart Justin vendte sig om og sang videre ud imod publikum som han fik til at vippe med armen fra side til side, gled den første tårer ud af mit øje, hvilket fik mig til at tage min ene hånd op foran øjnene i et forsøg på at skjule det for alle.. Dog vidste jeg, at det hele også blev vist oppe på storskærmen, så folk havde nok bemærket det allerede.

Jeg mærkede en hånd nusse mig blidt ned af armen, hvilket fik mig til at fjerne hånden fra mine øjne og kigge op, hvor Justin igen stod foran mig og sang imens vi hurtigt fik øjenkontakt.

Jeg smilede meget forelsket til ham og bemærkede, at Justin sendte mig et blink med øjet imens han nussede min ene tårer blidt væk med sin hånd som han nussede mig kort på kinden med.

Han tog blidt min hånd og tog et skridt væk fra mig og trak blidt i mig, så jeg hoppede ned fra stolen. Han løftede vores hænder og snurrede mig kort rundt om mig selv, hvorefter han trak mig blidt ind til sig og omfavnede mig imens roserne var imellem os og han sang mig ind i øret.

Han trak sig blidt fra mig igen og smilede meget kærligt til mig imens han diskret gav hint til, at jeg skulle sætte mig op på stolen igen, hvilket jeg så gjorde uden at tage blikket fra Justin eller slippe hans hånd som han holdte godt fast i min med.

’’There’s gonna be one less lonely... Girl...’’

Publikum jublede og skreg, da Justin færdiggjorde sangen og krammede mig endnu engang.

’’Jeg elsker dig, baby’’ Sagde Justin, da publikum var faldet lidt ned. Dog begyndte de hurtigt at skrige igen, da de hørte Justins ord.

’’Jeg elsker også dig’’ Svarede jeg ham imens en tårer gled ned af min kind og nedover min storsmilende mundvige. Justin så tydeligvis tåren på min kind, da han grinede svagt i mikrofonen, hvilket også fik mig til at grine svagt over mig selv og tørre min tåre væk.

’’Nu græder du igen’’ Sagde Justin, så alle kunne høre det og jeg begyndte at grine. Justin vendte blikket ud imod publikum og grinede svagt.

’’Hun græder altid til mine sange’’ Sagde han og fik publikum til at juble imens han vendte sit storsmilende ansigt tilbage på mig.

’’Maddie?’’ Startede han og kiggede mig i øjnene imens han satte sig ned på hug og satte det ene knæ i jorden uden at slippe min hånd.

’’Kan du tilgive mig?’’ Spurgte han mig seriøst og kiggede mig i øjnene imens han blidt nussede min håndryg med hans ene tommelfinger. Jeg smilede meget forelsket til ham og nikkede så, hvilket fik publikum til at skrige.

’’Selvfølgelig kan jeg det, skat’’ Sagde jeg til ham igennem støjen, hvilket gjorde, at jeg ikke troede, at Justin kunne høre mit svar. Dog forstod han nok min mimen, da han begyndte at smile og hurtigt rykkede hans mikrofon ved munden opad og derefter kyssede han min hånd og rejste sig op igen og satte mikrofonen på plads.

Han trak lidt i min hånd og jeg gjorde straks som han hentydede til og hoppede ned fra stolen.

’’Giv den op for min vidunderlige dame, som har hjertet på det rette sted og er guds gave til alle mennesker!.. Maddie, allesammen!’’ Sagde Justin og fik endnu engang publikum til at hvine, hvorefter han smilede kærligt til mig og trak mig med ham ud fra scenen, hvor han selv gik med om bagi, da han skulle om og skifte tøj.

Egentlig havde han faktisk ret travlt, men så snart vi kom om bagi scenen og kiggede på hinanden, flyttede Justin hurtigt sin mikrofon fra munden og hurtigt pressede han sine læber ind imod mine.. Og selvfølgelig tog jeg imod hans dejlig kys og lagde hurtigt min hånd om i nakken på ham.

Vi trak os kort efter fra hinanden og Justin kiggede på mig med et meget forelsket smil.

’’Vi ses bagefter, baby’’ Sagde han kærligt og nussede mig kort ned af kinden med hans ene hånd.

’’Det gør vi helt sikkert, skat... Skynd dig nu hen og skift tøj’’ Sagde jeg meget kærligt og forelsket og modtog kort et sidste dejligt kys fra ham, hvorefter han slap mig helt og satte i løb væk fra mig, så han kunne komme hen til sit tøjstativ og hurtigt få skiftet sit tøj til noget andet, da næste sang krævede et andet outfit..

_________________________________________________________

Fortsættelse Følger Imorgen :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...