Let The Game Begin 5!. - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 sep. 2015
  • Opdateret: 11 nov. 2015
  • Status: Færdig
Halvandet år er gået og for Justins karriere er det kun gået opad. Fansene bliver vildere og pressen følger ham overalt og giver ham intet privatliv udenfor hjemmets murer.. Justins første verdensturné står for døren efter en lang og sej kamp med festivalsoptrædener, lancering af hans album og promoting i alle USA’s mange radiostationer og talkshows.. Maddie er virkelig stolt over sin mand og over, at han har formået at holde sig fra det vilde liv og fokuseret 100% på karrieren.. Men hvad sker der når Justin for alvor bliver ramt af presset over at være verdenskendt og være på turné og får et chok over, at det først er nu, at arbejdet rigtig begynder?. Kan Justin klare presset over de mange rejser, de skrigende fans og de mange paps som følger ham overalt?.. Vil Justin give op eller vil han holde fast i sig selv og kæmpe sig igennem den hårde tid?.. Og hvad med privatlivet?.. Bliver det sat på en prøve?..

226Likes
1239Kommentarer
672013Visninger
AA

50. Blind Af Tillid..

 

                    Location: Bella Sky Hotel, København, Danmark. Dato: Tirsdag d. 21. April 2020, Kl. 15.27.

 

 *Maddies Synsvinkel*

 

’’Fuck, den massage har min krop virkelig bare skreget på altså!.. God, det var godt man’’ Sukkede Em frydende imens hun masserede sig selv lidt på den ene skulder og sad med fronten imod mig og med benene samlet og bukket lidt opad oppe på bænken med et håndklæde om sig.

’’Ja, også min’’ Indskød jeg kort imens jeg sad i modsatte side af hende på bænken i skrædderstilling og også et håndklæde om mig.

Vi havde netop begge været inde og få en halv times massage og derefter siddet ca. 3 kvarter i boblebad, hvor vi havde nydt godt af kolde og sunde juicedrikke, som blev serveret til os ved spaen.. Nu sad vi så og nød varmen i en af hotellets saunaer og jeg kunne i den grad godt mærke, at min krop virkelig længe havde haft brug for sådan en afslappende dag.. Okay, afslappende og afslappende.. Inden vi gik ind og fik vores massage havde vi kort forinden været en tur i hotellets fitnessafdeling, hvor vi tog en times motionstræning.. Men bevares.. Det var sku også skønt at få rørt sig lidt og så bagefter give sig selv den belønning som en god omgang massage jo var..

Selvfølgelig havde jeg nydt min dag med Em, hvor det bare havde været os to, men hele dagen havde jeg stadig haft en masse jag i maven og til tider også været temmelig fjern.. Jeg kunne slet ikke koncentrere mig om at være til stede og det var forfærdeligt, når man langt om længe havde en rigtig hyggedag med sin bedste veninde, som jo var totalt på og klar på en hyggedag imens mange fra crewet var ude i byen.

Justin, Chris, Ryan, Liam og mange af de andre fra teamet havde valgt at bruge dagen ude i byen.. Hvor ude de havde valgt at tage hen, og hvorfor, vidste jeg ikke.. Okay, jo.. Jeg vidste godt hvorfor.. Fordi de ville have, at der skulle ske noget, men hvor de var endt med at tage hen og lade der ske noget, anede jeg virkelig ikke.

Grunden til mit fravær og mine ubehagelige jag i maven var helt sikkert pga igår.. Okay, det var ikke som sådan jag jeg fik i maven.. Eller jo på en måde.. Det var den der dårlige følelse som stak til en, hver eneste gang man tænkte på noget som man virkelig havde det dårligt med.. Som en slags dårlig samvittighed, og så alligevel ikke, for jeg havde jo ikke dårlig samvittighed.. Jeg havde det bare virkelig dårligt over hvad der skete oppe på taget igår aftes ved arenaen, og det var det der stak mig konstant.

Men jeg havde holdt fast i hvad jeg tænkte efter Justin var smuttet oppe fra taget af.. Jeg havde opgivet totalt, og det var tydeligt at mærke på mig idag og det troede jeg virkelig også godt at Justin kunne mærke, da han sagde, at han skred ud med Liam, Chris og de andre fordi der skulle ske noget.. Jeg sagde bare jaja og sagde på ingen måder hvad jeg tænkte om det, hvilket jeg jo plejede at gøre..

