Regn

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 sep. 2015
  • Opdateret: 5 sep. 2015
  • Status: Færdig
Snapshottet af et liv på altanen med bassen i ryggen og regnen silende mod afgrunden.

1Likes
0Kommentarer
172Visninger

1. .

Det mørke hår smøg sig om pigens blege skuldre og indrammede hendes ansigt. Hendes matte øjne stirrede uden at ænse ud over byen der søvnigt strakte sig. Hendes let rosa læber var skilt let, så tænderne kunne anes inde bagved. Hun sad med de bare fødder dinglende mod afgrunden. De tynde fingre holdt krampagtigt fast i gelænderet. Så rystende at de næsten hellere ville give slip. Pigen kunne ikke lade være med at føle et slag af ironi i de bedøvede farver regnen malede over byen. Her var hendes røde kjole endelig det der kunne skinne igennem tomheden. En fast rytme fra en bas, som hjerteslaget i festen, vibrerede hele lejligheden. Hun lukkede øjnene et kort sekund. Rytmisk støj forstyrrede hendes balance og hun var næsten klar til bare at give slip og følge sine fødder nedefter. I et sekund kunne hun mærke festen på sin krop. Den brogede masse i alt for kraftige farver der bevæge sig som én, i et tamt forsøg på at følge en tilfældig rytme. Mænd og kvinder i forvrænget parringsdans smilte træt til hinanden og drak lykken blandet med vodka af billige plastikkrus.

På altanen bag hende lå de stilletter, som hun på udsalg havde købt med det ene formål at imponere hvad som helst der lod sig imponere – trods de klemte hendes tæer og hæle. Nu lod hun den kolde nattebrise og regnens kølende fingre lindre smerterne. Hun løftede den ene mundvig i en ynkelig parodi af et smil. Kroppen føltes så fjern og bedøvet. Pulsen i hendes krop var erstattet af bassens konstante dunken. I den grå, regnvåde by, der blev oplyst af falskt lys fra gadernes lygter var det vandets tunge dryp der forsikrede hende om hendes liv. For hver dråbe på hendes nøgne ben var det som et glimt af ægte farve, ægte følelse, der blev tilføjet til hendes fraværende hjerne. Nerverne rakte grådigt ud efter livet i disse små chok. Pigen gav slip på gelænderet og lænede sig frem for at udvide det areal regnen kunne nå. Hun lukkede øjnene og sugede den fugtige luft ned i lungerne. I denne tilstand på randen mellem det monotone, brogede vanvid og den grå intethed, der i skud af kontraster vækkede hendes sanser, var hun i stand til at lukke bassens døvende lyd og de trætte sangstemmer ude. På bagsiden af sine øjenlåg så hun et snapshot af sit liv. En nat på gelænderet af altanen til en lejlighed. Et kald fra afgrunden der trak i hendes hænder og fødder. En rød kjole ved en tilfældig, åben altandør, der kastede en kegle af lys ud i natten. Hun åbnede øjnene med et sagligt suk. De klare øjne spejdede ud over den grå by en sidste gang, før hun fik benene sikkert ind på altanen igen og maste sine hævede fødder ned i stilletterne. Hun tømte indholdet af plastikglasset ned i svælget og trådte ind i den hede masse af kroppe, der kunne slukke hendes sanser endnu engang.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...