Let The Game Begin 5!. - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 sep. 2015
  • Opdateret: 11 nov. 2015
  • Status: Færdig
Halvandet år er gået og for Justins karriere er det kun gået opad. Fansene bliver vildere og pressen følger ham overalt og giver ham intet privatliv udenfor hjemmets murer.. Justins første verdensturné står for døren efter en lang og sej kamp med festivalsoptrædener, lancering af hans album og promoting i alle USA’s mange radiostationer og talkshows.. Maddie er virkelig stolt over sin mand og over, at han har formået at holde sig fra det vilde liv og fokuseret 100% på karrieren.. Men hvad sker der når Justin for alvor bliver ramt af presset over at være verdenskendt og være på turné og får et chok over, at det først er nu, at arbejdet rigtig begynder?. Kan Justin klare presset over de mange rejser, de skrigende fans og de mange paps som følger ham overalt?.. Vil Justin give op eller vil han holde fast i sig selv og kæmpe sig igennem den hårde tid?.. Og hvad med privatlivet?.. Bliver det sat på en prøve?..

226Likes
1239Kommentarer
681806Visninger
AA

54. Dårlig Timing...

                

                                   Location: United Center, Chicago. Dato: Torsdag d. 9. Juli 2020, Kl. 21.12.

 

*Maddies Synsvinkel*

 

Det var uhyggeligt at se hvor meget stoffer kunne gøre ved en person.. Det blev jo nærmest bare værre dag for dag. Hver eneste morgen vågnede Justin og sagde ikke et ord og havde det, efter hvad jeg kunne se, forfærdeligt.. Men så snart han havde taget dagens første streg og ligesom havde været i bad og fået sin morgenkaffe, så livede han totalt op og var virkelig på og højt på strå.. Medmindre, at ham og jeg selvfølgelig havde en diskussion eller et skænderi.. Så blev han mega sur og så var det ikke meget der skulle til før bomben igen sprang hos ham.

Jeg var i hvert fald ikke i tvivl længere.. Stofferne styrrede ham totalt og havde ham lige der hvor de gerne ville have mig.. Min dejlige mand som ikke behøvede at skjule, at han havde følelser for mig og kunne være så kærlig og blid ved mig, medmindre vi var uvenner, var totalt væk.. Hans ægte glæde var totalt forsvundet, og glæde så man kun hos ham, hvis han var på stoffer og der ikke var noget der havde pisset ham af.. Nu brugte han nærmest kun tiden med mig på at sætte mig på plads og fortælle mig, hvad jeg skulle og ikke skulle.. Ja, som jeg så det, så virkede han slet ikke menneskelig.. Nærmere som en robot der blev styret.. I dette tilfælde blev styret af stoffer.

Det virkede ikke som om at nogen af de andre havde mistanke til, at han var på stoffer.. Men okay, de kender ham jo heller ikke så godt som vi andre gjorde.. Efter hvad jeg vidste, så var det kun Justin selv, mig, Chris, Ryan og Em der vidste, at han var på stoffer. Alle de andre så det bare som om, at Justin havde sine gode og dårlige dage.. Gode hvis han var glad, og dårlige hvis han var pist. Det var helt klart også det bedste, for de skulle ikke have mistanke til noget. Overhovedet!...

Koncerten var lige nu i fuld gang, men jeg havde valgt at blive i bussen. Jeg var virkelig drænet for alt energi og ærligt, så var det begyndt at blive temmelig ofte, at luften ligesom gik af ballonen.. Jeg følte mig sku gammel indimellem.. At jeg var begyndt at sove til middag og hurtigt løbe tør for energi.. Det var jo kun gamle mennesker eller små børn der sov til middag...

Måske var det bare fordi, at jeg havde været så meget på og klar til arbejde på hele touren at jeg nu begyndte at føle mig meget træt og til tider også lidt svimmel.. Eller svimmelheden var først sådan rigtig dukket op her på det sidste.

