impossible?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 sep. 2015
  • Opdateret: 9 sep. 2015
  • Status: Færdig
(Bidrag til The Maze Runner Konkurrence) Forstil dig at vågne op i en lille by uden nogen du kender, uden at kunne huske sit eget navn, uden at kunne huske hvordan & hvornår du endte der, uden at kunne huske sin familie, uden at kunne vide hvad der sker om aften. Tænk at skulle arbejde så hårdt for at komme til storbyen for at klare base 1, hvad de ikke ved at der kommer en ny dreng op & at ruten skrifter hver anden dag.

0Likes
0Kommentarer
335Visninger

2. I

Point Of View

 

 

 

 

”Hallo” Jeg prøvede at åbne øjne, men det skarpe lys lyste lige ind i øjnene på mig.

”Hallo er du der” Det var en anden stemme denne gang, jeg mærkede et lille klask på min kind.

”Hvad hvis hun er død?” ”Hvis hun var død, havde hun nok ikke endt her i byen!”

Så jeg er i en by eller hvad.

Jeg slog stille øjnene op og så at der stod en lille flok rundt om mig. ”Hvad hedder du?” Spurgte en pige med blond langt hår og blå øjne. ”J-Jeg kan ik-ikke huske det”

Det kom ud som en stammen, nogen af dem gik ud af lokalet.

”Hvor er jeg henne og hvornår kom jeg her?” ”Kender jeg jer?” Spurgte jeg, de begyndte at grine svagt.

”Ro på med spørgsmålene, du kom her i går og du sidder i en seng på dit værelse, i mit hus og nej du kender os ikke” Svarede ham med det brune hår og de blå øjne.

”Hvorfor er jeg her?” Spurgte jeg med en lille stemme. ”Hver uge kommer der en ny pige eller dreng, og de har åbenbart valgt dig som den nye pige! Er der mere du vil hører” Svarede ham med det sorte hår og de brune øjne.

”Ja jeg vil vide hvad i hedder?” Spurgte jeg. ”Jeg hedder Emma” Svarede pigen med det blonde lange hår.

”Jeg hedder Kyle” Svarede ham med det sorte hår og de brune øjne.

”Jeg hedder Brad” Svarede ham med det brune hår og de blå øjne, jeg lagde mærke til at der stod en ved siden af Brad, det var en pige med brunt/rødt hår og grønne øjne.’

”Jeg hedder Lydia” Svarede hun og kiggede smilene på mig. Jeg nikkede og smilede svagt til hende.

”Bare jeg kunne huske mit navn!” Sagde jeg og kiggede ned. ”Det kommer senere, det var det samme med os vi kunne heller ikke huske vores navn i starten. Men det kom efter nogle dage” Svarede Brad og smilede til mig.

”Hvordan ser byen ud?” Spurgte jeg, de kiggede på mig med store øjne. ”Jeg vil nu ikke kalde det her en by, men mere et skrot sted!” Sagde Lydia, de 2 andre nikkede sig enig, men Brad rystede på hovedet af dem.

”Kan i ikke lige gå ud til de andre og sig at de skal til at lukke af!” Sagde Brad, de nikkede og gik deres vej.

”Hvorfor skal der lukkes af?” Spurgte jeg og kiggede efter dem og tilbage på Brad. ”Det er fordi der sker noget om aften!” Svarede han og kiggede på mig, jeg nikkede og rejste mig op fra sengen.

”Kom vi skal hen til fælles huset” Sagde han og kiggede på mig med et koldt ansigt, jeg gik hen til ham. Han tog min hånd og sammen gik vi udenfor, han låste hurtigt døren.

Der begyndte at komme nogen lyde ud fra skoven af, han kiggede med store øjne på mig. Han begyndte at løbe.

”Bare følg mig og løb som om dit liv afhang af det. For det gør det" Sagde han og begyndte at løbe hen mod i hvidt hus.

Jeg løb lige i hælene på ham, vi nået ind af døren på det hvide hus. Det var faktisk okay stort, da vi kom ind i stuen.

Sad der en kampe gruppe på gulvet og kiggede lettet på os.

"Det var godt i kom, vi troede at i var blevet taget" Sagde Lydia og kiggede på os med store øjne.

"Vi skal skynde os op på loftet inden de tjekker huset og finder os!" Sagde Emma og kiggede på en dreng med sort hår og blå/grønne øjne.

Han smilede til mig og rejste sig, jeg smilede svagt tilbage. Brad kom hen til mig, han tog min hånd og trak mig stille med.

Vi kom hurtigt op på loftet, det var en vej ingen kendte til andet end dem. "Brad hvad er det der sker?" Spurgte jeg stille, der lød et højt brag nedenunder.

Han tog sin hånd op til munden, som et tegn på at jeg skulle være stille. Kyle lukkede stille den dør (Staves) vi kom ind af, man kunne hører de rundt nedenunder.

 

 

 

 

 

 

***

(2 dage efter)

 

 

 

 

 

Jeg vågnede op fra min drøm, jeg kan huske mit navn. Jeg hedder Amber, jeg hoppede ud af sengen og løb ind på Brads værelse.

"Brad jeg kan huske mit navn, jeg hedder Amber" Svarede jeg og løb hen til han seng.

Han havde åbne øjne, han kiggede smilende på mig.

"Det er godt nok, så kan jeg kalde dig smukke Amber istedet for bare smukke" Sagde han og fik mig til at rødme.

"Amber jeg kan virkelig godt lide dig, ikke ligesom venner men på kæreste måden" Sagde han og kiggede ærligt på mig, jeg begyndte at rødme og kiggede ned.

