Let The Game Begin 5!. - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 sep. 2015
  • Opdateret: 11 nov. 2015
  • Status: Færdig
Halvandet år er gået og for Justins karriere er det kun gået opad. Fansene bliver vildere og pressen følger ham overalt og giver ham intet privatliv udenfor hjemmets murer.. Justins første verdensturné står for døren efter en lang og sej kamp med festivalsoptrædener, lancering af hans album og promoting i alle USA’s mange radiostationer og talkshows.. Maddie er virkelig stolt over sin mand og over, at han har formået at holde sig fra det vilde liv og fokuseret 100% på karrieren.. Men hvad sker der når Justin for alvor bliver ramt af presset over at være verdenskendt og være på turné og får et chok over, at det først er nu, at arbejdet rigtig begynder?. Kan Justin klare presset over de mange rejser, de skrigende fans og de mange paps som følger ham overalt?.. Vil Justin give op eller vil han holde fast i sig selv og kæmpe sig igennem den hårde tid?.. Og hvad med privatlivet?.. Bliver det sat på en prøve?..

226Likes
1239Kommentarer
690803Visninger
AA

29. Dinosaurpis!.

               

                                 Location: Hos Lægen, Denver. Dato: Mandag. 6. Januar 2020, Kl. 12.29.

 

*Maddies Synsvinkel*

 

’’Okay.. Lad os se, hvad der sker... Sig Aaaa’’ Sagde Lægen til Justin imens Justin åbnede munden og lægen lagde en ispind på hans tunge og lyste ham ind i munden.

’’Aaaaaaaaaa’’ Sagde Justin svagt imens lægen havde totalt fokus ned i hans hals.

’’Allright..’’ Sagde lægen og tog pinden ud af Justins mund og meget hurtigt fandt en lang tyk metalstang frem, hvilket jeg hurtigt vidste hvad var.. Ja, jeg havde selv prøvet det, og det var virkelig ikke sjovt.. En kikkert som skulle filme Justin nede i halsen.. Helt nede i halsen!.

’’Jeg hader det der’’ Mumlede Justin svagt og småhæst imens han tog en dyb indånding.

’’Ja, den kan godt være lidt ubehagelig.. Men åbn op’’ Sagde lægen og gjorde klar til at stikke kikkerten ned i halsen på Justin, som kort efter åbnede op.

’’Sig Aaaa’’ Sagde lægen igen.

’’Aaaa’’ Sagde Justin svagt imens lægen tændte for kikkertens lys, så man på computerskærmen kunne se Justins hals i en rund cirkel.. Ja, kameraet var jo rundt, så der kom også en rund skærm op på lægens computer.

’’Bliv ved’’ Sagde lægen roligt, da Justin stoppede med at sige Aaaa..

’’Aaaa, rrrow’’ Sagde Justin i en lysere tone, men måtte stoppe lidt, da han lavede en lyd, som lød som om, at han var ved at brække sig imens han kneb øjnene sammen.. Ja, jeg kunne sku godt forstå, at han var ved at brække sig over den der tykke ting i hans hals!. Det var sku ikke sjovt!.

’’Okay..’’ Sagde lægen og trak metalstanden ud og sprittede den af imens Justin tog en serviet var en servietholder og tørrede sine øjne som løb lidt i vand.

’’Her’’ Sagde lægen roligt og rakte Justin et hvide plastikbæger med vand i, og Justin var bestemt ikke langsom om at tage imod det og tage en pæn tår.

’’Okay, hvis du ser med her... Du er ekstremt meget hævet i halsen og de her hvide pletter du ser på væggene i din hals, det er hvad jeg vil mene er betændelse, så jeg udskriver noget antibiotika til dig, som du skal tage 3 gange dagligt, og så skulle du meget gerne få det bedre indenfor de næste par dage.. Og så ingen snak.. Husk det nu’’ Sagde lægen og smilede svagt til Justin som nikkede forstående.

’’Godt.. Du får lige en recept her.. Der ligger et apotek længere nede af gaden, hvor i kan købe det’’ Sagde lægen imens han begyndte at skrive en recept til Justin.

