Let The Game Begin 5!. - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 sep. 2015
  • Opdateret: 11 nov. 2015
  • Status: Færdig
Halvandet år er gået og for Justins karriere er det kun gået opad. Fansene bliver vildere og pressen følger ham overalt og giver ham intet privatliv udenfor hjemmets murer.. Justins første verdensturné står for døren efter en lang og sej kamp med festivalsoptrædener, lancering af hans album og promoting i alle USA’s mange radiostationer og talkshows.. Maddie er virkelig stolt over sin mand og over, at han har formået at holde sig fra det vilde liv og fokuseret 100% på karrieren.. Men hvad sker der når Justin for alvor bliver ramt af presset over at være verdenskendt og være på turné og får et chok over, at det først er nu, at arbejdet rigtig begynder?. Kan Justin klare presset over de mange rejser, de skrigende fans og de mange paps som følger ham overalt?.. Vil Justin give op eller vil han holde fast i sig selv og kæmpe sig igennem den hårde tid?.. Og hvad med privatlivet?.. Bliver det sat på en prøve?..

226Likes
1239Kommentarer
676036Visninger
AA

26. Brudt Sammen..

     

                 Location: Energy Solutions Arena, Salt Lake City. Dato: Søndag d. 5. Januar 2020, Kl. 20.39.

 

*Justins Synsvinkel*

 

Man kunne ikke ligefrem sige, at aftenens koncert gik strålende.. Tværtimod faktisk!. Mildt sagt så gik det af helvedes til!. Jeg glemte teksten til mine egne sange. Sang ud af tempoet i musikken. Min stemme knækkede flere gange og virkede ødelagt.. Og så havde jeg det virkelig dårligt både fysisk og psykisk.

Psykisk var helt klart fordi, at jeg havde undladt at tage en bane her til aften, da jeg ville prøve at gøre som Mama Jan sagde og komme tilbage på sporet og gøre det her uden at være påvirket.. Fysisk var nok pga alt for lidt søvn, intet mad og drikke og så de varme lamper, som stod i spot på mig og varmede min krop op, så jeg fik det ufattelig meget mere varmt end normalt.

Det føltes virkelig som om, at alt indeni mig kogte og boblede og det gjorde mig ærlig talt svimmel og virkelig ufokuseret.

‘’If you feeling me, let me know, we gon' ride the flow-ow-ow

I can be your passport, tell me where you wanna go-oh-oh…’’ Sang jeg, da jeg var midt i min sang ‘’Out Of Town Girl’’... Men igen lød det bare af fucking helvedes til!.

Jeg løb tilbage på scenen og op af trapperne til første sal imens jeg virkede prøvede at fokusere og tage mig sammen.. Men jeg kunne ikke. Jeg var alt for langt væk til overhovedet at få det her til at fungere.

Jeg kæmpede med at synge videre og bemærkede så hurtigt, at mine 2 kvindelige dansere, Elysandra og Salemah, kom hen og stillede sig på hver side af mig og tog fat under mine arme, præcis som koreografien var.

’’All you gotta do, is read the signs..’’ Fortsatte jeg og begyndte at gå ned pigerne ned af trapperne, så jeg kunne komme ned på selve scenen igen.

Jeg kunne godt mærke, at min krop snart sagde stop. Alt krummede sig bare sammen i mig, men jeg gjorde virkelig et forsøg på at holde det godt skjult og bare fortsætte showet.

Jeg kom helt ned på scenen og pigerne slap mig igen og dansede væk fra mig imens han fortsatte roligt ud imod publikum på det lille ekstra stykke scene, hvor jeg lige om lidt skulle synge mit omkvæd endnu engang..

Jeg skulle lige til at træde ned af den lille bakke der var fra scenen og ud på det ekstra stykke scene, da jeg kunne mærke, hvordan alt pludselig vendte sig i mig og jeg fik en svag smag af bræk i munden, hvilket gjorde, at jeg ikke kunne holde det tilbage, da smagen var så fucking ulækker og.. Ja.. Lige til at kaste op over!.

Jeg vendte hurtigt røven til publikum og bukkede mig forover imens der hurtigt røg lidt opkast ud af munden på mig. Jeg fjernede hurtigt mikrofonen fra min mund og hørte hvordan ’’jeg stadig sang’’ i højtalerne.. Ja, længe leve play back.

Min mave snorede sig fuldstændig sammen og få sekunder efter strømmede det bare ud af mig og ned på scenegulvet, som heldigvis, lige her, var en rist, som mit opkast røg direkte igennem.. Nu håbede jeg bare ikke, at der stod nogen lige der, for så fik de sku bræk i hovedet!.

Da opkastet stoppede lidt og jeg igen kunne trække vejret, tøvede jeg ikke ét eneste sekund med at løbe hen imod udgangen af scenen, for jeg kunne godt mærke, at jeg skulle kaste mere op. Jeg nåede også kun halvvejs før der igen kom noget op, men denne gang fortsatte jeg bare med at løbe ud og var fucking ligeglad med om opkastet ramte mig selv.. Jeg skulle bare væk fra den her scene, hvor der stod godt og vel 15.000 mennesker med alle deres blikket rettet imod mig!.. Fuck noget lort man!. Så fik jeg også lige givet fansene og medierne noget at snakke om der, ved at kaste op på scenen!. Hvorfor smuttede jeg ikke også bare ud før jeg kastede op?.. Jeg kunne jo mærke, at der ikke skulle gå meget længere før det stod ud af mig!.

