Let The Game Begin 5!. - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 sep. 2015
  • Opdateret: 11 nov. 2015
  • Status: Færdig
Halvandet år er gået og for Justins karriere er det kun gået opad. Fansene bliver vildere og pressen følger ham overalt og giver ham intet privatliv udenfor hjemmets murer.. Justins første verdensturné står for døren efter en lang og sej kamp med festivalsoptrædener, lancering af hans album og promoting i alle USA’s mange radiostationer og talkshows.. Maddie er virkelig stolt over sin mand og over, at han har formået at holde sig fra det vilde liv og fokuseret 100% på karrieren.. Men hvad sker der når Justin for alvor bliver ramt af presset over at være verdenskendt og være på turné og får et chok over, at det først er nu, at arbejdet rigtig begynder?. Kan Justin klare presset over de mange rejser, de skrigende fans og de mange paps som følger ham overalt?.. Vil Justin give op eller vil han holde fast i sig selv og kæmpe sig igennem den hårde tid?.. Og hvad med privatlivet?.. Bliver det sat på en prøve?..

226Likes
1239Kommentarer
691236Visninger
AA

48. Danmark.. God Start!.

 

                Location: Sankt Petri Hotel, København, Danmark. Dato: Søndag d. 19. April 2020, Kl. 03.46.

 

*Maddies Synsvinkel*

 

At skulle flyve fra Oslo til Danmark midt om natten var virkelig en prøvelse.. Ikke fordi at flyveturen tog lang tid. Næ, faktisk så tog det under en time at flyve fra A til B, men det var mere det stres og jas der var på imens man samtidig havde en sovende søn på armen. Desværre var han jo ikke så lille mere, så man bare kunne ligge ham ned i en lift, ligesom Em og Chris kunne med Toby, så jeg var nød til at bære ham fra hotellet i Oslo, ind i bilen, hen til lufthavnen, ind i vores privatfly, ud af vores privatfly igen da vi var landet, ind i en ny bil, hen til det nye hotel i Danmark, op i suiten og ind i seng... Ja, selvom det i sig selv virkede let nok, når man ikke selv skulle køre eller noget, så var det det langt fra, og selvom flyveturen kun varede omkring 50 minutter, så tog det at komme fra hotellet i Oslo til hotellet i Danmark flere timer!.

Det var sjældent at vi fløj om natten.. Mest fløj vi om morgenen eller tidligt aften, men aldrig midt om natten. Liam var også vågnet et par gange undervejs og var blevet lidt forvirret over hvor vi nu var henne, hvilket man jo godt kunne forstå. Det var sku også mærkeligt at falde i søvn ét sted og vågne et andet..

Men nu var vi her.. På hotel Sankt Petri i Danmark, hvor der allerede nu stod fans ved indhegningen nede foran hotellet. De var næsten lige dukket op, hvilket nok betød, at de var stået meget tidligt op.. Det kunne man ikke ligefrem sige at Justin og jeg var. Faktisk havde vi slet ikke sovet endnu og selvom jeg var skide træt, så lå jeg nu alligevel og knaldede med Justin, som på ingen måder var træt og nok heller ikke havde planer om at sove, da han skulle virkelig tidligt op, for at lave sin ’’The Key’’ kortfilm, som heldigvis skulle forgå her på hotellet og som også skulle fungere som reklame for Justins nye parfume som meget snart skulle på gaden...

Jeg mærkede, at Justins stød i mig blev hårdere og mærkede samtidig at hans arme begyndte at ryste svagt. Vi lå i missionærstilling og jeg holdte blidt mine hænder på Justins arme som var strakte og støttede ned madrassen. Dog løftede han hurtigt den højre arm og greb fat i sengegavlen imens hans stød blev virkelig hårdere og han kneb sine øjne godt sammen imens han stødte sin svedige pande til min.

’’Mmf!.. Mmf!.. Mmf!..’’ Brummede han stønnende for hvert et stød han lavede og lignede virkelig en der brugte alle sine kræfter på at lave de hårdeste stød, hvilket i den grad godt kunne mærkes.. Ikke at det gjorde ondt.. Men det kunne mærkes!.

Justin pressede sig helt op i mig og rystede svagt og ret anspændt i hele kroppen imens han holdt vejret et pænt stykke tid, hvilket var kunne fornemme var fordi, at han var ved at komme.

’’Årg, Orrrgh!’’ Brummede Justin og blev helt slap i kroppen igen. Dog uden at falde sammen over mig, hvilket han normalt plejede at gøre ind imellem. Han pustede tungt imod mit ansigt og jeg tog blidt min ene hånd op til hans kind og nussede den svagt imens jeg selv trak vejret ret tungt og træt.

Justin løftede kort efter sin pande fra min og trak sig hårdt ud af mig og væltede ned på sin plads ved siden af mig i sengen. Jeg samlede roligt mine ben imens jeg tog nogen dybe indåndinger og roligt greb ud efter dynen nede ved mine fødder ved at sætte mig op og trække den op af min krop. Dog undlod jeg at ligge mig ned igen, da jeg lige havde brug for at få lidt luft fra sengen som var blevet temmelig varm.. I hvert fald var den virkelig varm på den plads jeg havde ligget.

