Let The Game Begin 5!. - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 sep. 2015
  • Opdateret: 11 nov. 2015
  • Status: Færdig
Halvandet år er gået og for Justins karriere er det kun gået opad. Fansene bliver vildere og pressen følger ham overalt og giver ham intet privatliv udenfor hjemmets murer.. Justins første verdensturné står for døren efter en lang og sej kamp med festivalsoptrædener, lancering af hans album og promoting i alle USA’s mange radiostationer og talkshows.. Maddie er virkelig stolt over sin mand og over, at han har formået at holde sig fra det vilde liv og fokuseret 100% på karrieren.. Men hvad sker der når Justin for alvor bliver ramt af presset over at være verdenskendt og være på turné og får et chok over, at det først er nu, at arbejdet rigtig begynder?. Kan Justin klare presset over de mange rejser, de skrigende fans og de mange paps som følger ham overalt?.. Vil Justin give op eller vil han holde fast i sig selv og kæmpe sig igennem den hårde tid?.. Og hvad med privatlivet?.. Bliver det sat på en prøve?..

226Likes
1239Kommentarer
675933Visninger
AA

57. Blandede Følelser..

   

                       Location: Bankers Life Fieldhouse, Indianapolis. Dato: Fredag d. 10. Juli 2020, Kl. 22.06.

 

*Justins Synsvinkel*

 

’’So.. Where would i be?... If you didn’t believe?...’’

Som altid præsenterede jeg ’’believe’’ ved de samme ord og fik fansene til at skrige, hvorefter jeg begyndte at spille på det klaver der var sat op på scenen til mig imens jeg stod ude for enden og snakkede lidt til fansene..

Men hold nu kæft en aften man!.. Koncerten, som rigtigt skulle være startet kl. 19.00, endte med at starte 20.30, da jeg kom alt for meget for sent til alting idag. Og kunne man lige tale om at mit gamle pokerface kom frem?.. Oh yeah man!.

Jeg havde været totalt fraværende i hele showet. Heldigvis havde jeg efterhånden gjort det her så mange gange, at jeg kunne huske alt det som tit var mine faste ’’replikker’’ som jeg sagde til fansene imellem mine sange, så for dem virkede jeg nok ikke så fraværende.. Men det var jeg fandme.. Nogengange koplede jeg fuldstændig fra og fik mega blackout og når jeg så røg tilbage i nuet var jeg stadig totalt igang med showet og havde sunget sangene uden problemer.. Mega wierd, men virkelig også min redning lige nu, for havde jeg stoppet med både at synge og danse i alle mine blackouts hvor min hjerne var et helt andet sted.. Ja, så havde der sku dårligt været noget show.. Okay, det var ikke et show til UG, da jeg tit røg rundt i tonearterne og sang lidt falsk, men fansene virkede da stadig på.. Mest af alt ville jeg bare selv have det her overstået...

Det var vel ikke så forbandet svært at vide, hvad jeg havde i hovedet og hvad det var jeg tænke på hver eneste gang jeg fik blackouts, vel?.. Nej, netop.. Jeg tror ærlig talt, at alle ville have det meget som jeg havde det lige nu, hvis de for få timer siden havde stået med en vrælende dame som var gravid med ens barn og stod og sagde, at hun overvejede en abort.. Og hvorfor?!.. Fordi hun på en eller anden måde havde bildt sig selv ind, at der ikke var noget fucking forhold tilbage!.

Hvad fuck var det også for noget man!.. Havde vi ikke efterhånden taget den mange gange!. Betød det virkelig så meget for hende, at jeg holdt om hende nogengange eller hvad?.. Det var sku da noget sørgeligt pis man!.. Hun ville have en abort fordi jeg ikke holdt nok om hende?. Var hun helt væk eller hvad?!.. Men det kunne hun fandme godt glemme!. Nu havde vi fandme prøvet så længe og når den endelig var hjemme, så ville hun ikke alligevel!. Det var..

Jeg blev straks revet ud af mine tanker og fløj tilbage til nuet, hvor jeg i det samme mærkede en hånd på min skulder, hvilket jeg hurtigt indså ikke var helt normalt her og så kun ca. 1 minut inde i sangen.. Der burde ikke engang være andre end mig på scenen.. Jo mit band oppe på første sal af scenen, men ellers ikke..