Jeg kom ud bag det sorte tæppe og allerede der stod der folk klar til at tage imod mig.. Ja, selvom mange stod bag scenen, så var jeg ikke i tvivl om, at de fulgte med i alt hvad der forgik på scenen.

Jeg kunne mærke, at jeg skulle kaste mere op og kiggede mig hurtigt omkring og fik hurtigt øje på en stålspand som stod lidt fra mig. Jeg løb hurtigt derover og smed mig ned på knæene over den og bemærkede, at der lå nogen ledninger i den. Jeg spændte i hele hovedet og tog hurtigt fat i alle ledningerne og trak dem op af spanden og smed dem på gulvet ved siden af.

Jeg lænede mig indover den tomme spand og lod alt komme op imens jeg kneb øjnene sammen.

Jeg åbnede dog igen øjnene, da jeg var færdig, for nu, med at kaste op og bemærkede, at det dårligt nok lignede opkast.. Det var bare noget klamt og gråligt væske der kom op.

’’Justin!’’ Hørte jeg en meget bekymret og småpanisk stemme sige ved siden af mig i takt med, at jeg mærkede en hånd ligge sig på min pande.

’’Fuck, du koger jo!’’ Sagde Maddie en smule panisk imens hun hev mit headsæt med min mikrofon af mig og smed den på gulvet ved siden af.

Jeg kneb øjnene sammen igen og lod igen mig selv kaste op i spanden imens jeg satte hænderne i gulvet, så jeg kunne holde balancen over spanden.

’’Jeg skal bruge en flaske vand og en kold og fugtig klud..’’ Lød det fra Maddie ved siden af mig og snakkede tydeligvis til nogen af alle dem der havde samlet sig om mig.

’’Skat, kom.. Tag noget af alt det her tøj af’’ Sagde Maddie roligt og rejste sig op ved mig og trak lidt i min vest imens jeg sad lænet over spanden og trak tungt efter vejret.

Jeg rettede mig lidt op og gjorde som hun sagde og trak vesten lidt af imens hun hurtigt begyndte at hjælpe mig med at få det af.

’’Også T-shirten, skat’’ Sagde hun og tog fat i bunden af den og løftede den op, så jeg automatisk løftede armene og lod hende trække den af mig, så jeg kun sad i en hvid tanktop.

’’Her, Maddie..’’ Lød det fra en mandelig stemme som jeg ikke lige kunne genkende.

’’Tak’’ Sagde Maddie kort.

’’Her, skat.. Drik langsomt, okay?’’ Sagde hun roligt og rakte mig en kold flaske vand, som jeg tog imod med en rystende hånd imens jeg tog nogen dybe indåndinger.

Jeg begyndte at drikke stille og kunne hurtigt mærke, at det virkelig kolde vand kølede min krop godt af indvendigt. Det føltes skønt, men desværre var vand sku ikke nok til at få mig til at få det meget bedre..

Det var tydeligt at høre, at alle mine dansere, Tay, mit band og playbacket holdte koncerten kørende uden mig.. Koncerten var stadig i fuld gang og stoppede ikke engang selvom jeg var smuttet ud bagved. Det vidste jeg ærlig talt ikke helt hvordan jeg havde det med. Set i bakspejlet, så var det måske ikke så smart at køre med playback lige idag?.. Eller måske var det, for så fik fansene stadig en del af sangen, selvom jeg ikke var der?...

Jeg slap flasken med min mund og satte den fra mig imens jeg tog nogen dybe indåndinger og mærkede, at Maddie tog sine hænder op til mit ansigt og tørrede alt sveden væk.. Eller i hvert fald det meste.

’’Lig dig fladt ned, skat’’ Sagde hun roligt og lagde sine hænder på mine skuldre og skubbede mig lidt tilbage.

Jeg gjorde som hun sagde og lænede mig godt tilbage imens jeg fik benene fri under mig og plantede fødderne i jorden, så mine ben var lidt bukkede op. Maddie lagde den kolde og fugtige klud på min pande og det var virkelig behageligt.

’’Fuck man..’’ Mumlede jeg for mig selv og lukkede øjnene imens jeg tog nogen dybe indåndinger og nød den kølige klud på min pande.

’’Så Liam det?’’ Spurgte jeg hurtigt og åbnede øjnene igen og fik hurtigt øjenkontakt med Maddie som så virkelig bekymret ud.

’’Nej.. Han ligger og sover ude i bussen’’ Sagde Maddie roligt og nussede mig svagt på brystet med sin ene hånd.

Jeg nikkede svagt og tog igen en dyb indånding og lukkede øjnene, hvor jeg tydeligt kunne mærke den snurrende fornemmelse som kun var det pga svimmelheden... Det var i det mindste positivt, at Liam ikke skulle se det her.. Jeg havde det i forvejen ret stramt over, at så mange havde set mig sådan, så hvis min egen søn også havde, så havde det sku nok føltes endnu værre det her..

’’Justin, skal vi ikke få nogen ud på scenen og sige, at du er syg og ikke kan gennemføre showet?’’ Spurgte Maddie roligt og bekymret og fik mig straks til at åbne øjnene og se op på hende, hvor jeg for en kort bemærkning så hende ret snurrende for mig.

’’No way!..’’ Sagde jeg hurtigt og rejste mig op fra gulvet, hvilket fik Maddie til at gøre det samme.

’’Justin, du har det skidt.. Du kan ikke..’’

’’Jo jeg kan!..’’ Sagde jeg bestemt og smed kluden fra mig og samlede lidt headsæt op fra gulvet, men vrængede dog hurtigt ansigtet af det, da der sad lidt bræk på mikrofonen.

