Let The Game Begin 5!. - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 sep. 2015
  • Opdateret: 11 nov. 2015
  • Status: Færdig
Halvandet år er gået og for Justins karriere er det kun gået opad. Fansene bliver vildere og pressen følger ham overalt og giver ham intet privatliv udenfor hjemmets murer.. Justins første verdensturné står for døren efter en lang og sej kamp med festivalsoptrædener, lancering af hans album og promoting i alle USA’s mange radiostationer og talkshows.. Maddie er virkelig stolt over sin mand og over, at han har formået at holde sig fra det vilde liv og fokuseret 100% på karrieren.. Men hvad sker der når Justin for alvor bliver ramt af presset over at være verdenskendt og være på turné og får et chok over, at det først er nu, at arbejdet rigtig begynder?. Kan Justin klare presset over de mange rejser, de skrigende fans og de mange paps som følger ham overalt?.. Vil Justin give op eller vil han holde fast i sig selv og kæmpe sig igennem den hårde tid?.. Og hvad med privatlivet?.. Bliver det sat på en prøve?..

226Likes
1239Kommentarer
676219Visninger
AA

22. Bryllupsdagen..

       

                             Location: Huset, Beverly Hills. Dato: Tirsdag d. 31. December 2019, Kl. 08.21.

 

*Maddies Synsvinkel*

 

’’Justin... Justin.. Skat, du skal vågne’’ Kaldte jeg blidt og kærligt for ca. 3. gang idag.. Han var vågnet hver gang men havde hele tiden haft undskyldninger for, at jeg skulle lade ham sove lidt længere.. Første gang skulle jeg vække ham, når jeg havde været i bad og fået tøj på. Anden gang skulle jeg vække ham, når morgenmaden stod på bordet, hvilket den gjorde nu.. Og 3. gang.. Ja, gad vide, hvilken undskyldning han havde nu for at sove længere?..

’’Justin..’’ Kaldte jeg igen og rystede min hånd på brystet af ham udenpå hans sorte bluse som han havde sovet med.

’’Mm’’ Mumlede Justin fjernt uden at åbne øjnene, hvilket fik mig til at sukke og rette mig op og sætte hænderne i siderne.

’’Du skal op, Justin’’ Sagde jeg opgivende og fik derefter intet svar, hvilket fik mig til at sukke opgivende og vende blikket imod natbordet, hvor jeg så Justins mobil. 

Jeg fik straks en idé og greb ud efter hans Iphone, som jeg låste op. Jeg gik ind på snapchat og kom direkte ind på kamera og rettede det så imod Justin.

’’Justin..’’ Kaldte jeg stille og holdte mig klar.

’’Mm’’ Mumlede Justin igen og rynkede panden lidt.

’’Kig lige’’ Sagde jeg stille og bemærkede kort efter et tungt suk fra Justin, som efterfølgende drejede ansigtet imod mig og åbnede øjnene. Jeg fniste lidt og tog hurtigt et billede af ham imens han så utrolig morgengrim ud og delte det på hans ’’My story’’.. Ja, godt nok var jeg ikke skarp til snapchat overhovedet, men lige det her kunne jeg godt finde ud af.. Så fortabt var jeg sku heller ikke..

’’Tog du lige et billede af mig der?’’ Spurgte Justin og gabte derefter, hvilket hurtigt fik mig til at tage endnu et billede af ham imens jeg grinede og også delte det billede på hans ’’my story’’, så der nu var 2 billeder af Justin som så virkelig morgengrim ud.

 


 

’’Ej, hvor er du dog yndig om morgenen.. Og det er jeg sikker på, at resten af snapchat også synes’’ Smågrinede jeg imens jeg lukkede hans mobil og lagde den tilbage på natbordet.

’’Du kan bare vente dig!. Jeg sværger, jeg skal nok tage morgengrimme billeder af dig og ligge dem ud til hele verden!’’ Brummede Justin træt og vendte sig om at ligge på siden med ansigtet imod mig. Jeg fniste kort og satte mig ned i en halv skrædderstilling på sengekanten og lagde blidt min ene hånd på siden af ham ovenpå dynen.