Jeg kløede mig lidt i mit ret så uglede hår og tog en dyb indånding imens jeg kiggede rundt på værelset, hvor både mit og Justins tøj lå og flød på gulvet. Min opmærksomhed blev dog hurtigt vendt imod Justin, da han pludselig rejste sig fra sengen og bukkede sig ned til gulvet for at samle sine sorte boxers op som han tog på.

’’Hvad skal du?’’ Spurgte jeg småtræt og helt roligt imens Justin bevægede sig over imod døren som førte ud af værelset og ud i stuen af vores suite.

’’Have noget luft’’ Svarede Justin køligt med ryggen til mig imens han åbnede døren til værelset og forsvandt ud af den og lukkede den roligt.

Jeg sukkede tungt og gned mig lidt i hovedet med begge hænder og lod dem derefter falde ned i skødet på mig selv ovenpå dynen.

Jeg kiggede lidt på min vielsesring og tog blidt fat i den med min venstre hånd og rykkede den lidt fra side til side på min højre ringfinger.

Det var det jeg mente.. Det virkede så ligegyldigt for ham at være sammen med mig.. Han rejste sig bare og efterlod mig alene.. Hvordan kunne det pludselig bare ændre sig sådan?.. Var han træt af mig?. Følte han ikke længere det samme for mig som før?.. Elskede han mig ikke mere?..

Mine tanker gjorde mig helt bestemt ked af det og jeg havde seriøst brug for svar.. Jeg kunne ikke holde ud at rende rundt i uvished og bare vente på, at det blev så tydeligt at det hele endte i lort..

Jeg tog hurtigt beslutningen og fjernede dynen fra mig og steg ud af sengen. Jeg fandt mine hvide g-strenge på gulvet og tog dem på og fandt derefter min hvide top som jeg havde haft på, på rejsen hertil, og tog også den på og trak den nedover røven.

Jeg gik hen til døren og åbnede den forsigtigt og fandt så Justin siddende i sofaen inde i stuen.. Og ryge en smøg.. Okay?. Var han begyndt at ryge igen?.. Og hvorfor sad han og røg her?. Ifølge hotellet var det ikke tilladt at ryge indenfor.. Men det skulle eller behøvede jeg vel ikke at fortælle ham.. Jeg vidste, at Justin blev irriteret hvis man rettede på ham, sagde at der var noget han ikke måtte eller på nogen måder var efter ham, så det måtte jeg nok hellere lade vær med at påpege overfor ham.

Jeg begyndte roligt at gå over imod ham og jeg vidste, at han havde set mig, da sofaen som han sad i var vendt imod mig, så han sad med fronten imod mig. Dog holdte han bare blikket på sofabordet imens han sad med lettere spredte ben og med smøgen hvilende imellem 2 fingre som han af og til tog op til munden for at tage et hvæs. Ja, han prøvede sku ikke engang at skjule for mig, at han røg, og det tog jeg hurtigt som et tegn på, at han var pisse ligeglad.

Jeg satte mig roligt ned ved siden af ham og holdte mit blik på ham imens han stadig bare holdte sit blik nede i sofabordet. Justin tog endnu et hvæs af sin smøg, som jeg ikke engang vidste hvor han havde fra, og askede så sin smøg i et lille bæger som for mig mest lignede det man brugte til små fyrfadslys.

Jeg kiggede kort op og rundt i loftet for at tjekke om der var nogen røgalarmer omkring os, men det så ikke ud til at der var nogen, hvilket faktisk gjorde mig lidt lettet, da røgen fra en smøg sagtens kunne starte en røgalarm.

Jeg vendte blikket tilbage på Justin og tog en dyb indånding og pustede svagt og roligt ud igennem næsen.

’’Skulle du ikke prøve at se om du kunne sove lidt?.. Du skal op kl. 7 og gøre dig klar til at lave den kortfilm til din The Key parfume’’ Sagde jeg stille og helt med en kærlig og rolig tone.

’’Jeg skal ikke sove’’ Svarede Justin stille og koldt og tog endnu et hvæs af sin smøg.

’’Justin, du har ikke sovet i 100 år. Du har brug for søvn, og det tager hele dagen at optage den kortfilm’’ Sagde jeg roligt og lagde roligt min hånd på hans nøgne ryg og nussede ham blidt op og ned af rygsøjlen, hvilket han tilsyneladende virkede pænt kold overfor.

Justin svarede ikke engang på hvad jeg sagde og det gav mig ærlig talt en knude i maven, da jeg bare fik mere og mere mistanke om, at det måske havde noget med mig at gøre, at han var sådan der.. Jeg flyttede roligt min hånd fra hans ryg og sukkede svagt.

’’Har jeg gjort noget galt?’’ Spurgte jeg roligt.

’’Nææ..’’ Svarede Justin køligt og tog et hvæs af sin smøg.

’’Hvorfor er du så så kold overfor mig?’’ Spurgte jeg hurtigt og kiggede trist og seriøst på ham imens han askede sin smøg.

