Let The Game Begin 5!. - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 sep. 2015
  • Opdateret: 11 nov. 2015
  • Status: Færdig
Halvandet år er gået og for Justins karriere er det kun gået opad. Fansene bliver vildere og pressen følger ham overalt og giver ham intet privatliv udenfor hjemmets murer.. Justins første verdensturné står for døren efter en lang og sej kamp med festivalsoptrædener, lancering af hans album og promoting i alle USA’s mange radiostationer og talkshows.. Maddie er virkelig stolt over sin mand og over, at han har formået at holde sig fra det vilde liv og fokuseret 100% på karrieren.. Men hvad sker der når Justin for alvor bliver ramt af presset over at være verdenskendt og være på turné og får et chok over, at det først er nu, at arbejdet rigtig begynder?. Kan Justin klare presset over de mange rejser, de skrigende fans og de mange paps som følger ham overalt?.. Vil Justin give op eller vil han holde fast i sig selv og kæmpe sig igennem den hårde tid?.. Og hvad med privatlivet?.. Bliver det sat på en prøve?..

226Likes
1239Kommentarer
676295Visninger
AA

1. Ca. 1½ År Senere.

       

                     Location: Duff’s Cakemix, Los Angeles. Dato: Fredag d. 27. September 2019, Kl. 15.03.

 

*Justins Synsvinkel*

 

’’Hør nu efter.. Hør efter!.. Stop med at tage billeder, okay?!’’ Vrissede min bodyguard, Mike, af alle de paps som havde samlet sig i en måneformet bue ved mig, imens jeg stod og forsøgte at få dem til at lade vær med at tage billeder af mig, så vi kunne snakke.. Ja, det var sku nok noget af den mest umulige opgave jeg havde sat mig for, men nogengange blev jeg altså bare virkelig træt af, at de evig og altid skulle følge efter mig og tage billeder af!.

Her forsøgte jeg at give Liam en fed dag inden vi om 2 dage skulle rejse verden tynd i tourbusser og fly, og bo på hoteller i alverdens lande, og så kunne de skide paparazzier ikke engang give os bare 5 minutters fred!.

’’Justin, glæder du dig til din verdensturné?’’ Lød det fra en af mændene som stod og klikkede billeder af mig. Jeg sukkede opgivende og gned mig lidt i øjnene, hvorefter jeg holdte min hånd op imod hans kamera, så han ikke kunne tage billeder af mig.

’’Hallo, stop nu med alle de billeder. Vi prøver at snakke med jer her!’’ Vrissede Mike og holdte en hånd op foran et par kameraer som var rettet imod mig.

Klikkene fra kameraerne stoppede, men dog kom der stadig et par klik ind imellem, men det virkede til, at de faldt lidt til ro, så de kunne høre hvad jeg havde at sige.

’’Jeg er ude og hygge mig med min søn og i har rendt lige i hælene på os hele dagen. Kunne i ikke lige give os lidt plads i bare 5 minutter eller hvad?. Han har aldrig været her før og han kommer ikke til at være her i meget lang tid, så vis lige noget respekt for ham, for det der er ikke fair overfor ham!.. Det er ikke ham der har valgt det her liv. Det er mig, og idag er jeg ikke popstjerne, men en far der prøver at give sin søn en god dag, okay?!’’ Sagde jeg med en opgivende og irriteret tone i stemmen i et håbløst forsøg på at få dem til at pakke sammen og køre væk i deres store røde TMZ-truck som holdte ude ved vejkanten lige foran os.

’’Okay, vi flytter o..’’ Mere nåede den ene af de 3 kvindelige paps ikke at sige før hun blev afbrudt af en af mændene.

’’Hvorfor er Maddie ikke med?. Hvor er din kone, Justin?’’ Spurgte han virkelig flabet og begyndte at klikke billeder af mig, hvilket fik mig til at rystede på hovedet og vende mig om for at gå væk fra ham.

’’Fucking svanser man!’’ Brummede jeg for mig selv imens jeg satte kursen over imod det bord, hvor Liam sad og designede cupcakes med glasur sammen med min anden bodyguard Kenny. Jeg tog en dyb indånding for at køle lidt ned, da Liam ikke skulle mærke noget til min vrede.. Det var jo meningen at vi skulle have en god dag og det fik han nok ikke, hvis far var skide sur.

’’Hva så, champ?. Får du lavet noget godt?’’ Spurgte jeg ham imens jeg satte mig ned på stolen ved siden af ham og betragtede de 9 cupcakes som lå i æsken vi havde fået til dem. Ca. halvdelen af dem var allerede blevet dekoreret med glasur og krymmel imens resten stadig ikke var blevet lavet endnu.