Jeg kiggede straks til siden og så en fyr som stod og smilede til mig. Jeg sprang straks væk fra ham og op fra den klaverskammel jeg sad på og i næste sekund kom Hugo flyvende indover fyren, som væltede i takt med at hele klaveret også væltede, imens jeg trådte væk og bare sang videre uden at jeg egentlig tænkte over det.

En masse vagter kom flyvene ind fra alle sider imens jeg bare sang videre og kiggede på den voldsomme tumult på scenen.

Jeg indrømmer, at det chokerede mig en hel del, men samtidig så gjorde det mig også lidt vred indeni.. Hvordan fanden kunne det her ske igen?. Nu var det fandme 2. gang der kom en fan op på scenen uden, at det var planlagt!. Der var dog ikke så meget at gøre ved det nu. Jeg måtte bare fortsætte som jeg hele tiden havde gjort og så bare tage den bagefter.. Hold kæft hvor var jeg glad for, at vi kun havde 1 show i den her by!. Heller ikke her var deres sikkerhed ikke  i orden.. Ja, for hvis den var, så kunne det der kræftedeme ikke ske!.

                                                                                                ~

                      Location: Bankers Life Fieldhouse, Indianapolis. Dato: Fredag d. 10. Juli 2020, Kl. 22.20.

 

’’Jeg er ligeglad, Mike.. Jeg vil have dobbelt så meget sikkerhed til resten af koncerterne.. Det kan vel ikke være så skide svært at hyre flere vagter man!’’ Brummede jeg imens vi gik ned af gangen og ned imod min garderobe, hvor jeg kunne få skiftet tøj og få hentet Liam som jeg havde fået af vide af Chris, var blevet lagt ned på sofaen fordi han var træt..

’’Det er jo Maddie du skal snakke med om det.. Eller Ryan Good eller Em’’ Svarede Mike mig imens han gik ved siden af mig imens mange andre fra mit crew gik bag mig.

’’Fint nok’’ Brummede jeg irriteret og stoppede op, da vi nåede til min garderobe.

’’Mike og Hugo, bare vent herude.. Chris og Ryan, gå med’’ Sagde jeg og kiggede bestemt på hver person jeg talte med, hvorefter jeg roligt åbnede døren ind til min garderobe, hvor jeg fandt Em siddende i en stol med sin mobil og Liam liggende og sove på sofaen med min trøje som dyne.

Ryan og Chris fulgte med mig ind i garderoben og lukkede døren efter dem og der blev straks meget stille i lokalet.

’’Em?’’ Sagde jeg og fik straks hendes opmærksomhed væk fra hendes mobil og istedet op på mig.

’’Ja?’’ Sagde hun roligt og kiggede afventende på mig.

’’For det første, så vil jeg gerne have, at du, Ryan G eller Maddie fikser den sikkerhed der!. Der skal dobbelt så mange vagter til alle mine shows fremover’’ Sagde jeg bestemt imens jeg bevægede mig hen til min bunke med mit normale tøj og begyndte så at smide mit ’’showtøj’’.

’’Hvad er der sket?’’ Spurgte Em en smule forvirret.

’’Der var igen en fan der fik sneget sig op på scenen.. Justin var ved at spille believe og klaveret væltede da vagterne kom flyvene for at få fanen væk og jeg ved ikke hvad’’ Svarede Chris hende kort imens jeg smed alt mit tøj og til sidst kun stod i boxers.

’’Hold da op..’’ Kommenterede Em en smule chokeret.

’’Gider du at fikse det med de vagter der?’’ Spurgte jeg hende og fik igen hendes opmærksomhed.

’’Jaja.. Jeg tager den med Maddie og Ryan’’ Svarede Em og nikkede svagt.

’’Godt.. Og så en anden ting..’’ Startede jeg imens jeg begyndte at tage mine sorte jeans på.

’’Hvad?’’ Spurgte Em og kiggede igen afventende på mig.

’’Det var ikke dig der skulle til lægen idag.. Det var jo Maddie.. Fordi hun skulle vide hvor langt henne hun er’’ Sagde jeg og kiggede ret seriøst på hende imens jeg tog min hvide T-shirt og tog den på.

Em blev straks meget stille og kiggede ret seriøst på mig.

’’Hvorfor fanden fortalte du mig ikke, at hun er gravid, da du fandt ud af det?’’ Spurgte jeg bestemt og en smule skarpt.