Inderst inde tænkte jeg, at det var en super dårlig idé at gå ud i byen når fansene stadig vidste, at han var her og helt sikkert ville finde ham på et tidspunkt.. Men jeg sagde som sagt intet til Justin. Jeg lod ham bare gøre hvad han ville uden at brokke mig, og så tog jeg imod Ems tilbud, da hun kom ind i min suite og spurgte om vi ikke skulle have en hyggedag nu hvor drengene var ude.. Så var mit problem bare, at det fucking ikke kunne finde ud af at være til stede!.. Jeg prøvede virkelig, men så snart der blev lidt stilhed eller Em begyndte at forklare om et eller andet, så tippede mine tanker lige over i alt det som jeg egentlig slet ikke havde lyst til at tænke på!. Det var forfærdeligt!..

’’Hallo, Maddie?’’ Lød det fra Em som straks rev mig ud af mine tanker og fik mig til at kigge over på hende og se hendes spørgende ansigt, som klart gav mig indtrykket af, at hun havde siddet og snakket til mig uden jeg havde hørt det.. Der kunne man bare se!. Jeg kunne ikke koncentrere mig om at være til stede!. Ufff!...

’’Undskyld, hvad sagde du?’’ Spurgte jeg hende og gned mig lidt i øjnene og kiggede derefter spørgende og afventende på hende og gjorde virkelig alt for at holde min koncentration på hende. Em derimod trak lidt duft ind og pustede så ud igennem næsen og kiggede seriøst på mig.

’’Gider du godt fortælle mig hvad der sker?.. Du har ikke hørt halvdelen af hvad jeg har sagt hele dagen og jeg kan se på dig, at du er et helt andet sted end her’’ Sagde Em seriøst og fik mig til at gnide mig lidt i hovedet imens jeg kiggede ned i skødet på mig selv.

’’Hvad er det der sker, Maddie?’’ Spurgte Em ret seriøst jeg tog en dyb indånding og kiggede op på Em og begyndte så at forklare alt hvad jeg gik og tænkte på.. Fra start til slut.. Og selvfølgelig afsluttede jeg med det fra igår..

’’...Og nu har jeg så bestemt mig for bare at gøre som han siger og rette mig ind.. Men det kan jeg sku heller ikke holde ud, og det er bare.. Så skide svært altså.. Men jeg har kort sagt opgivet, for jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre’’ Forklarede jeg afsluttende og med en ret frustreret tone.

’’Hmm..’’ Svarede Em og virkede ikke ligefrem imponeret.. Nærmere.. Mistroisk, hvis jeg skal være helt ærlig.

’’Hvad tænker du?’’ Spurgte jeg hende seriøst og kiggede afventende på hende.

’’Har du overvejet den mulighed, at han måske er begyndt på stoffer igen?’’ Spurgte Em ret seriøst og fik mig til at se meget underlig ud i ansigtet. Ej, det var han sku da ikke!. Han havde lovet mig at stoppe det efter hvad der skete efter nytår..

’’Og lige nu tænker du helt sikkert, at han lovede dig ikke at gøre det mere, og du prøver at finde argumenter for, hvorfor det ikke er sådan.. Har jeg ikke ret?’’ Spurgte Em lettere afslappet og alligevel alvorligt.

’’Var det så tydeligt?’’ Spurgte jeg med et svagt og opgivende suk og fik Em til at nikke.

’’Maddie, sådan som du siger, at han behandler dig virker ret meget ligesom sådan han var der efter nytår, hvor det viste sig, at han havde været på stoffer. Denne gang lyder det bare værre..’’ Forklarede Em kort og fik mig til at nikke svagt med et svagt bid i læben.

’’Jeg må indrømme, at den tanke slet ikke havde strejfet mig, for jeg har virkelig stolet på ham, når han sagde, at han stoppede og ikke ville tage sådan noget lort igen’’ Svarede jeg ærligt og småtrist.

’’Ligesom man kan være blind af kærlighed, så kan man være blind af tillid’’ Svarede Em kort og fik mig til at nikke svagt imens jeg kort kørte min hånd igennem mit hår.. Nu hvor Em havde nævnt det, så var det jo ikke så skide usandsynligt.. Og faktisk så gjorde det ret ondt bare at tænke på, hvis han nu var på det igen.. Ikke mindst for hans skyld og helbred, men også fordi han tydeligvis havde løjet overfor mig.. Igen!.

’’Så hvad skal jeg gøre?.. Han flipper fuldstændig ud hvis jeg begynder at anklage ham uden beviser’’ Sagde jeg en smule opgivende og kiggede på Em.