’’Hey.. Skaf mig en mikrofon nu!’’ Kaldte jeg højt og smed headsættet fra mig igen. Ja, jeg nægtede at opgive og smide håndklædet i ringen idag!. Folk skulle ikke se mig som en svag person som ikke kunne gennemføre fordi jeg havde kastet lidt op!.

Jeg kunne virkelig ikke forklare den følelse jeg havde i kroppen.. Der var alt for mange til overhovedet at kunne finde ud af hvordan jeg havde det.. Jeg ville bare ikke have, at folk så mig som svag!.. Ikke lige nu..

Jeg bemærkede kort efter at Scrappy kom hen til mig og rakte mig min sorte mikrofon med guld på toppen lige der hvor jeg skulle synge og tale ind i.

’’Tak’’ Sagde jeg kort og vendte mig om imod tæppet som førte ud på scenen og gik så igennem det og hørte straks hvordan alle i publikum begyndte at skrige og hvine ufattelig højt imens jeg sat min øresnegl i øret, så jeg kunne høre musikken og mig selv.. Ikke fordi jeg synes, at jeg var værd at høre på i aften, men hvis jeg ikke tog den i, så kunne jeg slet ikke høre noget overhovedet, så jeg var så godt som tvunget til at have den i øret.

Et par af mine dansere gav mig håndklask, da jeg kom hen til dem, da de sådan set bare stod og ventede på mig eftersom ’’Out Of Town Girl’’ var slut. Jeg tog imod deres håndklask og gik ud på det lange ekstra stykke scene imens spotlightet fulgte mig hele vejen ud til enden, hvor jeg stoppede op ved flere af mine dansere som stod og kiggede på mig.

Jeg gned mig lidt i øjnene og tog en dyb indånding og kiggede så udover publikum som jeg ikke rigtig kunne se, da spotlightet blændede mig.. Men jeg kunne høre dem!. Alle deres skrig som ingen ende havde.. Alle deres hvin og råb til mig, som jeg svagt kunne høre igennem skrigende og alt larmen.

WTF?.. Her havde jeg lige stået og kastet op foran dem og var løbet ud fra scenen... Og så stod de stadig og skreg og hvinede af mig?..

Jeg ville egentlig gerne lige sige et par ord til dem, men deres konstante hvin og skrig fik mig til at gå fuldstændig i chok!.. Selv når jeg, på en måde, kastede op på dem, så stod de der stadig og hvinede og skreg for sindssygt af mig og viftede med deres skilte, som de selv havde lavet, hvor der stod ’’Vi elsker dig’’, ’’du er min helt’’ og jeg ved ikke hvad på..

Specielt det skilt med, at jeg var deres helt, fik mig til at tænke imens skrigende ingen ende ville tage... Hvordan kunne sådan en som mig være en eller andens helt?.. Inde bag facaden var jeg jo ingenting?. Og det havde jeg bevist idag ved at lyde af helvedes til igennem hele koncerten og så endda også kaste op på scenen!..

De kendte mig jo slet ikke.. Hvordan kunne de elske mig?.. Hvordan kunne de blive ved med at stå og skrige sådan af mig?.. Hvordan kunne nogen piger bryde ud i lykkelig gråd over at møde mig i et meet and greet lokale eller på gaden?.. Hvordan kunne jeg være en helt for dem?.. Jeg som havde siddet inde fucking mange gange og havde lavet så meget ballade og lort i den, fordi jeg ikke duede til noget og bare sked på det hele og fuckede alt op?..

’’Du er allerede stemplet som en badboy i medierne pga din fortid, så hvorfor fanden prøver du at være en goodguy, når alle kender til dit liv og ved hvordan du er?.. Du kan ikke ændre på din person...’’

Za’s stemme i mit hoved var nærmest højere end skrigende i den her sal.. Hans ord, som han sagde nytårsaften, fyldte ekstremt meget og fik mig også til at tænke endnu mere.. Han havde jo ret.. Jeg var en fucking badboy og et fucking nul, og det kunne der ikke ændres på.. Men hvordan kunne små 14 årige piger ikke se det?.. Hvordan kunne de, på de sociale medier, skrive, at jeg var en god person, når de ikke engang kendte mig?..

’’De bekymre sig om dig og de ser kun det gode i dig og beskytter dig, når der bliver kørt hetz på dig i bladene..’’

Mama Jan ord fra tidligere idag gav mig næsten svaret på det spørgsmål, men det fik ikke hendes ord til at stoppe med at snakke til mig inde i hovedet..

’’..Vi er allesammen klar til at gribe dig, hvis du skulle falde.. Både os her omkring dig, og alle dine fans, som tror på dig..’’

’’Lad vær med at lytte til dem der tror de kender dig, og til dem som kun vil have dig ud på et sidespor, hvor du kun kører i gamle dårlige vaner hele tiden ligesom de gør..’’

’’Vi er mange, som står klar til at bakke dig op og være dit skjold som du kan gemme dig bag, hvis det hele bliver for meget..’’

’’Du er 1 ud af en million som har fået den her helt unikke chance, og jeg synes det er for dumt at give op nu, når du har kæmpet så meget og Maddie har opgivet så meget for dig..’’

’’... Synes du selv, at du lyder federe at være en badboy, end at være ham som har taget sig sammen, blevet voksen, taget ansvar for sig selv og sin familie og skabt en fed karriere sammen med én helt bestemt person som har stået ved din side hele vejen og støttet og hjulpet dig i alt og gjort alt for at du skulle nå hertil?..’’