’’Justin, du skal vågne.. Morgenmaden står klar dernede og Liam sidder og spiser allerede’’ Sagde jeg roligt og lænede mig lidt op af ham med siden.

’’Hvad skal der ske idag siden vi skal så tidligt op?’’ Spurgte Justin mumlende.

’’Klokken er ved at være halv 9, Justin’’ Sagde jeg med et skævt smil.

’’Og jeg spørg igen.. Hvad skal der ske idag siden vi skal så tidligt op?’’ Spurgte Justin flabet og fik mig til at smile svagt med lidt lyd på imens jeg satte min hånd til hovedet og min arm hvilede på siden af Justin.

’’Det er nytårsaften idag’’ Sagde jeg roligt og prøvede ikke at virke som en der tænkte på noget helt specielt.

Justin åbnede meget kort efter øjnene og kiggede kort frem for sig før han vendte blikket imod mig og kiggede ret seriøst på mig.

’’Fuck..’’ Mumlede Justin og holdte sit seriøse blik.. Jeg skal ærligt indrømme, at jeg først troede, at han lavede sjov, men nu begyndte jeg virkelig at få min tvivl.. Havde han seriøst glemt det?.. Det var sku da derfor, at vi valgte den her dag!. Det var så vi umuligt kunne glemme det!..

’’Det lyder ikke så godt, det der’’ Sagde jeg stille og småskuffet imens jeg rettede mig op at sidde i sengen.

’’Babe, seriøst!. Undskyld!. Jeg mener det virkelig.. Undskyld!.. Der har bare været så meget og jeg har været mega presset på karrierefronten, så jeg har fuldstændig slået det ud af hovedet!’’ Sagde Justin imens han satte sig op i sengen, så vi sad rimelig tæt.

’’Du har åbenbart kun glemt, at det er vores bryllupsdag.. Eller du har måske også glemt, at du har inviteret alle vennerne til nytårsaften herhjemme i aften?’’ Svarede jeg virkelig skuffet imens jeg holdte blikket nede i skødet på mig selv, hvor jeg sad med mine hænder og rodede lidt med min vielsesring.

’’Hey, kig lige på mig!’’ Sagde Justin bestemt og tog blidt fat i min kæbe og drejede mit ansigt op imod ham, så jeg kiggede ham virkelig skuffet i øjnene.

’’Undskyld, baby!.. Undskyld!.. Jeg har ikke lige tænkt over det, men nu hvor vi nævner det, så ved jeg da også godt, at vi har været gift i 2 år netop idag’’ Sagde Justin og smilede svagt.

Jeg fnøs skuffende af ham og rev mit ansigt til mig og rejste mig fra sengen.

’’Babe, forhelved!’’ Lød det opgivende fra Justin bag mig imens jeg bevægede mig hen imod vores værelsesdør, så jeg kunne komme ud.

’’Glem det, Justin.. Kom ned og spis morgenmad inden den bliver kold’’ Sagde jeg lettere ligegyldigt og stoppede op ved døren og åbnede den.

’’Maddie?’’ Lød det fra Justin, som fik mig til at sukke opgivende og vende mig om og kigge skuffet og ligegyldigt på ham.

’’Fik du taget den test, som du sagde igår aftes, at du ville tage her til morgen?’’ Spurgte Justin og hentydede til den graviditetstest som jeg havde lovet ham at tage, eftersom han altid pressede virkelig meget på med de tests. Ja, det var sku snart ved at blive for meget.. Det var efterhånden hver dag, at han ville have, at jeg skulle tage sådan en test og det var virkelig ved at være irriterende.. Og selvom jeg sagde, at jeg havde styr på det og vidste hvornår testene skulle tages, så man kunne få det mest ærlige svar, så hjalp det ikke.. Desværre kunne jeg heller ikke få ham til at stoppe med at bede mig om at tage sådan en test, selvom jeg prøvede at forklare ham hvordan det fungerede.. Hvis det stod til ham, så skulle jeg bare tage en test hver dag indtil den viste positiv!.

’’Ja’’ Svarede jeg lettere køligt og virkelig skuffet.