’’Maddie, jeg gider ikke det der følesnak lige nu, okay...’’ Sagde Justin koldt uden at kigge på mig.

’’Gå ind og sov..’’ Fortsatte han imens jeg bare sad og mærkede at knuden i min mave blev større og større, da min mistanke også bare blev større og større for hvert et sekund der gik.

’’Hvorfor går du ikke med?’’ Spurgte jeg stille og småtrist og kunne godt mærke, at mine øjne blev lidt fugtige, da mistanken efterhånden var så stor så det gjorde helt ondt i hele min krop.

’’Fordi jeg ikke skal sove.. Har jeg ikke lige sagt det?’’ Spurgte Justin køligt og tog et hvæs af sin smøg.

’’Men du kunne jo bare ligge og putte lidt med mig?’’ Forslog jeg roligt og sank derefter en lille klump i halsen og kiggede håbefuldt på ham.

’’Jeg vil gerne sidde her lidt.. Alene’’ Svarede Justin med et opgivende suk og pustede tungt ud.

’’Justin, helt ærligt.. Hvis det er fordi du ikke gider sove sammen med mig, så bare sig det istedet for det her..’’ Sagde jeg ærligt og virkelig frustreret uden at hæve stemmen.

’’Hvad snakker du om?’’ Spurgte Justin og rynkede panden og øjnene undrende og kiggede lidt imod mig, men ikke så han så direkte på mig.

’’Du er virkelig begyndt at opføre dig mærkeligt, og jeg føler virkelig, at du er begyndt at blive træt af mig eller sådan noget.. Elsker du mig ikke mere?.. Er det derfor, at du ikke gider putte med mig eller være lidt intim sammen med mig, når vi er sammen?’’ Spurgte jeg ærligt og direkte fra hjertet, da jeg virkelig havde brug for svar.

’’Bare fordi, at jeg ikke er træt og ikke gider ligge og putte lige nu, betyder det så, at jeg ikke elsker dig eller hvad?’’ Spurgte Justin vrissende og lavt og vendte først nu blikket imod mig og kiggede virkelig undrende på mig.

’’Det ved jeg jo ikke.. Du fortæller mig jo ikke noget, men det er sådan jeg føler det.. Jeg føler, at du virkelig er ved at blive træt af mig og ikke rigtig gider mig mere.. Jeg føler mig virkelig ligegyldig for dig..’’ Sagde jeg trist og kæmpede med at holde tårerne inde, men det gik desværre ikke så godt da den første tårer brød ud af mit øje og løb nedover min kind, hvilket Justin helt sikkert bemærkede.

Jeg tørrede den hurtigt væk og vendte mig lidt væk fra Justin i sofaen og satte albuen på sofaens høje armlæn. Jeg tørrede mine øjne med min hånd og holdte mit blik i fuldstændig den modsatte retning af hvor Justin sad.

Jeg mærkede hans hånd ligge sig på mit ene lår. Jeg snøftede svagt og bed mig i læben for at holde mine hulk inde og lod bare tårerne løbe ned af mine kinder, da jeg jo kiggede væk fra Justin og ikke sad og græd ham lige op i hovedet.

’’Du er ikke ligegyldig for mig, okay.. Du skal bare gå ind og sove.. Måske kommer jeg ind om lidt’’ Sagde Justin roligt og køligt bag mig imens jeg snøftede svagt og tørrede mine kinder og øjne, hvorefter jeg vendte blikket imod ham.

’’Prøv lige at lyd som om, at du mener det’’ Sagde jeg med en trist tone og snøftede svagt.

’’Hold nu kæft altså.. Hvorfor tror du pludselig alt muligt pis, hva?.. Det giver sku da ingen mening. Jeg har bare ikke lyst til at ligge og putte lige nu, okay!. Jeg har lyst til at sidde her og være alene!’’ Vrissede Justin og skruede lidt op for tonen.

’’Fint..’’ Mumlede jeg trist og tørrede min kind og rejste mig fra sofaen.

’’Håber du kan klare en hel dag med optagelser uden søvn’’ Fortsatte jeg virkelig såret og spydigt, hvorefter jeg gik hurtigt ind på værelset og lukkede døren efter mig og lod tårerne løbe som de ville ud af mine øjne imens jeg smed min top på gulvet og nærmest kastede mig over i sengen og lagde min dyne om mig og tog den ene af mine 2 puder og krammede den godt ind til mig og hulkede ned i den, så man dårligt nok kunne høre mine hulk som jeg slet ikke holdte tilbage..

Det, at han ikke ville kigge mig i øjnene og virkelig få mig overbevist om, at jeg ikke var ligegyldig for ham, gjorde virkelig ondt.. Istedet for det han sagde kunne han jo bare sige det hvis han virkelig mente det.. Men det gjorde han ikke!. Han snakkede bare udenom!..  Men tro mig!. Den her samtale var ikke færdig endnu!. Jeg ville overbevises.. Overbevises om, at jeg havde ret, eller ikke havde.. Selvfølgelig håbede jeg mest på det sidste..