’’Der er altid plads til at træde ved siden af.. Hvor mange stjerner kender du som har den samme karriere som dig, som ikke har trådt ved siden af?.. Du kan ikke finde én eneste, og ved du hvorfor?.. Fordi vi alle er mennesker og ikke fejlfrie robotter..’’

’’Lad vær med at tænk over hvad andre mener, for du er kun et menneske og du begår fejl ligesom alle andre, og det vil folk kunne forstå.. Specielt dine fans..’’

’’Er det virkelig det du vil?.. Opgive alt hvad du har kæmpet for og kommet så langt med på så kort tid?’’

Ja, Mama Jans ord var vise!... Og hun havde ret i meget af alt det som hun havde sagt.. Men hvorfor troede jeg så ikke selv på det?.. Hvorfor følte jeg stadig presset?.. Presset over at alle de unge mennesker, som stod samlet her i salen og så mig som et forbillede imens de skreg op om hvor meget de elskede mig?.. Jeg var jo ikke noget forbillede?.. Jeg var en fucking nobody!.

Jeg var jo bare til grin.. Her stod jeg og fremstod som en der var stolt af det hele og følte mig som en toplækker verdensstjerne, som nød at være elsket af millioner og nød alt den opmærksomhed jeg fik.. I deres øjne var jeg selvsikker og følte, at det her var det rigtige.. Men det gjorde jeg ikke.. Det føltes så forkert.. Og så alligevel ikke..

Jeg ville jo gerne det her.. Men presset af det overtog mig fuldstændig!. Det at skulle være et forbillede for så mange og vise, at man sagtens kunne ændre sig.. Det var svært.. Og virkelig hårdt og det gav mig bare et pres..

Måske var det den deprimerende følelse i min krop der talte lige nu, for i bund og grund betød det jo faktisk meget for mig, at så mange ville høre mit musik og kunne lide mig.. Alle her i aften var troppet op her bare for at se mig.. Men mange af dem derude kunne jo også lide mig som person.. De kunne lide en person som de ikke kendte.. De så bare facaden og kunne lide den!.. Hvis de kendte mig rigtigt, så ville de jo ikke kunne lide mig overhovedet.. De kunne kun lide den lækre og selvsikre verdensstjerne.. Men mig selv, var der ingen af dem der så..

Det at skulle smile, når man var fucking sur og deprimeret.. Det at man skulle ligge under for presset om at være et forbillede, når man ikke selv synes, at man var det.. Det at man skulle finde sig i pressens hetz imod en, hvor de kun ønskede at få mig ned med nakken.. Det at skulle holde facaden overfor min søn, så han ikke kunne se mit svage jeg.. Det at skulle stå her lige nu og se på så mange fans imens man inderst inde bare havde lyst til at løbe væk, være i fred og gemme sig langt væk.. Det var hårdt.. Og det var alt sammen med til at gøre pressen endnu værre..

For dem var jeg bare så åhhh så fantastisk og dejlig.. Men ville de også mene det, hvis de kendte mig rigtigt?...

                                                                                              ~

                 Location: Energy Solutions Arena, Salt Lake City. Dato: Søndag d. 5. Januar 2020, Kl. 21.55.

 

*Maddies Synsvinkel*

 

Jeg skulle være ærlig at sige, at koncerten i aften ikke ligefrem kørte på skinner.. Det var tydeligt for mig at mærke, at Justin langt fra ikke var på toppen og efter han havde kastet op blev det nærmest bare endnu værre for ham.. Han stod helt lammet ude på scenen i omkring 5 minutter før han besluttede at fortsætte showet, men flere gange måtte han løbe af scenen fordi han var svimmel eller igen skulle kaste op.

Jeg havde virkelig ondt af ham og jeg kunne tydeligt mærke på ham, at han langt fra var tilfreds med sin præstation i aften.. Lige som showet var færdig.. Eller.. Næsten færdigt, for næsten af slutningen af Boyfriend, valgte han at gå helt af og sende Ryan G. ud på scenen for at lukke af og sige tak for i aften, da Justin virkelig ikke kunne mere.. Efter Ryan var smuttet ud på scenen forsvandt Justin fra stedet og var ikke til at finde nogen steder.. Derfor var Alfredo og jeg nu ude og lede efter ham.

Vi havde nærmest tjekket i hvert eneste lokale i hele arenaen og var nu på vej ud til vores bus i håb om, at han var smuttet derud.. Alfredo og jeg havde også tænkt, at det nok var det mest sandsynlige sted at finde ham, men netop fordi, at det var så sandsynligt, så regnede vi ikke med, at han var gået derud.. Han virkede virkelig som en der bare ville væk ingen han forsvandt fra mængden, så derfor havde vi taget den beslutning om at lede efter ham de steder, hvor det var mindre sandsynligt, at han var.. For alle var virkelig bekymrede for ham, og specielt jeg, havde en virkelig stor trang til at se ham og høre hvad han havde på hjertet, for jeg kunne godt mærke det pres han havde lige for tiden og præcis derfor var det vigtigt for mig at vise, at jeg var der for ham og lyttede på ham.. Og ikke bare så ham som mit arbejde, som han jo nærmest havde givet udtryk for, at jeg gjorde, hvilket også gjorde mig ked af det, da det var det sidste i verden jeg så ham som!. Jeg tænkte først og fremmest på ham og på hvordan han havde det!.

