Let The Game Begin 5!. - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 sep. 2015
  • Opdateret: 11 nov. 2015
  • Status: Færdig
Halvandet år er gået og for Justins karriere er det kun gået opad. Fansene bliver vildere og pressen følger ham overalt og giver ham intet privatliv udenfor hjemmets murer.. Justins første verdensturné står for døren efter en lang og sej kamp med festivalsoptrædener, lancering af hans album og promoting i alle USA’s mange radiostationer og talkshows.. Maddie er virkelig stolt over sin mand og over, at han har formået at holde sig fra det vilde liv og fokuseret 100% på karrieren.. Men hvad sker der når Justin for alvor bliver ramt af presset over at være verdenskendt og være på turné og får et chok over, at det først er nu, at arbejdet rigtig begynder?. Kan Justin klare presset over de mange rejser, de skrigende fans og de mange paps som følger ham overalt?.. Vil Justin give op eller vil han holde fast i sig selv og kæmpe sig igennem den hårde tid?.. Og hvad med privatlivet?.. Bliver det sat på en prøve?..

226Likes
1239Kommentarer
684491Visninger
AA

27. Åhh Nej..

     

                  Location: En afspærret parkeringsplads, Denver. Dato: Mandag. 6. Januar 2020, Kl. 08.15.

 

*Maddies Synsvinkel*

 

Jeg lod blidt og forsigtigt min fingre på begge hænder glide igennem mit hår et par gange i forskellige vinkler for at få det til at sidde glat og fik som jeg ville have det. Ja, jeg havde bestemt mig for, at have mit blonde hår helt glat og løst, da det følte, at det passede bedst til mit afslappede outfit, som idag bestod af et par sorte ballerinasko, et par lyse jeans og en grå langærmet og lidt nedringet bluse som fik min krop til at se virkelig godt ud, da den sad lidt til, men alligevel en smule løst, så den var til at trække vejret i. Jeg havde sat blusen sådan, at den gik til ca. midten af min prøv og havde beholdt ærmerne helt nede.. Jeg plejede ellers tit at trække lange ærmer op til albuerne, men lige i den her bluse synes jeg, at det så bedst ud, at de var helt nede ved mine håndled.

 

 

Jeg havde været oppe siden klokken ca. 6, hvor bussen roligt trillede ind på denne afspærrede parkeringsplads hvor vi lige nu holdte.. Normalt plejede vi jo at køre direkte hen til arenaen, hvor Justin skulle holde koncert, men da Justin ikke skulle holde koncerter idag, så havde vi fået afspærret en parkeringsplads og fået sat en del vagter op ved hegnet, så de kunne holde øje med at fans og paps ikke hoppede indover for at komme tættere på vores busser.

Det var nærmest det mest utrolige!. Da jeg kiggede ud af vinduet, hvor vi havde persiennerne rullet for, bemærkede jeg, at der stod en del fans ved afspærringerne.. Og der kom kun flere efterhånden som tiden gik... Det utrolige var, at de havde fundet ud af hvor vi holdte til, og at nogen af dem rent faktisk havde sovet ved afspærringen, hvilket teltene og soveposerne på vejen afslørede virkelig godt.

Jeg kiggede sidste gang for en times tid siden og hvis jeg skulle skyde på et hurtigt tal af hvor mange fans der stod og lå derude, så ville jeg nok skyde på omkring en 20-25 stykker.. Og det var bare sidst jeg tjekkede.. Da vi ankom til stedet var der kun halvdelen ca., så gad vide om der i løbet af dagen ville blive samlet så mange omkring afspærringen, så det måske gjorde det umuligt for os at komme ud fra det afspærrede område.

Ja, jeg havde jo hørt på hvad Justin sagde igår og havde derfor her til morgen ringet rundt og aflyst alle Justins interviews med blade og radiostationer som holdte til i Denver. Men selvom vi så ikke havde nogen planer idag, så kunne det jo godt være, at Justin mente det, når han sagde, at han godt ville ud og se lidt på byen.. Hvis det var tilfældet, så måtte vi da håbe, at der ikke var så mange fans der var dukket op ude foran, så det gjorde det umuligt for os at komme igennem mængden med vores lejede Range Rovere som også holdte her på parkeringspladsen...

