Let The Game Begin 5!. - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 sep. 2015
  • Opdateret: 11 nov. 2015
  • Status: Færdig
Halvandet år er gået og for Justins karriere er det kun gået opad. Fansene bliver vildere og pressen følger ham overalt og giver ham intet privatliv udenfor hjemmets murer.. Justins første verdensturné står for døren efter en lang og sej kamp med festivalsoptrædener, lancering af hans album og promoting i alle USA’s mange radiostationer og talkshows.. Maddie er virkelig stolt over sin mand og over, at han har formået at holde sig fra det vilde liv og fokuseret 100% på karrieren.. Men hvad sker der når Justin for alvor bliver ramt af presset over at være verdenskendt og være på turné og får et chok over, at det først er nu, at arbejdet rigtig begynder?. Kan Justin klare presset over de mange rejser, de skrigende fans og de mange paps som følger ham overalt?.. Vil Justin give op eller vil han holde fast i sig selv og kæmpe sig igennem den hårde tid?.. Og hvad med privatlivet?.. Bliver det sat på en prøve?..

226Likes
1239Kommentarer
675933Visninger
AA

15. Drengen.

     

                    Location: Justins bil, Hollywood centrum. Dato: Tirsdag d. 1. Oktober 2019, Kl. 20.33.

 

*Maddies Synsvinkel*

 

Regnen silede stadig ned udenfor og klaskede imod bilen som havde kursen imod vores hus. Justin og jeg sad som altid på bagsædet og Justin havde tændt tv’et og sat The Simpsons på, som han sad og så lidt for sig selv.. Vi startede egentlig med at se det sammen, men nu var Simpsons ikke lige noget som jeg fortrak at se, så langsomt var jeg begyndt at følge mindre og mindre med på skærmen og havde istedet valgt at sætte min opmærksomhed ud af vinduet, hvor jeg betragtede selve Hollywood centrum, som vi kørte igennem for at kunne komme hjem efter at have opholdt os en del tid på mit kontor, hvilket i den grad undrede Kenny og Hugo som Justin havde bedt om at vente i bilen imens vi gik op på kontoret.

Normalt ville Justin nok bare havde sagt det som det var til Kenny og Hugo, men jeg havde dog sagt, at vi bare skulle sige, at der var ret meget at gå igennem, så derfor sagde Justin ikke den ærlige sandhed om hvorfor det tog så lang tid for os oppe på kontoret. Ja, godt nok kunne Kenny og Hugo nok godt regne ud, at Justin og jeg havde et sexliv, men de behøvede jo ligesom ikke at vide, at Justin lige knaldede mig oppe på kontoret, vel?. Så hellere sige, at der var en del at gå igennem.. Og hvis man talte vores omgang med, som noget der lige skulle ordnes, så var det jo ikke engang løgn det vi sagde til dem..

Jeg kunne godt mærke, at jeg ikke ligefrem var blevet friskere af at knalde med Justin.. Faktisk så var jeg blevet endnu mere udkørt og ønskede nu bare at komme hjem i seng, selvom klokken kun var halv 9.. Men efter min mening, så havde det været en virkelig lang dag og imorgen var der endnu en lang dag med koncert og det hele, så der skulle jeg helst også være frisk..

Bilen stoppede op for rødt i et lyskryds og pga en masse butiksruder langs vejen kunne jeg se, at køen i det her lyskryds var ufattelig lang.. Ja, jeg kunne jo ikke bare kigge frem og se ud af forruden, da Justin havde fået en væg op imellem for- og bagsæderne, bla. fordi, at han ville have et tv i bilen og fordi, at han ikke ville have, at papsene kunne tage billeder af ham ind igennem forruden.

Jeg sad med hånden op til hovedet og albuen på kanten af bilvæggen lige ved ruden imens jeg betragtede alle de stakkels mennesker som gik frem og tilbage inde på fortovet imens regnen haglede nedover dem. Lige nu kunne jeg ikke lade vær med at have en smule ondt af de mennesker. Det var forfærdeligt at gå ude i regnen!.

Bilen begyndte igen at køre frem, men stoppede så kort efter op igen, hvilket fik mig til at sukke. Den kø var fandme længere end jeg troede siden, at det ikke var alle biler der nåede over krydset på én gang.