’’Tjaa.. De er jo ikke på hotellet lige nu, såå’’ Svarede Em og sendte mig et helt bestemt blik, så jeg bare kunne se, at hun havde noget i ærmet.. Og jeg var ikke i tvivl om, hvad hun ville have, at jeg skulle gøre..

’’Du vil have, at jeg skal rode hans ting igennem?.. Igen?’’ Spurgte jeg og hentydede lidt til sidste gang jeg havde en mistanke om, at han var på stoffer, hvor jeg rodede i hans ting flere gange.

’’Det er den eneste måde du kan finde dine beviser på.. Hvis han er på stoffer, så har han dem også med sig i bagagen.. Vi kan gøre det nu’’ Sagde Em og rejste sig op fra bænken.

’’Nu?’’ Spurgte jeg hende og løftede svagt begge øjenbryn.

’’Ja.. Hvornår vil du ellers have mulighed for at kigge i hans ting?.. Nu bor vi jo ikke i tourbusser mere’’ Svarede Em og kiggede seriøst på mig.

’’Nej, men det gør vi om 2 måneder’’ Svarede jeg hende kort.

’’Seriøst, Maddie?.. Har du virkelig tænkt dig at vente 2 måneder?’’ Spurgte Em og kiggede dumt på mig, og fik det hurtigt til at gå op for mig, at det nok ikke lige var det jeg ville.. Jeg ville have svar nu!.

’’Nej.. Kom!’’ Sagde jeg hurtigt og rejste mig op imens jeg holdte om mit håndklæde og sammen med Em gik ud af saunaen, så vi kunne komme ud i garderoberne og få tøj på..

                                                                                               ~

                  Location: Bella Sky Hotel, København, Danmark. Dato: Tirsdag d. 21. April 2020, Kl. 16.10.

 

’’Ja okay, skat.. Ja, vi ses.. Okay.. I lige måde.. Hey’’

’’Hva så?’’ Spurgte jeg hurtigt Em efter hun havde lagt røret på efter at have talt med Chris, som hun kun havde ringet op til for at høre hvor de allesammen var henne.

’’De er i noget der hedder ’’Tivoli’’ inde i København, som er en eller anden forlystelsespark og de spiser nok derinde siger Chris’’ Svarede Em mig og fik mig til at nikke og derefter vende blikket over imod mit, Liams og Justins bagage som stod pakket og klart til imorgen tidlig, hvor vi skulle rejse til Sverige.

’’Så med andre ord, har vi god tid?’’ Sagde jeg roligt og kiggede på Em som kort nikkede. Jeg nikkede bekræftende til hende og tog så en dyb indånding og gik hen imod vores ting og sorterede alt mit og Liams fra, så der kun var Justins ting der stod i en bunke, så det var lidt nemmere at komme til hans ting.

’’Har han et specielt system i hans ting eller?’’ Spurgte Em imens hun lagde en af hans store kufferter ned på gulvet og lynede op.

’’Tss.. System?.. Det kender Justin sku ikke til’’ Svarede jeg i takt med at Em åbnede den første kuffert og jeg selv var igang med at åbne en anden.

’’Nej okay. Det kan jeg se.. Så bliver det jo nemt’’ Svarede Em og begyndte så at hive Justins tøj op på skift og ryste det lidt for at tjekke om der måske lå noget godt gemt inde i tøjet.. Noget som man ikke ville ligge mærke til, hvis man bare tømte hele bunken i kufferterne på en gang..

På mange måder håbede jeg, at vi fandt noget og på mange måder ikke.. Hvis vi fandt noget, så havde jeg mit bevis, men samtidig ville jeg også blive utrolig skuffet og virkelig ked af, at han igen var på stoffer.. Og hvis vi ikke fandt noget.. Jamen, så beviste det bare, at Em ikke havde ret i hendes påstand om at Justin var på stoffer, hvilket jo i bund og grund ville være en lettelse.. Okay, så faktisk ønskede jeg mest, at vi ikke fandt noget..

                                                                                             ~

                  Location: Bella Sky Hotel, København, Danmark. Dato: Tirsdag d. 21. April 2020, Kl. 16.49.

 

’’Em!. Jeg giver op.. Her er ikke en skid!’’ Sukkede jeg opgivende og frustreret efter Em og jeg havde tømt og gennemrodet alle Justins ting 3 gange nu.. Her var ikke en skid, og det tror jeg sku også, at hun vidste, da hun sukkede tungt over mit udbrød og rystede på hovedet.