Jeg var sku nok ved at blive syg.. Træthed, svimmelhed, hedeture.. Klare symptomer på sygdom.. Eller gra..

Mit hjerte stoppede fuldstændig med at slå, da mine tanker faldt på det emne. Jeg sank en klump i halsen imens jeg vendte blikket væk fra fjernsynet og kiggede ned på bordet, hvor jeg havde en brugt tallerken med bestik ovenpå stående, efter at have spist resterne fra aftensmaden og så lå der en halv spist slikpose og en halv rulle kiks som jeg også havde siddet og spist imens Justin havde været igang med sit show.

Hvorfor fuck havde jeg ikke lagt mærke til det noget før?.. Nå ja, måske fordi mit fokus havde været alle andre steder end på det faktum, at Justin og jeg faktisk prøvede at få en mere!.. Det forklarede jo også mere min sult efter mad hele tiden og mine konstante humørsvingninger.. Og endnu mere forklarede det hvorfor jeg ikke havde fået min menstruation, når jeg for et par uger siden havde ondt i maven et par dage.. Det var jo det jeg troede var tidlige menstruationssmerter.. Men lige nu var jeg ret sikker på, at det ikke var det!.. Jeg havde jo prøvet det her før.. Men okay?.. Hvis jeg var det, hvor langt var jeg så henne?.. Da jeg var gravid med Liam gik der faktisk ret lang tid før jeg fik symptomer på graviditet..

Jeg rejste mig hurtigt fra sofaen og farede ud på toilettet, hvor jeg hurtigt tændte lyset og lod døren ind til stuen og køkkenet stå åben. Jeg kiggede mig selv i spejlet og vendte hurtigt blikket ned på min mave imens jeg drejede mig til siden og løftede op i min hvide puffede bluse som havde en fake guldkæde løst om maven.. Til blusen havde jeg bare taget et par sorte gamasjer på, et par sorte ballerinasko og så en guldhalskæde med hjertevedhæng..

 

 

Jeg kiggede længe og grundigt på min mave, men følte ikke rigtig, at man kunne se noget.. Hvis jeg var gravid, så kunne jeg da ikke være særlig langt henne.. Eller måske tog jeg fejl?. Måske var jeg bare ved at blive syg og så bildte jeg bare mig selv ind, at jeg var gravid og at det var mere sandsynligt end sygdom?..

Jeg vippede min bluse ned, så den og kæden på blusen sad ordentligt og bukkede mig så ned og åbnede skabene under håndvasken i håb om, at finde en ubrugt graviditetstest.. Vi havde jo ikke tømt bussen helt for alle vores ting, fra sidst vi brugte den, så måske var jeg heldig, at jeg ikke havde brugt alle de graviditetstest som både Justin og jeg havde købt sidste gang vi boede i bussen.

Det med at Justin og jeg prøvede at få et barn mere, måtte jeg ærligt indrømme, at jeg havde svedt fuldstændig ud.. Men der var jo så meget andet at se til og Justin og jeg havde jo på et tidspunkt snakket om, at vi bare skulle lade vær med at prøve så meget og så istedet bare lade det ske..

Men hvorfor lige nu?.. Hvorfor lige nu når det gik allerdårligst!.. Ja, det kunne jo sådan set ikke gå meget værre!.. Okay, rolig nu, Maddie.. Du vidste slet ikke noget endnu og det så heller ikke ud som om, at du kom til det, for i skabet lå der desværre ingen tests som jeg lige hurtigt kunne tage for at tjekke op på det.. Så måtte jeg tjekke det imorgen!.

Jeg tog en dyb indånding og lukkede skabene og rejste mig op og satte hænderne på bordpladen imens jeg kiggede mig seriøst i øjnene igennem spejlet.

Min mavefornemmelse sagde 60/40 til, at jeg sagtens kunne være gravid. Vi beskyttede os jo ikke og man kunne jo ikke ligefrem sige, at Justin trak sig, når han var ved at komme. Tværtimod, så kunne han ikke få sig selv længere ind når han kom, for han pressede sig virkelig ind, når han kom..

