Let The Game Begin 5!. - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 sep. 2015
  • Opdateret: 11 nov. 2015
  • Status: Færdig
Halvandet år er gået og for Justins karriere er det kun gået opad. Fansene bliver vildere og pressen følger ham overalt og giver ham intet privatliv udenfor hjemmets murer.. Justins første verdensturné står for døren efter en lang og sej kamp med festivalsoptrædener, lancering af hans album og promoting i alle USA’s mange radiostationer og talkshows.. Maddie er virkelig stolt over sin mand og over, at han har formået at holde sig fra det vilde liv og fokuseret 100% på karrieren.. Men hvad sker der når Justin for alvor bliver ramt af presset over at være verdenskendt og være på turné og får et chok over, at det først er nu, at arbejdet rigtig begynder?. Kan Justin klare presset over de mange rejser, de skrigende fans og de mange paps som følger ham overalt?.. Vil Justin give op eller vil han holde fast i sig selv og kæmpe sig igennem den hårde tid?.. Og hvad med privatlivet?.. Bliver det sat på en prøve?..

226Likes
1239Kommentarer
672817Visninger
AA

17. En Følsom Samtale...

 

                Location: On the road, Imod Tacoma Dome, Tacoma: Dato: Tirsdag d. 8. Oktober 2019, Kl. 23.01

 

*Maddies Synsvinkel*

 

Det havde mildt sagt været en rigtig lorteuge!. Først fik jeg af vide, at familiens dronning, min elskede farmor, var død. Så gik jeg et par dage med dårlig samvittighed overfor en dreng som jeg slet ikke kendte, hvilket også gjorde, at jeg skændtes med Justin nærmest konstant.. Jeg var egentlig kommet over det med drengen, men skænderierne med Justin fortsatte..

Det var som om, at vi hele tiden gik galt af hinanden og misforstod alt hvad den anden sagde.. Det var virkelig ikke fedt!.. Og denne gang handlede det om noget som egentlig ikke skulle være et skænderi, men bare en fornuftig samtale med for og imod.. Denne gang handlede det nemlig om, om Liam skulle med mig til Tennessee imorgen tidlig for at komme med til begravelsen.. Justin mente, at han skulle med, da det jo var hans bedstemor, men jeg mente, at han skulle blive her, da sådan noget med begravelser og folk der er kede af det, helt sikkert var noget der ville påvirke ham meget, og jeg ønskede ikke, at Liam skulle sidde i en forsamling af triste mennesker som græd og ikke kunne have nogen ordentlige samtaler uden at lyde kede af det.

Og så for det andet, så kendte Liam ikke rigtig sin bedstemor. Faktisk havde han kun mødt hende dengang han var så lille, at han slet ikke ville kunne huske det.. Og så til mit og Justins bryllup... Og for det tredje, så mente jeg også bare, at han var alt for lille til at forstå hvad en begravelse var, hvorimod Justin mente, at Liam jo skulle lære det på et tidspunkt og at det ligeså godt kunne være nu, da han jo var 5 år og havde hjerne nok til at forstå en masse ting.

’’Sidste gang du var i Tennessee var du din forlovede utro.. Skal jeg forvente det samme nu siden du heller ikke vil have mig med?’’ Spurgte Justin efter en lang stilhed, hvor jeg egentlig troede, at det her skænderi var ovre.. Men det var åbenbart ikke den følelse som Justin havde.

’’Hvor mange gange skal jeg sige det?.. Det er ikke fordi jeg ikke vil have dig med!. Du har bare en koncert imorgen at tænke på’’ Svarede jeg irriteret, da jeg efterhånden havde forklaret, at det var grunden til, at jeg synes at det var bedst, at jeg tog afsted alene.