’’Værsgo.. Og så gå ud og vis verden, at du kun er et menneske og at du også bliver syg’’ Sagde lægen med et svagt smil og klappede kort Justin på overarmen imens han rakte ham recepten som Justin tog imod.

’’Okay.. Kan vi gå nu?’’ Spurgte Justin og kiggede over på mig imens han rejste sig. Jeg nikkede svagt til ham og skød mig væk fra væggen med ryggen imens jeg tog en dyb indånding.

’’Tak for hjælpen endnu engang, doktor’’ Sagde jeg til lægen og rakte ham hånden.

’’Ja, det var så lidt.. Og husk nu.. Massere af hvile er godt. Det vil også hjælpe på hans feber’’ Sagde han imens han smilede svagt og rystede min hånd og derefter gav Justin hånden, hvilket han straks tog imod.

’’God bedring, Justin’’ Sagde lægen kort og slap Justins hånd.

’’Tak’’ Mumlede Justin og kiggede på mig som tegn på, at vi skulle smutte nu...

 

                                                                                              ~

                   Location: En afspærret parkeringsplads, Denver. Dato: Mandag. 6. Januar 2020, Kl. 13.03.

 

Vi nærmede os vores bus efter at være steget ud af en af de lejede Range Rovere som vi havde kørt til lægen i. Lige nu gik Justin faktisk baglæns ved siden af mig, da han vinkede ned imod de mange skrigende fans ved hegnet. Bare det, at han overhovedet gjorde det betød, at han ikke var helt ligeglad med dem og han havde da også sagt, at det stank virkelig meget, at vi skulle aflyse imorgen.. Men det var desværre sådan, at det var nød til at være.. Jeg brød mig heller ikke om det, da jeg helst ville have, at alt kørte på skinner for os allesammen, men der var ikke rigtig noget vi kunne gøre ved det.. Ikke andet end at lade Justin hvile i den tid han havde brug for.

Jeg stoppede op ved bussens indgang og Justin vendte sig om og rettede lidt på hans sorte T-shirt som han havde taget på sammen med et par lilla løse shorts og et par hvide Nike-sko.

 

 

Jeg åbnede døren til bussen og lod Justin gå ind først. Jeg fulgte pænt efter ham og lukkede døren roligt efter os og gik så op af trapperne.

’’Ey, Justin.. Kom og sæt dig.. Jeg har noget du skal se..’’ Lød det fra Alfredos stemme kort inden jeg kom helt op af trapperne og kiggede ind i stuen, hvor Alfredo sad foran min Macbook i sofaen. Allerede nu var jeg klar over hvad han ville vise Justin.. Alfredo og jeg havde nemlig aftalt, at han skulle klippe den lille video sammen som vi lavede tidligere imens Justin, jeg og Hugo tog til lægen.

Justin satte sig ned ved siden af Alfredo imens jeg stillede mig op på gulvet og kiggede lidt rundt.

’’Alfredo, hvor er Liam?’’ Spurgte jeg roligt imens Alfredo trykkede play på min Macbook, så videoen startede.

’’Han er ovre hos Em og Chris og lege sammen med nogen af de andre’’ Svarede Alfredo mig kort og fik mig til at nikke svagt og derefter vende blikket imod Justin som bare sad og kiggede ned på skærmen med et ansigtsudtryk, som jeg ikke helt kunne tyde.

’’Vi elsker dig, Justin... Jeg elsker dig, far!.. Mmva..’’ Lød det da videoen var færdig efter et par minutter, hvor ingen sagde noget og jeg bare stod og kiggede på Justin som virkelig ikke var til at læse..

Dog vågnede han lidt op da videoen var slut og tog en dyb indånding imens han tog begge hænder op til hovedet og gned sig lidt i det imens hans albuer hvilede på hans knæ.

Han vendte blikket op imod mig og jeg sendte ham et svagt og kærligt smil. Han rejste sig roligt op og gik hen imod mig med et lidt køligt ansigtsudtryk, som jeg ikke helt vidste om hvad godt eller dårligt.