Ja okay, måske var jeg ret bestemt som manager engang imellem, men det var jeg bare nød til at være.. Men jeg havde hele tiden taget ham med på råd og hørt hans meninger om alle de ting han skulle og så længe, at han sagde god for det, så kørte jeg bare på, så hans karriere kunne holdes kørende.. Men måske havde jeg kørt lidt for meget på?.. Men Justin sagde jo aldrig nej, og jeg vidste hvorfor!.. Fordi han ville vise, at han sagtens kunne klare det.. Han spillede stærk man, i ved?... Men idag var luften virkelig gået af ballonen og idag så jeg virkelig, at jeg ikke altid skulle lytte på ham, når han sagde: ’’Jaja, det gør vi bare’’ ’’Det kan jeg sagtens’’ ’’kør på’’...

’’Tror du han er derinde?’’ Spurgte Alfredo mig roligt imens vi gik tværs igennem hallen, hvor alle vores busser holdte parkeret.

’’Hvis han ikke er, så ved jeg virkelig ikke hvor han så er.. Vi har ledt overalt’’ Sagde jeg småtrist og med en bekymret tone i stemmen.

’’Så er der i hvert fald kun alle vores andres busser tilbage, for jeg tvivler på, at han er gået udenfor til alle de mange fans der er ved at forlade arenaen netop nu’’ Sagde Alfredo roligt og med et svagt suk imens vi stoppede op ved min og Justins bus.

Alfredo tog fat i døren og åbnede den og steg op i bussen, med mig lige efter. Jeg lukkede døren herind til og gik så op af de få trappetrin og åndede lettet op inde i mig selv, da jeg så Justin siddende i sofaen.. Dog fik jeg hurtigt en klump i maven, da jeg så hvordan han bare sad helt lammet og stirrede tomt frem for sig imens han sad lænet tilbage op af ryglænet.

Alfredo og jeg kiggede kort og seriøst på hinanden inden Alfredo igen vendte blikket imod Justin og gik over til ham.

’’Ey?’’ Sagde Alfredo og puffede blidt til Justins ene arm, men fik slet ikke nogen reaktion fra Justin, hvilket fik Alfredo til at vende blikket over på mig og se ret seriøs ud i ansigtet.

Jeg sank en lille klump i halsen og gik roligt over imod Justin og satte mig roligt ned ved siden af ham.

’’Justin?’’ Sagde jeg stille og lagde blidt en hånd på hans lår og nussede det blidt.

’’Jeg fuckede totalt op..’’ Mumlede Justin svagt og meget fjernt for sig selv uden at stoppe sit stirrende blik frem for sig.

’’..Og alligevel skriger de af mig..’’ Fortsatte han meget stille og sank tydeligvis en klump i halsen lige bagefter.

’’..Kan de ikke se, at jeg er en fucking nobody?’’ Spurgte han videre med et knæk i stemmen, som for mig lød som om, at han var ved at græde.

’’Du er ikke nogen nobody, Justin.. Du er meget mere end det.. Og det ved dine fans’’ Sagde jeg stille og blidt og tog min hånd op til hans kind og nussede den blidt, hvorefter jeg rykkede hånden op i hans hår og videre om i nakken på ham, hvor jeg begyndte at nusse ham.

’’Det er jo bare en stor facade det hele.. I virkeligheden er jeg jo slet ikke så sød og fantastisk som de siger’’ Mumlede Justin uden at slippe sit stirrende blik.

’’Jo du er, skat’’ Småhviskede jeg blidt og kiggede ham i øjnene. Dog uden at have øjenkontakt... Eller det fik jeg så, da Justin langsomt blinkede med øjnene og vendte sit blik hen på mig.

Justins sank en klump i halsen og rystede meget svagt på hovedet uden at slippe vores dybe øjenkontakt. Jeg kunne se, at hans øjne blev virkelig fugtige og blanke, hvilket bekræftede mig i, at han var på renden til at græde og bryde sammen.. Dog kunne jeg også se, at han virkelig kæmpede med at holde det inde, og jeg havde på fornemmelsen, at han kun gjorde det fordi Alfredo var her.

Jeg vendte mit blik imod Alfredo og smilede svagt.

’’Fredo, kan jeg ikke lige få lov at være alene med Justin?’’ Spurgte jeg blidt og pænt og kiggede bedene på Alfredo, som hurtigt nikkede.

’’Selvfølgelig.. Du ved jeg er her, hvis der er noget, buddy..’’ Sagde Alfredo til Justin og lagde kort en hånd på hans skulder og gav den et lille klem imens Justin bare nikkede fjernt uden at tage blikket væk fra mig.

Alfredo gik ud af bussen og jeg vendte straks blikket imod Justin, så snart jeg havde hørt, at han havde smækket døren herind til.

Jeg fik et kæmpe stik i hjertet, da jeg så, at den første tåre allerede var gledet ud af Justins højre øje imens han bare stirrede på mig med blanke øjne.

’’Justin’’ Småhviskede jeg stille og tørrede hans kind med min tommelfinger og nussede ham samtidig på kinden.

’’Aww, kom her’’ Sagde jeg stille og småtrist og kørte min hånd om i nakken på ham og trak ham ind til mig imens jeg lænede mig tilbage i sofaen og mærkede hurtigt, at Justin møvede sine arme om ryggen på mig og krammede sig godt ind til mig imens han græd ned i brystet på mig og jeg nussede ham i nakken og i håret i hans baghoved.

