Vuf?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 sep. 2015
  • Opdateret: 6 sep. 2015
  • Status: Færdig
Din mor må ikke vide det, Din far må ikke vide det, Wendy må ikke vide det. Faktisk Noah, skal du holde det for dig selv, okay? I hvert fald indtil videre...

Historie om en meget mærkelig pige, der skriver breve til sin bedste ven. Stoler han på hende? Og stoler hun på ham? Er det sandheden eller bare endnu en løgn?

0Likes
0Kommentarer
497Visninger
AA

5. Kære Noah - kapitel 5

Kære Noah. 

Jeg ved ikke hvornår jeg sidst sendte et brev. Hvordan har du det? Godt, måske. Måske er flere døde. Myrdet. Måske ikke. Hvordan har din søster, Wendy det? Husk jeg vil fortælle noget om hende, på et tidspunkt, når du svarer. Jeg er sammen med min flok. Jeg vil ikke afsløre hvor vi er, for måske siger du det til politiet. Jeg ved ikke om du stoler på mig. Gør du? Jeg beder dig, Noah. Det gør jeg. Kan du se det for dig? Forestille dig det, i dit kloge hoved? Du er smart, det ved jeg. Jeg ved også hvem der dræbte din søster, men jeg tror ikke du kan klare svaret. Hvem tror du det er? Har du gættet? Har nogen efterforsket det, eller tror alle at det var mig? Jeg ved det ikke. Måske. Hvordan har min mor det? Har du snakket med hende? Jeg ville ønske du ville svare, men jeg ved godt jeg håber på for meget. Bare et enkelt brev, med et ord, ville være nok, til at jeg fortæller dig hvem det var. Måske kommer jeg endda tilbage. Hvem ved? Ikke mig. Vil du overhovedet have at jeg kommer tilbage? Nok ikke. Undskyld.

I dag vil jeg bede dig forestille dig dette:

Du har lige været i skole. En lidt kedelig dag, men det er ikke vigtigt. Din skoletaske er fyldt, så du går hurtigt for at kunne smide den derhjemme. Din mor og far burde være hjemme. Måske er din søster. Hende holder du meget af. Hun kan sikkert hjælpe med lektierne. Sikkert. Du ser huset hvor du bor. Der er noget galt. Du smider straks tasken fra dig. Hoveddøren er brækket op. Du råber, på din mor, din far og på din søster. Ingen svarer, men nogen græder. Du har ikke hørt lyden tit, men du ved det er din mor. Hun er ovenpå. Du tager trappen tre trin ad gangen. Du følger lyden, og kommer ind på din søsters værelse. Din mor sidder over din søsters lig. Du ser med det samme at hun er død. Du er i chok. 'Mor' hvisker du. Hun kigger op. Hvisker dit navn. 'Hvor er far?' spørger du. Hun peger ud mod badeværelset. Din fars lig ligger på gulvet. En tårer triller ned ad din kind.

Jeg ved ikke, Noah, hvorfor jeg aldrig har fortalt dig om denne oplevelse, eller hvorfor jeg fortæller det nu. Jeg syntes bare du skulle vide det.

Ses vi?

Sylvia

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...