’’Er Maddie gravid?’’ Spurgte Ryan hurtigt og temmelig overrasket imens Chris også virkede ret overrasket over det jeg sagde.

’’Ja, hun er.. Men gad vide hvor længe, for hun går og overvejer at få en fucking abort man!’’ Brummede jeg stille, for ikke at vække Liam og mærkede samtidig irritationen stige i kroppen på mig. Jeg vendte blikket væk fra drengene som virkede meget mundlamme og kiggede så tilbage på Em og løftede svagt det ene øjenbryn som tegn på, at jeg ventede på hendes svar. Hun tog en dyb indånding og pustede tungt ud.

’’Fordi det ikke er mit business, Justin.. Jeg sagde også til Maddie, at hun skulle fortælle dig det, og det må hun jo have gjort siden..’’

’’Nej, det gjorde hun sku ikke.. Det var Liam der fandt en test indenunder vores seng, hvor hun havde smidt den ind fordi hun hørte, at jeg kom og fordi hun ikke ville have, at jeg skulle vide det.. Du er hendes bedste veninde Em. Hun har fortalt dig noget jeg ikke ved, så kom med det nu’’ Sagde jeg bestemt og tog min sorte trøje på uden på min hvide T-shirt og stak derefter fødderne i mine hvide vans og så som det sidste min sorte hue fra bordet og tog den på, så jeg nu kun manglede min sorte og tykke trøje som Liam havde over sig.. Og ja, så også mine solbriller, men de lå i lommen på den jakke Liam havde, og den ville jeg ikke tage fra ham endnu, da det kunne vække ham og det skulle han helst ikke.. Jeg skulle lige snakke færdig med Em først.

 

 

’’Hvad er det du vil vide?’’ Spurgte Em opgivende med et svagt suk.

’’Maddie og jeg har prøvet at få en mere, og nu hvor det endelig er lykkedes, så overvejer hun en abort.. Hvorfor?’’ Spurgte jeg ret seriøst og tog en af de overskydende stole i lokalet og satte den ca. en meter fra Em og satte mig så omvendt på den og kiggede seriøst og afventende på Em.

’’Justin, du er jo ikke dum, vel?.. Du ved jo godt hvorfor hun overvejer en abort.. Og du ved også hvad der skal til for, at om ikke for en’’ Sagde Em og kiggede opgivende på mig.

’’Ja, hun vil have mere kærlighed og bla, bla, bla... Er hun virkelig fucking parat til at få fjernet vores unge bare fordi jeg ikke holder tit nok om hende eller hvad?’’ Småvrissede jeg stille og kiggede åndssvagt på Em.

’’Det er helt sikkert også noget hun mangler. Det kan tydeligt mærkes, men det er sku ikke derfor, at hun overvejer en abort.. Hun må sku da også have fortalt dig det?.. Men måske du lige havde taget en bane, da hun sagde det?’’ Spurgte Em og lød ret flabet.

’’Hvad ved du om det, Em?’’ Lød det skarpt og spørgende fra Chris som nærmest læste mine tanker med det spørgsmål som kom ret meget bag på mig.

’’En hel del, skat’’ Svarede Em ham flabet og vendte så blikket ned på mig.

’’Kan du huske da vi var i Danmark?’’ Spurgte Em mig og fik mig til at nikke svagt.

’’I var allesammen taget i den der forlystelsespark og Maddie og jeg havde en afslappende og rigtig hyggelig dag på hotellet.. Dog tror jeg ikke, at Maddie husker meget af den, for hun var vildt fraværende og var på ingen måder til stede fordi hun konstant tænkte på dig og tænkte på hvad det var der havde gjort, at du var begyndt at opføre dig så kold og ligeglad med alting..’’ Startede Em.

’’Det var der hun rodede i mine ting’’ Sagde jeg spydigt og kiggede køligt over på drengene i få sekunder.

’’Ja.. Det var der VI rodede i dine ting’’ Svarede Em og fik straks min opmærksomhed igen.

’’Vi?’’ Spurgte jeg undrende og fik Em til at nikke.

