Luka

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 sep. 2015
  • Opdateret: 14 nov. 2015
  • Status: Igang
Luka er 15 år, skal til at starte i 9. klasse og er den seje fodbold-type, som alle pigerne dåner efter. Men hele hans liv ændres den dag, han får at vide, at hans forældre skal skilles. Han skal bo hos hans mor med hendes nye kæreste og hans børn. Han skal starte på ny skole og intet viser sig til, ikke at være så nemt, som det ser ud til. Men måske er der håb i fremtiden, for der er især en af drengene fra den nye klasse, som specielt ligger mærke til Luka.

4Likes
7Kommentarer
924Visninger
AA

1. Prolog.

“Luka?” 

Jeg kunne høre min mors stemme helt nede fra stuen af, men ignorerede det fuldstændigt. Jeg sad i øjeblikket på facebook, mens jeg skypede med Mathias, min bedsteven. 

“Wow, Frede har fået dame på!” lød Mathias’s chokerende stemme fra mine hørertelefoner.

Jeg lo kort. Frede med en kæresten var ikke noget, som nogen overhovedet ville havde gættet sig frem til. 

“Hvem er det?” spurgte jeg nysgerrigt. 

“Maya!” Jeg spærrede øjnene. Seriøst? Var Maya virkelig gået så meget ned i hendes standard? Derefter flækkede vi begge to næsten af grin.

“Luka!” Denne gang var det min fars dybe stemme. Jeg nåede ikke at svare, før min dør blev åbnet op. Begge mine forældre stod ude på gangen og så på mig gennem dørkarmen. “Vi må have en snak.”

Jeg sukkede dybt, forklarede kort Mathias, at jeg ville være tilbage om et øjeblik, før jeg fulgte med dem ned i stuen. De sætte sig i sofaen, mens jeg satte og lænede mig tilbage i lænestolen.

Normalt ville jeg være skrækslagen, når vi sad i denne position - for jeg havde som regel gjort noget galt - men denne gang var anderledes.

Jeg lod min blik vandre frem og tilbage mellem dem i et stykke tid, før min far endelig åbnede munden igen.

“Luka…” Han stemme var meget mild. Jeg hævede mit ene øjenbryn og så underligt på ham. “Din mor og jeg skal skilles,” forklarede han.

“Virkelig!?” var det første, der kom ud af munden på mig.

Min mor så ned i gulvet, mens min far kiggede seriøst på mig, før han nikkede kort. Jeg kunne ikke fatte det. I femten år havde vi boet sammen som en familie med hverken det ene eller det andet problem, og nu sad de her og sagde, at de skulle skilles. 

“Vi ved det kommer som et stort chok, men vi ville ikke gå og holde det hemmeligt for dig,” det var denne gang min mor, som tog ordet. “Vi har allerede nogle ideer til, hvordan du kommer til at bo fremover, men skal vi ikke vente med det til aftensmaden?”

Jeg så bare dem. Jeg vidste slet ikke, hvordan jeg skulle reagere. Tingene gik alt for hurtigt.

Da de ikke sagde mere, tog jeg muligheden for at løbe op af trappen og ind på mit værelse. Jeg lod mig falde ned på sengen med hovedet ned i min hovedpude. Jeg lå sådan i et stykke tid, havde glemt alt om Mathias, Frede og Maya. 

Mine forældre skulle skilles og jeg forstod det ikke. Jeg havde ikke lagt mærke til noget mærkeligt  ved dem det sidste stykke tid, de havde opført sig som normalt.

Jeg tror, at tankerne havde kredset så meget rundt i mit hoved, at jeg var faldet i søvn, for jeg blev i hvert fald vækket at to bank på min dør, før den blev åbnet og min mor kom ind. 

Hun aede mig kort over hovedet, mens jeg stadig lå der på maven med mit hoved vendt mod væggen.

“Søde skat, der er aftensmad om fem minutter,” sagde hun smilende, før hun igen gik ud og lukkede døren efter sig. 

Efter to minutter sukkede jeg dybt, tog mig sammen og satte mig op i min seng. Jeg tjekkede min computer. Skype-samtalen med Mathias havde sluttet fra lidt mere end en time siden. Jeg lukkede den sammen igen, før jeg rejse mig fra sengen, kiggede mig kort i spejlet - jeg lignede mildest talt noget der var løgn - før jeg gik nedenunder og ind køkkenet.