’’Ja.. Den her har jeg lavet musiktegnet på’’ Sagde Liam glad og viste mig den cupcake frem som han sad og var ved at dekorere.. Selve cupcaken var med chokoladesmag og Liam havde så ’’forsøgt’’ at lave en node på den med blå glasur. Ja, det lignede ikke 100%, men når man tænker på, at drengen kun var 5 år, så var den sku okay godt lavet.

’’Nice.. Er den til mig så?’’ Spurgte jeg med et skævt smil imens jeg krydsede mine arme og lagde dem op på bordet.

’’Ja, og den her er til mor’’ Sagde Liam og satte cupcaken ned og greb ud efter en lys cupcake med lyserødt papir om og en gul krone lavet af glasur.

’’Den bliver hun glad for.. Du er da skide dygtig til det der, champ’’ Roste jeg med ham et skævt smil og fik Liam til at kigge op på mig med et stort smil, hvor man kunne se hans tænder.

Jeg bemærkede kort en blitz ud af øjenkrogen og vendte diskret blikket over imod de store vinduer som fyldte hele den ene væg ud til vejen. Heldigvis sad vi ikke lige op af vinduerne, men lige nu var der ikke rigtig nogen mennesker herinde, så papsene derude havde frit udsyn til os igennem vinduerne.

Det var sku da helt utroligt!. Jeg havde 2 dage tilbage!.. Fucking 2 dage inden vi startede min verdensturné og de kunne ikke engang lade mig være 1 fucking sekund!. Maddie havde advaret mig om dette for længst, men jeg havde dog aldrig forstillet mig, at det kunne blive så svært at få bare 5 minutters privatliv med min egen søn!. Hvis ikke det var paps, så var det fans...

Okay, fansene var godt nok lettere at slippe af med og de var til at snakke langt bedre med en papsene, og de respekterede, når jeg sagde, at jeg ikke havde tid til billeder lige nu.. Faktisk så skete det ikke så tit, at jeg afviste fans, for hvem siger ikke, at det var den eneste chance i livet de fik for at møde mig?.. Ja, når jeg tænkte sådan, så følte jeg mig sku næsten forpligtet til at stille op til billeder, kys og kram og nogengange også en lille sludder.

Men sådan var det jo.. Det var det denne her karriere bla. indebar, men selvom, at det efterhånden havde stået på i en del tid nu, så havde jeg stadig ikke vænnet mig helt til det endnu.. F.eks. så var det pisse mærkeligt, at jeg var tvunget til at have bodyguards rendende rundt sammen med mig konstant, så jeg ikke blev overfaldet af fans og paps.

Mine 3 nærmeste bodyguard var Hugo, Kenny og Mike. Det var dem som tit var med mig rundt overalt for at passe på mig.. Ja, det føltes sku helt fjollet. 25 år og kunne ikke passe på sig selv?.. Men jeg var nød til det, for efter mit album kom på gaden sidste år, så eksploderede alt!... Og da billetterne til min tour blev sat til salg i hele verden og Maddie fik salgstallet af vide, så gik det først rigtig op for mig hvor stort det her var..

Jeg glemmer aldrig da hun sagde, at min koncert i den største og mest prestigefyldte arena, Madison Square Garden i New York City, blev udsolgt på under 22 minutter!. Det var så sindssygt, at jeg slet ikke forstod det rigtigt i det første lange stykke tid!.. Det var hvor kun de største stjerner fik lov at optræde der som hovednavn!.. Og nu var jeg én af dem!. Ja, det var ikke nogen hemmelighed, at det var nok en af de koncerter som jeg glædede mig mest til at lave.

Okay, jeg glædede mig selvfølgelig til hele touren, hvor jeg, sammen med min familie, mine venner og det fantastiske crew som Maddie havde skaffet mig, skulle rejste verden rundt og se det hele.. Det var helt klart det vildeste der var sket i mit liv.. Eller kom til at ske!.. Hver eneste gang jeg stod på en scene blev jeg ramt af et adrenalinkick som var større end alt andet jeg nogensinde havde prøvet at få et kick eller et sus ud af.. Ikke engang det adrenalinkick man fik af at gå All in i poker, kunne måle sig med det kick man fik ved at stå på en scene og synge for fuld kraft for flere tusind mennesker!.

Det var noget helt specielt og om 2 dage skulle jeg ’’on the road’’ og performe for ekstremt mange mennesker i hele verden!.. 162 shows skulle jeg lave for at være helt præcis... Det var fandme mange shows, men heldigvis var det sat lidt over et år af til det..

