the Dog From Alaska....

Skoleopgave fra 2014. Håber i kan lide den ;)

0Likes
0Kommentarer
56Visninger
AA

1. The Wolf From Alaska

The Wolf From Alaska

 

I storbyen København, som er hovedstaden i det lille land Danmark. Finder vi den 21 årige Emma. Hun bor sammen med sin kæreste Christian i en lille lejlighed, ikke langt fra strøget, men ikke særlig længe mere. Emmas mor, som beboede i Alaska er lige død og Emma var den eneste arving. Så Emma og Christian havde bestemt sig at pakke alt ned, og flytte til Alaska. De solgte de fleste møbler og beholde billeder og de ting som de holde meget af, og pakkede det. De pakkede alt varmt tøj og tog ellers afsted til Alaska.

 

Det varede længe, men nu var de endelig i hovedstaden Juneau, et par kilometer fra Zane Hills, hvor Emmas mors hus lå. Et par timer efter, drejede Christian på nøglen og slukkede motoren, så de nu sad stille i bilen. De så kort på hinanden og steg så ud. Emma lagde hænderne om hendes arme og varmede dem lidt op. Sneen fald langsomt mod jorden, mens Emma fandt nøglen til huset frem. Huset var lavet af solidt, dog også lidt slidt træ. Taget var også bygget af træ. Emma fik låst op og de gik sammen ind, i et lidt varmt hus. De så sig lidt omkring i huset, som var okay stort. To værelser, en fin stue med pejs og et køkken med udsigt til stuen.

 

Og ned af trappen, var en stor kælder, fyldt om med kasser. "Hvad mon gemmer sig i alt det" spurgte Emma nysgerrig og åbnede op for en af kasserne. Christian gik hen til en anden og kiggede lidt i den. Emma tog en håndfuld billeder op og så lidt på dem. Der var mange smukke billeder af landskaber og nordlyset. Der var også en masse portræt billeder og hendes mor. Hun smilede glad "The Black Hiro?" Sagde Christian. Emma vendte sit hoved om mod Christian, som kom gående med et billede i hånden. Han rakte billede til Emma, som hurtigt tog imod det. Det var et billede, af et meget sløret væsen. Det var sort, og så op på nordlyset. "Hvad er det?" Spurgte Emma og pegede på det sorte væsen. "Det er nok en hund eller måske en ulv. De går jo rundt her i landet" svarede Christian. "Men jeg smutter altså ned og finder noget at spise i byen" sagde Christian og forsvandt op af trapperne.

 

Efter godt en time, kom Christian tilbage. "Emma?" Spurte han, mens han lagde posen med mad på køkken bordet. "Her nede" svarede Emma højt nede fra kælderen. "Er du stadig hernede?" Spurte Christian, mens han begav sig ned af trapperne. "Jeg vil vide lidt mere om The Black Hiro. Og ville se om der ikke stod noget mere her i kasserne" svarede hun. "Nu når vi snakker om den, jeg snakkede med en mand nede fra lpizzeriaet, om The Black Hiro" sagde Christian stolt af sin nye viden. "Men lad os nu kommer op og spise, så kan vi snakke om det, mens vi spiser" sagde Christian. Og sammen gik de så op, og tog de to burgere op fra posen. Emma luttede øre og ventede spændt på at han ville fortælle det han havde hørt. "The Black Hiro, er også kaldet Black Wolf From Alaska" startede han "så det er en ulv" sagde Emma og tog en skål med noget salat, som hun havde fået nået at skære. "Ja, og den lever i en skov, her i nærheden" tilføjede han, mens Emma satte salaten på bordet. "Jamen er det så bare en legende?" Spurgte Emma nysgerrig og satte sig ned. "Nej, de kalder den for Hiro, fordi den har op til flere gange, redet mennesker fra døden. Som for ikke ret lang tid siden, sprang den ind foran et tog, for at rede en 8 årige pige som var gået på tog skinner, og så ikke toget komme" forklarede Christian. "Vildt" sagde Emma og smilede.