Faktisk, så havde jeg her til morgen, imens jeg gik og gjorde mig klar til dagen, tænkt meget på alt det som Justin sagde igår.. Og jeg var begyndt at tænke på, om det der med, at vi prøvede at få en baby mere, måske kunne være årsagen til, at han måske også følte sig ekstra presset end normalt?..

Det var jo ligesom ikke utænkeligt, da man ikke skulle være idiot for at vide, at sådan noget som graviditet og en ny baby ville kræve meget fokus og meget tid, så faktisk sagde min mavefornemmelse mig, at det muligvis også kunne være det der trykkede Justin så voldsomt.. Også selvom det var ham der forslog det til at starte med!.

Hvis det var sådan havde det, så så jeg intet forkert i, at vi satte de forsøg lidt på pause og jeg igen begyndte på P-piller.. Det vigtigste for mig i alt det her, var at Justin havde det godt med de ting der skete og ikke følte sig så presset som han bestemt havde gjort i de sidste par dage.. Siden nytårsaften for at være helt præcis..

Det var også bare Sean og dem!. Årg man!. Hvorfor skulle de også lige komme den aften og sige sådan nogen ting til Justin?!.. Ja, jeg bebrejdede dem helt sikkert og gav dem en stor del af skylden for at Justin havde været så meget ved siden af sig selv i den sidste uges tid!. Justin sagde jo selv igår, at det var dem der havde sagt visse ting til ham, og sikkert også mere end hvad han lige fortalte mig, og det pissede mig virkelig af!.. De fik ham jo til at tro, at han var en fucking ligegyldig person!. For dem var Justin måske ligegyldig, men for mig og for så mange andre her på touren, så var Justin bestemt ikke ligegyldig!. Han havde kæmpet så meget for det her og så kommer de hjem til os nytårsaften og fylder hans hovedet med alt muligt lort om at man åbenbart ikke kan forandre sig og at han da bare skal kaste alt over styr og gøre hvad det passede ham.. Selvfølgelig måtte han da godt gøre hvad det passede ham, men med måde.. Han skulle bare have sin fornuft med i det han fortog sig, og det virkede bestemt ikke som om, at Sean og drengene ville have, at han skulle bruge den fornuft som han havde!. I deres øjne skulle Justin åbenbart bare være ligesom dem og spilde sit liv på spil, sprut og stoffer!. Sikke dog nogen fine venner de var!.. Hold da helt kæft man!..

Jeg tog en dyb indånding og rystede tankerne om Sean og de drenge ud af mit hoved, da det bare gjorde mig pisse frustreret, hvilket jeg bestemt ikke havde brug for at være lige nu. Jeg kiggede på mig selv i badeværelsesspejlet og godkendte både mit tøj, hår og makeup og bekræftede overfor mig selv, at jeg nu var klar til at lade dagen begynde.

Jeg gik roligt ind på mit og Justins soveværelse, hvor jeg fandt Justin liggende i sengen på maven med dynen, som lå halvt af ham, så hans bare ryg og ene ben, som stak udover sengekanten, var blottet.

Jeg havde helt bevidst ladet både Liam og Justin sove længe idag, da jeg synes, at de begge fortjente det. Liam skulle egentlig havde været oppe og i skole sammen med Anna, men jeg havde været henne i Annas bus og snakke med hende, hvor jeg havde fortalt hende, at siden Justin tog en rigtig fridag idag, så fortjente Liam også en fridag, hvilket Anna synes var helt fint.. Okay, det var jo ligesom også mig og Justin der bestemte det, så hun kunne jo ikke rigtig andet end at sige god for det, men alligevel.. Hvis ikke det var fordi, at Anna havde givet Liam så meget ros for at lave sit skolearbejde så godt som han tilsyneladende gjorde, så havde jeg nok heller ikke valgt at give ham fri.. Men det var jo bare en enkelt dag og siden han stadig var på børnehaveklasseniveau og havde en privatlærer, så gjorde det ikke noget.. Det var jo ikke noget der skete hver dag.. Faktisk var det aldrig sket før, at jeg bestemte, at han skulle have fri fra hans undervisning med Anna uden at være syg eller noget.. Ja, i den retning var jeg meget bestemt, men efter igår så følte jeg bare mest for, at vi allesammen slappede godt af idag og fik et lille break uden skole, koncerter, interviews eller noget som helst andet.. Bare ren afslapning!...