                                                                                               ~

                   Location: Sankt Petri Hotel, København, Danmark. Dato: Søndag d. 19. April 2020, Kl. 19.12.

 

’’Hvorfor ikke, mor!’’ Brummede Liam irriteret imens jeg låste vores suites dør op.

’’Fordi jeg siger nej’’ Svarede jeg opgivende og åbnede døren til suiten med et tungt suk og lod Liam gå ind først. Dog var han så meget på tværs lige nu, at han ikke engang gad at gå ind, men valgte istedet bare at trampe sin fod i jorden og krydse armene.

’’Gå ind, Liam’’ Sagde jeg kort og pegede ind i suiten.

’’Nææ!..’’ Brummede han irriteret og fik mig til at sukke opgivende.

’’Nej okay.. Så må du stå herude og være sur’’ Sagde jeg og gik selv ind i suiten og lukkede døren. Jeg låste den selvfølgelig ikke, da jeg havde på fornemmelsen at Liam nok snart kom ind selvom han virkede meget stålsat på at blive stående derude.

Det havde ærlig talt været en virkelig nederen dag. Først var det Justin der var på tværs og nu var det Liam!.

Justin skulle jo skyde sin kortfilm til hans The Key parfume og der havde vi fået en instruktør på som havde en plan med hvordan den skulle være.. Vi havde ellers gennemgået hvad der kom til at ske i den, men dog ikke lige de forskellige outfits.

Der var en scene i kortfilmen, hvor Justin skulle aflevere en lagkage til en pige der boede på et af værelserne, iført et piccolo-outfit.. Det var Justin slet ikke med på og bandede og svovlede alt langt væk og nægtede at lave kortfilmen færdig med mindre, at han kunne skifte det outfit ud.. Det tog virkelig lang tid at overtale ham og til sidst var jeg også nød til nærmest at tvinge ham i det, da vi ikke kunne lave det om og da alt var planlagt og umuligt kunne aflyses..

Det fik Justin til at være rigtig godt gal på mig, så jeg valgte bevidst at forlade settet her på hotellet og istedet overtage Annas job og passede selv Liam.

I starten gik det fint med Liam. Vi havde været ude og køre en tur sammen med Hugo ved hjælp af bagudgangen og en sort Range Rover med tonede ruder. Vi tog i et eller andet center der hed Field’s for at spille lidt minigolf og spise noget aftensmad, men så snart Liam så de store legetøjsbutikker på vej ud fra centeret, så begyndte plageriet... Og det havde så fortsat hele vejen hjem til hotellet, hvor vi var nu..

’’Moar!’’ Lød det frustreret bag mig imens en dør smækkede bag mig.. Se, hvad sagde jeg.. Han skulle nok komme ind istedet for at stå derude.

’’Liam, ikke mere plageri. Vi kører ikke tilbage til centeret og køber legetøj. Du har nok med i forvejen og vi har ikke plads til at tage det med rundt på touren’’ Sagde jeg en smule opgivende imens jeg satte mig ned i sofaen herinde i stuen og åbnede min Macbook som stod fremme.

’’Hvad så hvis jeg smider noget af det gamle ud?’’ Spurgte Liam imens han småløb hen imod mig.

’’Det kan du sagtens gøre, men du får stadig ikke noget nyt’’ Svarede jeg ham og holdte fast.. Nu havde jeg sagt nej flere gange, og han skulle ikke tro, at det ville hjælpe at plage mig.. Faktisk så gjorde det det bare endnu mere til et nej..

I det store billede kunne vi jo sagtens køre tilbage til centeret og købe noget nyt legetøj, hvis han smed noget af det gamle ud, for jeg havde jo ligesom pengene til det.. Men nej!. Jeg ville ikke ende med at have en møgforkælet søn, som ikke ville kunne forstå et nej som et nej. Han skulle lære, at man ikke bare fik hvad man ville have altid. Engang imellem var det fint nok, men ikke altid.. Og derfor var jeg nød til at holde fast i mit nej, da det ikke ville hjælpe et hak at jeg ændrede mit svar til et ja..

’’Iiiii.. Hvorfor ikke!..’’ Klynkede Liam imens han stampede i jorden og lød som en der kunne give sig til at græde hvert eneste sekund.

’’Fordi din mor siger nej, og sådan bliver det’’ Svarede jeg opgivende og tastede min kode til min Macbook, så jeg kunne komme ind og tjekke lidt op på arbejdet og hvad der skulle ske i nærmere fremtid.

’’Jamen jeg så den her vildt seje racerbane og man kan købe biler til og alt muligt og jeg vil så gerne have den.. Please mor, kom nu, kom nu, kom nu...’’ Pleasede Liam imens han lagde sine hænder på min ene skulder og hoppede op og ned.

’’Liam, stop nu.. Jeg har sagt nej og sådan bliver det, slut færdig’’ Sagde jeg bestemt imens jeg prøvede at lyde så lidt irriteret som hans plageri i virkeligheden gjorde mig.. Jeg hadede virkelig når han plagede mig.. Han var fandme så svær at stoppe igen.