’’Ja og imorgen skal jeg ikke andet den koncert og forhåbentlig kan vi godt nå tilbage inden koncerten som er klokken 20.00.. Så lang tid tager en begravelse sku da heller ikke, vel’’ Svarede Justin vrissende og meget bestemt og kæmpede virkelig med at holde tonen nede, hvilket vi virkelig ikke havde været gode til i det her skænderi.. Jeg troede selv hele tiden at bevare tonen nede, da vi jo havde en chauffør som sad og kørte bussen og stort set kunne høre alt hvad vi snakkede og skændtes om.. Og så plus, at Liam lå og sov.. Men det var Justin betydeligt ligeglad med, da han tit hævede stemmen og råbte højt selvom jeg havde bedt ham om at være stille.

Jeg sukkede tungt og opgivende og tog mig lidt til hovedet med begge hænder og gned mig lidt i mit ny-rensede ansigt, da jeg efter aftnens koncert var gået i bad og havde fjernet makeup med nogen af alle mine mange produkter som jeg havde med.

’’Du har ikke tænkt dig at være tilbage imorgen aften eller hvad?!’’ Vrissede Justin vredt, da han tydeligvis fangede mit opgivende suk.

’’Forhelved Justin. Jeg ved det jo ikke man!. Det er en begravelse og min familie som jeg ikke har set i 100 år, fordi jeg har knoklet fucking meget for dig!.. Jeg kan sku da ikke sætte tid på hvor lang tid det tager man!’’ Vrissede jeg irriteret og rejste mig op og gik lidt rundt på gulvet i bussen.

’’Liam og jeg er også din familie.. Og du vil ikke engang have os med’’ Svarede Justin vredt men meget lavt så det nærmest lød som om, at han prøvede at give mig dårlig samvittighed.

’’Forhelved!. Fatter du ikke en skid eller hvad?!. Det er jo..’’

Justin bankede hårdt begge sine hænder ned i bordet, så det gav en masse støj og så alt på bordet hoppede svagt og jeg straks lukkede i og blev en smule chokeret. Justin rejste sig op og gik ud på gulvet imens han kiggede vredt på mig.

’’Sådan der taler du kræftedeme ikke til mig, du gør ikke!.. Jeg taler kræftedeme pænt til dig man!’’ Vrissede Justin rasende og bed tænderne sammen for ikke at råbe.

’’Gør du?.. Det har jeg sku ikke bemærket’’ Svarede jeg vredt og flabet og vendte mig om og gik væk fra ham. Dog nåede jeg ikke så langt, da Justin tog fat i mit håndled og vendte mig imod ham igen.

’’Råber jeg nu?.. Gør jeg?!.. Jeg prøver virkelig at beherske mig og snakke så pænt som overhovedet muligt og det eneste du gør er bare at hidse dig fucking op og påstå, at jeg er fatsvag!. Hvis der er nogen der er fatsvag her, så er det kræftedeme dig man!.. Det her handler om, at du ikke vil have Liam med imorgen fordi du tror, at han ikke kan holde til det!. Hvad fanden er det for noget bullshit man!. Hvad med at lære ham om hvordan verden hænger sammen istedet for at være så fucking pylleret og tro, at en begravelse kan gøre noget voldsomt slemt ved ham!..’’ Vrissede Justin vredt og højlydt af mig imens han kiggede mig vredt og hårdt i øjnene.

’’Jeg prøver bare at beskytte min søn!.. Men det rager åbenbart dig en skid hvad han kommer ud for og skal ligge øjne og ører til, når han kun er 5 år!’’ Vrissede jeg vredt og rev min arm til mig og vendte mig om fra Justin og gik hen imod badeværelsesdøren.

Jeg tog hurtigt ned i døren og åbnede den og gispede straks lidt af chok, da jeg så Liam stå ude på badeværelset med ansigtet direkte imod mig og iført sit nattøj.

’’Liam, hvad står du der for?. Du skulle da ligge og sove nu?’’ Sagde jeg så roligt jeg kunne imens jeg satte mig ned på hug foran ham.