Jeg placerede blidt et kys i håret på ham imens jeg holdte ham godt ind til mig og bare lod ham komme ud med alt det gråd som han havde indeni.. Selvfølgelig var det virkelig stramt at se Justin græde, da han jo stort set aldrig græd, men et eller andet sted, så var det også rart at se, at han ville vise mig, at det hele bare var for meget lige nu og vise mig en svag side af ham selv.. Det stak mig virkelig i hjertet at se ham have det så dårligt og jeg fik det ærlig talt selv lidt dårligt på hans vegne.. Men jeg måtte holde det inde, da jeg ikke skulle sidde og græde og være ked af det overfor ham nu, da det bare ville få ham til at spille stor og stærk igen.. Og det var det sidste han skulle nu!.

’’Vi skal nok finde en løsning på alt det her, Justin.. Ikke også?’’ Sagde jeg stille imod hans hår og nussede ham videre i nakken og baghovedet imens Justin bare svarede med et snøft imod mit bryst.

’’Det eneste der betyder noget for mig er, at du har det godt i alt det her.. Du må sige til, hvis det bliver for meget.. Du skal ikke gå og have det dårligt og bare gemme det væk og bide det i dig.. Det var jo meningen, at du skulle nyde det og synes, at det var præcis det du ville med dit liv..’’ Sagde jeg stille og blidt imod hans hår og afsluttede min sætning ved at placere et kys på hovedet af ham.

’’Det er jo det her jeg vil.. Jeg duer bare ikke til det.. Ikke til noget af det!’’ Svarede Justin imod mit bryst og snøftede svagt.

’’Jo du gør, skat.. Du ville ikke være nået så langt, hvis du ikke duede til det.. Alle dine fans er beviset på, at du duer til det du gør.. Og i min verden er du den bedste af dem allesammen..’’ Sagde jeg blidt imod hans hår og fik bare et snøft som svar fra Justin imens han trak sig fra mig og satte sig ordentligt op og kiggede frem for sig.

’’Men den som mine fans ser, er jo ikke den jeg virkelig er..’’ Sagde han og tørrede sig i hovedet imens jeg lænede mig frem til ham og nussede ham blidt op og ned af ryggen.

’’Det er det da.. Hvem er det der har fået dig til at tro andet?’’ Spurgte jeg ærligt og håbede på, at han kunne give mit et svar denne gang.

’’Sean og drengene fra Vegas mener ikke, at det her job burde ændre på min person.. Og uanset hvad, så er jeg bare en badboy fra forstaden som har lavet en masse lort før i tiden..’’ Forklarede Justin ret kort.

’’Er det dem der har fået dig til at se sådan på det?’’ Spurgte jeg ham og rynkede panden svagt imens Justin bare nikkede svagt med blikket lige ud i luften. Jeg tog en dyb indånding og pustede roligt ud.

’’Det er ikke jobbet der har ændret dig til det bedre.. Det er dig selv.. Du har valgt at ligge fortiden bag dig og indse, at du sagtens kan få en lys fremtid selvom du har lavet noget lort før i tiden..’’ Sagde jeg roligt og nussede ham blidt op og ned af ryggen.

’’Men de har jo ret.. De kan se, at jeg ikke er mig selv og de kan se, at den de ser i medierne ikke er mig!.. Og de synes det er komplet latterligt, at jeg opgiver så meget af min fortid bare pga af det her.. Kort sagt, så synes de, at det er for latterligt, at jeg lægger fester og alt det på hylden bare pga det her job.. For det, ikke at feste og fyrre den af, det er ikke mig!.. Det er sådan jeg er.. Jeg duer kun til fester og lort og ballade’’ Svarede Justin og kiggede ned i gulvet imens han holdte hænderne oppe ved panden og havde albuerne på sine spredte ben.

’’Hvad er det for nogen venner at samle på?.. Venner som kun ønsker, at du skal feste, drikke og tage stoffer?.. Hvis de ikke kan leve med, at du har valgt at ændre nogen ting i dit liv, komme på rette spor og kæmpe for hvad du vil med dit liv, så er de da nogen kæmpe fjolser som ikke er værd at samle på.. Så er det sagt’’ Sagde jeg ærligt og fik Justin til at vende blikket imod mig.

’’Men jeg er jo blevet tvunget til at ligge det på hylden.. Du vil jo heller ikke have det, vel?’’ Sagde Justin og snøftede svagt.

’’Lad mig sige det sådan her.. Det er ikke kun pga din karriere, at jeg har sagt, at du ikke må drikke og tage stoffer.. Det er fordi jeg ved hvordan du bliver, når du blander hele lortet sammen i én stor cocktail.. Om jeg arbejdede for dig eller kun var din kæreste, så havde jeg stadig bedt dig om at lade vær, for du er ikke rar, når du drikker og tager stoffer.. Jeg tænker først og fremmest på dig og dit helbred og det at drikke og tage stoffer er ikke sundt eller på nogen måder godt for dig eller nogen andre.. Du kan bare se hvordan du har det nu.. Jeg er ret sikker på, at du har det sådan her, fordi du har været påvirket lige siden nytårsaften og pludselig ikke er det mere.. Jeg har jo set det ske før, og det var virkelig ikke sjovt at se dig sådan.. Derfor vil jeg helst have, at du lader vær.. Men som du selv siger, så er det dig der bestemmer, og hvis du vil feste og ødelægge dig selv med massere af sprut og stoffer, så gør du det.. Det er bare ikke noget som jeg har lyst til at se på.. Og det er fordi du betyder alverden for mig og fordi jeg elsker dig og kun ønsker dig det bedste, i modsætning til de såkaldte venner som bare vil have, at du kommer til at fremstå som en person der kun vil feste og tage spandevis af stoffer, fordi det var sådan du engang var, og fordi de åbenbart ikke tror på, at en fyr som dig kan ændre sig og tage sig sammen fordi han selv vil noget mere og noget meget bedre med sit liv..’’ Forklarede jeg roligt imens jeg kiggede Justin direkte i øjnene og mente hvert et ord jeg sagde.