Mit blik beholdte jeg ude af vinduet, men der gik ikke lang tid før noget fangede min opmærksomhed. Noget der kunne ligne et menneske og en hund, sad op af muren lige ved en butik med sko. Jeg kunne ikke rigtig se ansigtet på det menneske der sad der, da personen holdte en sammenfoldet og flad papkasse over hovedet, så hunden og personen selv ikke skulle blive våde.

Jeg sank en klump i halsen og mærkede en ubehagelig følelse i kroppen, da personen kort fjernede papkassen over dem for at kunne trække sin hund tættere på sig, så personen kunne dele sin jakke med den våde hund, som mest af alt lignede en sort labrador.

Jeg spilede øjnene lidt op og rettede mig selv lidt op, da jeg så at personen lignede en lille dreng der ikke var en dag over 12 år!. What the?.. Hvad fanden sad en lille dreng med en hund der for i det her vejr?..

Det gjorde mig virkelig utilpas at se.. I LA var der mange hjemløse, men de var stort set allesammen halvgamle mennesker.. Men her havde jeg fået øje på en lille dreng, som sad og gjorde alt for at give hunden noget varme og dække sig selv og hunden så godt til i det forfærdelige vejr..

Bilen begyndte at køre, men jeg slap på intet tidspunkt blikket fra drengen. Man kunne sku da ikke bare lade en lille dreng sidde der?.. Hvorfor fanden var der ikke nogen der gjorde noget?.

’’Babe, hvad glor du efter?’’ Lød det fra Justin som hurtigt fik mig til at tage en hurtig beslutning.

Jeg vendte mig imod ham og lænede mig indover ham og trykkede på tale-knappen.

’’Kenny, hold ind til siden nu!’’ Sagde jeg bestemt og slap knappen igen.

’’Hvad sker der, Maddie?’’ Spurgte Justin bestemt og totalt uforstående imens Kenny tydeligvis forstod min ret klare besked og bremsede op og drejede ind til siden, så bilerne bag os kunne komme forbi.

’’Du kan godt huske, at du lovede Liam at vi ville være hjemme inden han skulle i seng, ikke?’’ Spurgte Justin, da jeg tog min cardigan på og han tydeligvis bemærkede, at jeg ville ud af bilen.

’’Jeg tror du overskred den tidsramme oppe på kontoret, skat’’ Svarede jeg flabet og bestemt og rejste mig så fra sædet og gik bukket hen til døren og åbnede den.

’’Hvad fanden skal du man?!’’ Spurgte Justin hårdt og bestemt imens jeg steg ud og ignorerede hans spørgsmål og smækkede døren i.

Regnen haglede straks nedover mig imens jeg satte kursen tilbage imod den lille dreng. Dog var jeg pisse ligeglad med om jeg blev våd!. Jeg kunne virkelig ikke klare det faktum, at jeg havde set en lille hjælpeløs dreng og hans hund, og så ikke havde gjort en skid ved det!. Fandme nej!. Hvis alle tænkte, at der sikkert var nogen andre som tog sig af den slags, så var der aldrig nogen der fik den hjælp som de måske sad og havde desperat brug for!. Derfor tog jeg beslutningen om at gå hen til drengen og høre hvorfor han sad der helt alene.. Hvem siger ikke, at han var faret vild eller noget?..

Jeg stoppede op ved drengen, som igen sad og holdte den sammenfoldede papkassen henover ham og hans hund i håb om at den kunne dække dem for regnen. Dog tvivlede jeg på, at den hjalp specielt meget, da den var drivvåd og så helt blød ud, da den lavede en buge nedad.

Jeg stillede mig op foran drengen og satte mig ned på hug og kiggede ind på ham under papkassen, hvor jeg hurtigt bemærkede et par blå øjne som kiggede småtrist på mig.

’’Hej’’ Sagde jeg blidt og smilede svagt og roligt til ham imens jeg mærkede hvordan mit glatte blonde hår blev helt gennemblødt i takt med, at mit tøj gjorde det samme.

Drengen svarede ikke, men kiggede nærmest bare nervøst på mig og kæmpede med at holde papkassen strakt over sig og hans hund, som sad og rystede virkelig meget med lidt af drengens jakke over sig.

’’Hvad hedder din søde hund?’’ Spurgte jeg ham sødt, for at få ham i tale.

’’Luka’’ Svarede drengen meget forsigtigt og vendte kort blikket hen på sin hund.