’’Hvad sagde den?’’ Spurgte Justin og kiggede spændt på mig.

’’Negativ.. Det gjorde de begge’’ Svarede jeg køligt, hvorefter jeg gik ud af værelset og lukkede døren efter mig og derefter bevægede mig nedenunder til Liam, som sad og spiste morgenmad.. Han havde virkelig formået at skuffe mig.. At huske, at invitere alle vennerne over til nytårsaften, men glemme at det selv samme dag var vores 2 års bryllupsdag.. Ja.. Jeg havde ingen ord.. Jeg var bare skuffet!. Skuffet af helvedes til!...

                                                                                                ~

                                 Location: Huset, Beverly Hills. Dato: Tirsdag d. 31. December 2019, Kl. 09.39.

 

*Justins Synsvinkel*

 

’’Okay, holder du derude?’’ Spurgte jeg Kenny i telefonen, da jeg stod nede i kælderen i mit opholdsrum, hvor jeg var sikker på, at Maddie ikke hørte mig. Ja, min plan om at få Maddie til at tro, at jeg havde glemt hvad dag det var idag, gik helt perfekt!. Hun var så skuffet, at man ville kunne se det på 100 kilometers afstand!. Aldrig før havde jeg set hende så skuffet og det var kun fedt, for så blev hun endnu gladere, når hun fandt ud af, at jeg faktisk ikke have glemt det overhovedet!.. Jeg skulle eddermame være idiot, hvis jeg kunne huske, at det var nytårsaften uden at tænke på min og Maddies bryllupsdag!. Den dag var fandme svær at glemme!.. Også selvom jeg havde haft skide travlt og til tider følt mig utrolig presset, stresset og træt over alle de ting jeg skulle til og alt det arbejde som jeg hele tiden skulle klare.. Umuligt, at selv dét ville kunne få mig til at glemme en så vigtig dag!.

’’Ja.. Og jeg har snakket med Hugo.. De andre er allerede på vej derover. De venter på jer’’ Svarede Kenny mig i røret og fik mig til at nikke svagt for mig selv.

’’Okay.. Giv mig 10 minutter’’ Sagde jeg kort og lagde på efter jeg hørte et kort ’’okay’’ fra Kenny.

Jeg gik ud af opholdsrummet og småløb op af trapperne, så jeg kom op i vores store gang. Jeg gik roligt ned af gangen og fandt så Maddie liggende på maven inde på en af de 2 kæmpestore sandfarvede sækkestole vi havde i stuen, med sin mobil i hånden.

Jeg gik roligt imod hende og bemærkede også at Liam ikke var til at se nogen steder. Hverken herinde, i haven eller inde i tv-stuen.

’’Hvor er Liam?’’ Spurgte jeg imens jeg roligt gik over imod Maddie.

’’Oppe på hans værelse..’’ Svarede Maddie køligt uden at skænke mig et eneste blik. Jeg nikkede bare for mig selv og stoppede op ved hende og lænede mig indover hende, så jeg kunne ligge mig ned ovenpå hende og blide placere et kys på hendes skulder imens jeg kort så på hendes mobil og så, at han var i fuld gang med at være på Facebook.

’’Babe’’ Sagde jeg stille i hendes øre og nussede mit hoved blidt op af hendes blonde hår, som hun havde ladet være helt glat idag, og kun lige havde sat sine Gucci-solbriller i håret.. Ja, godt nok var vi i vintertiden, men i Californien var der sku aldrig koldt.. Altid sommer, og det var fandme skønt!.

’’Mm’’ Mumlede hun koldt og virkede egentlig slet ikke interesseret i at snakke.

’’Nu skal du bare gøre som jeg siger, okay?’’ Startede jeg stille og helt roligt og nussede hende lidt på underarmen som hvilede i sækkepuden ligesom mine også gjorde, så jeg kunne holde mig lidt oppe.

’’Hvorfor?’’ Spurgte hun undrende.

’’Gå op og tag noget badetøj på indenunder det tøj du har på nu’’ Sagde jeg stille og ignorerede hendes spørgsmål.

