Luka

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 sep. 2015
  • Opdateret: 14 nov. 2015
  • Status: Igang
Luka er 15 år, skal til at starte i 9. klasse og er den seje fodbold-type, som alle pigerne dåner efter. Men hele hans liv ændres den dag, han får at vide, at hans forældre skal skilles. Han skal bo hos hans mor med hendes nye kæreste og hans børn. Han skal starte på ny skole og intet viser sig til, ikke at være så nemt, som det ser ud til. Men måske er der håb i fremtiden, for der er især en af drengene fra den nye klasse, som specielt ligger mærke til Luka.

4Likes
7Kommentarer
920Visninger
AA

2. Kapitel 1.

Den efterfølgende morgen vågnede jeg op med store, sorte render under øjnene. Selvom jeg var gået tidlig i seng, så havde jeg fået meget søvn i løbet af natten. Om det havde været fordi det eneste jeg kunne tænker på var, at jeg skulle flytte til Holbæk og forlade mit hjem, mine venner og - overraskende nok - min skole, eller Mathias, som konstant havde prøvede at få fat i mig, efter han havde spist aftensmad. 

Jeg sukkede højlydt og kastede et blik på min mobil.

Fedt. Klokken var kvart over otte, hvilket ville sige, at jeg kom for sent til første time på min sidste skoledag i ottende klasse. Derudover havde jeg kun ti små procent tilbage på min mobil, da jeg havde været så dum, at glemme at sætte den til opladningen i løbet af natten. 

Da jeg endelig fik taget mig sammen til at stå op, var klokken næsten halv ni. Jeg tog mit tøj på, som i dag bestod af mine sorte adidas joggingbukser og en hvid t-shirt, da jeg ikke havde overskud til, at kigge mit skab efter noget, der bare var en smule pænere. 

Jeg svang mit rygsæk over den ene skulder, før jeg bevægede mig nedenunder i køkkenet.

Min far var allerede kørt og min mor sad og læste i hendes bog. Hun havde hendes morgenmad og en kop varm te stående på spisebordet ved siden af hende. Det var her jeg altid fandt hende om morgen, da hun mødte på arbejde sent. Jeg nænnede ikke, at spørge hende, hvorfor hun ikke havde vækket mig.

“Godmorgen,” sagde hun smilende, da hun så, jeg kom ind i køkkenet.

Jeg ignorerede hende og satte kursen mod køleskabet, som jeg åbnede. Jeg tog noget pålæg ud og puttede på den tebolle, som min mor havde sat frem til mig. 

Med tebollen i hånden gik jeg ud i gangen for, at tage mine sko på, før jeg forladte huset uden, at sige det mindste. Jeg var stadig vred, og jeg syntes kun det var fair, at min mor skulle vide det.

Jeg var hurtig færdig med min bolle, og oppe på min cykel på vej mod skolen. Det var en lettelse at komme udenfor og få noget frisk luft, efter jeg havdeligget inde på mit værelse siden i går eftermiddags.

Jeg nåede det knap til anden time og måtte bare smide min cykel sammen med alle de andre uden, at låse den ordentligt. 

Klokken ringende til anden time, ligesom jeg kom ind i klasen og jeg satte mig på min sædvanlige plads bagerst i klassen ved siden af Mathias. Han så underligt på mig og kom med alle mulige spørgsmål, men jeg løftede bare min hånd som tegn på, at jeg nægtede at svare på nogle af dem.

En flok piger et par række foran os, sad og hviskede tæt sammen, mens de hele tiden skiftede at kigge mellem mig og Mathias. Jeg var efterhånden vant til det, men lige det i dag orkede jeg ikke noget af deres fniseri og det var med stort lettelse, da Marianna, vores dansklærer, kom ind i klassen med et tv.

“Sidste skoledag kære ottende klasser, så jeg tænkte vi kunne hygge os lidt,” sagde hun med det største smil på læberne. Der lød jubel gennem hele klassen, men jeg lagde blot hovedet ned i bordet og tog muligheden til, at indhente min manglende søvn.

Jeg vågnede, da det ringede til frikvarter, men blev dog bare siddende på min plads. Mathias var forsvundet over til nogle af de andre drenge og snakke ihærdigt med dem om hans kommende sommeferie i England på en fodboldscamp. Jeg havde aldrig - før nu - været så jaloux på ham. 

Vi forsatte næste time med film, og jeg fulgte med denne gang. Filmen havde vidst sig til at være Harry Potter et eller andet, som ikke var det værste. Hvis jeg kender Marianne ret, kunne hun havde valgt en romantisk film som The Notebook eller noget lignende. 