 

De blev færdige med at spise, og sad nu i stuen. Christian sad med sin computer på sit skød og læste sine mails igennem. Emma gøs hurtigt efter den lidt kolde brise som kom ind af en lille sprække ved døren. "Jeg kan gå ud og hugge noget brænde, så kan vi starte op i kaminen?" Forslog Christian og lagde sin pc, fra sig. Emma nikkede hurtigt glad og varmede sig lidt om armene. Christian åbnede døren. Sneen som havde dækken ca. 4 cm af døren, væltede ind i det lille hus. Han sparkede sneen væk fra døren, og travede ud i den kolde sne.

 

Sneen fald langsomt ned ude i den store natur, som mødte Christians sin. Solen gemte sig bag de mange bjerge i horisonten, mens de få stråler stadig lyste himlen op. Han smilede kort, og gik ellers vider, om bag huset, hvor en stak træ lå fint under et tæppe. Hvorfor det var et tæppe, tænkte han ikke rigtig over. Han tog et ordentlig stak i favnen. Og gik hen af den glatte is. Det var glat, og et lille sted trådte han, og ned fald han. Han skreg højt af smerte og mærkede den kolde is under sig. Han åbnede øjne og rakte hårdt ud mod brændet foran sig. "Christian!?" Blev der råbt, men en bange og lys stemme. Mens Christian lå, mærkede han en rumlen under jorden. "Christian?!" Blev der råbt igen. Han blev nervøs, for i kulde så langt op i Norden, oppe i de mange sne dækkede bjerge, kan en rumlen kun betyde en ting. Han så op, hvor sneen allerede var på vej, ned mod Christian i fuld fart.

 

Christian lukkede øjne, da han indså at han ikke havde en chance, mod sneskredet. Et hyl blev råbt, og han håbede sådan, at det ikke var ulve på vej. Sneen ramte ham og efter kort tid, havde sneen dækket ham fuld ud. Sneen havde dækket hele personen, så han ikke kunne se noget. Emma skreg bange og løb hen mod gerningstedet. Hun gravede hist og pist.og ledte efter den stakkels mand i sneen. Førende fylde hendes øjne, hun ville ikke give op. Hun søkort op, på bjerget, og så en sort skygge, løbe ned langs et af de bange bjerge. Hun blev nervøs, for om et dyr ville tage hende. Hun rejste sig ivrig op af skræk og løb hen i mod huset. Hun løb ind og låste døren bag sig, og smed sig i sofaen og græd. Kort efter fald hun i søvn, og sov nu på sofaen.

 

Imellem tiden, ser vi hvad der sker ude, for huset. Det dyr, som bevægede sig hurtigt ned af bjerget, viste sig at være den såkaldte *Black Hiro* Han havde set, hvad der sågar sket. Og løbet ned hvor skaden var sket. Han snusede rundt og fandt færden af Christian som lå under sneen. Han gravede ned indtil den så en sort jakke. Han gravede længere ned af kroppen, og fik bed fast i jakken og hev ham op. Han så først kort på Christian, som stadig havde en lav puls. Men kort efter bed han igen fat i skulderen på jakken og bevægede sig op mod huset.

 

Efter kort tid var den endelig foran døren, den slap jakken og kradsede på døren. Emma som stadig sov, vågnede af larmen og satte sig hurtigt op. Hun tørrede de indtørret dråber væk fra kinden. Ulven kradsede bare vider og endelig rejste Emma sig op og åbnede for døren. Hun så først rundt, omkring, og kastede sit blik ned på Christian. Hun skreg hans navn og satte sig ned til ham. Hun lagde sit højre øre ned til hans bryst, og hørte hans svage hjerteslag. Hun begyndte stille at give ham mund til mund og hjertemassage, på håbet om at han ville vågne. Efter 2 forsøg, lykkedes det hende. Christian gispede efter vejret, mens Emma hæv ham op i et lagt kram. Hun græd af glæde "jeg så ham..." Fik Christian sagt, efter sin kamp efter vejret. "Hvem?" Spurte Emma omsorgfuld, men tårerne ned af kinderne. "The Black Hiro" sagde han kort. Emma slap grebet om ham og så ham ind i øjne. Han smilede et kort smil til hende, mens de begge så ud over horisonten.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...