’’Men jeg vil have den!’’ Udbrød Liam på renden til at græde, hvilket fik mig til at vende blikket imod ham.

’’Det hjælper ikke, at du begynder at græde, Liam.. Du får ikke den racerbane eller hvad det nu er du vil have... Jeg har sagt nej og så må du lytte efter’’ Sagde jeg bestemt imens Liam stod og trak vejret tungt og pev lidt af bar frustration over, at han ikke måtte få hvad han pegede på.

’’Du er så tarvelig!’’ Udbrød Liam frustreret og vendte sig om og gik væk fra mig.

’’Jaja’’ mumlede jeg og vendte blikket imod skærmen igen og begyndte at åbne de forskellige ting og sager som jeg skulle bruge imens jeg hørte at Liam begyndte at hulke, hvilket jeg virkelig prøvede at ignorere da jeg vidste, at han kun gjorde det for at få mig til at give mig. Men den fornøjelse skulle han ikke have. Han skulle lære, at han ikke kunne få alt hvad han ville have og at når hans mor sagde nej, så var det et nej..

’’Så spørg jeg bare far’’ Hylede Liam vredt og fik mig til at kigge over på ham og så, at han stod og hans op af dørkarmen ind til hans værelse.

’’Men far siger det samme som mig, så du kan ligeså godt lade vær’’ Svarede jeg en smule opgivende men stadig roligt.

’’Uhhhhhh!.. Du er så dum!’’ Udbrød Liam nærmest hysterisk og gik ind på værelset og smækkede døren hårdt i, hvilket fik mig til at sukke opgivende imens jeg lukkede øjnene og lænede mig tilbage i sofaen imens jeg lagde mine hænder op foran hovedet og pustede tungt ud.

Jeg fjernede hænderne fra hovedet, da jeg hørte suitens hoveddør gå op. Jeg kiggede hen på døren og så så Justin komme ind og lukke døren efter sig.

Jeg holdte bare mit blik på ham men sagde ingenting, da vi ligesom skiltes med en hvis fight imellem hinanden.. Så hellere vente på, at han viste mig, at han var blødt op og var klar til at snakke.

Jeg gik ud fra, at han lige var blevet færdig med at skyde kortfilmen og allermest havde jeg da lyst til at spørge ham om, hvordan det gik, men igen, så var det måske bedst at vente på, at han snakkede til mig.

Justin satte sig ned i stolen overfor sofaen, hvor jeg sad. Jeg vendte mit blik ned på min Macbook og begyndte at trykke lidt rundt på et par taster, men stoppede hurtigt mig selv, da jeg hørte små korte brag komme inde fra Liams værelse, hvilket straks fik både Justin og jeg til at kigge derover af.

Jeg tog en dyb indånding og kunne godt høre, at det der ikke var brag som fortalte, at der måske var sket Liam noget.. De brag var nærmere nogen jeg var ret sikker på at Liam selv lavede!.

Jeg rejste mig op fra sofaen og pustede tungt ud.

’’Hvad sker der?’’ Lød det fra Justin som kort fik min opmærksomhed imens jeg gik imod Liams værelse.

’’Han er sur over, at han ikke måtte få noget nyt legetøj da vi var i Field’s.. Jeg regner med at du siger nej ligesom jeg har gjort’’ Sagde jeg kort og åbnede derefter døren ind til Liams værelse, hvor endnu et brag lød og jeg så Liam kaste rundt med alt sit legetøj på værelset.

’’Hey hey, du... Hvad laver du?’’ Spurgte jeg ham og bemærkede hans meget vrede ansigt som var fyldt med tårer på kinderne, kigge op på mig.

’’Jeg gider ikke have det mere!’’ Sagde Liam vredt og sparkede til en ret stor lastbil som lå væltet på gulvet.

’’Fint nok, men derfor skal du stadig ikke kaste rundt med det, Liam’’ Sagde jeg bestemt og kiggede seriøst på ham.

’’Jeg vil have noget nyt!’’ Udbrød Liam vredt imod mig og kiggede virkelig surt på mig.. Så sur havde jeg sku aldrig set ham før.. Var det, at han snart blev 6 år, et forstadie til puberteten eller hvad?.. Det håbede jeg virkelig ikke!.

’’Liam, jeg gider ikke diskutere det her mere. Du får ikke noget nyt legetøj.. Og det er fuldstændig ligemeget hvor meget du så råber og skriger.. Man kan ikke få alt hvad man vil have’’ Forsøgte jeg at forklare med en opgivende tone imens jeg krydsede armene og lænede mig op af dørkarmen.

’’Uhhhh!.. Jeg hader dig!.. Jeg hader dig!... MØGFISSE!’’ Råbte Liam rasende og fik mig straks til at spile øjnene op, da jeg hørte hans sidste ord.

’’Hvad sagde du!.. Så er det nok, du!. Slut for idag og i seng med dig!.. Nu gider jeg ikke mere!’’ Udbrød jeg vredt og gik hen til Liam og tog fat under hans arme og løftede ham op fra gulvet, så han sparkede med benene og begyndte at græde voldsomt imens jeg gik over til sengen og satte ham ned i den og vippede dynen over benene på ham.