Faktisk så var alt i min turné planlagt ned til mindste detalje. Alt lige fra rejsetid hotelophold, og transport til tidspunkter, interviews, fridage og sceneshow var planlagt og booket klar til touren.. Og hvis skyld var det så?.. Ja, det var i hvert fald ikke min!.. Det var Maddies!.

Maddie havde knoklet som en hest i det seneste års tid for at få alt på plads, imens jeg bare havde lavet en masse festivalsgigs, interviews for at promote mit album ’’Breathe’’, musikvideoer og været i studiet for at lave endnu mere musik.. Okay, jeg havde da også knoklet, men hvis man skulle sige hvem der havde arbejdet mest, så var det sku Maddie!. Uden tvivl!.. Jeg havde nærmest bare haft det sjovt og snakket med mennesker imens Maddie havde skrevet, ringet og arrangeret alting for at få den her tour til at gå så glat som overhovedet muligt, samtidig med, at hun stadig havde lidt af sin egen karriere at tænke på!. Og det værdsatte jeg virkelig og det vidste hun også godt!. Hun var fandme sej man!. At hun ikke var gået ned på stress var mig fandme en gåde!.

Hvis man lige skulle kaste et blik på de musikvideoer jeg havde fået lavet indtil videre, så kunne jeg nævne All That Matters, Boyfriend, As Long As You Love Me og Confident.. Og så Lolly selvfølgelig, men den talte sådan set ikke rigtig med mere, da det jo sådan set ikke var min video. Men fuck nu det.

All that Matters var jo lavet sammen med Maddie og var den første video der kom ud af mine egne.. Boyfriend kom ud som den næste. Derefter As Long As You Love Me, og sidst men bestemt ikke mindst, Confident.

Faktisk kunne man godt sige, at netop Confident og As Long As You Love Me var inspireret af ting som var sket i det virkelige liv. Selvfølgelig ikke sådan 100%, men godt derhen af i hvert fald.

Confident som jeg lavede sammen med pigen Caitlin som spillede den kvindelige hovedrolle, var inspireret af dengang jeg mødte Maddie på hendes onkels feriested, hvor hun afviste mig konstant, men til sidst gav efter for mig.

As Long As You Love Me.. Ja, det var vel ikke nogen hemmelighed.. Den var inspireret af den periode hvor Maddies far var konstant efter mig og gjorde et ihærdigt forsøg på at få mig væk fra Maddie.. Der var helt klar en masse ligheder imellem videoen og hvad der skete i virkeligheden, men der var også ting der var ændret.. F.eks. så i det virkelige liv, der boede Maddie jo ikke hjemme og det var ikke hendes far som bankede mig, men derimod var det ham der fik nogen til det, da han ikke selv ville have snavs på hænderne, hvis i forstår.. I videoen passede det bare meget bedre, at hende der sådan set var en spejling af Maddie og skulle spille hende, at hun boede hjemme og at det var hendes far som bankede mig, da man jo ikke fortæller alt på billeder.. Den var faktisk rigtig fed at lave og jeg gav stor credit til Ryan for at have fundet på den idé!.. Ja, selvom jeg havde fået et pænt stort crew der arbejdede for mig, så var Ryan stadig chef for musikvideoerne og sådan.. Det skulle ikke tages fra ham!.

Godt nok var musikvideoen til As Long As You Love Me blevet set millioner af gange, men aldrig havde jeg fået et spørgsmål om videoen var en afspejling af virkeligheden.. Når man tænker på de paps der stod ude bag ruderne og stillede åndsvage spørgsmål hver gang de så mig, og når man tænker på alle de interviews jeg havde lavet, hvor jeg havde fået spørgsmålet om det jeg sang i mine sange var virkelige, og jeg dertil svarede ja, så skulle man da tro, at det spørgsmål, om videoen så også var inspireret af virkeligheden, også ville komme.. Men det gjorde det ikke og det gav mig bare troen om, at selvom noget af det jeg havde lavet faktisk var en spejling af virkeligheden, så var det ikke alle der kunne se det eller tænkte på det, trods mine mange år med super meget modgang i mit rodede og kriminelle liv..

Dog var der specielt én som kunne genkende de fleste ting i videoerne uden at vide hvad meningen bag den egentlig var.. Maddie!.. Hun havde jo haft så travlt med at arrangere min tour og passe sit eget arbejde, så de sidste par videoer havde Maddie slet ikke været en del af eller hørt idéerne til.. Men alligevel kunne hun hurtigt se hvad videoerne var en spejling af, og specielt Confident- og As Long As You Love Me videoen kunne hun sagtens genkende..