Jeg kunne allerede på afstand fortælle, hvad aftensmaden bestod af - spaghetti med kødsovs, duften hang i luften. 

Min mor stod foran komfuret og rørerede rundt i kødsovsen, mens min far sad på hans sædvanlige plads og læste dagen avis, som han formentlig havde glemt alt om at læse i morges. Han så op fra avisen og lod sit blik følge mig, som jeg gik tværs gennem køkkenet, for at sætte mig på min plads. 

Kort tid efter var maden klar. Vi var ikke engang gået i gang med at spise, før min far bragte hele skilsmissen på banen igen. Jeg undgik mine forældres blikke og lyttede blot med, som jeg spiste min mad. 

“Luka, grunden til at vi skal skilles er fordi…” Min far holdt en pause.

“Det er fordi jeg har fundet en anden,” min mor tog ordet igen. Jeg så op på hende, med store, forvirrende øjne. Hun prøvede smile opmuntrende til mig, men det hjalp tværtimod ikke. “Du må forstå, at vi stadig elsker hinanden, men ikke på samme måde som vi gjorde, da vi var unge…” 

Det var normalt for par at blive skilt, fordi de var blevet gift og fået barn i en ung alder. Mine forældre blev trods alt blevet gift allerede som 22-23 årige - det var nu sytten år siden - og de havde fået mig for femten år siden. 

“Din far og jeg har talt sammen og er blevet enige om, at du kommer til at bor hos din far i ferierne, og du så bor så hos mig resten af året. Men vi ville selvfølgelig hører dig, om det var okay først,” forklarede hun smilende.

Jeg så ned i min mad, før jeg nikkede. 

“Okay,” lød min mors blide stemme. Min far var stadig stille, han havde ikke sagt noget, siden mit mor havde forklaret mig, at hun havde fundet en anden. “Vi kommer til at bo hos Jan, som er… tja… min nye kæreste… Han bor i Holbæk…”

Jeg nikkede igen, men så gik det op fra mig.

“Vent, hvis han bor så langt væk, skal jeg så skifte skole?”

Jeg så på hende med store øjne, da hun nikkede som svar til mit spørgsmål. Jeg gav hende et ondt blik, før jeg rejste fra min stol og løb op af trappen for anden gang den dag. Jeg kunne høre min far råbe efter mig, men min mor tyssede på ham.

Jeg smækkede døren i til min værelse, tog min mobil og ringede Mathias op. Efter tre lange bip-toner, blev der endelig taget på. 

“Hallo?” lød Mathias stemme i den anden ende af røret.

“Mathias, min forældre skal skilles og jeg skal flytte til Holbæk!” udbrød jeg ind i telefonen, da jeg lagde mig ned på min seng igen. 

“Hvad?” sagde Mathias forvirret. “Luka, for helvede…” Jeg fanget næsten ikke det sidste han sagde, da han mumlede det.

“Jeg ved sku’ fandme ikke, hvad jeg skal stille op,” sukkede jeg håbløs. 

Jeg kunne høre, at der blev rodet med nogle ting, før Mathias stemme igen lød.

“Du har et valg, ved du nu godt. Når du som skilsmissebarn er over 12 år, må du selv vælge, hvor du vil bo - hos din mor eller din far,” forklarede han og jeg rystede på hovedet, selvom jeg godt vidste, at han ikke kunne se det.

“Ja, men jeg vil jo ikke vælge kun at bo hos min ene forældre. Jeg vil bo hos dem begge, sammen.” Jeg sukkede igen dybt. 

“Sorry, mate,” lød Mathias’s triste stemme. Der var stille i den anden ende af røret. “Snakkes vi ved senere? Jeg skal spise aftensmad.”

“Jaja,” svarede jeg, før jeg lagde på og smed min mobilen ned på sengen.

Jeg lukkede øjnene. Vi snakkede ikke mere sammen den aften, da jeg ikke var i humør til det. Jeg endte egentlig bare med, at side på facebook hele aften, før jeg gik tidligt i seng.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...