Han stillede sig op foran mig og tog blidt fat i mine hofter og trak mig ind til ham, hvilket fik mig til at smile kærligt og ligge armene om nakken på ham imens han bukkede sig lidt ned til mig og gemte sit hoved i min skulder og hals imens hans hænder gled om på ryggen af mig og omfavnede mig virkelig dejligt.. Og der vidste jeg, at den video virkelig havde gjort indtryk, og at han faktisk blev glad for den.. Måske endda også lidt rørt..

 

                                                                                                ~

                     Location: En afspærret parkeringsplads, Denver. Dato: Mandag. 6. Januar 2020, Kl. 14.21.

 

*Justins Synsvinkel*

 

Jeg tog et billede af mig selv imens jeg lå i sengen kun iført sorte boxers og havde lampen på natbordet tændt. Jeg godkendte kort billedet for mig selv og skrev så en lille tekst til det.

 

 

’’JustinBieber: Prøver at blive rask.. Er ked af, at koncerten imorgen er blevet aflyst. Ville meget hellere have stået foran jer og set jeres glade ansigter istedet for at ligge her.. Tak for videoen, guys.. Jeg har de bedste Beliebers i verden!..’’

Jeg delte billedet og min tekst på Instagram og valgte også at dele linket til billedet på Instagram, på Twitter.

Jeg valgte at læse nogen af alle mine fans beskeder som meget hurtigt strømmede ind på både Instagram og Twitter. Jeg læste dog på Twitter, da det også gav mig muligheden for at følge nogen af mine fans, hvilket jeg ikke gjorde på Instagram..

’’Bliv rask <3’’

’’God bedring, skat <3 Love u forever <3 <3’’

’’Tag dig den tid du skal bruge. Jeg er her for altid <3 :) :*’’

’’Gid han ville falde om og dø!’’

’’So sad!. Mit hjerte bløder.. Min baby har det skidt :’( <3’’

’’Kære gud. Giv os Michael Jackson tilbage.. Til gengæld får du Justin Bieber..’’

’’Love u! <3’’

’’Crying!’’

’’Havde glædet mig så meget til koncerten imorgen, men ønsker kun at du bliver rask igen og får det godt igen <3’’

Ja, det var meget forskellige tweets der kom ind.. Gode som dårlige.. Dog valgte jeg at ignorere de dårlige så meget som jeg nu kunne, og valgte kun at fokusere på de søde beskeder..

Det her stank sku!. Efter at Mama Jan tidligere var inde hos mig for at fortælle mig, hvad der skulle ske og at Ryan G havde aflyst showet imorgen, så fik jeg det virkelig stramt, og det gik op for mig, hvor mange børn jeg egentlig ville skuffe ved at aflyse showet.. Jeg havde endda sagt til Mama Jan, at vi bare kunne køre med fuld playback, men selv ikke det var nok.. Hun ville stadig ikke have det og blev ved med at holde fast i, at det var sådan her det skulle være!.

Jeg elskede jo at stå på den scene!.. Og efter idag, hvor jeg så den video som Maddie og de andre havde lavet med fansene ude foran, så var jeg ikke længere i tvivl!.. Det kunne godt være, at de ikke kendte mig 100%, men de kendte min historie og alligevel stod de derude og græd fordi jeg var syg og kun ønskede, at jeg skulle få det godt igen.

Desværre var det bla. dem, som stod og havde lavet den video til mig, som jeg havde skuffet ved at aflyse imorgen.. Så mange mennesker havde ventet så længe på at se mig live og så aflyser jeg!.. Eller det var sådan set ikke mig, men mit crew der aflyste, men uanset hvad, så stank det stadig!. Der var så mange børn der ville blive skuffede, og jeg kunne ikke gøre en skid ved det!...

De andres konstante omsorg og bekymring om mig havde faktisk hjulpet en del på mit humør og mine tanker.. Det var som om, at det var den her ro som jeg nu havde fået tilladelse til at få nu, som var skyld i, at presset forsvandt en smule.. Måske havde jeg i virkeligheden følt mig som en robot som bare skulle køre i højeste gear 24/7 uden stop for at leve op til andres forventninger til mig?.. Måske havde jeg hele tiden tænkt, at alle så mig som en maskine og ikke som et menneske.. Men idag havde jeg fået bekræftet, at det var der ingen der gjorde, og alle forstod det tydeligvis, når jeg gik ud og sagde, at jeg var syg og havde det af helvedes til.. Og det lettede faktisk utrolig meget i mig, at jeg kunne få lov at have et par dage, hvor jeg bare var i fred og fik massere af hvile uden at skulle tænke på noget, for guderne må vide, at det ikke var hvile jeg havde fået specielt meget af i et pænt stykke tid efterhånden!...

