Kære far

Kære far. Jeg håber virkelig, at du læser det her, for jeg har nogle ting, jeg gerne vil sige til dig. For det første: Fuck dig! //// Kære far handler om en fortabt søn, som finder sin ligeglade far og begynder at skrive breve til ham. Mens han skriver disse breve, uden at få svar, begynder han at få et bedre forhold til faren. En hilsen udvikler sig til kærlig hilsen. Fuck dig udvikler sig til jeg savner dig. Du er den værste far udvikler sig til tusind tak for at være her for mig. //// Deltager i Maze-Runner konkurrencen valgmulighed 2. Hele historien er skrevet i breve og over omkvædet på sangen You're not there af Lukas Graham

15Likes
30Kommentarer
2456Visninger
AA

2. 23/02 2107

Kære far                                                                                                                23/02 2107

Jeg håber virkeligt, at du læser dette her, for jeg har nogle ting, jeg gerne vil sige til dig. For det første: Fuck dig! Undskyld. Jeg plejer ellers at være en ret blid person.

Jeg har aldrig kendt dig, og du har aldrig kendt mig. Mit liv har været okay, selvom du ikke har været her for mig eller med mig. Jeg har venner og andre mindre venner, jeg hænger ud med. Jeg klarer mig uden dig.

Jeg ved godt, at alle børn fortjener en far, så hvad har jeg gjort? Hvorfor fortjener jeg ikke dig? Det er nok ikke et spørgsmål til dig men til samfundet. Også alligevel. Hvem fanden giver sit barn væk? Undskyld. Jeg har bare så mange følelser, som jeg gerne vil have ud på dette lille brev. Jeg er en bombe. En bombe med følelser. Men jeg er også en lille, hvid fugl, som flyver rundt og søger. Søger efter sin far. Eller efter en far.

Jeg ved godt så meget. Jeg ved alt for at være helt præcist. Jeg er det klogeste barn, der nogensinde har eksisteret. Vidste du det? Alle, jeg kender, har intet imod mig. Vidste du det? Selvfølgelig vidste du ikke alt dette. En far, som donerer sit barn til videnskaben, ville ikke vide noget om det. For den person ville være ligeglad. Og den person det er dig far. Vidste du det?

Egentlig er grunden til, at jeg skriver dette brev, fordi jeg gerne vil fortælle dig noget om mit liv. Du kan vælge at læse det eller smide det ud. Jeg er ligeglad. Det hjælper også mig at skrive dette ned. Det hjælper på den måde, at jeg vil huske alt det gode. Selv i den mørkeste tid. Det har jeg virkelig brug for. Og jeg håber, at du svarer tilbage. For jeg vil gerne høre noget om dig.

Lad os starte helt tilbage, fra da jeg var lille. Mit liv har forgået på en hospitalseng. Eller en forskerseng skulle jeg måske sige? Jeg har ligget der utalige af gange, så jeg ikke engang har tal på det. Jeg lærte hurtigt, at det ikke nytter noget at kæmpe imod. Jo mere stille man ligger, jo hurtigere går det. For det meste drømte jeg mig væk til et sted, hvor der var grønne træer, der strakte sig op mod den blå himmel, hvor der ingen skyer var på. På en bakketop stod der et lille, brunt, stråtagshus. Kan du gætte, hvem der boede der? Jep. Dig, mig og mor. Og inden jeg glemmer det, så giv hende lige en lussing for ikke at sige dig imod og stadig give mig væk. Og bag efter kan hun give dig en ekstra stor lussing for det samme. Du må først læse videre, når du har gjort det.

Jeg havde altid det her lille håb om, at dig og mor en dag ville stå ude på gangen og tage mig væk fra det helvede, jeg var igennem. Men da jeg blev ældre, opdagede jeg, at i aldrig ville komme. Jeg holdt op med at håbe. Jeg blev denne her kolde, metal bunke, som jeg er bygget til at være. Alle følelser forsvandt. Der var intet tilbage.

Jeg er en krigsmaskine. Jeg er koldt metal. Der er intet i mig. Kun en bunke ledninger og koldt metal. Vidste du, at det var det, du sagde ja til den gang? Hver dag i ti år lå jeg på en seng med en bunke ledninger og ledte efter håb. Men det kom aldrig. Du kom aldrig. Jeg havde brug for dig. Hvor var du? De fjernede mine indre organer og satte ledninger, tandhjul og metal ind i stedet. De prøvede at gøre mig kold. Og ved du hvad? Til sidst lykkedes det.

Jeg ved godt, hvorfor det tog ti år. De vidste ikke selv, hvad der var galt, men jeg ved det godt. Det var, fordi jeg ikke gad at give slip på dig. Jeg holdt fast i håbet i alle de ti år. Jeg holdt fast i følelserne. Men til sidst kunne jeg ikke klare mere. Jeg gav slip.

Jeg har så meget, jeg vil sige til dig. Men jeg vil slutte dette brev nu. Jeg kommer nok ikke til at skrive til dig igen. Det bringer for mange følelser frem.

Hey læste du lige det. Jeg har stadig følelser. Måske er der stadig håb. Måske virker mit hjerte stadig.

 

Hilsen

Din søn,

Lukas Johnson

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...