Liam svarede mig ikke, men vendte bare et trist blik ned i gulvet, hvilket jeg godt vidste hvad betød!. Han var vågnet af Justins og mit skænderi og havde stået derude og lyttet.

’’Hvor længe har du stået her, skat?’’ Spurgte jeg ham roligt men alligevel lidt seriøst imens jeg holdte mit blik på ham og han kiggede ned i gulvet.

’’Lang tid’’ Svarede Liam bare kort og mumlende og fik mig til at tage en dyb indånding og nikke svagt.

’’Kom.. Vi går ind og sover igen’’ Sagde jeg kort og rejste mig op og lagde blidt mine hænder på hans skuldre og vendte ham om, så vi kunne gå ned til hans værelse.

’’Hey, vent lige lidt’’ Lød det bag mig fra Justin, hvilket både fik Liam og jeg til at kigge tilbage på ham.

’’Kom lige her og sæt dig ned, champ’’ Sagde Justin roligt og gik over og satte sig ned i sofaen og kiggede på Liam. Jeg kiggede spørgende på ham, men fik ikke et eneste blik fra ham. Faktisk så holdte ham bare blikket på Liam, som kort efter gik væk fra mig og hen til Justin.

Jeg rynkede panden lidt over hvad Justin havde tænkt sig og følte en stor nysgerrighed for at finde ud af det, så jeg bevægede mig roligt hen og satte mig i lænestolen som stod skråt overfor sofaen med en fodskammel foran sig. Jeg sætte mig godt tilbage og krydsede både arme og ben imens jeg kiggede over på Justin og Liam.

’’Du, champ?’’ Startede Justin roligt med blikket ned på Liam.

’’Ja?’’ Spurgte Liam roligt og kiggede op på Justin.

’’Kan du huske, at mor og jeg fortalte dig, at bedstemor er død, ikke?’’ Spurgte Justin ligeud og gav mig hurtigt et sug i maven.

’’Mm’’ Mumlede Liam afslappet og nikkede svagt, hvilket også fik Justin til at nikke roligt til Liam med et svagt smil på læben.

’’Og du ved også godt hvad døden er for noget, ikke?’’ Spurgte Justin videre.

’’Justin!’’ Sagde jeg stille og bestemt og fik hurtigt hans opmærksomhed, hvor han sendte mig dræberblikket og tyssede lydløst på mig, hvilket fik mig til at sukke opgivende og rystede lidt på hovedet imens jeg kiggede hen imod badeværelset.. Så lang væk fra Justin som overhovedet muligt.

’’Mm.. Det er sådan noget hvor man ikke er der mere’’ Svarede Liam roligt og fik straks min opmærksomhed.

’’Mm.. Det er nemlig rigtigt, champ.. Ved du så også hvad der sker når man dør?’’ Spurgte Justin videre og roligt og kiggede spørgende på Liam.

’’Så kommer man ned i et hul i jorden’’ Svarede Liam helt roligt og følte sig nærmest stolt over at kunne svare på Justins spørgsmål.. Jeg sad i modsætning til både Liam og Justin og var lidt forbavset.. Hvor i alverden vidste Liam det fra?.. Jeg havde aldrig snakket med ham om døden eller fortalt ham hvad der skete med en når man døde, så jeg fattede hat af hvor han vidste det fra.

’’Mm.. Det er også rigtigt’’ Svarede Justin med et svagt smil imod Liam som gengældte Justins svage smil med et roligt smil.

’’Og her imorgen, ikke?.. Der skal bedstemor begraves i et hul i jorden fordi hun ikke er her mere, og så skal mor over og sige farvel til hende i kirken helt ovre i Tennessee. Synge nogen sange og på den måde sige farvel til bedstemor på en ordentlig måde’’ Forklarede Justin roligt imens Liam kiggede lyttende på ham.