’’Jeg vil ikke!’’ Skreg Liam grædende imod mig.

’’Det er jeg fuldstændig ligeglad med!. Du kalder ikke mig sådan noget igen!.. Og du har stuerast indtil du har lært, at opføre dig ordentligt, for sådan der taler man ikke til sin mor!.. Godnat!’’ Sagde jeg vredt imens jeg gik ud af værelset og lukkede døren efter mig imens Liam hylede som en sindssyg inde på værelset.

Jeg tog mig til hovedet med begge hænder og tog en dyb indånding imens jeg kneb øjnene sammen og mærkede at tårerne var ved at komme frem i mine øjne.. Hvor fanden kendte ham det ord fra?..

’’Fuck’’ Hviskede jeg for mig selv og fjernede hænderne fra hovedet og gik over imod sofaen, hvor jeg bemærkede, at Justin havde rejst sig op og stod og kiggede på mig med et ret ulæseligt ansigtsudtryk.

Jeg vendte blikket væk fra ham og stoppede op midt på stuegulvet imens jeg bed mig lidt i læben og satte hænderne i siderne imens min mavefornemmelse aldrig havde været dårligere!. Jeg hadede virkelig at skulle skælde ham ud og egentlig brød jeg mig slet ikke om det, men han skulle jo lære, at han ikke kunne slippe afsted med alting og at han ikke skulle kalde mig sådan nogen ord!.. Men for satan det var hårdt at skulle være vred på ham!.

Jeg hørte døren bag mig gå op og jeg vendte mig straks om og så Liam komme grædende ud.

’’Liam, ind med dig nu!. Det er slut for idag og du skal i seng!.. Nu!. Afsted med dig!’’ Sagde jeg bestemt og gik imod ham imens han bare græd.

’’Jeg.. Vil.. Ik.. Ikke.. I.. S-seng!’’ Hulkede Liam voldsomt og gned sig i øjnene med sine hænder.

’’Men det skal du.. Det der sprog vil jeg simpelthen ikke høre på.. Du kan komme ud, når du har tænkt dig lidt om!.. Af med tøjet og op i seng!’’ Sagde jeg og fulgte ham igen ind på værelset.. Eller, trak ham ind på værelset, da han trak i min arm imens han satte sig ned på gulvet og prøvede at få mig til at lade vær med at gå ind på værelset.

’’Neej, mor’’ Græd Liam frustreret da vi kom ind på værelset og jeg stoppede op og bukkede mig ned og tog fat under hans arme og rejste ham op.

’’Nu hører du efter!.. I seng med dig nu’’ Sagde jeg virkelig bestemt imens den værste smerte rev mig i hjertet, da det virkelig gjorde ondt at skulle være så hård imens han stod og græd.. Det brød jeg på ingen måder om.. Men han skulle vide, at det var første og sidste gang, at han kaldte mig det!.

’’Maddie, slap nu af for..’’ Lød det ovre fra døren ind til værelset, hvilket straks fik mig til at kigge op og se Justin stå i dørkarmen og kigge opgivende på mig.

Jeg sendte ham dræberblikket og kiggede kort efter tilbage på Liam og hjalp ham tøjet af med en smule besvær og løftede ham så op fra gulvet og lagde ham på sengen og vippede dynen over ham.

’’Godnat, Liam.. Så kan vi se om du har tænkt dig om imorgen’’ Sagde jeg bestemt imens gik over imod Justin og fik ham til at rykke sig fra døren, så jeg selv kunne komme ud og lukke døren ind til Liam.

’’Og du skal kræftedeme ikke bede mig om at slappe af foran Liam, du skal ikke!’’ Vrissede jeg vredt imod Justin og pegede på ham, hvorefter jeg gik væk fra ham og hen imod sofaerne.

’’Godt så siger jeg det nu!.. Slap af forhelved!’’ Vrissede Justin bag mig og fik mig hurtigt til at vende mig om imod ham.

’’Hørte du hvad han kaldte mig, hva!.. Det finder jeg mig fandme ikke i, og han skal lære, at man ikke siger sådan noget!.. Det er sku nok, at hans far gør det!’’ Vrissede jeg vredt og såret og vendte mig derefter om og gik det sidste stykke hen til sofaen og satte mig ned med et tungt suk.

’’Så du siger, at det er min skyld nu eller hvad!?’’ Spurgte Justin vredt og gik over imod mig med et vredt ansigtsudtryk.

’’Hvor fanden skulle han ellers kende ordet ’’møgfisse’’ fra, hva?.. Han har sku da hørt dig kalde mig det når vi skændes imens han sover man!’’ Vrissede jeg vredt og kiggede vredt op på Justin.

Justin sukkede tungt og skulle til at sige noget, da det bankede på døren ind til vores suite, hvilket straks fik min og Justins opmærksomhed..

Justin gik hurtigt derefter med lidt vrede skridt og åbnede så døren, hvor jeg så en mand i et pænt jakkesæt stå derude.