’’Hvorfor, Justin?’’ Sukkede hun opgivende og lukkede sin skærm på mobilen.

’’Du tror stadig, at jeg har glemt det, ikke?’’ Sagde jeg med et flabet smil og bemærkede, at Maddie lå meget stille i få sekunder, før hun drejede hovedet imod mig og kiggede undrende på mig.

’’Hvad snakker du om?’’ Spurgte hun helt forvirret.

’’Tror du selv, at jeg kan glemme den bedste dag i mit liv eller hvad?’’ Spurgte jeg med et flabet smil og rykkede mit ansigt tættere på hende og stødte min pande til hendes imens hun gik til svagt smil på læben.

’’Gå op og tag noget badetøj på, baby’’ Smilede jeg med en rolig tone og kyssede derefter hendes læber og rejste mig op fra hende imens hun fniste lidt og vendte sig om, så hun lå på ryggen og gjorde klar til at rejse sig fra sækkestolen.

Jeg rakte min hånd ned til hende og hun tog straks imod den, hvorefter jeg trak hende op at stå.

’’Men hvad er det vi skal?’’ Spurgte hun med et smil som så temmelig svært ud at fjerne på hendes læber.

’’Det finder du ud af, babe.. Gør nu bare som jeg siger’’ Smilede jeg og klappede hende en enkelt gang i røven, så hun fniste og derefter gik ud af stuen iført en sød lille grå langærmet bluse, et par hvide cowboyshorts og nogen hvide ballerinasko..

 


 

                                                                                               ~

                   Location: Santa Monica Beach, Californien. Dato: Tirsdag d. 31. December 2019, Kl. 10.31.

 

’’Liam, gå roligt hen til dem, okay’’ Sagde jeg roligt, hvorefter jeg trykkede optag på min video til snapchat, imens Liam og jeg gik imod 2 svaner, som vi var stødt på, på vej ned til stranden.

’’Må jeg røre ved dem?’’ Spurgte Liam og rakte hånden frem imod svanerne som var omkring 2 meter fra os.

Jeg skulle lige til at svare, at han ikke måtte røre dem, da begge svaner vendte deres blikke imod Liam og jeg og begyndte at hvæse imens de baskede med vingerne og gik imod os.

’’Oh, shit!.. Liam kom væk!’’ Sagde jeg hurtigt og greb fat i Liam arm og trak ham hurtigt bagud og væk fra svanerne imens jeg også selv meget hurtigt småløb baglæns væk fra dem imens jeg slukkede min video til snapchat igen.

Jeg hørte svagt grin bag mig og vendte mig så om imens jeg stoppede op, da svanerne ikke længere fulgte efter os, og så hvordan Maddie og Kenny stod og smågrinede af mig og Liam et par meter fra os.

’’Hallo man!. Man har sku da hørt, at svaner kan brække ens arm man!’’ Forsvarede jeg mig ved at sige imens jeg og Liam gik over til dem igen og jeg hurtigt delte videoen på snap.

’’Kan de brække ens arm?’’ Spurgte Liam forbavset og fik mig til at kigge ned på ham.

’’Yup, så du skal holde dig på afstand.. Mindst 3 meter, okay?’’ Sagde jeg med et svagt, men alligevel alvorligt smil. Liam nikkede kort og kiggede sig over skulderen og hen på svanerne som nu igen stod og nippede med deres næb ned i græsset.

’’Nå, skal vi ikke komme videre.. Bare så vi ikke ender med en brækket arm eller noget?’’ Spurgte Maddie med et svagt smil. Jeg nikkede kort og rakte min mobil til Kenny som holdte den for mig, da jeg selv ikke havde nogen lommer i mine grå badeshorts..

Jeg havde faktisk taget ret let tøj på idag. Min grå shorts, en hvid T-shirt, hvor der stod ’’Just fly’’ på, en grå cap og et par orange Nike-sko..

