Captured {One Direction Fan Fiction}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 sep. 2015
  • Opdateret: 7 okt. 2015
  • Status: Igang
Fable er den eneste arving til kongeriget Crendaajar, et lille fredfyldt konerige. Men det bliver hurtigt ødelagt, da det lille land bliver erobret af det store naboland Daulith. Fable er den eneste der overlever, men bliver taget som gidsel og givet til de fem prinser Niall, Harry, Zayn, Louis og Liam som et æressymbol. Vil hun nogensinde flygte fra rollen som prinsernes legetøj?
Og vil hun nogensinde genoprette Crendaajar?

OBS EJER IKKE DENNE BOG HAR BARE FÅET LOV AT UDGIVE DEN HER PÅ MOVELLAS!

[Foregår i middelalderen, så derfor er 1D drengene ikke kendte]
[Indeholder stødeligt sprog og scener!]

35Likes
37Kommentarer
3973Visninger
AA

2. Kapitel 2

Fables POV

Efter vi havde spist, havde jeg fået besked på, at få en tur med hver af prinserne.

Prins Louis var hurtigt til at komme på benene og hive mig med op og stå. Han tog min hånd og førte mig væk fra larmen. Jeg så mig tilbage mod de andre, der kiggede efter mig.

Haven var utrolig smuk. Der var æble og kirsebærtræer over det hele og græsset var smaragdgrønt. Stjernerne og månen lyste haven op. Da man ikke længere kunne se de andre stoppede Louis.

Jeg lod blidt min ene finger kærtegne en rose, der voksede langs den aflange sten pavillon. Jeg kunne mærke at hans blik hvilede på mig, så derfor så jeg mod ham.

"Hvor gammel er du?" Spurgte han. Hans blik fangede mit.

"17 til vinter" Svarede jeg, hvorefter han nikkede tænksomt. Jeg lod kort mit blik glide ned på hans sværd. Ville det være dumt, at prøve og flygte nu?

"Skal du ikke en gang tænke på, okay?" Sagde han i en bestemt tone, som om han læste mine tanker. Jeg turde ikke andet end at nikke.

"Hvor gammel er du?" Spurgte jeg og så mod ham igen.

"24 til vinter" Sagde han og søgte mit blik. Jeg nikkede og så væk fra ham. Han er syv vintre ældre end mig.

"Vi må nok gå tilbage nu" Mumlede han og gik forbi mig og mod selskabet igen. Vores første ultra korte møde havde været tilpas akavet, så jeg var næsten lettet, da vi vej tilbage mødte Liam.

"Skal nok tage hende herfra" Sagde Liam og lagde armen om min skulder, hvorefter vi gik væk fra selskabet igen. Jeg så tilbage mod Louis, som kiggede lidt efter os.

"Du skal ikke tænke på ham" Sagde Liam og kiggede på mig med et smil. Jeg smilte svagt tilbage, selvom jeg havde lidt ondt af Prins Louis.

"Du har sikkert mange spørgsmål. Du kan få svar på de fleste i morgen, okay?" Sagde han med et fortsat smil. Han stoppede op på det samme sted, som det hvor mig og Louis stod.

Han pillede forsigtigt ved mit hår. Han tog en tot op og lukkede øjnene, mens han blidt duftede til mit hår. Sådan stod vi lidt, indtil Prins Harry kom.

Liam trak sig hurtigt væk, da Harry kom til syne. Harry sagde noget på deres sprog, hvorefter Liam hurtigt forsvandt.

"Duftede han til dig" Spurgte Harry med et grin. Jeg nikkede svagt.

"Skal du ikk tage dig af. Skub ham væk hvis det bliver for meget ik?" Sagde han med et smil. Han havde en løs silketrøje på og et par sorte bukser, ingen rusten i forhold til de andre. Han rykkede sig tættere på mig, så vores kroppe næsten rørte ved hinanden.

"Men jeg kan ikke bebrejde ham" Sagde Harry og kørte to fingre igennem mit hår.

En masse skrig blev hørt over os og jeg kastede mig straks mod Harry. Jeg var hvertfald halvandet hovedet højere end ham. Jeg holdt rundt om livet på ham.

"Det er bare flagermuse" Sagde han og lagde armene om mig med et lille grin.

Jeg kunne mærke hans muskler under hans tynde tøj. Det var begyndt at blive små koldt og min kjole var lidt tynd. Harry derimod var varm. Min pande hvilede mod hans brystkasse.

"Hvad er flagermuse?" Spurgte jeg og kiggede op på ham.

"Store sorte rotteligende ting med vinger" Svarede han og så ned fra himlen og med på mig. Jeg nikkede til hans svar. Uhyggeligt.

"Har du tænkt dig at slippe?" Spurgte han.

"Ikke at du behøver!" Sagde han hurtigt.

"Vil du da have at jeg slipper dig?" Spurgte jeg og trak forsigtigt mine arme væk, men han stoppede mine bevægelser.

"Nej" Svarede han og klemte mig blidt ind til ham. Han plantede et forsigtigt kys på min pande, inden han trak sig væk.

"Du skal nok tilbage nu" Vi gik så mod de andre. Zayn stod og ventede lidt længere væk.

"Prins Harry. Lad mig ikke være alene med.."

"Værsågod Zayn" Sagde Harry og gik videre forbi Zayn, som gik mod mig.