Jeg lagde mig ned i sengen i min side og kravlede forsigtigt over til Justin, så jeg lå på siden tæt ved ham. Jeg satte min albue i madrassen og min hånd op til hovedet, og begyndte så blidt at nusse Justin op og ned af ryggen og henover hans skulderblade med min øverste og frie hånd.

Jeg holdte hele tiden mit blik på Justins sovende ansigt og ventede på, at han skulle vågne af min nussen på hans ryg.. Der gik heller ikke særlig lang tid før han tog en dyb indånding, rømmede sig lidt og derefter langsomt åbnede øjnene, så vi kort efter fik øjenkontakt med hinanden.

Justin lukkede kort efter øjnene igen og rev sin højre arm fri fra under puden og lagde den derefter henover min side og nussede mig svagt på lænden og lidt ned på min røv, hvilket fik mig til at smile svagt og blidt lade min hånd glide henover hans skulder og op til hans kind, hvor jeg blidt og helt forsigtigt nussede den med min pegefinger.

’’Jeg har ringet og aflyst alt idag, så du skal ikke noget idag, andet end at slappe af’’ Sagde jeg stille og helt forsigtigt og vidste, at han hørte det, da han jo lige havde vist mig, at han var vågen.

Han beholdte sine øjnene lukkede og nikkede svagt med hovedet imens jeg tog min hånd fra hans kind og placerede den på lidt af hans pande og mærkede, at han var ufattelig varm stadigvæk.

’’Hvordan har du det idag, skat?’’ Spurgte jeg blidt og forsigtigt imens jeg kørte min hånd fra hans pande og op i hans hår som jeg begyndte at nusse blidt i.

’’Bedre’’ Småhviskede han med en hæs morgenstemme og fik mig til at nikke svagt.

’’Hvad med helbredsmæssigt?’’ Spurgte jeg roligt, da jeg næsten kunne fornemme, at hans lille bemærkning kun var tilegnet til, at han havde det psykisk bedre end igår og de sidste andre dage.

’’Værre’’ Mumlede Justin stille og hæst og forstod tydeligvis, at jeg havde forstået hvad han mente.. Ja, når man havde gået op og ned af hinanden hver dag i over 2 år, så behøvede man ikke sige særlig meget før man forstod hvad hinanden mente.. Faktisk skete det tit, at Justin og jeg ikke engang behøvede at sige noget til hinanden. Vi kunne bare kigge på hinanden og ud fra vores blikke kunne vi nærmest se hvad den anden tænkte og følte.

’’Du er også meget varm’’ Sagde jeg stille og bekymret og holdte mit blik på hans lukkede øjne og bemærkede, at han svagt nikkede.

’’Justin?’’ Sagde jeg stille med en afventende tone.

’’Mm’’ Hviskede Justin hæst uden at åbne øjnene.

’’Hvis.... Altså.. Hvis grunden til, at du har følt dig ekstra presset for tiden, er fordi vi prøver at få en baby mere, ikke?’’ Startede jeg forsigtigt ud og bemærkede kort efter, at Justin åbnede øjnene og kiggede op på mig.

’’Hvad så?’’ Spurgte Justin hæst og løftede hovedet fra puden og kiggede ret seriøst på mig.

’’Så gør det ikke noget, hvis du vil have, at vi skal vente lidt med det.. Så begynder jeg bare på P-piller igen.. Det er ikke noget problem’’ Sagde jeg roligt og med en kærlig og småbekymret tone imens jeg kiggede lidt ned af os, da jeg ikke rigtig kunne kigge ham i øjnene imens jeg sagde det.

’’Nej, Maddie..’’ Startede Justin hurtigt og vendte sig om, så han lå på siden imens han holdte sit seriøse blik på mig.

’’Det har intet med det at gøre.. Jeg skal nok finde ud af det.. Det har hjulpet virkelig meget at sove’’ Sagde Justin med hans hæse morgenstemme som knak lidt i det, og lød samtidig virkelig overbevisende. Jeg tog en dyb indånding og pustede tungt ud imens jeg lagde min hånd på hans kind og kiggede ham i øjnene.

