Tre måner

Tanker om 2.g, september, og hvad der lige falder mig ind.

23Likes
23Kommentarer
2957Visninger
AA

5. D. 7. September; Alenetimen

D. 7. September, eftermiddag

Du er sky og drejer om hjørner og skal på toilet, når vi møder fremmede, men hver eftermiddag griner du til mig forenden af Gymnasiets parkeringsplads og inviterer dig selv hjem til mig og sove og spørger mig, om vi ikke skal tage i sommerhus sammen hele efterårsferien, og vi kunne da forresten også bo sammen i næste uge, hvor du skal være alene hjemme.

Jeg snakker nemt med fremmede og elsker at se anderledes skygger på fortovet i sommervarmen og iagttage nye ansigtstræk, når de griner første gang, men har brug for at ligge alene i min seng og stirre ned i min matematikbog og spise koldskål fra Kiwi, imens jeg nipper til lakridsthe i klirrende stilhed og læser samme sætning igen og igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...