’’Er det kun mor der skal afsted?’’ Spurgte Liam og kiggede spørgende på Justin, som tog en dyb indånding og kort kiggede over på mig og derefter tilbage på Liam.

’’Ja.. Det er det’’ Svarede Justin roligt men lød slet ikke tilfreds med det svar.

’’Øv’’ Svarede Liam og vendte blikket ned i skødet på sig selv, hvilket igen fik Justin til at kigge over på mig, hvor han svagt løftede øjenbrynet, og derefter igen kiggede tilbage på Liam.

’’Kunne du godt tænke dig at komme med til det?’’ Spurgte Justin roligt og afslappet.

’’Ja’’ Svarede Liam og nikkede svagt imens han igen kiggede op på Justin som nikkede svagt til ham og derefter vendte blikket over på mig, som sad i lænestolen og slet ikke vidste hvad jeg skulle sige. Liam virkede som om, at han virkelig gerne ville med og ikke så det som noget slemt, men igen, så var der noget i mig der sagde, at jeg burde lade vær med at tage ham med.. Godt nok vidste han tydeligvis godt hvad døden var for en størrelse, men han havde jo aldrig været til en begravelse før og mærket stemningen til en, så hvis han nu blive chokeret over hvordan folk opførte sig, så kunne det godt være, at han blev ret påvirket af det.. Jeg var i tvivl.. Det var jeg sku..

’’Okay.. Så kommer du med mor imorgen til bedstemors begravelse’’ Sagde Justin og tog 100% den beslutning selv, da han jo ikke engang havde spurgt mig!.

Liam nikkede svagt og kiggede ned i skødet på sig selv og tog fat med 2 fingre i sine natbukser og fjernede en lille fnullermand.

’’Hvis der er noget du vil spørge om men hensyn til døden og sådan.. Så kan du bare spørge, ikke?’’ Sagde Justin roligt og nussede kort Liam på ryggen imens han nikkede svagt uden at kigge væk fra sit skød.

’’Godt, champ’’ Sagde Justin og kyssede ham kort i håret og lænede sig derefter roligt tilbage og krydsede armene imens han kiggede afslappet over på mig og nærmest sagde med øjnene, at han havde fået ret og at Liam ikke tog det som noget alt for voldsomt, hvilket jeg ellers var sikker på, at han gjorde.

’’Alle mennesker dør ikke’’ Sagde Liam pludseligt efter en kort stilhed, og fik straks både min og Justins opmærksomhed.

’’Jo.. Jo, det gør de’’ Svarede Justin roligt imens han lænede sig frem og kiggede ned på Liam, som bare sad og stirrede ned i skødet på sig selv.

’’Ikke dig og mor, vel?’’ Sagde han stille og småtrist og gav mig et stik i hjertet og et sug i maven, da hans triste og tænksomme blik sagde mere end hvad hans ord sagde!.

Justin og jeg kiggede straks på hinanden. Jeg tog en lydløs indånding og rystede svagt på hovedet til Justin som sad og tænkte sig lidt om og kiggede derefter ned på Liam som så ret trist ud.

’’Jo, altså.. Vi skal også dø på et tidspunkt.. Men det er jo ikke lige nu.. Der går mange, mange, mange år før det sker, champ..’’ Startede Justin roligt og fik mig til at knibe øjnene lidt sammen for mig selv, da det var lige præcis dét, som jeg ikke ønskede, at han skulle sige.. Det kunne godt være, at Justin ville være ærlig overfor Liam og lære ham om hvordan verden hang sammen.. Men så ærlig behøvede ham fandme ikke at være!.

’’Men når man dør, så kommer man jo i himlen, og der kan man leve videre og kigge ned på alle dem som stadig lever her på jorden.. Og deroppe der er alt præcis som man gerne vil have det, og alt er bare dejligt’’ Forklarede Justin videre og brød lidt sin ærlighed overfor Liam, da det der nok ikke var helt rigtigt..