 


 

Vi satte kursen videre ned imod selve stranden, hvor vi skulle være. Egentlig var det måske ret risikabelt at tage til Santa Monica strand, men nu havde jeg hørt fra både Hugo og Kenny, at der ikke rigtig var nogen mennesker på stranden idag.. For det første fordi, at det var nytårsdag og folk havde 1000 ting at gøre klar til i aften.. Og så for det andet fordi, at det måske var lidt for koldt til at gå i vandet. Godt nok var her omkring 19-20 grader, men når man boede i Californien til hverdag, så var det ret køligt i forhold til, hvis vi havde været midt i Juli eller sådan noget.

Vi kom op over den lille bakke og straks fik jeg øje på Em, som stod med Toby, Chris, Ryan, Hugo og Mike som stod nede ved vandkanten ved en masse vandscootere som jeg havde lejet til os... Plus, at der længere ude i vandet holdte en speedbåd med 2-3 personer i.. Den gik jeg dog ikke ud fra, at Maddie vidste, at jeg også havde noget med at gøre.. Det vidste alle de andre til gengæld.

’’Ej, Justin.. Skal vi ud og køre på vandscootere?’’ Spurgte Maddie med et stort smil og et lille grin.

’’Det havde jeg tænkt mig, ja’’ Svarede jeg med et smil og greb kort hendes hånd, flettede mine fingre ind i hendes og trak hendes hånd op til min mund, hvor jeg kyssede den blidt imens Maddie fniste kort.

’’Fedt’’ Sagde hun glad og gav mig en god følelse i kroppen.. Ja, det havde fandme været nederen, hvis hun ikke gad køre på vandscootere.

’’Ey, hvad sker der for, at i kommer for sent?’’ Lød det smågrinende fra Ryan, da vi nærmerede os de andre.

’’Det var bare lige Justin der skulle flygte fra nogen svaner fordi han var bange for at den brækkede hans arm’’ Smågrinede Maddie drillende og fik mig hurtigt til at kigge ned på hende imens jeg klemte hendes hånd, så hun kiggede op på mig.

’’Hvad?.. Det er da rigtigt’’ Sagde hun smågrinende til mig.

’’Ja, men hold nu din kæft altså’’ Svarede jeg og stoppede op ved de andre og de mange vandscootere der stod linet op til os sammen med et par instruktører som var dem vi havde lejet dem af.. Ja, i hurtigt kursus i hvordan man gjorde, var med i udlejningen, så selvom de fleste her vidste hvordan det skulle gøres, så måtte vi nok lige lytte efter i 5 minutter alligevel... Og så var de folk der nok også til at holde øje med, at vi ikke stak af med vandscooterne eller smadrede dem ved at køre ind i hinanden..

                                                                                              ~

                Location: Santa Monica Beach, Californien. Dato: Tirsdag d. 31. December 2019, Kl. 11.10.

 

’’Giv mere gas, baby’’ Sagde jeg imens jeg holdte fast om maven på Maddie, som sad foran mig og styrrede vores vandscooter, så vi fløj henover bølgerne i havet og fik massere af vind i hovedet.

’’Den kan ikke køre hurtigere’’ Svarede Maddie mig og kørte direkte ind i en bølge, så vandet sprøjtede til begge sider og selve vandscooteren lavede et ordentligt bump.

’’Skal jeg køre lidt?’’ Spurgte jeg hende og slap hende om maven med den ende hånd og rakte den imod rattet. Maddie svarede mig ved at slippe rattet med den ene hånd, så jeg straks overtog, hvorefter jeg også slap hende om maven med den anden hånd og overtog så gashåndtaget med min anden hånd.

’’Du skal bare vride håndtaget endnu mere.. Sådan her’’ Sagde jeg og vred gashåndtaget godt ned, så vandscooteren straks speederede op og kørte langt hurtigere end hvad Maddie fik den til, da hun ikke vred håndtaget hårdt nok.. Men okay, nu var jeg også lidt stærkere end hende og gashåndtaget var temmelig stramt, så der var måske ikke noget at sige til det.

Vi havde efterhånden været ude og køre på vandscootere i omkring en halv times tid og efter min mening gik det skide godt. Maddie og jeg havde byttet plads et par gange, hvor vi skiftede med at sidde forrest og styre.