Men hvorfor lige nu?.. Jeg vidste godt, at det slet ikke var sikkert, men alligevel.. Hvis jeg var det så hvorfor lige nu?.. Alt var jo ved at skride totalt for mig. Intet hang rigtigt sammen længere. Justin var slet ikke sig selv, og jeg ønskede ikke at skulle stå og være enlig mor til 2 unger der havde en far der var på stoffer evig og altid.. Og når han ikke var på de hårde stoffer, så drak han eller røg hash med Chris og Ryan.. Det fungerede jo ikke.. Ærligt og hånden på hjertet, så håbede jeg virkelig bare, at det var min krop der spillede mig et pus og at det bare var sygdom.

Jeg ville virkelig gerne have flere børn.. Og også gerne børn med Justin, men han var ved at skride totalt i svinget og i den situation som han var i lige nu og med det ’’forhold’’ vi levede i nu, der var det at få en nr. 2, nok det dummeste træk!.

Jeg tog en dyb indånding og trådte et skridt tilbage og satte mig ned på toiletbrættet, der var slået ned. Jeg gned mig lidt i hovedet og lukkede øjnene imens jeg holdte begge mine hænder ved mine tændinger imens jeg kiggede ned i gulvet igennem mine lettere spredte ben.

Jeg kunne ikke få en abort.. På den anden side, så kunne jeg heller ikke være bekendt at få en baby som ikke skulle have nogen nærværende far.. Det havde jeg ligesom prøvet før og mit næste barn skulle have en far.. Fra start til slut.. Og lige nu virkede det mere på Justin som om, at stofferne var det vigtigste, og dernæst, fest og farver natten lang.. Han var slet ikke klar til at slippe det, og det virkede ærlig talt heller ikke som om, at han ville!..

’’Jeg er fucking ligeglad man!.. Showet er slut!’’ Lød det pludselig råbene efter jeg hørte, at døren til vores bus blev revet op, så jeg fik et lille chok og straks blev revet ud af alle mine tanker.

Jeg rejste mig hurtigt op og kiggede ind imod stuen, hvor jeg så Justin komme vredt gående igennem stuen i bar overkrop og med hans sorte læder-baggybukser og sorte læderhandsker på. Usher og Ryan G kom kort efter også til syne op af trapperne ind til bussen imens Justin kom næsten helt over til mig og stoppede op foran køleskabet halvanden meter fra mig uden rigtig at skænke mig et eneste blik.

Han rev nærmest køleskabsdøren op og flåede en kold vandflaske ud og skruede låget af og bællede halvdelen af vasken imens han var helt svedig og ildrød i hovedet.

’’Hvad sker der?’’ Spurgte jeg undrende og rynkede svagt panden imens jeg kiggede over imod Usher og Ryan, som stod og kiggede ret seriøst imod Justin.

’’Justin blev ramt af en vandflaske så han tabte mikrofonen efter at have sunget As Long As You Love Me, og nu vil han ikke gå på igen og gøre showet færdigt’’ Forklarede Ryan ret seriøst imens jeg gik ud af badeværelset og lukkede døren efter mig, da jeg kunne fornemme en ret stor vrede hos Justin og jeg kunne næsten tænke mig til, at han ville råbe højt, så derfor lukkede jeg døren, så lyden måske ikke var så høj, at det kom helt ind og vækkede Liam, som lå og sov inde på sit værelse.

Jeg vendte blikket imod Justin efter, at jeg var gået forbi ham og betragtede ham slippe vandflasken med sin mund og kigge køligt ned på mig imens han tørrede sig om munden og trak tungt efter vejret.

’’Justin, dine fans står derude og venter.. Du mangler stadig 2 numre og de forventer li..’’

