Black Book

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 sep. 2015
  • Opdateret: 6 sep. 2015
  • Status: Færdig
Aldrig i min vildeste fantasi, havde jeg i barnets år forstillet at verden kunne være sådan. Kunne være værre et helvede selv, det hele står klart for mig nu. Shakespeare havde ganske enkelt ret, helvede er tomt, for alle djævelen er her.

2Likes
0Kommentarer
234Visninger
AA

2. 05/09 1943

05/09 1943

Kære Dagbog

Jeg har haft brug for at fortælle dig så mange ting siden sidst, men har virkelig ikke haft tiden til det.

Nogen af os fra lejren blev sat til at gøre rent i det der lignede kæmpe ovne, det ville jeg nu ikke kalde dem efter jeg har været derinde. Det er gigantiske gaskamre.

Gemt væk bag en masse birketræer, sender de den sorte røg op, som skabes via de mennesker. Det i det øjeblik bliver gasset. Der fik jeg svaret på hvor alle de mennesker bliver af, men hvilket menneske ville dog gasse andre? Det er jo frygteligt.

Jeg og flere af de andre blev sat til at rydde op efter gasningen. Ligene skulle flyttes, og blodet skulle vaskes af væggene.

Det kom som en overraskelse for os alle, da soldaterne åbnede den massive jerndør. Gassen måtte udvikle sig nedefra, for menneskerne i gaskammeret havde tydeligvis forsøgt at kravle oven på hinanden. De var haget fast til hinanden, hver og én havde desperat kæmpet for en smule luft. Det var et rædsomt syn, som jeg nu ikke kan slippe igen. At dele øjeblikket med Dem, tror jeg ikke hjælper mig meget, men det er da forsøget værd.

Vi lavede et stort bål af træ og benzin. Vi kastede ligene direkte ind i ilden. Det samme skulle vi gøre med de mennesker, som var blevet skudt. Det var efterhånden også en del. De kan måske derfor nu regne ud, at denne dag ikke har været en af mine bedste.

Endnu engang fandt jeg tid til at skrive, til Dem. Det er da lidt heldigt, taget i betragtning af hvilket sted jeg befinder mig.

Min far er nu også forsvundet, men heldigvis har jeg ikke fundet hverken mor eller far imellem ligene. Så dette gaskammer er de da ikke blevet gasset i, for så ville jeg vide det. Jeg er faktisk ikke helt sikker på, at jeg vil vide hvad der er sket med dem. Hvis de er blevet gasset, så har jeg set resultatet af det de har været igennem, det er jeg ikke sikker op at jeg vil.

Har haft så mange mareridt om hvad der mon er sket, har stort set haft mareridt om alt dette. Det er ikke så det bedste, når man bliver nød til at opleve tingene flere gange. Jeg skal jo sove, men jeg har virkelig ikke lyst.

Jeg burde også sove lige nu, en ny dag venter mig i morgen. Jeg må være veludhvilet.

Det andre er begyndt at besvime i hobetal. Både kvinder om mænd. Det er skæmmende, specielt når soldaterne så kommer for at hente dem væk, de er ikke længere stærke nok til at klare dagligdagen og derfor må de videre. Når jeg siger ”videre”, så håber jeg du ved hvad jeg mener.

Jeg bliver nød til at overleve så længe som muligt, må være stærk, må ikke miste håbet. Jeg kan se hvordan de andre lider, jeg ved hvordan jeg lider, men hvis jeg havde mistet håbet, så sad jeg ikke her og skrev nu.

Min krop er udsultet, udmattet og syg, men jeg vil ikke give op, jeg skal ikke give op. Jeg ved at jeg kan overleve, hvis jeg virkelig vil. Det er i hvert fald det jeg håber på, selvom det er helt igennem latterligt.

Jeg har meget andet, jeg kunne fortælle Dem, men vil prøve at få lidt søvn nu. Håber det er i orden.. Lover at skrive hvis det bliver muligt for mig igen, så snart som muligt.

Kærligste Hilsner fra mig…

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...