’’Jeg vil bare ikke have, at du får det sådan her igen, og hvis det betyder at vi skal vente, så gør vi bare det..’’ Sagde jeg stille og meget forsigtigt imens jeg kiggede ham i øjnene.

’’Hold nu op, Maddie.. Det var en lille nedtur og det sker ikke igen.. Jeg har det fint idag og jeg er tilbage på sporet.. Vi skal ikke vente, for der er ikke noget jeg hellere vil end at få en unge med dig!’’ Sagde Justin ret seriøst imens han trak mig ind til sig med den arm han havde over mig.

’’Det er bare, hvis tanken nu får dig til at føle dig presset, så..’’

’’Det gør den ikke!. Det var bare det hele der lige havde ramlet sammen for mig efter nytår og jeg følte slet ikke, at det her var mig og alt det der... Men efter, at jeg har snakket med dig og Mama og fået sovet godt ud, så har jeg det meget bedre.. I hvert fald, hvis man ser bort fra helbredet..’’ Afbrød Justin mig og lød så overbevisende, at han fik mig til at nikke svagt imens jeg kiggede ham i øjnene og blidt lagde min hånd på panden af ham og kørte den sidelæns op i hans hår som var lidt fugtigt.

’’Ja, du lyder meget mere hæs end normalt når du vågner’’ Sagde jeg og valgte at skifte emne og fokusere mere på Justins sidste bemærkning, da han havde formået at få mig overbevist om, at det med en ny baby ikke var en af grundene til, at han havde følt sig så presset..

’’Jeg har også fucking ondt i halsen’’ Sagde Justin og rømmede sig lidt imens han væltede ned i sengen, så han lå på ryggen med blikket op i loftet.

’’Har du det?’’ Sagde jeg bekymret og satte mig lidt op i sengen uden at tage blikket fra ham. Justin nikkede svagt og tog en dyb indånding ind og hostede så godt til, så man tydeligt kunne høre, at hans hals ikke var helt på toppen..

’’Åh nej..’’ Sukkede jeg opgivende og kneb øjnene lidt sammen imens jeg tog mig til hovedet med begge hænder.. Jeg havde jo håbet, at han havde fået det bedre siden igår, men på det host, der lød det nærmest som om, at han havde fået det 10 gange værre.

’’Har vi ikke nogen hovedpinepiller?’’ Spurgte Justin og fik straks min opmærksomhed.

’’Har du også hovedpine?’’ Spurgte jeg bekymret og kiggede seriøst på ham.

’’Jaer, jeg har sku ondt over det hele næsten..’’ Brummede Justin hæst imens jeg vendte mig helt om imod ham og satte mig på knæ ved siden af ham.

’’Uddyb’’ Sagde jeg roligt og bekymret og kiggede seriøst på ham.

’’Ondt i halsen, hovedpine, svimmel og jeg kampsveder..’’ Svarede Justin i et langt og tungt pust og kiggede opgivende på mig, da han nok godt vidste hvad jeg sad og tænkte lige nu.. Udover, at jeg tænkte, at det var pisse synd for ham, at han havde det dårligt, så kunne jeg ikke undgå at se det fra et professionelt syn.. Han stemme lød slet ikke godt!.. Først troede jeg bare, at det var fordi han lige var vågnet, men efter det host der, så blev jeg hurtigt klar over, at det ikke bare var morgenhæshed.. Stemmen var sku ved at ryge!.. Noget fucking pis!.

’’Jeg henter lige Mama Jan, og så finder jeg et nummer til en læge som kan komme og kigge på dig, okay?’’ Sagde jeg med et medfølende suk imens jeg lænede mig ned imod ham og efter min korte forklaring, plantede jeg mine læber på hans og mærkede, at han straks tog imod mit kys, hvorefter han nikkede svagt og jeg sprang ud af sengen for at komme ud og finde Mama Jan..

 

*Justins Synsvinkel*

 

Udover, at jeg var ærlig når jeg sagde, at jeg havde det af helvedes til helbredsmæssigt, så følte jeg mig desværre også nødsaget til at lyve overfor Maddie, når jeg sagde, at det som jeg havde haft de sidste par dage, kun var en lille nedtur..