2 finger løftede stille mit hovede, jeg kiggede nu Brad i øjne. Han lagde sine læber på mine, jeg kyssede stille med.

Han trak sig og smilede, jeg smilede tilbage til ham.

"Vi må se at stå op og gøre os klar, vi skal også gøre os klar, til at gå hen med nogen tæpper og puder henne ved loftet" Svarede han og rejste sig.

Han gav mig et hurtigt tante kys, inden han gik hen mod sit skab. Jeg rejste mig og gik stille ind på mit værelse, jeg gik hen til skabet og tog noget tøj.

Sjovt nok lå der tøj, som om der havde været nogen og lægge tøj. Jeg tog tøjet på og gik direkte ind i køkkenet, da jeg vidste at Brad ville komme lige om lidt.

Jeg hørte skridt bag mig, jeg vendte mig om og så Brad. Jeg gik over og krammede ham, da jeg virkelig trængte til et kram ligenu. 

 

 

 

 

 

 

 

***

(1 uge efter)

 

 

 

 

 

"NY DRENG" "NY DRENG!" Jeg kiggede på Brad, han kiggede på mig med store øjne.

Han tog min hånd og sammen gik vi over til de andre som stod ved Albert's hus (Drengen med det sorte hår og de blå øjne).

Vi var 10 mennesker i alt, der var Emma, Lydia, Kyle, Brad, Mig, Albert, En dreng der hedder Thomas, En pige der hedder Teresa, En pige der hedder Sophie og en dreng der hedder Kim.

Vi var kommet ind i Albert's hus, de andre lod Brad og jeg til. "Jeg var lige over i det hvide hus, og da jeg kom tilbage lå han her!" Sagde Albert og kiggede på Brad.

"Det vil sige at "de" har været her" Sagde han og kiggede ned på drengen der lå og sov. "Der ligger en seddel i hans lomme, skal i ikke læse den" Spurgte jeg og kiggede usikkert på dem.

"Jo, Brad du læser" Sagde Kim og kiggede på Brad, Brad nikkede og tog seddelen. Han læste den højt.

"Han er den sidste foraltid!" Vi kiggede skræmt på hinanden.

"Vi sender løberne imorgen også finder vi ud af, hvordan vi kommer væk herfra!" Sagde Brad og kiggede på os, vi nikkede og vendte blikket ned på drengen, der begyndte at bevæge sig. 

Han slog øjne op og kiggede på os alle sammen. "Amber" Sagde han chokeret, de andre kiggede på mig.

"Jeg kender ham ikke!" Sagde jeg og kiggede med store øjne på de andre. "Hvad hedder du?" Spurgte Brad, han så ikke glad ud.

"Jeg hedder James?" Sagde han og kiggede underligt på os. "Det er noget galt, han kan huske sit navn" Sagde Brad. 

"Vi sender løberne nu, det er stadig morgen!" Sagde han og kiggede hen på Thomas og Kyle.

De nikkede og skyndte sig hen til deres hus, går jeg udfra. "Vi tager afsted idag!" Sagde han og kiggede på os andre.

 

 

 

 

 

 

 

***

(2 Timer efter)

 

 

 

 

 

Thomas og Kyle var lige kommet tilbage.

"Det så ud til at ruten havde skiftet siden sidst, men hvis vi skal afsted, skal det være nu klokken er 12:26 og The hunters kommer først omkring kl 20:00. Så hvis vi tager afsted nu kan vi nå helt ud til storbyen!" Sagde Thomas, og smilede svagt til os.

"Okay, hvem vækker James?" Spurgte Brad. "Jeg vil gerne!" Sagde Lydia og kiggede direkte på Brad.

Han nikkede og kiggede ned på mig, han trak mig ind i et kram. Lydia kom tilbage med James i hælene på hende. 

"Vi tager afsted nu" Sagde hun og smilede til os, vi løb stille ind i skoven. Der var en der faldt, vi kiggede tilbage også at Emma var blevet hængt.

"Bare løb" Råbte hun, vi løb videre. Lige pludselig lød der 2 bump bag os, jeg kiggede tilbage og så at Teresa og Kyle blev hængt.

"LØB" Råbte de, vi forsatte. Vi var kun 8 personer tilbage, lige pludselig løb Albert ind i en fælde, så han blev hængt.

Sophie kiggede tilbage, så hun blev pludselig hængt.

Vi var kun 6 personer nu og vi var ved at være ved storbyen. "Okay vi skynder os hen til den hvide plade!" Sagde Thomas og kiggede på os andre, han var den eneste løber tilbage.

Vi nået ind til storbyen, vi skyndte os at løbe hen til den hvide plade. Kim faldt lige pludselig, han blev fanget af et eller andet dyr.

Vi skyndte os hen til den hvide plade, dyret kiggede frem og prøvede at løbe hen til os. Men den blev skudt, vi kiggede op og så en helikopter.

Den landede lige foran os, der var nogen mænd der hoppede ud. "Kom med os i er i sikkerhed nu" Sagde en af dem, vi satte os ind i helikoptern.

Vi de satte sig alle ind igen, vi begyndte stille at flyve. "Tillykke i har klaret base 1" Sagde en af dem. Base 1, jeg kiggede ud af vinduet og så en anden stor by. Det her var kun begyndelsen.

 

 

 

 

 

 

 

-------------------------------

 

 

 

 

Det her er The Hunters:


 

-AichaCandy400 jeg håber virkelig at jeg kan vinde da det har været sjovt og spændene at skulle skrive min egen version af The Maze Runner.

 

(Håber den bliver læst)

 

 

 

 

 

                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                    

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...