Det var tydeligt, at Maddie var tryg ved, at jeg kørte selvom jeg kørte langt hurtigere end hende.. Dog var hun ikke så tryg ved at skulle i vandet, da vi var kommet pænt langt ud, og da der godt kunne være hajer i vandet. Derfor var det også mig som rejste mig op og nogengange hoppede i vandet, så vi kunne bytte plads på scooteren, da jeg ikke var bekymret for de skide hajer.

De andre var også stadig igang på alle deres vandscootere. Ryan kørte rundt med Liam og Chris og Em kørte sammen imens Kenny og Hugo stod inde på stranden og passede på Toby og prøvede så vidt muligt at få papsene der var dukket op til at lade vær med at tage billeder af os.. Nok en umulig opgave, men de gjorde da et forsøg efter ordre fra mig.

Udover en del paps, så var der også dukket en masse fans op, som stod og så på os inde fra stranden af.. Selvfølgelig var det lidt irriterende, at man ikke rigtig kunne føle, at man havde et privatliv, men jeg måtte gøre mit for at prøve at lade vær med at fokusere på dem, så vi kunne have en god dag.. Det var så en fordel, at vi var pænt langt ude på vandet, så vi i det mindste ikke kunne høre dem eller de kunne høre os.. Det gjorde det også en del nemmere at ignorere deres stirren på os, og ignorere det faktum, at de helt sikkert stod og knipsede billeder af os hele tiden.

Noget jeg fokusere lidt mere på var den speedbåd, som stadig holdte og ventede på Maddie og jeg.. Det var nok ved at være tid til at skulle til at køre derover af, hvis jeg også ville nå at få den oplevelse med Maddie idag, for jeg havde kun lejet den i 2 timer.. Fra 10 til 12, og da vi jo kom lidt for sent idag, så blev der også brugt lidt tid på det.

Jeg løsnede grebet om gashåndtaget så vandscooteren langsomt standsede. Jeg slap begge håndtag og lagde igen armene om maven på Maddie og krammede hende lidt ind til mig bagfra. Dog kunne jeg ikke få hende helt ind til mig, da vi begge havde redningsveste på.

’’Hva så, babe?’’ Sagde jeg imens jeg tog en afslappet indånding og pustede tungt ud, og Maddie lænede sig tilbage op af mig.

’’Hva så?’’ Spurgte hun helt afslappet og roligt imens hun placerede sine hænder på mine arme om hende og nussede dem blidt.

’’Er du stadig sur over, at jeg glemte vores bryllupsdag?’’ Småjokede jeg med et skævt smil imens jeg lagde hovedet på hendes skulder.

Maddie grinede svagt og rystede på hovedet og drejede ansigtet imod mig, så vores læber var virkelig tætte.

’’Jeg har slet ikke været sur.. Jeg nåede kun at blive skuffet’’ Svarede hun stille og kærligt, hvorefter hun lænede ansigtet de få centimeter der var imellem os, og placerede så sine læber på mine og gav mig et dejligt kys, som jeg gladligt tog imod.

’’Så kan jeg måske helt få dig til at glemme, at du var skuffet, ved at give dig endnu en oplevelse?’’ Spurgte jeg roligt og smilede skævt.

’’Hvilken oplevelse?’’ Spurgte Maddie kærligt og rynkede panden lidt.

’’Jeg har kun brug for et ja eller et nej... Skal du have en oplevelse eller hvad?’’ Spurgte jeg med et flabet smil og et svagt løftet øjenbryn.

Maddie kiggede tænksomt på mig i få sekunder, men begyndte så at smile skævt imens hun nikkede svagt.

’’Allright’’ Smilede jeg skævt og tog igen fat i vandscooterens håndtag og gassede op, så vi straks drønede henover vandet og hen imod den hvide speedbåd som holdte et lille stykke fra os.

Jeg gassede langsomt ned igen, da vi nærmede os speedbåden, som jeg roligt drejede hen imod, så jeg ’’parkerede’’ vandscooteren ved siden af båden ved en lille trappe, hvor man kunne komme op i speedbåden.