’’Det var tydeligt at se, at Maddies hoved var fyldt med tanker, så hun slet ikke kunne være til stede.. Jeg spurgte ind til hende og hun forklarede mig, hvordan du opførte dig overfor hende og hun kunne slet ikke se hvorfor du pludselig var blevet som du er nu.. Men det kunne jeg.. Det var mig der sagde til hende, at du nok var på stoffer igen, for ud fra det hun fortalte, så stod det soleklart for mig.. Maddie troede først ikke på mig og hun nægtede, at det kunne være det, fordi hun var så blind fordi hun havde stolet så meget på dig efter du havde sagt, at du ikke tog stoffer mere og ikke ville gøre det igen efter det der omkring nytår.. Det var mig der forslog, at vi skulle rode i dine ting, så hun kunne finde sit bevis, da hun vidste, at du ville freake totalt ud, hvis hun stod og anklagede dig for at være på stoffer uden ægte beviser.. Jeg lovede egentlig Maddie, at jeg ikke ville sige noget om, at jeg vidste det, til nogen af jer, men jeg synes ærlig talt, at hun har lidt nok i det her nu og som hendes bedste veninde, så gør det også ondt på mig at se!’’ Forklarede Em meget bestemt og tøvede ikke med at fortsætte, da både mig og drengene var ret mundlamme efter hendes forklaring.

’’Hun græder hver dag.. Hun tænker på dig hele tiden.. Hun tigger og beder dig om at lade vær med at være på stoffer, fordi hun ikke kan kende dig længere og fordi, at du helt har glemt hvad der egentlig er vigtigt.. Hvis der ikke snart sker noget, så er jeg seriøst bange for, at hun får et sammenbrud, og det kan man så takke dig for, Justin.. Fordi det er dig der gør hende ked af det konstant!. Prøv at vågn lidt op for den mega stof-rus du render rundt i konstant, og prøv at lægge mærke til hvor meget Maddie er i knæ for din skyld!.. Hun svare dig aldrig igen mere. Selvom hun er komplet uenig i dine valg der har med din karriere at gøre, f.eks. når du aflyser resten af showet pga en skide vandflaske, så bøjer hun sig og aflyser showet fordi du har bedt hende om at høre efter og gøre som der bliver sagt.. Hun har ofret alt på dig, så du kunne komme hertil. Hun hopper og springer for dig evig og altid og retter sig ind som du vil have det.. Og hvad får hun som tak?.. Et spark i hovedet og en mand som hun ikke længere kan kende fordi han konstant er på stoffer.. Og hvorfor?.. Det er så det der er spørgsmålet?.. Hvorfor er du det!?.. Hvorfor piner du hende på den her måde?.. Når du tager stoffer, så ved alle os her, at du bliver som en anden person og du bliver utrolig hård og ligeglad overfor Maddie.. Og ja.. Nu er hun gravid, men hvilke fremtidsudsigter har du givet hende efterhånden?. Det eneste du vil have er stoffer og fest og det er det Maddie ser.. Hun så hvordan du var da i også var hjemme.. Ikke engang dér lagde du stofferne og festerne fra dig selvom du rent faktisk havde fri og ikke skulle lave andet end et par interviews engang imellem.. Tror du Maddie har lyst til at sætte et barn til verden endnu engang, som ikke har en far?.. Eller som får en far som bare er på stoffer døgnet rundt og lader hende blive derhjemme med 2 unger?.. Ej vel.. Og det kan jeg kræftedeme godt forstå, for hun har været der før, dengang med Liam og det havde hun mildt sagt en kamp med at holde styr på det hele og være den gode mor som hun virkelig er...’’ Forklarede Em ud i en virkelig lang køre, hvor jeg ikke rigtig kunne nå at få indført et ord.. Og nu hvor jeg kunne, så havde jeg ikke rigtig nogen ord at sige fordi hun pillede mig så meget ned som hun gjorde..