Vi skulle derefter ned i den store gymnastikhal for, at synge nogle snage og ønsket en god sommerferie af vores rektor sammen med resten af skolen, før vi endelig fik fri. Jeg var hurtig ude af døren og til mit held var min cykel der stadigvæk. 

 

Jeg brugte de efterfølgende dage på, at pakke mine ting, da vi åbenbart skulle flytte hurtigst muligt efter min mors mening.

Det var så derfor en uge efter jeg havde fået ferie, jeg sad i vores bil ved siden af min mor på vej mod Holbæk, efter jeg havde fået sagt farvel til min far.

Turen var lang og min mor brugte derfor tiden på, at forklare hvordan Jan og hans børn var. Han havde åbenbart en pige på min alder og en dreng på syv år. De havde mistede deres mor og Jan hans kone til kræft halvandet år før. 

“De bor i et stor hus, så i børn kan fået et værelse for jer selv,” forklarede min mor, mens hun kørte bilen. “Dog er dit værelse under renovering, og du bliver derfor nød til, at dele værelse med Kristoffer her i starten af ferien.” 

Det hed drengen på syv, Kristoffer. Jeg skulede hen på min mor. Det kunne altså blive værre end, at flytte til Holbæk, men nu skulle dele værelse med en dreng på syv år? 

Jeg sukkede højlydt, hvilket fik min mor til, at give mig et streng blik, som jeg bare gengældte, før hun vendte opmærksomheden tilbage til vejen foran hende.

 

Vi sad i bilen et par timer endnu, før min mor endelig parkerede bilen foran det hus, som nu skulle være mit hjem. Hun havde ret - det var et stort hus med et rimelig stor have. 

“Vi henter taskerne bagefter, lad os nu bare gå ind og sige hej,” sagde min mor med det største smil hængende på læberne, da vi var steget ud af bilen. Hun var mere end bare spændt. Hun havde selvfølgelig mødt dem før, men det var jo første gang, jeg skulle møde dem.

Hun åbnede døren og forsatte ind i gangen og jeg fulgte med hende. Jan og hans børn stod inde i stuen på en række. Jeg gav dem hvert et blik - Jan, en mand der var et hoved højere end mig, pigen,  der var lidt lavere end mig og som blot stod og kiggede på mig, også var der drengen, som gemte sig halvt bag hans storesøster.

“Ja, det her så Luka,” præsenterede min mor mig for de andre. “Luka, det her er Jan, Laura og Kristoffer.” Jeg gav Jan hånden, før mit blik igen kiggede hen på pigen og drengen. 

“Det dejligt endelig at møde dig, Luka, din mor har fortalt så meget om dig,” sagde Jan storsmilende. Han lignede en, der kunne sprænge i luften af glæde.

“Laura, kunne du ikke vise Luka hans værelse og der hvor han kommer til, at sove det næste stykke tid? Så hjælper jeg lige Esther her med taskerne.” Jan kiggede hen på hans datter, som blot nikkede til ham.

Hun kiggede kort på mig, før hun vendte sig om og gik mod trappen. Jeg tog det som en invitation til at følge hende med op. Hun gik helt ned forenden af gangen og åbnede en dør I værelset på dne anden side af døren var der stor en masse malingsbokse, væggen var kun halvt malet og der var blevet langt en masse plakstiksposer ud på gulvet.

“Det her er dit værelse, men du kommer til, at sove inde hos Kristoffer, indtil det er færdig med at blive malet,” forklare Laura, som så lukkede døren igen og gik to døre tilbage mod trappen. Hun åbnede så denne døren og der kom et stort børneværelse til syne. 

“Mit værelse er der,” sagde Laura og pegede mod døren mellem mit og Kristoffers værelse. 

“Okay,” sagde jeg, hvilket overasket hende en del. Jeg tror ikke hun havde forventet, at jeg overhovedet ville snakke med dem.

Jeg gav hende smil. Hvis jeg nu skulle bo hos dem det meste af året, måtte jeg gøre det bedste ud af det, selvom jeg stadig var en del sur på min mor.

Jan endte med at bestille pizza, også satte vi os ned i stuen for, at se fjernsyn sammen, men vi spiste pizza. Vi endte med at se fodbold, da vi var fire mod en - Laura var også stor fodboldfan og gik også til det, ligesom jeg selv gjorde.

Min mor og Jan besluttede sig for, at vi alle skulle gå tidlig i seng. Jan havde nemlig planer om, at vi skulle tage på stranden imorgen, hvilket var helt fint med mig. Den første del af min ferie var jo gået på pakning og sige farvel til mine venner, så jeg havde slet ikke haft tid til det, som jeg normalt gjorde i ferien: slappe af.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...