’’Nej..’’ Sukkede Em og lukkede den kuffert sammen som hun netop endnu engang havde fyldt op med Justins ting, som hun havde tømt ud på gulvet 1 ting af gangen..

Jeg sukkede tungt og begyndte at pakke alt Justins håndbagage ned i hans Louis Vitton rygsæk, som jeg også havde rodet i 3 gange efterhånden, og her fandt jeg sku heller ikke andet end høretelefoner, en IPod og alt muligt andet som Justin altid havde i sin håndbagage.

’’Medmindre, at han altså har bedt nogen af alle de andre om at holde det for ham?’’ Lød det fra Em som straks fik mig til at stoppe med at fylde Justins taske og kigge over på hende.

’’Fint.. Så skal vi jo bare stå og rode i ca. 35 andre menneskers kufferter og tasker.. Hvordan havde du tænkt dig, at vi skulle kunne gøre det?’’ Spurgte jeg og kiggede smådumt og lidt frustreret på hende.

’’Det sagde jeg jo heller ikke, at vi skulle.. Jeg sagde bare, at det kunne være en mulighed, ikke?’’ Svarede Em og kiggede opgivende på mig imens jeg rystede svagt på hovedet.

’’Og desuden, så Justin stoler meget sjældent på folk.. De eneste jeg kunne tænke mig til, at han havde overladt den opgave til ville være Chris eller Ryan’’ Fortsatte Em kort.

’’Du er meget opsat på at finde noget på Justin, hva?’’ Sagde jeg mistroisk og kiggede seriøst på Em med svagt rynkede øjne.

’’Ej, come om, Maddie.. Det er sku da ikke fordi, at jeg bare VIL finde noget.. Jeg prøver bare at hjælpe dig her og ærligt, så kan jeg ikke se andre forklaringer på Justins opførsel end det.. Godt nok er Justin ikke guds bedste barn, men har han måske nogensinde slået dig, når han var helt ved sine fulde 5 og ikke var påvirket af noget?.. Nej vel.. Hver eneste gang har det vist sig, at han var på noget og det synes jeg fandme siger en hel del.. Specielt når du også fortæller hvordan han var oppe på det tag igår!’’ Svarede Em seriøst og blev måske lidt sur over min mistro til hende, hvilket jeg jo sådan set også godt kunne forstå.. Jeg vidste jo også godt, at hun kun gjorde det for at hjælpe mig.

’’Ej, Em.. Sorry.. Det var ikke fordi.. Det er bare.. Det er virkelig frustrerende og jeg kan godt se din pointe, for nu hvor du har bragt det på banen, så er der bare rigtig meget der tyder på, at han godt kunne være på stoffer..’’ Sagde jeg opgivende imens jeg væltede lidt bagover og satte mig op af væggen og trak mine ben fri under mig og bukkede dem op og lagde armene om dem.

’’Hvor fuck har han gemt det lort man!’’ Udbrød jeg frustreret og sparkede mit ene ben hårdt frem, så jeg ramte Justins halvfyldte røde Louis Vitton taske, som stod foran mig og som næsten var tom, da jeg ikke havde fyldt alle hans ting i den endnu. Dog væltede den fremad pga mit spark og jeg sank hurtigt en klump i halsen, da jeg straks fortrød, at jeg havde sparket til Justins taske.. Tænk nu hvis høretelefonerne eller hans IPod var gået i stykker.

’’Fuck..’’ Mumlede jeg kort og skød mig hurtigt væk fra væggen og satte mig igen på mine ben imens jeg rejste tasken op og samtidig greb ud efter Justins høretelefoner og IPod som var røget ud af tasken pga mit spark.

Jeg tjekkede kort om noget af det var gået i stykker og sukkede så lettet, da intet af det var gået i stykker.

Jeg kiggede ned på tasken og åbnede den så lidt op, så jeg kunne ligge tingene ned i tasken igen, men stoppede hurtigt mig selv, da jeg så et sort papstykke stikke op nede i tasken.. Det havde sikkert også revet sig løs efter mit spark.

Jeg kørte min hånd ned i tasken, så jeg kunne ligge bundstykket på plads, men rynkede panden lidt, da jeg hørte sådan en slags papirlyd komme fra tasken, da jeg trykkede papstykket helt ned på plads i bunden.