Hun havde set Confident videoen først og den tog hun ret pænt trods det, at jeg skulle kysse med Caitlin. Faktisk smilede hun nærmest over det faktum, at det var en spejling af hvad der skete de første par gange vi overhovedet talte sammen... Det var dog lidt noget andet med As Long As You Love Me videoen..

Maddie kunne tydeligt genkende visse ting i videoen og hun var også ærlig overfor mig og sagde, at den var rigtig god og godt lavet, men at den faktisk gav hende en knude i maven, da faren i videoen skulle være baseret på hendes egen far.. Som hun selv sagde, så kom det ret tæt på og det gav jeg hende da også ret i, men det påvirkede bestemt ikke mig så meget som det påvirkede Maddie.. Men hun tog det ret pænt selvom jeg og Ryan nærmest udstillede hendes far til hele verden.. Jeg tror ærlig talt, at hun kun tog det så pænt fordi ingen overhovedet, udover os der kendte til hvad der skete dengang med hendes far, vidste, at det faktisk var noget der var sket i virkeligheden.. Og det var faktisk også helt okay med mig, at de ikke vidste det.. God et kaos af en mediestorm der ville bryde ud, hvis det kom frem!.

’’Faar!!’’ Lød det kaldende fra Liam ved min højre side imens jeg mærkede to hænder skubbe blidt til min ene arm. Jeg rystede hurtigt på hovedet og kom tilbage til virkeligheden og vendte blikket ned på Liam.

’’Hva så, champ?’’ Spurgte jeg ham afslappet og smilede svagt.

’’Jeg er færdig nu’’ Sagde Liam og kiggede ned på alle cupcakesene som havde fået glasur og krymmel.. Dog manglede der lige 2, som ikke havde fået noget.

’’Hvad med de 2 der?’’ Spurgte jeg ham og pegede på de tog chokolade cupcakes som ikke var blevet dækket til med glasur.

’’De skal ikke have noget, for hvis nu der er nogen der vil have en kage uden glasur eller krymmel, så er der dem der’’ Svarede Liam og fik mig til at smile skævt og nikke.. Hvilken betænksom lille dreng han var.. Det havde han helt klart fra sin mor!.

’’Okay’’ Smilede jeg skævt og kiggede ned på mit rolex-guldur og så at klokken var blevet tyve over 3.

’’Perfekt.. Vi skal også videre nu.. Vi skal hen og hente Maddie’’ Sagde jeg og rejste mig fra stolen imens jeg kiggede på Kenny og Mike som nikkede kort.

’’Vi tager bagvejen ud, Justin.. De mennesker derude går ikke før du gør, så jeg går ud og køre bilen om til bagdøren’’ Sagde Mike kort og fik mig til at nikke og kigge ned på Liam.

’’Skal vi lige få pakket dine kager ned i æsken her, så du kan få dem med hjem?’’ Spurgte jeg ham imens han stod og tørrede sine glasurfyldte fingre af i noget af alt det papir vi havde fået med ned til bordet.

’’Ja’’ Svarede Liam og slap papiret og satte de sidste par kager som stod på bordet op i æsken i hullerne som var formet lige efter, at en cupkage kunne stå fast i den...

                                                                                                ~

                Location: The Dub Room Studio, West Hollywood. Dato: Fre. d. 27. September, 2019, Kl. 15.47.

 

Jeg åbnede forsigtigt døren ind til studiet og lod Liam gå ind først, da han stod foran mig. Jeg bemærkede straks et par blikke på mig fra nogen af producerne der sad og lyttede på, at Maddie stod inde i det store studie med store høretelefoner på hovedet, foran en mikrofon og et stativ med hendes manuskript og en lampe på, som hun stod og læste op af.

’’Hey Justin’’ Hilste den ene producer Zack som kort løftede sin hånd imod mig som en hilsen.

’’Hey’’ Smilede jeg med et lille nik med hovedet imens jeg lukkede døren ind til studiet og roligt bevægede mig over imod dem sammen med Liam. Ja, de kendte mig efterhånden godt hernede, da jeg nogengange havde været med et lille stykke tid, når Maddie skulle indspille sine replikker til den animationsfilm som hun havde fået tilbudt at ligge stemme til, og som hun selvfølgelig havde sagt ja til.

Maddie havde hovedrollen i animationsfilmen som kom ud til næste sommer. Hun lagde stemme til en pige der var hemmelig spion og som ville komme ud for noget af et job, som hendes far ikke mente at hun var klar til. Dog gik hun imod hans ordre om ikke at tage på den mission som hun skulle på, for at vise ham, at hun var blevet voksen nok til sagtens at kunne klare sig på egen hånd uden at have hendes far med.. Ja, det var i hvert fald det referat som Maddie havde givet mig.