’’Hvor er det et sødt navn.. Må jeg klappe den?’’ Spurgte jeg ham venligt og smilede sødt imens drengen kiggede lidt på mig inden han nikkede svagt.

Jeg kiggede hen på hunden og rakte blidt hånden imod den, så hunden kort efter snusede til min hånd, hvilket jeg tog som et tegn på, at jeg godt måtte klappe den, for den selv også.

’’Er det en dreng eller en pige?’’ Spurgte jeg drengen roligt imens jeg nussede hunden på hovedet og den tilsyneladende godt kunne lide det.

’’Det er en pige’’ Svarede drengen stille og fik mig til at smile søde og nikke roligt til ham imens jeg betragtede hans ellers så kønne og babynuttede ansigt.

’’Hvad hedder du?’’ Spurgte jeg ham roligt og kiggede sødt smilende og spørgende på ham.

’’Justin’’ Svarede drengen og fik mig straks til at smile med et lille grin imens jeg spilede øjnene lidt op.

’’Det hedder min mand også’’ Smilede jeg sødt og bemærkede, at den lille dreng nikkede svagt.

’’Hvad hedder du?’’ Spurgte han mig og kiggede spørgende på mig.

’’Jeg hedder Madeline, men du kan bare kalde mig Maddie’’ Svarede jeg sødt og smilede til ham imens han nikkede svagt.

’’Hvor gammel er du, Justin?’’ Spurgte jeg ham roligt imens jeg stoppede med at nusse Luka på hovedet.

’’10’’ Svarede han kort og forsigtigt og fik det straks til at gippe forfærdeligt i min krop.. 10 år og så sad han der helt alene!.. Min første tanke var bare hvor i alverden hans forældre var henne?.

’’Hvor er dine forældre henne?’’ Spurgte jeg ham forsigtigt og kiggede spørgende på ham.

’’Det ved jeg ikke.. De var ikke hjemme da jeg kom hjem fra skole og jeg har ingen nøgler og så satte jeg mig ned på legepladsen og så stak min hund af fordi snoren knækkede og så har jeg ledt efter hende lige siden jeg kom hjem fra skole.. Men så fandt hende her og så kunne jeg ikke finde hjem igen’’ Forklarede drengen og åbnede sig tydeligvis mere op for mig, da han skulle forklare hans situation.

’’Kan du huske hvor langt du gik før du fandt Luka?’’ Spurgte jeg ham i håb om, at jeg kunne få en distance ud af ham, så man måske kunne finde ud af hvor han boede.

’’Meget lang tid.. Jeg har ledt efter hende siden jeg kom hjem og jeg fandt hende først her, da det var ved at blive mørkt’’ Sagde Justin kort og fik mig til at nikke svagt imens jeg godt kunne regne ud, at han sku nok boede langt væk.. Medmindre han selvfølgelig havde gået i ring, men det tvivlede jeg nu stærkt på, da man jo altid kendte til lidt af området man boede i.

Jeg kiggede ned på Luke og mærkede så imellem dens sorte pels, at der var et sort halsbånd om halsen. Jeg rakte hånden blidt hen til den og tag fat i den lille guldflade der sad på halsbåndet og så så navnet ’’Luka’’. Jeg vendte fladen om og så så en adresse, men desværre ikke noget telefonnummer.

’’Jeg kan se, at der står en adresse her.. Er det den adresse du bor på sammen med dine forældre?’’ Spurgte jeg Justin og kiggede spørgende på ham. Justin nikkede svagt og fik mig så til at nikke bekræftende imens jeg tog en dyb indånding.

’’Ved du hvad. Min bil holder lige herhenne, så hvis du følger med mig, så køre vi dig hjem til dine forældre. Du kan ikke sidde her. Du bliver dødssyg og dine forældre er sikkert virkelig bekymret for dig’’ Sagde jeg roligt og kiggede sødt smilende på drengen.

’’Det tror jeg ikke.. De sidder tit og drikker nede på værtshuset imens jeg er alene hjemme om aftnen’’ Svarede drengen og kiggede ned af sig selv imens han så ret trist ud.