Jeg kiggede igen helt ned i tasken og lagde høretelefonerne og IPoden fra mig på gulvet og stak så hånden derned og løftede papstykket igen og så så en brun konvolut ligge helt fladt nede i bunden.

’’Shit..’’ Hviskede jeg for mig selv imens mit hjerte begyndte at banke kraftigt, da jeg havde en stærk mistanke om, hvad jeg havde fundet.

Jeg trak konvolutten op og kiggede over på Em som straks kiggede ret seriøst på mig.

’’Åbn den’’ Sagde hun kort og hintede med hovedet imod konvolutten. Jeg vendte selv blikket ned på den og åbnede den ene ende som så ud til at have været blevet åbnet utrolig mange gange.

Jeg kiggede ned i konvolutten og kneb straks øjnene sammen.

’’Pis!’’ Mumlede jeg frustreret og rev et par små gennemsigtige poser op og viste dem til Em.

’’Hold nu kæft..’’ Udbrød Em i en dyb indånding imens han satte hænderne op i en bedene stilling foran munden.

Jeg prøvede første at tælle poserne, men opgav da jeg nåede over de 10 jeg havde i hånden og så, at der var mindst ligeså mange små poser tilbage nede i konvolutten.. Jeg lagde det hele ned i konvolutten igen og lukkede enden, så godt som den nu kunne lukkes og smed den fra mig ovenpå alle Justins andre ting som skulle ned i tasken.

’’Hvad gør jeg så nu?.. Skal jeg bare sige: Hey Justin, jeg gennemrodede lige dine ting idag og jeg ved, at du har noget liggende nederst i den taske dér’’ Sagde jeg kort og frustreret og kiggede over på Em som kiggede tænksomt og stirrende frem for sig.

’’Måske ikke lige på den måde.. Det vil han nok blive ret sur over, tror du ikke?’’ Spurgte Em uden at vende blikket imod mig.

’’Han kan jo regne ud, at jeg har rodet i hans ting, hvis jeg siger, at jeg har fundet det’’ Sagde jeg hurtigt og kiggede seriøst på hende.

’’Så lad vær med at sige det.. Vent til han selv indrømmer det’’ Svarede Em som et forslag og vendte blikket imod mig.

’’Ej, Em.. Det her skal stoppe, og det skal stoppe nu!. Jeg kan ikke rende rundt og lades som ingenting, når jeg ved hvad der forgår.. For det andet, så vil han heller aldrig indrømme det’’ Sagde jeg bestemt og uden at tøve.

’’Nej okay... Men så hint til ham, at du har en mistanke om, at han er på noget’’ Sagde Em igen som et forslag. Jeg bed mig tænksomt i læben og rystede så på hovedet.

’’Nej.. Nej, jeg må bare bide i det sure æble og indrømme hvad jeg har gjort og så tage konsekvenserne af det.. Det er den eneste mulighed jeg har for at stoppe det.. Igen’’ Sagde jeg med et opgivende suk og lød meget bestemt om, at det var det jeg måtte gøre.

’’Men, Em, du siger ikke noget til nogen om det her.. Ingen skal vide det, og du lades også bare som om, at du ikke ved det, okay?’’ Sagde jeg og kiggede seriøst over på hende.

’’Ej, Maddie.. Du skal ikke have hele skylden alene.. Det..’’

’’Em, hold nu op.. Hør hvad jeg siger nu, okay!.. Du lades som ingenting. Selv hvis du finder ud af, at Ryan og Chris ved noget, eller nogen af de andre for den sags skyld, så ved du ingenting.. Det her må ikke komme ud til nogen af de andre.. Vi snakker slet ikke om det her.. Jeg tager den med Justin alene og tager også skylden alene.. Du skal ikke rodes ind i det her og du skal slet ikke fremstå som en dårlig veninde overfor Justin, som opfodre hans dame til at rode i hans ting og mistænker ham for at være på noget.. Du har slet ikke set det her og du har intet med det at gøre.. Okay?’’ Sagde jeg virkelig seriøst og kiggede bestemt på Em, som kunne se på mit blik, at jeg mente det 110%, hvilket fik hende til at nikke med et ikke så afslappet udtryk i ansigtet.. Faktisk lignede hun mere en der havde det dårligt over, at hun ikke måtte tage skylden, men det var jeg sku ligeglad med.. Det her var mit business.. Ikke hendes, og hun skulle ikke have det dårligt over noget!.. Det var mit valg det her og jeg stod ved hvad jeg sagde!... 120%!. 

__________________________________________________________

Fortsættelse Følger Imorgen :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...