Det var hendes sidste optagedag idag, og faktisk var alle hendes optagelser blevet planlagt, så det passede med, at Maddie var færdig, når vi skulle på tour.. Dog havde Maddie sagt, at det ikke var sikkert, at hun kunne komme til præmieren på filmen til næste sommer, da vi jo var på tour på det tidspunkt.. Men nu måtte vi jo se hvad der skete.. Det kunne jo være, at hun sagtens kunne smutte hjem til det og så komme tilbage på touren?..

’’Årg.. Jeg skulle have lyttet til min far.. Jeg er ikke god nok til det her job.. Jeg er bare en stor fiasko.. Han bliver så skuffet over mig, når jeg kommer hjem..’’ Lød det i højtalerne fra Maddies triste stemme imens jeg satte mig ned på en stol og tog Liam op til mig og satte ham på skødet af mig, hvorefter jeg kort gav hånden til den anden producer Timmy, som sad og lyttede med på Maddies indtagelser i mikrofonen.

’’.. Pff!.. Det kan vi da ikke?..’’ Lød det igen fra Maddie. Ja, når man sad her og lyttede, så kunne det godt være svært at forstå sammenhængen indimellem, da det jo kun var Maddie som hørte de andres stemmer i høretelefonerne, så hun havde noget at spille imod. Men hvis man som jeg havde fået lov at læse noget af manuset, havde hørt Maddie rende rundt derhjemme og øve sig på sin rolle og nogengange også havde bedt mig om at øve med hende i form af, at jeg skulle læse alle de andres replikker op for hende, så fattede man hurtigt sammenhængen.. Ja, alt den tid Maddie havde gået og øvet sig i, havde nærmest gjort, at jeg kendte hele manuset!.

’’Okay tak, Maddie.. Vi tager lige scenen med faren og datterens skænderi.. Side 14’’ Sagde Timmy ind i en mikrofon imens Maddie kiggede ud igennem glasruden på ham og nikkede kort.

’’Okay.. 2 sek’’ Sagde Maddie kort og bladrede i sit manuskript foran hende.

’’Okay, jeg er klar’’ Fortsatte Maddie kort efter og rømmede sig lidt.

’’Okay.. Oggg.. værsgo’’ Sagde Timmy, hvorefter han klikkede play.

’’Men far, jeg..’’

’’Hvorfor behandler du mig som et barn?!’’

’’Jeg er 15 år!. Jeg kan sagtens klare det.. Og så har jeg Carlos med mig?’’

’’Ja, han er en hund og hvad så?..’’

’’Men far!.. Du lovede mig..’’

’’URRRGH!.. JEG HADER DIG!. HØRER DU, FAR!. JEG HADER DIG!’’

’’Tak!.. Perfekt!. Det var den helt rigtige frustration lige der!’’ Sagde Timmy godt tilfreds i mikrofonen.

’’Jeg tror vi har det hele nu, Zack?’’ Sagde Timmy spørgende imens han kiggede over på Zack som smilede godt tilfreds og nikkede.

’’Den er i kassen’’ Smilede Zack i sit nik og kiggede ind på Maddie.

’’Det var det, Maddie.. Kom du bare ud’’ Sagde Timmy med et stort smil i mikrofonen og fik Maddie til at smile inde i lydstudiet.

’’Fedt’’ Pustede Maddie med et tilfreds smil og hev sine høretelefoner af hovedet og hang dem på stativet, hvorefter hun slukkede læselampen og bevægede sig ud af lydstudiet, så hun kunne komme ind til os andre.

’’Du har en meget talentfuld kone, Justin’’ Sagde Timmy og fik mig til at smile skævt og nikke.

’’Det ved jeg godt’’ Svarede jeg selvsikkert og vendte straks blikket over på døren, som Maddie kom ind af.

’’Puha. Der er virkelig varmt derinde’’ Smilede Maddie imens hun viftede sig selv med sin hånd og vendte blikket ned på Liam og jeg.

’’Hey’’ Sagde hun med et sødt og kærligt smil og trådte hurtigt over til mig og bukkede sig ned og placerede kort sine læber på mine.

’’Hey, baby’’ Svarede jeg kort og smilede kærligt til hende efter hun trak sig fra kysset igen og kiggede ned på Liam.

’’Hej, skatter’’ Sagde hun ligeså kærligt og gav ham et kys på kinden.