’’Mr. Bieber.. Vi har et problem’’ Sagde manden imens han holdte blikket på Justin.

 ’’Ja, det har vi..’’ Svarede Justin flabet og så derefter afventende på den tynde og ret splejsede mand.

’’Dine fans står dernede og er ved at vælte hele afspærringen der er sat op.. Vi har gæster der ikke kan komme ind på hotellet og vi modtager konstant klager.. Jeg er ked af, at skulle meddele, at i nok er nød til at finde et andet hotel at bo på, for det her går simpelthen ikke. Der er konstant piger der sniger sig ind og spørg efter din suites nummer og påstår, at de kender dig og skal herop og besøge dig..’’ Forklarede manden som tydeligvis arbejdede på hotellet.

’’Det mener du fandme ikke, det der!’’ Vrissede Justin vredt og ret seriøst imens jeg lænede mig tilbage i sofaen og tog mig til hovedet.

’’Jeg beklager, men vi ser ingen anden mulighed.. Der er gæster på hotellet som kommer langvejs fra ligesom jer og har brug for at sove og det kan de ikke pga den konstante råben, skrigen og syngen nede på gaden’’ Forklarede manden så pænt som muligt.

’’Det kan sku da ikke være mit problem, at de står dernede?.. Hvis vi smutter nu, så smutter de ikke med, for hvis vi tager bagudgangen, så vil de aldrig tro jer, hvis de har set mig gå herind og så ikke komme ud igen, selvom i siger, at jeg ikke bor her..’’ Forklarede Justin småvredt og irriteret.

’’Så kunne jeg vel overtale dig til ikke at tage bagudgangen, men vise, at i flytter fra hotellet?’’ Spurgte manden roligt og kiggede håbefuldt på Justin, som straks stak op i et hånligt grin.

’’Ha!. Den var sku god. Først smider i os ud, og så vil i have en tjeneste.. Du kan fa..’’

’’Justin, stop!’’ Afbrød jeg ham hurtigt og rejste mig op fra sofaen imens både Justin og manden i jakkesæt kiggede på mig imens jeg gik over til dem.

’’Kan du give os en time?.. Vi skal lige have fundet et andet hotel og så skal vi have fat i resten af vores crew.. Hvis det er et så stort problem for jer, så flytter vi naturligvis.. Men vi kan ikke tage hovedudgangen, for så kommer vi aldrig væk herfra og det kan have fatale følger for Justin, hvis han går ud i den mængde af mennesker som står derude nu’’ Sagde jeg roligt og så kontrolleret og afslappet jeg kunne med en venlig tone. Manden nikkede roligt til mig og rakte mig hånden som jeg straks tog imod og rystede kort.

’’Tak for forståelsen Mrs. Bieber.. Og jeg er virkelig ked af, at det er nød til at være sådan her, men i må forstå, at når det forstyrrer hele hotellet, så..’’

’’Du behøver ikke forklare. Jeg forstår det godt.. Vi er ude om en time’’ Sagde jeg og smilede venligt, men langt fra helhjertet.. Faktisk kunne den besked han kom med ikke komme på et meget dårligere tidspunkt. Nu skulle jeg sidde og søge efter andre hoteller i København og derefter ringe og booke os alle derind og derefter have fat i alle de andre og forklare dem situationen.. Det var sku da det sidste jeg magtede lige nu!.

Manden smilede svagt og nikkede og gik så væk fra vores dør, hvilket hurtigt fik Justin til at lukke den og kigge vredt på mig.

’’Hvad fanden har du gang i!. Du lader dem bare smide os ud!’’ Vrissede Justin vredt af mig og kiggede skarpt på mig.

’’Hvis hele hotellet bliver forstyrret pga dig, så er vi nød til at flytte’’ Svarede jeg bestemt og gik tilbage til sofaen og satte mig ned foran min Macbook for at lukke det arbejde jeg ville lave, ned, og istedet prøve at finde et andet hotel som havde plads til os allesammen.

’’Tror du selv at fansene forsvinder, når vi tager bagvejen ud eller hvad?’’ Spurgte Justin vredt og stillede sig op lige ved siden af sofaen og ved siden af mig.

’’Nej, det gør jeg sku ikke, men så kan de se, at det ikke ændre noget at smide dig ud, for som du sagde, så vil fansene dernede ikke tro på det, og så er det sku deres eget problem og de kan ikke give dig skylden, når du samarbejdede og flyttede’’ Svarede jeg roligt og gik ind på Google og søgte på hoteller i Danmark.

’’Jeg håber kræftedeme for dig selv, at du finder et hotel der er bedre end det her!. Hvis ikke de bedste suiter er ledige, så skal vi ikke derhen!.. Jeg gider fandme ikke bo på lorteværelser!’’ Brummede Justin irriteret og gik væk fra mig imens jeg vendte blikket imod ham og rynkede øjnene af ham.

’’Du lyder kræftedeme ligesom alle mine ekskærester lige nu man’’ Mumlede jeg irriteret og bemærkede hurtigt at Justin stoppede op og hurtigt vendte sig rundt og kiggede skarpt på mig.