’’Bare fordi, at de ikke har nogen fremtidsudsigter eller har en lys fremtid foran sig, eller har valgt at tage dem sammen og starte på en frisk, så skal det ikke gå udover dig.. Du har brugt den fornuft, som jeg ved, at du har i dig, og du har valgt at starte forfra med noget som du brænder for og elsker at lave.. Hvis de har et problem med det, så er de ikke rigtige venner.. Se bare på Ryan og Chris.. De støtter dig mere end nogen andre selvom de har kendt dig hele livet og ved hvordan du er og har været.. De tror også på dig og ved, at du har taget dig sammen og har valgt at bruge dit liv på en langt federe måde end at rende rundt og lave rav i den.. De har nemlig valgt det samme som dig og brugt deres fornuft, for de har nemlig også hjerne nok til at se, at de er kommet på rette spor og ikke behøver at feste og lave rav i den hele tiden for at have det fedt.. Personligt synes jeg, at det liv du har nu virker langt federe end at sidde inde for alt det lort som du kunne havde rendt rundt og lavet..’’ Fortsatte jeg ærligt og helt stille og roligt.

’’Kan du følge mig?’’ Spurgte jeg blidt og forsigtigt og kiggede spørgende på Justin som nikkede svagt imens han holdte blikket nede i gulvet og snøftede svagt.

’’Jeg forstår godt, at det her ræs er hårdt, men du har klaret den lige indtil nu.. Og du har klaret det helt fantastisk fordi du har set på de lyse sider og ikke kun har fokuseret på de mørke og knap så fede sider, som du gør lige nu..’’ Sagde jeg stille og nussede ham fortsat på ryggen.

’’Jeg har bare fået øjnene op for hvilket pres jeg er udsat for hver eneste dag..’’ Svarede Justin stille og rømmede sig lidt, da hans stemme knækkede en smule.

’’Jaer.. Men det er kun fordi du blander det hele sammen inde i hovedet og tænker på det hele på én gang.. Hvad med om du tog én dag af gangen og tog én ting af gangen istedet for at fokusere på alt det som slet ikke er vigtigt lige nu?’’ Spurgte jeg ham stille.

’’Det er jo det, Maddie.. ligemeget hvor jeg går hen, så har jeg paps lige i røven, som er klar til at tage billeder af mig, når jeg fucker op.. Jeg har intet privatliv mere og det giver mig automatisk et pres, når jeg tænker på alle de fans derude som regner med mig og ser mig som et kæmpe forbillede.. Jeg er jo ikke noget godt forbillede og det er lige præcis det de tror.. Det er en omgang fucking bullshit det hele..’’ Sukkede Justin opgivende og lænede sig tungt tilbage i sofaen.

’’Det er det da ikke.. Du af alle mennesker er et fantastisk forbillede!.. Du viser hver eneste dag, at man kan rejse sig fra et fald og ændre på det man vil ændre i sit liv.. Du viser, at du har styrken til at komme videre fra fortiden og se din fremtid som er et meget bedre sted end før.. Du giver folk et håb om, at selvom man har været langt ude og levet et barskt liv, så kan man stadig blive til noget stort, hvis man har en drøm man kæmper for.. Det kan du på ingen måder kalde bullshit, for det er sådan det er sket med dig.. Det er den skinbarlige sandhed og det er lige præcis dén som alle dine fans ser!. Alle dine mest dedikerede Beliebers kan hele din sande historie fra start og helt frem til nu, og de synes du har klaret det fantastisk.. Fokuser på dem og glem alle de haters og alle papsene som bare vil have dig ned med nakken, og husk på, at du ikke er den eneste der har det sådan.. Sådan har alle stjerner det..’’ Forklarede jeg roligt men uden at tøve, da jeg virkelig mente hvad jeg sagde.

’’Hvad med dig?.. Du har altid fremstået som et dydsmønster og som den pæne og ordentligt pige, men efter du er blevet flettet sammen med mig, så får du også en masse hate og der bliver skrevet en masse dårlige ting om dig.. Og det er min skyld’’ Sagde Justin og kiggede seriøst på mig.

’’Pressen fremstiller folk på den måde de selv vil. Det er ikke din skyld.. De fandt ud af, at du havde en grum fortid og det bruger de for at pille dig ned.. Ja, jeg har aldrig fået så meget hate og der er sjældent blevet skrevet dårlige ting om mig, men selvom der indimellem gør det nu, så kunne jeg ikke være mere ligeglad, for det er ikke det der er vigtigt for mig.. I mine karriere handler det om mode og at være manager for dig.. I din karriere handler det om musikken.. Så fuck hvad de skriver, for det er ikke det der er vigtigt.. Dine fans bliver sjældent påvirket af alt det lort som pressen skriver og selvom de gjorde, så står de stadig parat til at beskytte dig ligemeget hvilke argumenter alle de haters kommer med for at sætte dig i dårligt lys.. Du har en fanbase udover alle grænser.. Ligemeget hvad pressen skriver, så forsvare de dig.. Og selv når der kommer artikler, hvor de har fundet på en historie, hvor du har fucket op, så forsvare dine fans dig og siger, at du netop kun er et menneske og du skal have plads til at fejle fordi du netop lever i dette pres hver eneste dag og fordi, at det er så godt som umuligt for ét eneste menneske ikke at træde ved siden af engang imellem...’’ Forklarede jeg totalt sikker i min sag og mente igen hvert et ord.