’’Men derfor kan de jo alligevel godt være bekymrede for hvor du er nu.. De plejer jo at vide, at du er derhjemme og det er du jo ikke nu.. Og du plejer jo også at vide, at de sidder dernede, så hvis noget skulle gå galt, så ved du jo hvor du kan finde dem’’ Svarede jeg roligt og blidt, selvom jeg indeni allerede fik en følelse af, at hans forældre var totalt uansvarlige, når de bare skred på værtshus og lod deres lille søn sidde derhjemme alene!. Men jeg kunne jo ikke vide hvordan de var. Jeg kendte dem jo ikke. Måske var det ikke så store drukkenbolde som drengen gav udtryk for?. Måske var der styr på det, selvom det ikke virkede sådan i mine ører.

’’Jaer’’ Sagde Justin og snøftede svagt imens han nikkede. Jeg smilede sødt til ham og tog en dyb indånding.

’’Skal vi køre dig hjem igen?’’ Spurgte jeg ham roligt og smilede svagt og bemærkede kort efter et lille nik fra ham, hvilket fik mig til at nikke bekræftende og smile svagt.

’’Så kom med mig. Så finder vi nogen tæpper du og Luka kan få om jer, så i ikke bliver syge.. Og tro mig. Hunde der bliver syge er det værste’’ Sagde jeg med et sødt smil og bemærkede først nu et lille smil med lidt lyd på komme fra drengen.

’’Har du også en hund?’’ Spurgte drengen og fjernede papkassen over hovedet og lagde den fra sig imens han rejste sig op og holdte fast i Lukas halsbånd.

’’Ja, jeg har 3.. 3 chihuahua’er’’ Svarede jeg med et sødt smil imod drengen som nikkede svagt.

’’Hør.. Hvornår har du sidst fået noget at spise?’’ Spurgte jeg ham og kiggede spørgende på ham.

’’I morges’’ Svarede han kort og kiggede op på mig imens han tørrede sit ansigt fri fra regndråber.

’’Hold da op.. Så må du jo være godt sulten, hva?’’ Sagde jeg og kiggede igen spørgende på ham.

’’Ja’’ Svarede han mig og nikkede svagt.

’’Ved du hvad.. Vi finder et sted på vej hjem til dig, hvor vi kan købe noget at spise til dig og Luka.. Lyder det ikke som en god idé?’’ Spurgte jeg ham og smilede svagt.

’’Jo’’ Sagde Justin og nikkede og sendte mig et svagt smil.

’’Tak’’ Sagde han videre og fik mig til at smile imens jeg nussede ham kort på kinden.

’’Du behøver ikke takke, søde.. Kom’’ Sagde jeg sødt og begyndte at gå tilbage imod bilen med Justin og Luka ved siden af mig.

Jeg stoppede op ved bildøren da vi kom derhen og kiggede så på drengen.

’’2 sekunder, okay’’ Sagde jeg roligt og fik drengen til at nikke, hvilket fik mig til at smile og derefter åbne døren ind til bagsædet, hvor jeg stak mit drivvåde ansigt ind imens mit hår dryppede virkelig meget med vand.

’’Gider du godt fortælle mig, hvad du har gang i, lige nu?!’’ Lød det vrissende fra Justin, så snart han så mig stå og rulle det lyse pelstæppe på gulvet sammen.. Ja, det skulle jo helst ikke blive beskidt, så det var nok bedst at fjerne det, når der bla. kom en våd hund herind.

’’Jeg forklare det senere, okay.. Nu hjælper du mig bare med at få den dreng hjem, okay!’’ Sagde jeg bestemt og smed det sammenrullede tæppe op på min plads i bilen.

’’Har du tænkt dig, at hive ham med hjem til os eller hvad?’’ Spurgte Justin og kiggede totalt uforstående på mig.

’’Nej sku da!. Han skal sku da hjem til sig selv... Hjælp mig nu bare og stil din spørgsmål senere.. Og vær sød!’’ Sagde jeg bestemt og trak så mit hoved og min overkrop ud af bilen igen og rettede mig op og kiggede på drengen.

’’Så.. Kom du bare med ind og sid’’ Sagde jeg sødt og nussede ham kort på kinden, hvorefter jeg selv hoppede ind i bilen og satte mig på min plads og hurtigt tog det ene læderklapsæde ned overfor Justin som sad på sin egen plads.

Luka kom hoppende ind i bilen og som jeg nok kunne have gættet, så begyndte den at ryste alt vandet af, så det spredte sig i hele bilen.