’’Hej mor’’ Svarede Liam roligt imens han rakte armene op imod hende, så hun greb blidt fat under hans arme og løftede ham op til sig.

’’Orrgh.. Kæmpe dreng altså.. Jeg kan jo snart ikke bære dig mere’’ Sagde Maddie og lød som en der tabte alt luften imens hun løftede ham op til sig og satte ham på hoften.

’’Hvorfor stod du og råbte af morfar?’’ Spurgte Liam og kiggede spørgende på Maddie som grinede lidt.

’’Det gjorde jeg ikke, skat.. Jeg var ved at ligge stemme til en tegnefilm.. Kan du huske, at jeg har fortalt dig om det?’’ Spurgte Maddie med et sødt smil og kiggede spørgende på Liam.

’’Mm.. Men?.. Er morfar med i den?’’ Spurgte Liam og kiggede spørgende på Maddie.

’’Nej. Der er en som lades som om, at han er min far, som jeg så taler til.. Det er ligesom en leg.. Ligesom når du og Caleb leger røvere og soldater i haven.. Det er i jo ikke i virkeligheden, vel?’’ Svarede Maddie med et sødt smil.

’’Nåår..’’ Svarede Liam og grinede lidt bagefter. Maddie smilede sødt til ham og gav ham et kys på kinden, hvorefter hun satte ham ned på gulvet og tog en dyb indånding imens hun vendte sit blik og sit smilende ansigt imod Zack og Timmy.

’’Så det var det?’’ Spurgte Maddie og virkede som en der følte det lidt mærkeligt, hvilket jeg godt kunne forstå, da hun havde arbejdet med dem i efterhånden et par måneder.

’’Ja.. Det var det.. Vræææl’’ Lød det fra Zack som fik Maddie til at lave en trist mine og derefter kort grine.

’’Det har været en fornøjelse at arbejde med jer, guys.. I ringer bare, hvis der kommer en 2’er, ikke?’’ Sagde Maddie med et sødt smil imens hun gav dem begge et kram.

’’Selvfølgelig.. Og i lige måde.. Du har helt sikkert stemme til at kunne lave flere animationsfilm, og helt klart et talent for skuespil, så hvis du en dag bliver tilbudt en rolle i en real-film, så skulle du klart overveje at sige ja’’ Roste Timmy varmt Maddie imens jeg rejste mig op og gjorde mig klar til at smutte hjemad og Maddie begyndte at fnise.

’’Tak, tak, men nu har jeg lige en verdensturné jeg skal tænke på i første omgang, så det med flere jobs må vente lidt’’ Svarede Maddie pænt.

’’Jeg håber i får en virkelig god turné.. Faktisk så har jeg en niece på 15 i Portland som skal koncerten’’ Sagde Timmy og fik mig til at løfte øjenbrynene lidt og nikke med et skævt smil.

’’Okay.. Har hun fået gode billetter så?’’ Spurgte jeg roligt.

’’Tja, det ved jeg faktisk ikke.. Jeg ved bare, at hun glæder sig helt vildt og at hun også har fået meet and greet billetter, så du kommer til at møde hende’’ Smilede Timmy til mig og fik mig til at nikke kort med et skævt smil.

’’Så må du hilse hende fra mig og sige, at hun lige må sige til mig, at hun er din niece, så jeg ved hvem det er’’ Svarede jeg med et skævt smil imens jeg kort vendte blikket ned på Liam som hev lidt i min trøje og kort efter rakte armene op imod mig, så jeg tog fat om ham og løftede ham op at sidde på min hofte uden problemer.. Ja, bare fordi, at Maddie ikke kunne løfte ham, så betød det ikke, at det ikke var det rene barnemad for mig.. For det var det virkelig!. Han vejede ikke en skid!.

’’Det skal jeg gøre’’ Smilede Timmy lidt grinende og nikkede. Jeg sendte ham et svagt smil og vendte så blikket ned på Maddie.

’’Skal vi til at komme derudaf, babe?’’ Spurgte jeg hende roligt og fik straks hendes opmærksomhed.

’’Ja.. Vi smutter nu.. Tusind tak for denne gang’’ Sagde Maddie og gav måde Zack og Timmy endnu et kram, hvorefter jeg gav dem hånden imens jeg holdte Liam på min hofte med min ene arm.

Maddie og jeg forlod studiet efter at havde sagt ordentlig farvel og tak for denne gang, og gik så ned til udgangen, hvor Kenny og Mike holdte lige foran og ventede på os i min sorte Cadillac Escalade suv, som mine bodyguards altid kørte mig og mit følge rundt i.. Så længe vi altså var max 4 personer, da der ikke var mere end 4 sæder i den.