’’Hvad sagde du?!’’ Spurgte han vredt og kneb øjnene godt sammen.

’’Du kan ikke nøjes med noget.. Du skal have det bedste!. Det troede jeg ærlig talt, at du var ligeglad med, når du kommer fra fucking Rosewood man!’’ Sagde jeg bestemt og fik nærmest kvalme over hans udtalelse før.. Han lød virkelig som om, at han havde fået stjernenykker og det var til at brække sig over!. Intet kunne åbenbart være godt nok, når det ikke var det bedste man fik!. Det var sku ligesom at høre alle mine ekskærester der alle var født med en guldske i munden!.

’’Og hvad mener du helt præcist med det, hva?!’’ Vrissede Justin og gik langsomt og småtruende imod mig. Jeg lukkede kort øjnene og tog en dyb indånding og kiggede op på ham.

’’Man skulle fandme tro, at du havde fået stjernenykker man!. Kun det bedste er åbenbart godt nok til dig nu!. Hvad med om du bare var glad, hvis jeg overhovedet kunne finde noget, hvor vi allesammen kunne rykke ind med så kort varsel?’’ Spurgte jeg og kiggede seriøst og bestemt op på ham.

’’Jeg skal kræftedeme ikke bo på et snusket motel man!. No way!’’ Brummede Justin og kiggede vredt på mig.

’’Se, nu lyder du som dem igen!’’ Sagde jeg bestemt og rejste mig op.

’’Gider du godt lade vær med at nævne dine klamme ekskærester, hva!’’ Brummede Justin med sammenbidte tænder og temmelig anspændt.

’’Nej, for det er jo sandheden!. Du lyder præcis ligesom dem!.. Jeg har altid troet, at du havde det på samme måde som mig, hvad angår penge.. At man ikke altid behøver at købe det dyreste og bedste selvom man har råd.. Du kommer fra fucking ingenting og nu står du der og kræver det bedste som en eller anden top idiot med stjernenykker.. Og det er fandme til at brække sig over!. Jeg valgte dig fordi du var så meget anderledes end mine andre ekskærester, men nu er du fandme også ved at blive ligesom dem!... Pga nogen fucking penge!’’ Vrissede jeg vredt og kiggede bestemt på ham.

’’Ha!. Valgt mig?.. Haha!’’ Grinede Justin hånligt, hvilket pissede mig virkelig meget af.

’’Prøv og hør!. Du har ikke valgt mig, okay!. Jeg har valgt dig, søde skat!. Du er min og ikke omvendt!. Forstår du det!’’ Vrissede Justin med ikke et eneste spor af hans hånlige grin fra før.. Nu så han nærmere bare ond ud.

’’Og hvis jeg siger, at du skal finde det bedste, så finder du kræftedeme bare det bedste!.. Er du med!’’ Vrissede Justin videre og stillede sig tæt op af mig, hvilket fik mig til at kigge lidt ned til siden, da jeg virkelig ikke brød mig om hverken hans onde tone eller hans onde blik på mig.

’’ER DU MED!’’ Råbte Justin mig ind i hovedet, så jeg gispede svagt og kneb øjnene lidt sammen og nikkede kort.

’’Ja’’ Svarede jeg svagt uden at kigge op på ham.

’’Godt så!.. Og så sammenligner du mig kræftedeme ikke med dine klamme ekskærester eller siger at noget har steget mig til hovedet, igen!.. Forstår du det!’’ Fortsatte Justin vredt og fik mig igen til at nikke.

’’Godt!.. Find så det skide hotel.. Så går jeg ind til Liam og forklare hvad der sker’’ Brummede Justin vredt og vendte sig derefter om og gik hen imod Liams værelse imens jeg satte mig ned i sofaen og tog en dyb indånding imens jeg gned mig lidt i hovedet og derefter gav mig til at lede efter et hotel, hvor der forhåbentlig var en del plads tilovers..

________________________________________________________

Som undskyldning for, at have kommet til at springe et kapitel over igår, har jeg valgt at give jer dette ekstra kapitel :) Det er så mit svar på at give en øl i lufthavnen ;) hehe :D 

Ej, bare så alle er helt med, så var jeg igår, da jeg udgav kapitlet ''Anderledes'' kommet til at springe et kapitel over.. Jeg har nu lagt det overspringte kapitel ud, hvilket så vil sige er kapitel 46 som hedder ''Handel i smug..'' 

Så de nye kapitler, som i ikke har fået før, er derfor herinde kapitel 46, og dette her kapitel 48 :) Kapitel 47 som hedder ''Anderledes'' var det i fik igår, men i skal være mere end velkomne til at læse det igen, så i kan få tingene i den rigtige sammenhæng :) 

Så altså, kapitel 46 og 48 er altså nye kapitler.. Dagens kapitel og et undskyldningskapitel ;) 

#MuchLove og endnu engang undskyld min lille fejl, men til mit forsvar, så ligger jeg kapitlerne ud, når jeg er virkelig træt og på vej i seng nogengange, så håber i kan tilgive mig, heheh ;) 

 

Fortsættelse Følger Imorgen :) <3 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...