For mig lignede det mest, at Justin blev lidt blød og ikke kunne få sig selv til at sige til Liam, hvordan det virkelig var at dø.. Men på den anden side, så kunne han jo heller ikke vide det selv, da han ikke havde prøvet at dø.. Justin var ellers så opsat på at lære Liam hvordan verden hang sammen uden at lyve for ham.. Men nu.. Ja, man kan vel godt sige, at Justin løj lidt.. Men faktisk, så ville jeg hellere have, at han fortælle ham det der og ikke bare sagde, at man forsvandt og lå og rådnede op nede i et hul i jorden.. Selvfølgelig ville jeg helst have undladt den her samtale om døden med Liam, men nu hvor Justin var gået igang, så var jeg i det mindste glad for, at han fik døden til at lyde knap så farvel og trist..

’’Så tror jeg, at jeg gerne vil op i himlen’’ Sagde Liam pludselig og meget mut i stemmen uden at tage sit stirrende blik væk fra sit skød.

Justin og jeg vendte straks blikket imod hinanden. Justin så ret undrende ud i modsætning til mig som nærmest bare så skræmt ud og sank en klump i halsen.

’’Hvorfor vil du gerne derop?’’ Spurgte Justin roligt og vendte blikket ned på Liam igen.

’’Fordi der er alt som man gerne vil have det..’’ Sagde Liam stille og småtrist.

’’Mmm?’’ Mumlede Justin kort og nikkede imens man godt kunne ane en form for undring i hans blik.

’’Der skændtes i ikke, vel?’’ Spurgte Liam videre trist og gav mig en virkelig dårlig følelse i maven imens Justin og jeg vendte blikket imod hinanden og tydeligvis begge ikke vidste hvad vi skulle sige.

Jeg vendte blikket ned af mig selv og gned mig lidt i panden og fik det ekstremt dårligt over alt det Liam sagde. Det ramte mig sku hårdt.. Mest af alt fordi Justin og jeg havde været nogen fucking idioter som havde skændtes hele ugen imens vi havde været i bussen, hvor Liam havde ligget og sovet.. Lige nu følte jeg mig ærlig talt som en røvdårlig mor!. Alle de gange jeg havde skændtes med Justin, havde jeg slet ikke tænkt på, at Liam kunne vågne når bølgerne gik allerhøjst imellem mig og Justin!.

’’Nej’’ Svarede Justin Liam i et tungt suk og fik mig kort efter til at kigge over på dem begge hvor Justin sad med benene lidt spredt og med armene hvilende på benene imens han stirrede svagt frem for sig og bed sig svagt i kanten af underlæben, da han tydeligvis tænkte meget og ikke havde så mange ord.

’’Godt’’ Svarede Liam og rejste sig op og gik roligt og afslappet hen imod badeværelset som han forsvandt ud i. Jeg fulgte ham med blikket og bemærkede, at han fortsatte igennem mit og Justins værelse og videre ned til gangen og ned til hans eget værelse, hvor han lukkede døren til.

Jeg vendte blikket over på Justin og så, at han gned sig lidt i hovedet imens han lænede sig tilbage i sofaen og lagde hænderne om i nakken imens han vendte blikket over på mig og stadig sad med spredte ben.

Jeg tog en dyb indånding og rystede svagt på hovedet, hvorefter jeg rejste mig fra stolen og gik over imod badeværelsesdøren.

’’Forhelved, jeg tænkte jo bare..’’

’’Nej, Justin!.. Det var præcis det du ikke gjorde!’’ Afbrød jeg ham lavt og bestemt imens jeg kiggede skarpt på ham og derefter igen vendte mig imod badeværelset, så jeg kunne komme ind på Justins og mit værelse og få noget søvn inden jeg skulle tidligt op imorgen og flyve fra Tacoma og til Nashville, Tennessee...

_________________________________________________________

Fortsættelse Følger Imorgen :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...