Jeg bemærkede ud af øjenkrogen at døren herind til værelset gik op, hvilket straks fik mig til at kigge derover imens jeg lukkede skærmen på min mobil.

Maddie kom ind og sendte mig et roligt smil imens hun holdte et glas vand i hånden og lukkede døren igen med foden.

’’Hey, skat’’ Sagde hun roligt imens hun forsigtigt kravlede op i sengen til mig i hendes side uden at tabe glasset med vand. Jeg sendte hende et kort nik som hilsen, da jeg jo ikke måtte tale, hvilket i sig selv også bare var sygt kedeligt!.. Ja, der følte jeg mig virkelig som en teenager!. De der ’’du må ikke’’.. Jeg hadede at høre dem.. Jeg ville sku da selv bestemme.. Men okay. Det var jo bedst for mig at holde min kæft, så på en måde bestemte jeg mig jo også selv for det, men fuck nu det.

’’Hvordan har du det?’’ Spurgte Maddie mig med en omsorgsfuld tone og kørte blidt sin frie hånd igennem mit hår.

Jeg vippede lidt med hånden fra side til side på den der ’’bob-bob’’ måde, hvilket fik Maddie til at nikke forstående.

’’Her.. Du skal tage din pille nu’’ Sagde hun roligt og rakte mig glasset med vand. Jeg nikkede kort og satte mig op af hovedgærdet i sengen og rakte ud efter min pakke med antibiotika på natbordet.

Jeg åbnede æsken og trykkede en pille ud af indpakningen og kastede den så ind i munden og tog derefter imod Maddies glas med vand og tømte hende glasset.

Jeg satte det tomme glas og pilleæsken tilbage på natbordet imens jeg kunne fornemme, at Maddie satte sig anderledes i sengen. Jeg vendte blikket imod hende og så, at hun også havde sat sig op af hovedgærdet og havde bukket sit ene ben op imens de andet lå strakt nede på sengen.

Jeg drejede min krop imod hende og lagde blidt min ene arm over hendes mave imens jeg lagde mit hoved på hendes ene virkelig bløde silikonebryst som var ligesom en pude.. Ja, jeg elskede at ligge med hovedet på hendes bryst.. Spørg mig virkelig ikke hvorfor, men det føltes bare så godt..

Maddie lagde blidt sine arme om mig og nussede mig blidt ned af ryggen og placerede et kort kys i håret på mig imens jeg lukkede øjnene og nød at ligge og hvile mig op af hende.

’’Jeg elsker dig, Justin..’’ Hviskede Maddie imod mit hår med en blid og kærlig tone, hvilket fik mig til at åbne øjnene og kort efter løfte hovedet fra hendes bryst og kigge op på hende, hvor jeg hurtigt fangede hendes øjne.

Jeg strakte halsen lidt imod hende og spidsede læberne en anelse, så hun kunne se, at jeg ville have et kys. Hun fangede den også hurtigt og lænede sig blidt ned til mig og plantede blidt sine læber på mine og gav mig et dejligt kys.

Hun trak sig kort efter, men uden at trække hovedet tilbage fra mig. Jeg gjorde tegn til, at jeg ville have et mere og hun fangede det tydeligvis igen og placerede igen sine læber på mine.

Jeg udviklede kysset til et blidt snav og mærkede, at Maddie straks var med på den.. Ærligt, så tror jeg, at hun var ret ligeglad med om jeg var syg og hun også kunne blive smittet.. Det var jeg faktisk også ret ligeglad med lige nu..

Desværre nåede jeg ikke at nyde hende specielt meget, da det pludselig bankede roligt på døren og den kort efter gik op, hvilket fik Maddie og jeg til at slippe hinandens læber og begge kigge derover, hvor vi så Usher komme ind.