’’Justin, der er ikke noget Maddie hellere vil end at få en baby med dig. Jeg har aldrig set Maddie elske en fyr så højt som hun elsker dig.. Hvis det havde været en hver anden fyr der havde været sådan der overfor Maddie, så havde hun kyssede ham farvel for 100 år siden.. Men du er noget helt specielt for hende og det er derfor, at hun ikke giver slip og skrider!. Selvom hun ikke lige nu kan kende dig overhovedet, så har hun stadig billedet af hvordan du er uden alle stofferne.. Du har vist hende alle sider af dig selv og det har betydet meget for Maddie, at sådan en som dig har åbnet op for hende og vist hende alle slags følelser, hvilket hun vidste, at du havde meget svært ved i starten.. Men jeg kan godt forstå, hvis hun er ved at give op, for mindet om hvordan du er uden alle stofferne, forsvinder mere og mere for hende og pludselig ser hun kun dig som du er nu.. Iskold og pisse ligeglad med hende.. Og hvad kan hun bruge det til?.. Ikke en skid!.. Jeg kan også godt se, at du har forandret dig. Du var blevet så fornuftig og voksen, kan man vel kalde det.. Nu er det bare som om, at du har spolet tilbage i tiden og startet forfra og blev endnu værre end du var engang.. Og det er den tak du giver Maddie for alt hvad hun har gjort for dig.. Hun har ofret alt for dig flere gange og banet vejen for dig og det er den her måde du vælger at takke hende på.. Og derfor kan jeg godt forstå, at hun overvejer en abort, for hvorfor fanden skulle hun give dig et barn, når det eneste du tænker på er stoffer og fester og så bare smider alt ansvaret fra dig igen... At du kun tænker i den bane rammer nemlig kun dem du elsker allermest.. Og ikke mindst også dem Maddie elsker, hvilket blandt andre vil sige Liam.. Og jeres baby, hvis hun altså vælger at beholde det, hvilket jeg tvivler meget på, da hun ikke vil udsætte sin egen baby for de ufattelig mange svigt som du har givet hende og som du nok også kommer til at give Liam, hvis du fortsætter i den bane..’’ Forklarede Em videre og virkede nu som om, at hun var helt færdig med at give mig den største reprimande og verbale lussing, som jeg nogensinde havde fået. Og det fik mig også til at sætte hænderne op foran hovedet og gnide mig kraftigt i det flere gange i træk.   

’’Hold nu kæft.. Har du mere du vil af med eller er du færdig nu?’’ Lød det fra Chris som tydeligvis snakkede til Em.

’’Jeg har massere, men jeg tror vi stopper her.. Han ligner ærlig talt en der har fået nok’’ Svarede Em ham imens jeg fjernede hænderne fra hovedet og kiggede frem for mig uden at vide hvad jeg skulle tænke.

Em havde ramt mig på flere punkter og selvfølgelig havde hun da ret i meget af det hun sagde, men min stædighed prøvede virkelig at træde igennem og få mig til at føle, at jeg ikke skulle finde mig i det der og at jeg skulle holde fast og stå ved det jeg havde gjort og stadig gjorde..

Men hvis Em sagde alt det som Maddie gik og tænkte, så var jeg ret sikker på, at vi ikke nåede at fejre vores 3 års bryllupsdag...

Men det var jo det!. Stofferne fik mig ikke til at føle en skid andet end vrede og en iskold følelse overfor alt og alle. Selvfølgelig elskede jeg sku da Maddie og som jeg altid havde sagt, så ville jeg tage en kugle for hende, hvis det blev nødvendigt. Men stofferne psykede min hjerne så meget, at jeg ikke kunne se en skid af noget som helst.. Jeg kunne f.eks. ikke se, at Maddie manglede mig som den jeg var uden stofferne, fordi jeg evig og altid var på stoffer og derfor følte, at bare det, at jeg kneppede hende engang imellem, ville være nok kærlighed at give.. Jeg indrømmer blank at stofferne også havde den effekt på mig, at jeg lagde alle følelser på hylden for alle mennesker, deriblandt også Maddie.. Det var kun vrede og glæde der påvirkede mig.. Glæde, hvis der skete noget fedt, såsom fester, og vrede, hvis der skete noget dårligt.. F.eks. skænderier med Maddie.  

Men man måtte sku sige at timingen for Ems verbale lussing, ikke kunne være mere perfekt.. Havde jeg lige haft taget en streg, så havde jeg været iskold overfor alt hvad hun sagde, men nu kunne jeg mærke, at mange at tingene ramte mig.. Mange af tingene hun sagde gik rent ind. Det ville de ikke gøre, hvis jeg stadig var 100% i rusen fra stofferne.. Det var jo efterhånden en del timer siden, at jeg tog den sidste streg og en rus plejede at virke i 6-7 timer.. Det passede sku meget godt med nu.. Det kunne i hvert fald mærkes, at rusen var ved at dampe af igen...

Jeg tog en virkelig dyb indånding og pustede tungt ud imens jeg gned mig lidt i hovedet og kort efter rejste mig op fra stolen. Jeg gik udenom Em og hen til sofaen, hvor Liam lå, hvor jeg tog min trøje-jakke forsigtigt fra ham og tog den på og mærkede kort efter i lommen om mine solbriller var der, hvilket de var.