Justin tog en dyb indånding og vendte blikket væk fra mig imens han pustede tungt ud.

’’Jeg ved godt, at det er svært, Justin, men du må ikke lade dig styre af hvad andre siger.. Tænk på hvad du selv vil og gør det du selv vil.. Bare fordi nogen synes, at du har forandret dig, så skal du ikke se det som noget dårligt.. Jeg synes f.eks. ikke, at det du har ændret dig til er noget dårligt.. Du er et fantastisk forbillede. Du har så mange stødtere og folk som tror på dig. Du elsker det du laver. Liam er pisse stolt af dig. Du har kæmpet hårdt for at nå toppen, og nu er du her endelig, og det kan du takke dig selv for, fordi du lod dig selv gøre det der skulle til for at nå hertil..’’ Sagde jeg roligt og lænede mig med siden til, tilbage i sofaen og lagde min arm op på ryglænet imens jeg satte mig i havfruestilling.

’’Jeg synes bare.. Jeg synes bare, at der er temmelig mange ting der ligger på mine skuldre.. Jeg kan ikke lade vær med at tænke på hvordan jeg opføre mig i offentligheden.. Jeg kan ikke slappe af nogen steder, for selv når jeg er et sted, hvor jeg endelig har lidt privatliv, så er Liam der og ham skal jeg også tage ansvar for og være et godt forbillede for..’’ Forklarede Justin opgivende og vendte blikket imod mig igen.

’’Justin, du ved udmærket godt hvad der er rigtigt og forkert.. Du behøver ikke gå og tænke på hvad du laver i offentligheden hele tiden.. Det kan godt være, at der tit er nogen der følger efter dig og er klar til at tage billeder eller optage alt det du laver, men ignorer det.. Koncentrer dig om det du skal og det du vil og så lad papsene råbe efter dig ligeså tosset de vil.. De fortjener ikke noget svar, så luk deres lort ude og lad som om, at de slet ikke er der.. Hils på dine fans som gerne vil hilse på dig, hvis det er det du vil, og nyd, at hver eneste gang du står på scenen, så ser du ud på alle dem som støtter dig i alt og som altid vil stille sig ind foran dig og beskytte dig imod alt det dårlige der kunne ske.. Nyd, at du lige nu laver alt det du elsker og vis verden, at du har kæmpet for det du vil med dit liv og at det er lykkedes for dig selvom du har en grum fortid.. Luk alt det negative ude og luk det positive ind og tag imod alt det gode som dine fans og os omkring dig, vil dig.. Ingen har sagt, at det ville være let, men jeg har været der lige fra starten og jeg har set, at du er kommet igennem alt det hårde arbejde som det her har krævet.. Og har jeg ikke ret, når jeg siger, at du elsker at stå på den scene og rejse rundt og se verden?’’ Spurgte jeg ham roligt og kiggede spørgende på ham.

’’Vi får jo dårligt nok set noget fordi jeg ikke kan gå nogen steder i fred..’’ Sukkede Justin.

’’Det er måske rigtigt nok, men du har jo Kenny, Mike og Hugo til at holde fans og paps på afstand.. Du behøver jo ikke at skrive det på Twitter, hver gang du vil hen og se noget.. Skriv det når du har været der og ikke er der længere’’ Forslog jeg roligt og nussede ham lidt i nakken med min hånd, hvis arm lå på ryglænet af sofaen.

’’Men, skat.. Jeg synes du skulle gå ind og sove nu og få lidt ro på.. Du har sovet, hvad?.. 2 timer i de sidste 2 døgn.. Det er klart at alting er virkelig uoverskueligt lige nu.. Heldigvis skal du ikke lave nogen koncerter imorgen, og hvis du føler, at det er for meget, så kan jeg sagtens aflyse de interviews du har med blade og radiostationer imorgen, hvis du hellere vil bruge dagen på at slappe af og nyde din fridag fuldt ud..’’ Forslog jeg roligt og fik Justin til at vende blikket imod mig.

’’Skal jeg det?. Skal jeg aflyse?.. Jeg kan bare sige, at du er syg, og det er jo ikke engang løgn, for det beviste du tydeligvis til koncerten idag, og du ser stadig ikke ud som om, at du er helt på toppen..’’ Sagde jeg roligt og fik Justin til at nikke kort efter.

’’Går du ikke med ind nu så?’’ Spurgte han mig roligt og greb blidt fat i min hånd som hvilede på mit øverste lår i min havfruestilling.

Jeg sendte ham et kærligt smil og nikkede svagt imens jeg lænede mig hen imod ham.

’’Jo.. Selvfølgelig går jeg med’’ Sagde jeg stille tæt ved hans læber og afsluttede min sætning ved at give ham et dejligt kys.. Nu håbede jeg bare, at han havde det bedre imorgen og så alting lidt mere positivt, som han ellers hele tiden havde gjort under hele turnéen.. Hvis altså det åbenbart ikke lige var for Sean og de drenge, som tydeligvis havde påvirket ham så meget, at han var endt så langt ude og så tingene fra en helt anden og virkelig skæv vinkel!.. 

__________________________________________________________

Fortsættelse Følger Imorgen :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...