Captured {One Direction Fan Fiction}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 sep. 2015
  • Opdateret: 7 okt. 2015
  • Status: Igang
Fable er den eneste arving til kongeriget Crendaajar, et lille fredfyldt konerige. Men det bliver hurtigt ødelagt, da det lille land bliver erobret af det store naboland Daulith. Fable er den eneste der overlever, men bliver taget som gidsel og givet til de fem prinser Niall, Harry, Zayn, Louis og Liam som et æressymbol. Vil hun nogensinde flygte fra rollen som prinsernes legetøj?
Og vil hun nogensinde genoprette Crendaajar?

OBS EJER IKKE DENNE BOG HAR BARE FÅET LOV AT UDGIVE DEN HER PÅ MOVELLAS!

[Foregår i middelalderen, så derfor er 1D drengene ikke kendte]
[Indeholder stødeligt sprog og scener!]

35Likes
37Kommentarer
4082Visninger
AA

6. Kapitel 6

Harry's POV

Hun var stukket af, inden jeg nåede at få min tur. Jeg fandt hende sammen ned Zayn, da han kom op med hende sovende i hans arme. Han sendte mig et nedladende blik, inden han lagde hende ind i hans soveværelse. Han havde vundet den her og han vidste det. Jeg var straks henne ved ham, da han kom ud igen.

"Hvad helvede laver du? Det var min tur!"

Han lukkede døren ind til hans værelse.

"Dæmp stemmen. Du skulle nødig vække hende"

"Luk røven Zayn!" Jeg smadrede min hånd op mod muren. Jeg kunne mærke vreden vokse i mig.

"Hun ville dig ik Harry. Hun kom direkte han til mig. Tiggede om det" Han sendte mig et provokerende smil. Jeg tog mig selv i, at skulle til at slå ham mod væggen. Jeg ville tabe, hvis jeg prøvede på noget. Han var mindst et hoved højere end mig.

"Hvis du vil have mig undskyldt. Hun kalder på mig. Det kan du nok også høre senere" Han sendte mig et sidste provokerende smil, inden han gik ind på sit værelse og lukkede døren efter sig.

Jeg var vred. Jeg havde lyst til at smadre noget. Jeg havde lyst til at smadre Zayn. Det burde have være mig der tog hende uskyld. Jeg kunne ikke forstå det. Zayn havde fået hundredevis af piger af far, men han behandlede dem skidt og han fandt dem uinteressant efter et par gange. Mon det ville være det samme med hende? Jeg kunne kun håbe. For så behøvede jeg kun at konkurrere mod Louis, Liam og Niall.

Jeg vendte mig rundt, da der var nogen der rømmede sig. Det var Niall. Han stod oppe på en skammel med armene ud fra sig og var i gang med at få taget mål til årstidsfesten i næste uge. Hans kammertjener var der også og de havde alle hørt mig og Zayns skænderi. Jeg kunne mærke varmen blusse op i mine kinder.

"Du ved hvordan han er... Du skal bare give ham igen Harold" Niall sendte mig et smil, men inde bag ved, var der noget andet. Noget trist og skuffet gemte sig bag hans blik, men jeg valgte ikke at sige noget til det. Jeg sendte ham et nik, inden jeg forsvandt ind på mit værelse.

Fables POV

Jeg vågnede ved, at en dør lukkede sig. Jeg så kort rundt i rummet. Det var ikke mit værelse og det var heller ikke Nialls. Farverne i dette værelse var mørkere, rød og sort var de dominerende farver. Gardiner i sort hang ned fra loftet og var trukket for alle vinduerne. Zayn satte sig på kanten af sengen ved siden af mig.

"Vil du sove her? Det er nok bedst du ikke sover alene. Harry, du ved" Hans øjne studerede mit ansigt, hvilket gav mig en smule ubehag, for det var mere en stirren, men samtidig så smilte han.

"Okay.." Jeg rettede mit blik mod ham, hans blik fandt hurtigt mit. Med to fingre fjernede han en tot hår fra mit ansigt. Jeg rykkede lidt væk fra ham.

"Jeg gør det kun, fordi du ikke gør det frivilligt" Han rykkede lidt tættere på mig.

"Du voldtog mig!" Jeg kunne mærke tårnene presse sig på.

"Jeg ville ikke have, at Harry skulle have din uskyld" Han sukkede svagt.

"Han virker måske som en fin fyr på overfladen, men han dropper dig, når du bliver kedelig. Og ikke på en fik måde"

Jeg vidste ikke om jeg skulle tro på ham. Jeg lod mig bare rive med, jeg ville ikke høre flere løgne, hvis han altså løj.

Han lænede sig en over mig. Hans ansigt var tæt på, så tæt at jeg kunne mærke hans ånde mod min mund. Vores læber var kun under en centimeter fra at røre hinanden. Hans blik hvilede i mit.

"Stoler du på mig?" Han hviskede. Jeg ville rykke mig, men det kunne jeg ikke få mig selv til. Jeg hadede mig selv for det, men han var utrolig pæn, smuk. Han var ikke bare en prins, han var en drømmeprins.

"Ja" Jeg kunne ikke andet end at hviske. Han smilte og pressede sin læber mod mine. Han lod sin tunge glide over mine læber, inden han trak sig væk. Han rejste sig og gik mod døren, som han åbnede. Han så mod mig, inden han gik ud af døren.

"Du er min, Fable"

// Undskyld for den lange ventetid!! Og for det lidt korte kapitel. Det bliver længere næste gang. Promise! ;) <3

Hvad sys i om dette kapitel? :) <3

Until next time! :P

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...