Jeg bukkede mig ned og tog forsigtigt Liam op at sidde uden at han så ud til at vågne. Jeg tog fat under hans arme og løftede ham op til mig og mærkede kort efter, at han lagde armene om halsen på mig imens jeg holdte resten af hans krop, så han ikke faldt ned.

’’Skal vi smutte?’’ Spurgte jeg stille de andre med et svagt suk og fik nogen korte nik fra dem alle, hvorefter de rejste sig op og gjorde sig klar, så vi kunne komme ud i bilerne og hjem til busserne...

                                                                                                ~

                Location: På en afspærret parkeringsplads, Indianapolis. Dato: Fredag d. 10. Juli 2020, Kl. 23.37.

 

Jeg satte forsigtigt Liam ned på sengekanten af hans seng og tog fat i hans lille jakke og trak den af ham imens Liam selv bare sov siddende videre.. Det var lykkedes mig at få ham helt hjem til bussen og få båret ham ind uden at han vågnede.. Man måtte fandme sige, at den knægt havde arvet mit sovehjerte 100%.. Når først han sov rigtig, så skulle der virkelig meget til at vække ham igen.

Jeg smed hans jakke på gulvet, da jeg havde fået den af ham og trak derefter hans grønne langærmet bluse forsigtigt af ham og smed den samme sted. Jeg lagde forsigtigt Liam helt ned i sengen og trak hans sko, sokker og bukser af, så han til sidst kun havde sine små underbukser på.

Jeg tog fat i dynen og puttede den over ham og bukkede mig så ned og kyssede ham på panden, hvorefter jeg forlod hans værelse og slukkede lyset derinde, men lod døren stå lidt på klem, så lyset fra gangen kom ind i hans værelse.

Jeg gik ned af gangen, igennem mit og Maddies værelse, igennem badeværelset og så ind i stuen, hvor Maddie lå og sov på sofaen med sin dyne og pude. Ja, hvis jeg kendte hende ret, så havde hun sikkert tænkt meget på hvad jeg sagde som det sidste inden jeg skred herfra tidligere og så havde hun følt, at det nok var bedst, at hun sov på sofaen.. Satans også man!.

Jeg gik roligt hen til sofaen og satte mig ned på sofakanten ved hendes ben imens Maddie lå på ryggen med ansigtet vendt lidt ind imod ryglænet og det inderste ben bukket lidt op, så der kom til syne fra dynen og hvilede op af ryglænet. Hendes inderste arm havde hun også bukket op, så hendes albue hvilede op af ryglænet og hun lå på sin hånd imens hun hvilede hendes yderste arm op af siden på hende selv så hendes hånd hvilede på hendes mave ovenpå dynen.

Jeg tog en dyb indånding og vendte blikket frem på sofabordet, hvor jeg så en tom tallerken med bestik, et glas, hvor der tilsyneladende havde været kakao i, da det ikke var drukket helt ud, og så hendes Macbook som stod åben men med sort skærm.. Et hurtigt gæt, så var Maddie faldet i søvn imens hun måske så en film på Netflix eller hvad ved jeg?.

Jeg greb ud efter hendes computer og satte den lige ud foran mig og rørte lidt ved museknappen så skærmen tændte og man skulle skrive hendes kode, som jeg selvfølgelig godt kendte.

Jeg trykkede enter, da jeg havde skrevet koden og bemærkede så, at hun havde en del ting åbne.. Facebook, Twitter og Youtube. Lige nu viste skærmen dog Youtube, hvor Maddie tilsyneladende havde set en video.. En video af hende og jeg som en eller anden fan havde lavet..

Jeg rynkede panden lidt og vendte blikket imod Maddie et kort øjeblik, hvorefter jeg igen kiggede på skærmen og trykkede ’’play’’ på videoen og hørte kort efter min sang ’’Love me like you do’’ blive spillet lavt imens en stribe forskellige billeder af Maddie og jeg kom frem på skift på skærmen.

Jeg kunne nok også godt havde regnet ud, at det ville være sådan en video, og netop den sang, da titlen på videoen hed: Jaddie – Love me like you do..

Jeg betragtede hvert et billede nøje og fik ærlig talt svære og svære ved at se den.. Ikke kun pga fanens sangvalg, men også pga billederne, som var en helt masse af Maddie og jeg.. Billeder der både var fundet på hendes og min Instagram og billeder som fans og paps havde taget af os i offentligheden.