’’Oh.. Forstyrre jeg?’’ Spurgte Usher med et lille skævt smil.

’’Nej, bare kom ind’’ Sagde Maddie kort med et svagt smil og fik Usher til at nikke imens han kom ind med en drikkedunk med et eller andet grønt og tyktflydende stads i.

Usher og jeg fik øjenkontakt og han sendte mig et skævt og lusket smil og straks vidste jeg, at det der grønne klamme stads i hans drikkedunk helt sikkert var tilegnet mig!. Fuck man!.

’’Ja, jeg kan næsten se på dig, at du allerede har på fornemmelsen hvad jeg vil, så jeg vil springe forklaringen over... Her’’ Sagde han med et skævt smil og rakte mig drikkedunken som jeg tog imod imens jeg gjorde ned på det grønne stads med et vrængende udtryk.

’’Jeg ved godt, at det ikke ser så lækkert ud, men det hjælper virkelig meget på stemmen.. Den indeholder alle de vitaminer og mineraler din krop skal bruge og den smøre godt på stemmebåndet.. Så gå du bare i krig med den, og du skal helst drikke det hele’’ Fortsatte Usher imens jeg hev den lille dut af som sad på mundstykket på flasken.

Jeg satte næsen til og lugtede lidt til det og vrængede straks ansigtet, da det virkelig stank af lort!. Nærstemt bogstavlig talt!.

’’Smag det..’’ Sagde Usher med et roligt smil og løftede svagt det ene øjenbryn. Jeg kiggede lidt tænksomt på ham et kort øjeblik, men besluttede mig så for at tage chancen og smage på det selvom jeg allerede nu vidste, at det her ikke var noget jeg ville kunne lide.

Jeg tog et lille zip af flasken og slugte det og vrængede så ansigtet kraftigt, da bare konsistensen var til at knække sig over. Tyk og klumpet.. Ja, mere behøvede jeg vidst ikke at sige om den.. Og så smagen?.. Det smagte mildt sagt af bræk der var blevet kastet op 2 gange!..

’’Det er da ikke så slemt, er det?’’ Spurgte Usher med et skævt smil og kiggede spørgende på mig.

’’Det smager af flydende lort man!’’ Vrængede jeg hæst selvom jeg vidste, at jeg ikke måtte tale, men jeg var simpelthen bare nød til at sige min ærlige mening om det her.. Bare så der ikke kom en dag, hvor jeg måske igen skulle drikke det her.

’’Selvfølgelig kan du ikke lide det.. Det er første gang du prøver det, men tro mig.. Hvis du har problemer med stemmen en morgen og du har et vigtigt show om aftenen som du ikke vil aflyse, så kan det der være din redning.. Du aner ikke hvor mange gange jeg har lavet det der til mig selv for at få min stemme helt tip top til et show om aftenen’’ Svarede Usher mig roligt.

’’Nå.. Så behøver vi jo ikke aflyse showet imorgen, hvis bare jeg drikker det her’’ Svarede jeg hæst og kiggede småflabet på Maddie.

’’Justin, din stemme er næsten væk og udover det, så er du også syg.. Desuden så har Ryan allerede aflyst. Det er for sent at ændre på nu, og den der drik er jo heller ikke magisk. Den kan rette sin stemme til og hjælpe den i den rigtige retning, men du skal ikke forvente, at du får din stemme tilbage om en time ved at drikke det der, sådan som din stemme er nu.. Så meget kan den drik sku heller ikke rede’’ Forklarede Usher og fik straks min opmærksomhed.

’’Tag en tår mere’’ Fortsatte Usher imens jeg tog en dyb indånding og kort fugtede mine læber.

’’Det ville være nemmere at spise med en ske’’ Mumlede jeg hæst for mig selv imens jeg tog flaskens mund op til min mund og tog en stor tår imens jeg holdte mig for næsen og kneb øjnene sammen.

’’Arg, det smager af dinosaurpis man!’’ Brummede jeg hæst efter jeg havde slugt min store tår og vrængede samtidig ansigtet. Usher og Maddie grinede lidt af min kommentar.