’’Forventer?!.. Tss!.. Forventer de også, at jeg står model til hvad som helst eller hvad!?.. Jeg finder mig kræftedeme ikke i, at få kastet fulde vandflasker på mig eller nogen som helst andre ting man!. Showet er slut for i aften!.. Fat det man!’’ Vrissede Justin råbene og kiggede virkelig vredt på mig. Jeg tog en dyb indånding og gned mig lidt i øjnene bed mig kort i underlæben imens jeg kiggede roligt og spørgende på Justin, som bare ventede på, at jeg skulle sige noget, så han kunne få lov at flippe endnu mere ud.. Det havde jeg dog ikke tænkt mig.. Han havde jo bedt mig om at lytte efter og lige nu var han så bestemt og fast i sin beslutning at selv ikke 10 elefanter ville kunne rykke ham en meter.

’’Okay...’’ Sagde jeg kort og nikkede og vendte så blikket over på Usher og Ryan.

’’Showet er slut. Justin vil have stillet et eksempel på hvad der sker, når man kaster ting op på scenen.. Folk skal vide, at der er en konsekvens, når sådan nogen ting sker.. Det er vi nød til at forklare fansene derude’’ Sagde jeg kort imod Usher og Ryan som gloede helt forkert på mig.

’’Det mener du ikke, Maddie’’ Sagde Ryan ret seriøst.

’’Nej, det gør jeg ikke.. Det gør stjernen selv’’ Svarede jeg og løftede armene op i ’’jeg ved det ikke’’-form som tegn på, at jeg ikke kunne gøre noget.. Og det var jo ærligt nok.. Jeg ville aldrig kunne få Justin til at skifte mening med det humør han var i.. Han var så stædig og det vidste jeg, så derfor kunne man ligeså godt opgive at prøve.  

’’Der er 20 minutter tilbage af showet.. Det kommer i pressen og..’’ Fortsatte Ryan ret seriøst.

’’Så skriver jeg et indlæg på min blog, så folk kan høre vores side af historien uden det har været igennem pressens vridemaskine.. Hvis det er sådan Justin vil have det, så er det sådan det bliver.. I kender ham og ved, at han ikke rykker sig en meter’’ Sagde jeg roligt og var sådan set lidt ligeglad med om Justin stod og hørte hvert et ord jeg sagde.. Det måtte han hellere end gerne.

’’Er du helt sikker på det her, Maddie?’’ Spurgte Usher og kiggede seriøst og spørgende på mig.

’’Vi kan ikke tvinge ham til noget han ikke vil.. Hvis Justin bestemmer at showet slutter her, så må det være sådan det er.. Det giver måske også fansene en chance for at se, at hvis de kaster noget op på scenen, så risikere de, at Justin smutter før tid, og det tvivler jeg meget på, at de ønsker, hvilket så gør, at de lader vær med at kaste ting op på scenen.. Det er sket så mange gange på den her tour.. Mobiler, trusser, bh’er, skilte og nu også vandflasker.. Måske er det meget godt at slå bremsen i og vise, at de ikke bare kan kaste ting op på scenen som det passer dem?’’ Forklarede jeg ret seriøst.

Inderst inde var jeg også selv meget imod, at Justin gik af før tid, men som jeg sagde, så kunne intet flytte ham og som han havde sagt så mange gange, så var det ham der bestemte, så derfor måtte jeg bøje mig og tale for ham og tale så det blev som han ønskede det.. Selvom jeg mest havde lyst til at være på Ryan og Ushers side, hvor jeg prøvede at overtale Justin til at gå på scenen igen..

Usher og Ryan kiggede lidt på hinanden og kunne nok godt se, at de måtte bøje sig, når både jeg og Justin stod og sagde, at showet skulle slutte nu.

’’Alright.. Hvem går så på scenen og fortæller 15.000 fans det?’’ Spurgte Ryan og kiggede spørgende på mig.

’’Det gør du, Ryan!’’ Lød det bestemt bag mig fra Justin.

’’Fedt.. Jeg står med lorten’’ Sagde Ryan opgivende.