Videoen var helt sikkert lavet af en der kunne lide Maddie og jeg sammen, for hvert eneste billede var billede af mig og Maddie som kyssede, krammede, flettede fingre, grinede eller bare havde det godt sammen.

Jeg bed mest mærke i de billeder der var taget fra min og Maddies private Instagrams. Der var så mange, hvor Maddie og jeg havde siddet derhjemme og kedet os og taget billeder sammen, hvor vi grinede sammen og også så meget forelskede ud..

Ja, det var sku efterhånden længe siden, at vi havde grint sammen, og hvor plat det så end lød, så savnede jeg det virkelig.. I bund og grund havde Maddie og jeg det jo fantastisk sammen.. Vi kunne lave alting sammen.. Vi kunne tage massere af pis på hinanden og køre på hinanden, som om, at vi bare var bedste venner, og så på den anden side, så kunne vi være ekstremt kærlige og forelskede sammen, som et rigtigt par..

Det ramte mig sku lidt at se billede efter billede, hvor ingen var i tvivl om, at Maddie og jeg havde det perfekt sammen og var et fucking perfekt match.. Det som billederne viste var jo slet ikke sådan som vi havde det lige for tiden.. Og det var fandme ret nederen at blive mindet om, at de billeder var fortid medmindre der blev ændret på nutiden..

Når jeg så de billeder, så kunne jeg mærke alle de følelser jeg havde haft imens de blev taget.. Følelser af glæde, lykke, sjov.. Ja, alle gode følelser som man kunne føle af gode ting for sin dame.

Den grund, som jeg kunne forstille mig, der var Maddies undskyldning for at se sådan en video, var nok, at hun savnede det ligeså meget som jeg gjorde lige nu.. Med Ems ord kørende rundt i hovedet, så kunne jeg ikke se andre at give skylden til, end mig selv!.

Men jeg tog jo forfanden kun de stoffer fordi jeg ville gå igennem den her tour uden at vise tegn på svaghed over ikke at kunne klare den!.. Maddie så mig jo som typen der kunne klare alt og jeg ønskede ikke, at hun skulle tro, at jeg var svag forhelved!... Men det havde sku nok taget lidt overhånd, for både Maddie og Em havde jo ret når de sagde, at jeg tog stoffer hver eneste dag, også selvom vi havde fri fra touren..

Det var jo ikke hvad jeg forventede at gøre til at starte med. Jeg havde jo ligesom sagt til mig selv, at det kun var de hårdeste dage, at jeg skulle tage mig lidt hjælp, for det var jo ikke alle dage på touren som var hårde og ikke til at komme igennem og hvor det var nødvendigt at få et ekstra boost.. Der var bare nogen dage der kom lige i rap, som var meget booket op med fanmøder, interviews, shows og alt muligt andet, hvor der var så meget run på, at det ikke var til at holde ud.

Men jeg gad jo heller ikke gå i flere dage med en deprimerende følelse i kroppen, når jeg vågnede efter bare 1 dag på amfetamin og speed.. For det var jo ligesom bivirkningerne ved det, hvis man kunne sige det sådan.. Jeg kunne jo i bund og grund slet ikke tåle de her stoffer, men for at holde den deprimerende følelse væk, så tog jeg bare flere stoffer, så jeg kunne virke frisk og ovenpå og slippe for bivirkningerne ved at tage det... Det havde jo været noget andet, hvis det bare var coke.. Det kunne jeg jo tåle, så der vågnede jeg jo ikke op med en deprimerende følelse.. Der vågnede jeg bare op og var som jeg plejede..

Selv nu sad jeg med en rigtig deprimerende følelse i kroppen fordi rusen var ved at komme helt ud af kroppen på mig og jeg var ved at komme til mig selv.. Det var her jeg plejede at gå i seng eller tage en streg mere, så jeg heller ikke kunne sove, hvilket jo heller ikke ligefrem var med til at gøre humøret bedre..

Men Em havde ret.. Hvis jeg stadig ønskede min familie og ønskede mig en baby med Maddie, så skulle jeg til at tage mig sammen.. Eller ikke bare tage mig sammen!. Jeg skulle tage mig sammen og vise Maddie, at jeg kunne komme tilbage på sporet!.. 

________________________________________________________

Fortsættelse Følger Imorgen :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...