Når månen er fuld.

James er en alfavarulv. Lexi er en travl kvinde. Disse to er så langt fra hinanden når det kommer til livsstil, men snart vil deres verdener bryde sammen. Kan de klare de forandringer, de vil skabe i hinandens liv?

0Likes
2Kommentarer
230Visninger
AA

1. Kapitel 1.

Kapitel 1. 
James' synspunkt.

Jeg ved hvad der venter mig. Det ved vi alle sammen. Når man er en del af et kobbel, en flok, så tager vi af sted sammen. Det er altid bedst at være flere, hvis der skulle ske noget. Mange ser os som monstre, men det er vi ikke. Langt fra. Vi ønsker ikke at skade nogle, og vi gør alt vi kan, for at undgå det. De sidder alle sammen inde i stuen og venter på mig. Jeg skal føre dem ud. Eller vi skal, Kylie og jeg. Som alfapar, er det vores pligt. Det er indviklet mellem Kylie og mig. Vi er gift, men vi elsker ikke hinanden. Ikke som et ægtepar bør elske hinanden. Hvorfor er vi så gift? Jo, fordi det var planlagt. Allerede længe før vi begge var født, var det planlagt vi skulle giftes. Men jeg minder mig hele tiden om, at jeg kunne have en meget værre skæbne. Jeg kunne være gift med en jeg ikke kunne fordrage. Kylie og jeg har en aftale. Vi må godt have forhold med andre. Hun har en anden. Jeg er glad for hende, men jeg ønsker det også selv. Jeg ønsker en at dele alting med, en jeg kan holde om og kysse. Jeg går ind i stuen hvor Kylie allerede står, sammen med resten af flokken. "Er I klar?" Jeg ser på dem med et afventende blik, og de nikker alle sammen. Alle på nær Ethan. Jeg tager fat i ham inden vi tager af sted.

"Det skal nok gå Ethan. Jeg ved det er din første forvandling, men jeg skal nok holde øje med dig." 
Ethan nikker, men nervøsiteten er stadig tydelig hos ham. Jeg klapper ham betryggende på en skulder, inden vi tager ned til central park. Det er det bedste sted at forvandle sig. Der er jo ikke ligefrem masser af naturmuligheder i New York. Det er midnat, så der er ingen i parken. En efter en ligger de deres tøj fra sig, så det ikke går i stykker og forvandler sig alle til en stor ulv og løber længere ind i parken. Jeg forvandler mig som den sidste og følger trop. Jeg er opmærksom på Ethan. Han vil ikke være i stand til at have sin bevidsthed med sig. Ikke endnu. Så nogen må være opmærksom på ham, så han ikke skader nogen. Jeg hører et hyl, og drejer hovedet i den retning. Kylie, selvfølgelig. Mit blik falder tilbage mod Ethan, men han er ikke længere hvor han stod. Febrilsk leder jeg efter ham, indtil jeg finder ham. Stående over en ung kvinde. Det bløder fra hendes side, og jeg ved med det samme hvad der er sket. Jeg kan ikke hjælpe kvinden. Ikke før fuldmånen er væk. Ethan løber væk, da han hører en svag knurren fra mig. 

Jeg bliver stående lige der, og overvåger kvinden fra mit skjul i buskene. Hun er fra den, forvirret og utilpas. Forståeligt nok. Hun er lige blevet bidt, og vil allerede nu kunne mærke virussen sprede sig. Det mindste jeg kan gøre, er at hjælpe hende, guide hende og svare på hendes spørgsmål. Da fuldmånen går ned, løber jeg hurtigt hen til Kylie og forvandler mig tilbage til menneskelig form. "Der er en situation. Vi ses senere." Jeg får klædt mig på og skynder mig tilbage til kvinden. Jeg sætter mig ned ved siden af hende. "Lad mig hjælpe dig."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...