Kære far

Kære far. Jeg håber virkelig, at du læser det her, for jeg har nogle ting, jeg gerne vil sige til dig. For det første: Fuck dig! //// Kære far handler om en fortabt søn, som finder sin ligeglade far og begynder at skrive breve til ham. Mens han skriver disse breve, uden at få svar, begynder han at få et bedre forhold til faren. En hilsen udvikler sig til kærlig hilsen. Fuck dig udvikler sig til jeg savner dig. Du er den værste far udvikler sig til tusind tak for at være her for mig. //// Deltager i Maze-Runner konkurrencen valgmulighed 2. Hele historien er skrevet i breve og over omkvædet på sangen You're not there af Lukas Graham

15Likes
30Kommentarer
2487Visninger
AA

11. 21/10 2107

Kære far                                                                                                                      21/10 2107

Jeg ved ikke, om jeg kan klare det her mere. Min makker er død. Mads er væk. Træningen er blevet uudholdeligt. Jeg græder mig i søvn hver nat. Det er helt forfærdeligt. Heldigvis har jeg fortiden at læse om.

Det er så utroligt spændende. Jeg lærer så meget nyt. Okay jeg ved godt, at jeg skriver om det hele tiden, men der er lige en ting, mere du skal høre om. Musik. Har du nogensinde hørt om det? Det er en genial opfindelse. Ordet genial betyder, at noget er helt fantastisk, og opfindelse er noget, man finder på. Altså noget nyt, noget ingen andre har set før. Så musik er en masse lyde sammensat. Det er fantastisk.

Det var sådan noget, man hele tiden hørte i gamle dage. Alle var vilde med det. Det lyder også virkeligt godt.

Jeg fandt en gammel hjemmeside kaldet YouTube. Det er sådan et sted, hvor man søger på en sangs navn, og så kan man høre den. En sang er en kategori inden for musik, faktisk så er det meste sang. Men musik kan godt kun være lyde, mens en sang er et musiknummer, bare hvor der er en, altså et menneske, der synger med. Så er der sådan nogle tekster, man synger. Det lyder vildt godt.

Så jeg søgte lidt rundt på denne hjemmeside og fandt en sang, som passede godt på vores forhold. Altså teksten lyder: you’re not there, to celebrate the man that you’d make, you’re not there, to share in my success and mistakes, is it fair, you’ll never know the person I’ll be, you’re not there, with me. Men hey, jeg er kommet over det, i det mindste er du der for mig nu. Altså på en måde. Og det er jeg glad for. Så tusind tak for det far. Virkelig. Jeg kan godt lide dig. For hvert brev, jeg skriver, kan jeg lide dig mere og mere. Men det er stadig en god sang.

Jeg ser verdenen på en anderledes måde nu. Efter alt hvad jeg har læst om fortiden, er jeg begyndt at hade nutiden. Jeg ville ønske, vi levede i fortiden. I gamle dage ville man gerne bygge en tidsmaskine, altså en maskine hvor man kunne rejse i tiden. Det ville jeg ønske, man havde gjort. Så kunne jeg tage tilbage i tiden og leve der. Jeg ville sikkert være meget mere levende.

Nå men der sker ikke rigtig noget spændende i mit liv. Men i det mindste er det snart nytår. Det holdt man faktisk også i gamle dage. Så der er noget som ikke har ændret sig. Jeg glæder mig, men så alligevel ikke. Jeg har ikke nogen at holde det med. Måske kan du? Ej det er et tåbeligt spørgsmål. Selvfølgelig har du ikke tid til sådan en som mig. Men alligevel. Kan du?

Jeg vil slutte dette brev nu. Næste gang, jeg skriver, er vi nok tæt på nytår. Så glæd dig til det næste brev!

 

Kærlig hilsen

Din søn,

Lukas Johnson

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...