’’Hey, Justin’’ Lød det fra Josh, som jeg havde talt en del i telefon med i de sidste par dage eftersom det var ham man skulle tale med, hvis man ville det, som jeg ville have, at Maddie og jeg skulle nu.

’’Hey man’’ Smilede jeg skævt og rakte min kno op imod ham og bemærkede, at han hurtigt stødte sin kno imod min imens han vendte blikket hen på Maddie.

’’Det må være Mrs. Bieber’’ Smilede han skævt og rakte hånden ud imod Maddie som fniste kort og nikkede imens hun tog imod hans hånd.

’’Ja.. Hej, Maddie’’ Præsenterede hun sig.

’’Josh’’ Svarede Josh og trak blidt Maddies hånd op til hans mund og kyssede den blidt. Sig mig?.. Flirtede han lige med Maddie der eller gjorde han altid sådan, når han hilste på piger?..

’’Tillykke med bryllupsdagen’’ Sagde han med et stort smil imens han igen slap Maddies hånd og rettede sig op istedet for at stå lænet ned imod os.

’’Tak tak’’ Svarede Maddie med et smil og lænede sig lidt tilbage, så hun lænede sig op af mig.

’’Kom i bare ombord.. Så gør vi jer klar’’ Sagde Josh med et smil og gik lidt væk fra trappen.

’’Yeah.. Babe, kravl ombord’’ Sagde jeg roligt i hendes øre og klappede hende blidt på hendes ene lår.

’’Hvad er det vi skal?’’ Spurgte hun imens hun rettede sig op og derefter rejste sig og tog fat i trappen imens jeg holdte fast på hendes hofter, så jeg var klar til at gribe hende, hvis nu hun skulle falde, snuble eller sådan noget.

’’Det finder du ud af’’ Svarede jeg hende med et skævt smil imens jeg selv rejste mig op og støttede hende op af trappen imens hun kravlede op.

Jeg kravlede selv ombord på speedbåden, så snart Maddie var kommet over kanten og tog så en dyb indånding imens jeg kiggede ned for enden af båden, hvor nogen af Joshs folk var igang med at sprede den gule faldskærm ud.

’’Ej, Justin!’’ Lød det pludselig fra Maddie som straks fik min opmærksomhed.

’’Hva så?’’ Spurgte jeg med et skævt smil og lagde armen om hendes skuldre imens jeg kiggede på hende igennem mine sorte solbriller.

’’En faldskærm?.. Seriøst?’’ Spurgte hun mig virkelig forbavset og fik mig til at fnise kort.

’’Du sagde du ville have en oplevelse, ikke?’’ Smilede jeg skævt og kyssede hendes kind.

’’Jo, men forfanden altså.. Du ved jeg hader højder’’ Sagde hun en smule opgivende men virkede slet ikke sur eller noget.

’’Yup og det er lige præcis derfor, at vi skal paraglide.. Så du kan komme af med den højdeskræk’’ Svarede jeg hende og slap hendes skulder og tog min redningsvest af.

’’Det kan jeg ikke det der, Justin’’ Sagde hun og lød nærmest som en der fik totalt vejrtrækningsproblemer.

’’Jeg er lige ved siden af dig hele tiden, baby.. Jeg ville jo aldrig gøre det her, hvis det ikke var sikkert.. Vi bliver spændt fast og det hele.. Der sker ikke noget.. Du skal bare nyde det’’ Svarede jeg hende helt roligt og smed min vest fra mig.

’’Tag din vest af, så du kan få selen på’’ Smilede jeg skævt til hende og tog hurtigt fat i bæltet i hendes vest og klikkede det op med et snuptag.

Maddie sukkede opgivende og bed sig lidt i læben, hvorefter hun kort løftede øjenbrynene og gav sig og tog vesten af.

Josh kom kort efter over til os med selerne, som vi skulle have på og som skulle spændes fast til faldskærmen og mindre end 10 minutter senere stod vi i bunden af speedbåden og var klar til at blive fløjet op i luften i den gule faldskærm, som også var spændt fast til selve speedbåden.

’’Ej, Justin, jeg kan ikke det her’’ Sagde Maddie og holdte et stramt greb om den store sele som selerne vi havde på var spændt fast i.