’’Ej, hvor lækkert!’’ Brummede Justin mumlende og tørrede sig kort i ansigtet, hvorefter ’’lille Justin’’ kom ind i bilen og kiggede sig rundt og satte sig over på det ledige sæde imens han holdte fast i Luka og jeg lænede mig frem og lukkede døren til bilen.

’’Justin, hils på min mand, Justin’’ Præsenterede jeg dem begge med et skævt smil imens de begge straks vendte blikkene imod hinanden.

’’Hedder du Justin?’’ Spurgte min Justin med et skævt smil.

’’Mm.. Er du Justin Bieber?’’ Spurgte lille Justin og kiggede en smule overrasket på Justin, som grinede svagt og nikkede.

’’Ja, det er jeg.. Hvad er det for noget med dig?. Hvorfor sidder du ude i regnen helt alene?’’ Spurgte Justin og kiggede spørgende på drengen imens han klappede sin hund som sad imellem hans ben.

’’Min hund løb væk og så fandt jeg hende først herinde og så kunne jeg ikke finde hjem igen’’ Svarede lille Justin kort imens jeg tog tæppet som lå ovre ved min Justin.

’’Hvor gammel er du, Justin?’’ Spurgte min Justin og kiggede spørgende på drengen.

’’10 år’’ Svarede han kort og fik Justin til at nikke svagt, hvorefter han vendte blikket imod mig og sendte mig et lille nik, hvilket jeg tydeligt tog som et tegn på, at han nu godt forstod, hvorfor jeg valgte at hjælpe drengen.

Jeg sendte Justin et svagt smil og et kærligt blik og vendte så blikket imod lille Justin og smilede fortsat sødt til ham.

’’Her, søde.. Smid den våde jakke og tag det her tæppe om dig og Luka.. Jeg tager lige halsbåndet af hende, så vi kan se nærmere på den adresse der’’ Sagde jeg sødt imens jeg rakte Justin tæppet og derefter pillede halsbåndet af hunden som straks begyndte at slikke dråberne som løb ud af mit hår som hang ned af siderne af mit hoved, da jeg lænede mig frem imod Luka.

’’Nurh.. Er du tørstig’’ Sagde jeg sødt til Luka og aede den lidt, hvorefter jeg trak mig fra den og kiggede på halsbåndet. Desværre havde jeg ikke noget vand i bilen, men som sagt havde jeg lovet lille Justin, at vi fandt et sted, hvor vi kunne købe noget at spise til ham.. Og nok også et eller andet til hunden.. Og noget vand!.

Jeg kiggede nærmere på adressen og vendte så blikket imod Justin som sad ved samtaleanlægget. Jeg lænede mig indover ham og trykkede så tale-knappen ned.

’’Kenny?’’ Sagde jeg kort og slap knappen igen.

’’Ja?’’ Lød det kort efter i højtaleren, hvilket straks fik lille Justins opmærksomhed.

’’Vi skal til 10414 Mary Ave, men så snart du ser en Mc Donalds, så hold lige ind ved drive in.. Vi skal lige have noget mad og noget vand inden’’ Forklarede jeg kort i anlægget og slap derefter knappen igen.

’’Det er modtaget’’ Lød det kort efter fra Kenny, hvilket fik mig til at lukke samtalen der og rette mig tilbage til mit eget sæde imens jeg kiggede på lille Justin som kiggede på mig med store øjne, hvilket fik mig til at smile.

’’Du kan godt lide Mc Donalds mad, ikke?’’ Spurgte jeg ham med et sødt smil og bemærkede hurtigt, at han nikkede begejstret.

’’Jo, men jeg har kun prøvet at spise der én gang før’’ Svarede Justin begejstret og smilede svagt og fik også mig til at smile. Ja, han var sku sød.. Og virkelig nuttet!. 

___________________________________________________________

Hahaha, hvor er det skønt, at jeg har jeres kommentarer at gå efter :D Lige pt. sover jeg jo om dagen (går i seng klokken lort om morgenen og vågner sådan omkring nu (kl. 15)) Jeg vågnede ved 10 tiden og havde drømt, at jeg ikke havde lagt dagens kapitel ud endnu og var faktisk i tvivl om jeg havde fået det gjort før jeg gik i seng, og så vågner jeg og ser jeres kommentarer og så er jeg ikke længere i tvivl, hahah :D Hvor er det skønt, når jeg ikke selv kan huske :D Jeg må have været meget træt imorges :D 

 

Fortsættelse Følger Imorgen :D <3 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...