Den bil var seriøst fucking fantastisk og virkelig luksus!. Det var Maddies og min gode bekendte Ryan Friedlinghaus, som havde lavet den og designet den specielt til mig.. Altså designet den indvendigt. Selve bilen fandtes der jo massere af.

Det var en kæmpestor bil som i alt havde 6 sæder. 2 forsæder og 4 bagsæder.. Foran ved rettet og passagersædet så bilen helt normal ud og lignede forsæderne i alle andre biler, men bagi lignede det nærmest et lille mødelokale eller sådan noget i den stil.

Jeg havde fået en lydtæt skillevæg op imellem forsæderne og bagsæderne.. Og før i spørg, så ja!. Selvfølgelig havde jeg prøvet at knalde Maddie på bagsæderne.. Endda mens vi var ude at køre.. Det var så fordelen ved det lydtætte i skillevæggen!.

I skillevæggen sad der et tv i en pæn størrelse, så det hverken var for stort eller for lille. De 4 bagsæder var vendt imod hinanden, hvilket skabte en del gulvplads, hvor jeg havde fået lagt et hvidt og pelset tæppe, og muligheden for at kunne se alle dem der sad på badsæderne i øjnene. De 2 forreste bagsæder var sådan nogen klapsæder som man lige kunne klappe ned, imens de 2 bagerste bagsæder, som var mine og Maddies faste pladser når vi kørte sammen, var rigtige sæder.. Endda med fodstøtter som man kunne køre op ved at trykke på en knap på det lille anlæg der var sat i venstre side, hvor jeg altid sad.

Ja, det var min faste plads, da det var mig der styrrede det lille anlæg med en masse knapper på.. Det var mest fordi, at der var et samtaleanlæg indbygget i bilen, hvor jeg kunne trykke på en knap og snakke ud til dem der nu sad på forsæderne og kørte bilen.. Det gjorde jeg f.eks. når jeg skulle give ordre på hvor vi skulle hen eller spørge mine bodyguards om noget.

 

 

Alt i alt, så var det fandme den fedeste og mest luksus bil jeg nogensinde var blevet transporteret rundt i.. Den lå helt klart på siden af min røde Ferrari 458 Italia, som Ryan F. også havde fået lavet til mig, da jeg gerne ville have en spritny bil... Det betød så også, at jeg vinkede farvel til min Maserati som jeg havde fået af Maddie.. Dog røg den ikke helt ud.. Min gode ven Ryan fik den, da Chris også havde fået købt sig en ny bil at køre rundt i.. Så i sidste ende, så var det vores virkelig gamle Peugeot 206 der røg til storskrald!.

 

 

Maddie åbnede hoveddøren op, så vi kunne komme helt ud af bygningen og hun holdte kort døren for mig, så jeg kunne komme ud med Liam siddende på hoften. Mike så os med det samme og åbnede så bagdøren, så den var klar til at hoppe ind i.

’’Ey!. Justin!.. Madeline!.. Kig lige herover!.. Madeline, har du fået indspillet noget godt idag?!’’ Lød det længere nede af vejen, hvor der stod en bunke paparazzier og klikkede billeder af os imens vi gik hen til bilen.

’’Skynd jer ind’’ Sagde Mike kort, da vi nåede helt derhen.

’’Skynd dig at sætte dig ind i bilen, Liam’’ Sagde jeg kort og tog Liam ned fra hoften og lod ham hoppe ind i bilen, hvorefter jeg selv gjorde det samme og satte mig over på min plads imens Maddie også hurtigt kom ind i bilen, hvilket fik Mike til at lukke døren efter hende imens hun satte sig ned på sin plads og Liam havde sat sig på det ene klapsæde som i forvejen var slået ned.

’’Og hvor skal vi så hen, Justin?’’ Lød det i samtaleanlæggets lille højtaler fra Kennys stemme. Jeg satte min finger på knappen, som jeg skulle holde inde imens jeg talte, så de kunne høre det oppe på forsæderne.

’’Vi skal hjem’’ Sagde jeg kort og slap knappen igen og tog en dyb indånding imens bilen startede og kort efter kørte væk inden papsene nåede helt hen til bilen imens de forsøgte at få flere billeder.. Ha!. Det kunne de godt glemme.. Tonede ruder!.

Jeg tog en dyb indånding og lænede mig godt tilbage i sædet imens jeg trykkede på knappen til fodstøtten som kørte langsomt op og fik mig til at sidde meget mere komfortabelt.