’’Derfor skal du drikke det alligevel’’ Lød det småflabet fra Maddie som fik min opmærksomhed og derefter også sendte mig et sødt og kærligt smil imens hun kort nussede mig på armen.

’’Ikke?’’ Fortsatte hun med sit søde smil og kiggede kærligt på mig.

’’Hvad er der i den?’’ Spurgte jeg og kiggede spørgende over på Usher.

’’Det kan du få af vide efter du har drukket ud’’ Svarede Usher med et svagt og skævt smil imens han rejste sig fra sengekanten og bevægede sig roligt hen imod udgangen af værelset.

Jeg sukkede tungt og kiggede ned på flasken som stadig var halvt fyldt, hvilket den også var, da Usher kom ind med den til mig.. Ja, det var noget jeg kunne trøste mig selv med.. Den var i det mindste ikke helt fuld!.

’’Maddie, du sørger for, at han drikker ud, ikke?’’ Lød det fra Usher imens han stod ved døren og var klar til at lukke den over sig.

’’Selvfølgelig’’ Svarede Maddie og nikkede med et svagt smil imod ham, hvilket fik Usher til at nikke med et smil og derefter gå ud og lukke døren efter sig.

Maddie tog en dyb indånding igennem næsen imens hun vendte blikket imod mig og pustede tungt ud.

’’Så slemt er det da ikke?’’ Sagde hun og kiggede kort ned på flasken.

’’Hm.. Du vil måske gerne smage?’’ Spurgte jeg hende og rakte flabet flasken hen til hende.

’’Hvis jeg tager en tår, så drikker du også ud?’’ Sagde hun og kiggede spørgende på mig imens hun tog imod flasken.

’’Jaja’’ Svarede jeg kort og nikkede svagt. Maddie nikkede kort og tog så en tår og slugte den og vrængede ikke engang i ansigtet over smagen, hvilket i den grad kom bag på mig.

’’Du kan lide det?’’ Spurgte jeg overrasket og løftede begge mine øjenbryn i vejret.

’’Nææ. Det er virkelig ulækkert, men når man har en søn, så lærer man at holde et pokerface selvom noget er fucking ulækkert’’ Svarede Maddie flabet og kørte derefter sin tunge over hendes øverste fortænder.

’’Og hvordan lærer man så det?’’ Spurgte jeg svagt og virkelig undrende og løftede det ene øjenbryn, så man kunne se min undring i ansigtsudtrykket.

’’Hvordan tror du jeg har lært ham ikke at være kræsen ligesom mig?.. Nogengange har der været ting som Liam ikke har ville spise eller smage på, og så har han ikke ville spise det før jeg havde taget en bid, og selvom jeg selv ikke kunne fordrage det og var ved at kaste op over det, så måtte jeg bide det i mig og få det til at se ud som om, at jeg synes, at det var virkelig lækkert, bare så han kunne smage på det, da jeg ikke mener, at man bare skal afvise at kunne lide noget uden at have smagt først.. Det var f.eks. sådan, da han skulle smage rosenkål første gang..’’ Svarede Maddie mig med et svagt og roligt smil og fik mig til at nikke kort.

’’Kunne Liam så lide rosenkål?’’ Spurgte jeg og vrængede lidt på næsen, da rosenkål seriøst var den klammeste frugt.. Eller grønsag.. Eller hvad det nu var!.

’’Hvem fanden kan lide det?’’ Spurgte Maddie hurtigt og rynkede panden lidt imens hun løftede øjenbrynet og fik mig til at grine svagt og nikke imens jeg trak lidt på skuldrene og derefter vendte blikket ned på dunken med det grønne stads i.

’’Jeg slår Usher ihjel, hvis der er rosenkål i det her’’ Mumlede jeg kort og tog så en tår imens Maddie fniste kort.

’’Det tror jeg ikke der er’’ Kommenterede hun kort imens jeg tog så mange tårer i træk jeg kunne, bare for at få det ned og få det her overstået... Og så håbede jeg fandme, at det her ville hjælpe min stemme, så jeg ikke sad og fyldte mig med sådan en omgang bræk til ingen verdens nytte!... 

_________________________________________________________

Fortsættelse Følger Imorgen :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...