Man kunne ikke ligefrem kalde det en lille nedtur.. Godt nok havde jeg det lidt bedre og kunne godt mærke en ro i min krop og da hjalp da også at tænke på, at Maddie havde aflyst alt idag, så jeg rigtig kunne slappe af, men jeg var langt fra på toppen!. Jeg følte stadig et mega pres, men dog ikke så slemt som igår..

Men jeg var nød til at lyve!.. Jeg ville ikke have, at Maddie gik og troede, at det med, at jeg ville have en unge mere, var grunden til, at jeg følte et mega pres på mig selv.. Det havde intet med det at gøre, men hvis jeg fortalte hende hvordan jeg helt præcist havde det, så kunne det være, at hun selv tog beslutningen om at begynde på P-piller igen.. Og det ville jeg ikke have!.. Jeg ville have en unge med hende!.. Jeg var klar til det nu!.. Jeg var fandme nød til at tage mig sammen!. Og jeg vidste præcis hvordan!.

Hvis jeg nu bare kun holdte mig til coken og ikke blandede det med hverken hash eller alkohol, så kunne jeg sagtens opføre mig normalt.. Dog uden at føle det pres som det her var begyndt at give mig.. Jeg vidste, at jeg blev psykopat i hovedet, hvis jeg blandede det hele sammen, men hvis jeg bare holdte mig til ét rusmiddel af gangen, så gik det vel?..

Ja, jeg ved godt, at jeg måske tog nødløsningen her, men jeg nægtede at få Maddie eller nogen af de andre til at tro, at jeg var svag og ikke kunne klare det her.. Måske drejede det sig i virkeligheden kun om dage?.. Jeg kunne måske også bare bide det i mig i et par dage, og så ville det gå over?.. Men hvad nu hvis det blev værre?.. Der var jo også Liam at tænke på, og ham skulle jeg jo også være der for..

Udover det, så ville jeg jo også gerne selv det her.. Lige nu var jeg faktisk lidt i tvivl om, hvorfor det pludselig føltes så hårdt, for før i tiden synes jeg bare, at det var fedt.. Måske var det bare fordi jeg var kommet til at blande det hele sammen i en stor pærevælling og så lade det hele ramle sammen om ørerne på mig?.. I dont know, and i dont care!.. Det kunne bare ikke blive ved sådan her!.

Det var bare vigtigt for mig, at Maddie så, at jeg kom på benene igen og at hun vidste, at det ikke var pga vores privatliv, at jeg følte mig så presset.. For det var det ikke!. Tværtimod, så var det det sidste der pressede mig!.

Hvis jeg nu bare kun tog det engang imellem, når presset blev for stort, og jeg ikke sagde det til nogen overhovedet, så kunne det vel godt gå?.. Måske var det det der skulle til for, at jeg kom på banen igen og i sidste ende kunne ligge det på hylden og komme ordentligt tilbage på sporet uden stoffer?.. Måske havde jeg bare lige brug for et ’’rent’’ boost?.. Altså, hvor jeg kun fik én slags hjælp til at dulme presset?.. Det var der vel ingen der lagde mærke til?.. Jeg havde jo engang taget stoffer næsten dagligt og der opførte jeg mig jo meget normalt fordi jeg netop ikke blandede tingene sammen..

Jeg tog en dyb indånding og rullede om at ligge på maven i sengen imens jeg kneb øjnene lidt sammen.. Måske jeg skulle vente lidt med at tænke på alt det her, da det slet ikke var det der var i fokus lige nu.. Det var derimod mit helbred, og ikke mindst min hals og stemme, som var helt knækket og ødelagt!.

Ja, det var noget fucking lort.. Jeg kunne se på Maddie, at hun også tænkte, at det bestemt ikke var tiden til at ligge sig syg, for det kunne jeg virkelig mærke, at jeg var.. Så typisk, at det lige skulle komme nu efter et par frustrerende dage.. Men måske var det alligevel meget godt?.. Hvis jeg lagde mig syg i et par dage og blev rask igen, så kunne det være jeg fik det bedre helt af mig selv og måske slet ikke havde brug for hjælpemidler til at komme ovenpå?... Måske jeg bare lige skulle tage én dag af gangen og se hvad der kom til at ske, og ikke mindst høre hvad lægen og Mama Jan ville sige til det her..