’’Nej, det gør jeg!. Det er mig der bliver svinet til i medierne, fordi de ved, at ingen af jer går ud og siger sådan noget medmindre jeg har sagt det!. Og ved du hvad?.. Jeg er fucking ligeglad hvad de siger om mig.. Hvad rager det mig!.. Bare gå ud og sig, at showet er slut og lad mig så være i fred!’’ Brummede Justin bestemt imens jeg roligt satte mig ned på den ene sofabænk ved spisebordet og gned mig lidt i hovedet imens jeg tog en dyb indånding.

’’Maddie?.. Er du helt sikker på, at det er det vi gør?’’ Spurgte Ryan og kiggede seriøst på mig imens jeg sukkede svagt og nikkede kort.

’’Gør som han siger..’’ Sagde jeg stille og opgivende og satte min ene albue på bordet og satte hånden til mit hoved, så alle nok kunne se, at jeg nok ikke var helt enig i Justins beslutning. Dog nikkede Ryan bare og gik kort efter ud af bussen sammen med Usher og lukkede døren efter dem.

Jeg hørte Justin sukke tungt, hvorefter jeg så ham gå hen til sofaen, hvor han satte sig ned med et tungt pust og sin vandflaske i hånden. Han kiggede lidt på det lidt rodede sofabord og jeg sank en lille klump i halsen og frygtede lidt, at han ville begynde at kommentere på hvor meget jeg havde spist imens Justin havde været på scenen.. Måske det ville give ham en mistanke om noget?..

Heldigvis virkede det ikke som om, at han ville kommentere på det, da han bare lænede sig frem til bordet og greb ud efter den halvtomme slikpose, som han tog et stykke fra og kastede ind i munden imens han lænede sig godt tilbage i sofaen og tog en dyb indånding og kort efter skyllede slikket ned med en tår vand.

Han slap vandflasken med sin mund og skruede proppen på igen imens han sank det sidste vand han havde i munden. Han lænede sig frem imod bordet igen og hvilede sine arme på sine spredte ben imens han begyndte at pille sine sorte læderhandsker af sine hænder.

Han vendte blikket imod mig imens han roligt kastede den første handske over på sofabordet og begyndte så at åbne den anden handske.

’’Kom herover’’ Sagde Justin lettere køligt og trak sin anden handske af og kastede den over på bordet imens han lænede sig tilbage på sofaen og jeg rejste mig roligt op fra sofabænken og gik over imod ham.

Jeg satte mig ned ved siden af ham i en halv skrædderstilling med det ene ben ude over kanten af sofaen og med fronten imod Justin. Jeg lænede siden op af ryglænet på sofaen og satte min overarm ovenpå ryglænet og bukkede armen imod mig selv og satte hånden til hovedet.

Jeg fik et lille sug i maven, da Justin lænede sig lidt imod mig, men stoppede sig selv halvvejs uden at tage blikket fra mine øjne.. Som om, at han ville kysse mig, men tøvede.. Det gav mig sku en lidt blandet følelse. Dog ændrede den blandede følelse sig til en dejlig følelse, da han tog din hånd op til min kind og nussede den blidt.

Justin kiggede kort ned på mine læber, som jeg fugtede med tungen, hvorefter Justin igen kiggede op i mine øjne og nærmede sig mit ansigt med hans.

Jeg mærkede hans varme ånde på mine læber og lukkede svagt øjnene imens jeg åbnede munden let og gjorde klar til et kys. Han pressede læberne imod mine og gav mig et enkelt kys, hvorefter han trak sig lidt igen, hvilket fik mig til at åbne øjnene, så jeg fik direkte øjenkontakt med ham i få sekunder... Han pressede igen sine læber imod mine igen og kort efter mærkede jeg hans hånd glide fra min kind og om i nakken på mig under mit løse glatte hår, og en tunge der brød igennem mine læber, hvilket jeg bestemt ikke havde noget imod.. Tværtimod, så havde jeg faktisk savnet det virkelig meget, at kysse på den her måde.. For første gang i lang tid, mærkede jeg lidt kærlighed fra ham... 

_________________________________________________

Fortsættelse Følger Imorgen :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...