’’God, jeg kommer til at savne den her måde at køre i bil på’’ Pustede jeg svagt og holdte mit blik ude af vinduet. Dog vendte jeg hurtigt blikket imod Maddie, da jeg hørte en lille fnisende lyd fra hende.

’’Du har det alt for godt’’ Smilede hun skævt imens hun selv sad med krydsede ben og stak hånden i hendes ene lomme og trak sin mobil frem som hun tændte.

’’Problem?’’ Spurgte jeg med et flabet smil og løftede svagt øjenbrynet.

’’Det ved jeg snart ikke.. Lige om lidt kommer du til at køre USA rundt i et hus med hjul under, så jeg forstår slet ikke hvorfor du brokker dig’’ Smilede hun flabet imod sin mobil som hun kort efter trykkede koden på og derefter Sim-låsen, så hun kunne komme ind i sin mobil.

’’Findes der huse med hjul under?’’ Lød det fra Liam som sad overfor mig og straks fik mig til at kigge på ham og smile skævt.

’’På en måde.. I det næste stykke tid skal vi bo i en bus, hvor alle sæderne er blevet pillet ud og der er blevet lavet rum i, så det næsten minder om et hus’’ Forklarede jeg ham kort med et smil imens han kiggede lyttende på mig.

’’Sejt’’ Sagde Liam og smilede skævt og fik mig til at smile med lidt lyd på imens jeg nikkede kort.

’’Ja.. Det er ret sejt’’ Sagde jeg kort.

’’Glæder du dig til at rejse rundt i hele verden sammen med mor og far?’’ Spurgte jeg ham videre og fik straks Liam til at nikke.

’’Caleb siger, at skolen er rigtig kedelig, så jeg vil meget hellere bo i en bus end at gå i skole’’ Svarede Liam og fik mig til at grine kort, da det næsten lød som noget som jeg også kunne have sagt.

’’Hey hey, du.. Du skal også gå i skole.. På en måde’’ Lød det fra Maddie som kiggede op fra sin mobil og over på Liam, som kiggede undrende på hende.

’’Anna skal være din lære imens vi rejser rundt i verden.. Så du slipper ikke’’ Sagde Maddie med et skævt smil imod Liam.

’’Øv’’ Svarede Liam kort og lavede en lille surmule som fik mig til at grine svagt.

Anna var en kvinde på 27 år som var udannet lære og som Maddie, Liam og jeg havde snakket med og set en del til her på det sidste, da hun skulle lære Liam at kende inden vi skulle på tour.. Ja, Liam var jo kommet i den alder, hvor man begyndte i børnehaveklasse og Maddie havde så fået hyret Anna som skulle rejse med os rundt og være Liams lære.. Og barnepige når Maddie og jeg skulle arbejde om aftnen, hvor Liam skulle sove.

Maddie og jeg havde snakket meget om det og vi var blevet enige om, at Anna ikke skulle passe Liam hele tiden. Hvis Liam kunne komme med nogen steder under touren, selvom Maddie og jeg arbejdede, så tog vi ham med. Han skulle jo også have lov at opleve lidt, da vores arbejde heldigvis var et af de få, hvor man sagtens kunne have børn med sig rundt... Igen, så havde Maddie virkelig planlagt alt helt ned i mindste detalje.. Og tro mig!. Hendes kalender var fyldt helt op med alt hvad der skulle ske dag for dag.. Dog med undtagelse af de få fridage/fritimer jeg havde indimellem.

’’Du kan da godt lide Anna?’’ Sagde Maddie til Liam med et svagt smil.

’’Ja, men jeg gider ikke gå i skole.. Caleb siger at det er så kedeligt’’ Svarede Liam med et svagt suk imens han sad og sparkede lidt med benene, da han ikke kunne nå gulvet fra sædet som han sad helt tilbage på, så hans ben stak udover kanten.

’’Alle skal gå i skole.. Og så kedeligt er det heller ikke’’ Svarede Maddie ham roligt og fik mig straks til at kigge på hende.

’’Arg.. Nu skal du ikke lyve overfor ham, vel?’’ Sagde jeg roligt og flabet og fik straks Maddies opmærksomhed.

’’Justin!..’’ Sagde hun stille og lidt bestemt, og jeg vidste præcis hvorfor.. Hun ville ikke have, at Liam skulle blive ved med at synes, at skolen var kedelig og til sidst slet ikke gide at lave noget, når Anna skulle lære ham de forskellige ting.. Men forfanden man!. Drengen havde jo ret.. Skolen var fucking kedelig!.. Men derfor skulle Liam da selvfølgelig stadig have undervisning.. Men der var jo ingen grund til at lyve overfor ham, vel?.. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...