Jeg gik med Zayn, forbi der hvor mig og Louis havde stået og længere væk fra de andre. Til til sidst kunne man slet ikke se lyset derfra.

"Burde vi ikke blive nær de andre?" Spurgte jeg lidt usikkert.

Zayn stoppede op og vendte sig imod mig.

"Du har været en slem pige" Sagde han og gik mod mig.

"Hvad mener du?" Spurgte jeg og gik lidt tilbage. Jeg nåede kun at tage et par skridt, inden min ryg ramte muren fra sten pavillonen.

"Jeg så hvordan du stod og holdt om Harry" Mumlede han og gik helt tæt på mig. Han placerede en arm på hver sin side af mig.

"Du fortjener en straf" Sagde han med et drilsk smil.

Han pressede sine læber mod mine. Da jeg fandt ud af hvad han havde gang i. Lukkede jeg min mund, så hans tunge ikke havde adgang. Han pressede sin krop mod min. Jeg prøvede at komme fri fra hans kys og hans greb, men uden held. Han var højere end Harry og jeg var en dværg i forhold til ham.

I et hurtigt ryk fik han mast sin kropsvægt mod mig, så jeg tabte luften, hvilket gav ham afgang til min mund. Han lod sin tunge glide rundt i min mund, mens hans hofter kørte mod mine.

Tårer faldt ned fra mine kinder.

"Gå væk fra hende Zayn!" Var der nogen der råbte. Zayn blev pludselig trukket væk fra mig og jeg kunne se Niall gennem mine våde øjne.

Zayn skubbede til Niall, inden han med faste skridt gik væk fra os.

Jeg satte mig ned på jorden, mens jeg hulkede.

Niall satte sig ved siden af mig på hug.

"Et du okay Fable?" Spurgte han.

Jeg rystede på hovedet, hvorefter jeg slyngede armene om halsen på ham. Og fortsatte med at græde mod hans skulder.

Han løftede mig op, som vejede jeg ingenting og gik mod paladset.

"Jeg viser dig dit værelse okay?" Sagde han blidt.

Han tog mig med indenfor i paladset SF en bagindgang, hvorefter han gik op af en masse trapper.

"Du bor på samme afdeling, som os" Sagde Niall.

Han åbnede en dør og satte mig sig ned. Det var et stort rum. En slags fællesrum. Der var nogle stole og nogle borde. Så var der en kamin og nogle slavbænke med tæpper. Det var seks døre, to på hver væg og så på den sidste dem dør vi kom ind ad. Det var ikke nogle vinduer, men en masse lanterner.

"Her sover vi alle sammen. Vi har værelse ved siden af hinanden." Sagde han med et smil og pegede på de to døre til højre.

"Man kan gå igennem dit værelse til mit og omvendt. Men det skal jeg nok lade vær med" Sagde han med et skævt smil. Han åbnede døren ind til mit værelse.

Et smukt værelse kom mig i møde, da jeg trådte ind. I loftet var der malet stjerner og der var et stort vindue ud til en skov, der stod foran nogle bjærge. Der var stengulv med nogle skind  over og så var der en seng hvor man kunne sove mindst syv i. Der var også et bord over i hjørnet hvor det var en slagbænk bagved.

"Du kan skifte til sovetøje. Bare bank på døren, så kommer jeg ind" Sagde han og forlod rummet.

Jeg så mod døren der stod ved siden af trækassen med en masse tøj.

Jeg tog min blå kjole af og trak i en blød silkenatkjole, som også var mørkeblå. Jeg bankede på døren ind til Niall. Jeg hoppede ned i min seng og trak tæpperne over mig. Jeg lagde mig ned idet Niall kom ind af døren. Han havde kun et par bukser på. Han havde en trøje  i hånden, som han tog på, hvorefter han lukkede døren.

Jeg kiggede forlegent væk. Jeg havde aldrig rigtigt set en dreng uden tøj på. Hans mave var muskuløs og brunet af solen.

Han satte sig på min seng.

"Jeg kan blive her indtil de andre er gået i seng? Så Zayn ikke..Du ved" Sagde han og kiggede mod mig. Jeg nikkede bare, hvorefter jeg fulgte ham slukke lanternerne. Månens lys lyste rummet op, så man godt kunne se omridset af tingene. Han lagde sig ved siden af mig. Jeg drejede mig om på siden, så jeg kiggede på ham, det samme gjorde han.

Han nussede blidt mit hår og sådan fortsatte det i noget tid.

Lige indtil han faldt i søvn.

Jeg kunne høre at de andre kom hjem. Nogen smækkede med døren, det måtte nok være Zayn. Lyset i fællesrummet blev slukket og alt blev stille. Kulden hang over mit værelse og jeg blev pludselig ked af det. Alle de oplevelser, alt der var sket. Det kom pludselig strømmende ind over mig. Jeg var kold og bange.

Niall kunne åbenbart også mærke kulden, for han gled ned under mine tæpper. Hans hånd hand min talje.

"Fable?" Hviskede han. Hvad ville han gøre hvis jeg sov. Jeg valgte ikke at svare ham.

"Fryser du?" Hviskede han så. Han var betænksom.

Da jeg ikke reagerede, pressede han mig ind til ham. Min pande hvile mod hand brystkasse. Jeg lå en smule ovenpå hans hånd som lå under mig og nussede mit hår. Hans anden hånd hold om min lænd.

På en eller anden måde følte jeg mig mere tryg på den måde.

Ikke længe efter faldt jeg i søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...