’’Selvfølgelig kan du det, baby’’ Sagde jeg roligt og nussede hende kort på ryggen.. Ja, jeg holdte dårligt nok fast i selerne. Mest fordi vi stadig stod på båden og ikke engang var lettet fra jorden endnu.

’’Er i klar?’’ Lød det fra Josh som kom hen imod os med et smil på læben.

’’Yup’’ Svarede jeg kort og nikkede med et svagt smil.

’’Nej’’ Klynkede Maddie med et lille grin og fik både Josh og jeg til at grine svagt.

’’Bare rolig, Maddie.. Der sker ingenting.. Du skal bare nyde udsigten’’ Smilede Josh og trådte et par skridt tilbage imens hans folk trådte frem og tog fat i 2 små snore som sad i hver side af båden og løsnede dem op, så Maddie og jeg steg lidt fra både.

’’Oh god, jeg dør nu, seriøst!’’ Klynkede Maddie og smågrinede lidt samtidig imens hun kneb øjnene sammen og bukkede hovedet godt forover.

’’Slap nu af, baby.. Jeg er her jo’’ Svarede jeg hende med et skævt smil og bemærkede, at speedbåden begyndte at sejle langsomt væk fra os, så vi hang et par meter over vandet.

’’Ja, men du kan ligesom ikke rede mig, hvis det går galt.. Så dør du også’’ Svarede Maddie og fik mig til at grine svagt.

’’Så tag min hånd’’ Sagde jeg og rakte min hånd hen imod hende.

’’Nej!.. Jeg slipper ikke det her’’ Sagde hun hurtigt og strammede grebet om snorene vi hang i.

’’Er i klar derude?’’ Lød det kaldende fra Josh som fik mig til at kigge fremad.

’’Lets go’’ Kaldte jeg tilbage og lavede thumbs up til ham imens jeg smilede skævt og kort efter mærkede en kilden i maven, da faldskærmen løftede sig godt op i luften imens speedbåden begyndte at sejle hurtigt fremad.

’’Arrrg’’ Hvinede Maddie med lidt grin i stemmen, hvilket fik mig til at kigge over på hende og smågrine lidt.

’’Er det fedt, baby?’’ Spurgte jeg med et skævt smil og fik straks Maddie til at kigge smilende over på mig.

’’Det er faktisk ret fedt’’ Smågrinede hun med et sødt smil og fik mig til at smile endnu mere.

’’Der kan du bare se.. Det er slet ikke så slemt, som du tror’’ Smilede jeg skævt og rakte min hånd over til hende. Maddie kiggede kort på min hånd og fugtede kort sine læber og tog en dyb indånding og valgte så at give slip på snorene med den ene hånd, så hun kunne gribe fat i min og holdte fast i den.

’’Der er stadig langt ned’’ Pointerede hun med et lille grin og fik mig til at grine svagt og kigge ned.

’’Hvad er der?.. 25 meter?’’ Spurgte jeg flabet og bemærkede straks, at Maddie spændte grebet i min hånd.

’’Dont say that!’’ Smågrinede hun og fik igen mig til at grine svagt imens jeg lænede mig lidt imod hende.

’’Giv mig et kys, baby’’ Sagde jeg stille og smilede kærligt til hende.

Maddie smilede sødt og kiggede mig i øjnene imens hun lænede sig lidt over imod mig uden at ligge skjul på, at hun var lidt angst for at gøre det, da det krævede, at hun lænede sig lidt bagover.

Jeg lænede mig det sidste stykke imod hende og placerede mine læber på hendes imens jeg godt kunne mærke, at vi steg en smule mere. Maddie trak sig igen og sendte mig et sødt smil imens hun bed sig i læben og sendte mig et kærligt blik.

’’Jeg elsker dig, Justin!’’ Sagde hun meget kærligt imens hun roligt lænede sig tilbage ’’på plads’’.

’’Jeg elsker også dig, baby’’ Svarede jeg hende og trak hendes hånd, som jeg holdte fast i over til mig og kyssede den blidt...

 


__________________________________________________________

Fortsættelse Følger Imorgen :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...