Bedst som jeg tænkte på Mama Jan, åbnede værelsesdøren sig og Mama stak hovedet ind til mig og kiggede på mig, hvorefter hun gik over til min side af sengen, så jeg vendte hovedet om og kiggede på hende imens hun satte sig og klappede mig blidt på ryggen imens hun lænede sig ned imod mig og kiggede spørgende på mig.

’’Hvad?’’ Spurgte jeg hæst imens jeg vendte blikket lige frem, så jeg kiggede hen af gulvet.

’’Tell me.. Aftenens show igår fra 1-10?’’ Spurgte hun roligt og kiggede fortsat spørgende på mig.

’’7?’’ Svarede jeg hæst og en smule usikkert, da det var min første tanke om, hvor godt showet gik igår.

’’Hmm.. Minus 3?’’ Sagde Mama kort og kiggede på mig med et svagt løftet øjenbryn, hvilket jeg kunne se ud af øjenkrogen.

’’Ej, det var ikke 4’’ Sagde jeg hurtigt og virkelig hæst imens jeg rynkede panden svagt og løftede mig overkrop lidt op og lagde mine arme ind under mig, så mine underarme holdte mig oppe imens jeg tog en dyb indånding og hostede lidt, hvilket nok også gjorde Mama Jan klar over, at man stemme virkelig ikke havde det godt eftersom mine host lød helt forfærdelige.

’’Min stemme lød fint i et par numre..’’ Sagde jeg kort og hæst og vendte mit blik imod Mama Jan, som nikkede svagt imens hun kiggede tænksomt på mig.

’’Ja, men jeg kan høre, at din stemme har det meget værre nu end igår’’ Sagde hun roligt og fik mig til at sukke opgivende imens jeg rullede om at ligge på ryggen og derefter satte mig op og tog mig til hovedet imens jeg rystede svagt på det.

’’Tag det roligt, Justin.. Maddie er igang med at få fat i en læge som kommer og kigger på dig.. Du bruger dagen idag på at slappe af og få en masse hvile, og så tager vi én ting af gangen, okay?’’ Fortsatte Mama roligt imens jeg sukkede opgivende og kiggede op på hende og rystede opgivende på hovedet af mig selv.

’’Hvordan har du det idag, skat?’’ Spurgte Mama roligt og nussede mig kort på armen.

’’Udover helbredet, så har jeg det okay’’ Svarede jeg hæst og kiggede seriøst på hende imens hun nikkede.

’’Godt.. Du ved godt hvor vigtigt det er for mig, at du har det godt.. Jeg ved godt, at jeg kan være lidt skrap engang imellem.. Men det er kun fordi jeg elsker dig og er så stolt af dig og gerne vil have, at du viser dit allerbedste!’’ Sagde Mama og smilede ved hendes sidste bemærkning og også fik mig til at smile svagt med lidt lyd på.

’’Ikke også?’’ Smilede Mama og nussede mig lidt på kinden imens jeg nikkede svagt med et svagt smil på læben og mærkede underligt nok en ro i kroppen over hendes ord.. Jeg holdte jo selv virkelig meget af hende og hun var jo lidt som en mor for mig, så bare det, at hun sagde sådan, gjorde mig faktisk allerede lidt gladere og gav mig lidt ro..

Jeg kiggede straks hen imod døren, da jeg hørte fodtrin derhenne og så så, at Maddie stak hovedet ind og derefter gik helt ind på værelset.

’’Jeg har fået fat i en læge og han kommer nu’’ Sagde Maddie roligt imens hun gik hen til sengen og kravlede op i den og satte sig ved mig.

’’Tak, babe’’ Sagde jeg stille og kiggede hende i øjnene imens jeg tog hendes hånd. Hun sendte mig et sødt smil og lænede sig hen til mig og gav mig et dejligt kys på min kind, som, ligesom Mamas ord, også gav mig en god følelse og lidt ro i kroppen.. Hvis bare det fortsatte sådan her, så var det måske slet ikke nødvendigt at tage nødløsningen..

_________________________________________________________

Fortsættelse Følger Imorgen :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...