Hurtful secret - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 sep. 2015
  • Opdateret: 8 nov. 2015
  • Status: Igang
Mød den tyve årige Daphne Evans som er noget helt for sig selv: Højt humør, humoristisk, omsorgsfuld og fjollet. Hun har en dejlig familie, nogle fantastiske veninder, igang med en uddannelse og har en skøn kæreste, som i øvrigt er den verdens berømte Louis Tomlinson
Hun har det alt i alt rigtig godt. Men det er kun lige indtil, at hun en dag opdager en stor ting, ved noget helt tilfældigt. Daphne får taget sine årlige blodprøver, da hun har noget med sin lever, og denne gang får hun dem at se. Og noget der undrer hende er, at hun har en fuldstændig anderledes blodtype end hendes forældre. Daphne finder ud af at hun er et adoptivsbarn, og det er kun starten på en lang rejse efter hendes rigtige forældre, med Louis ved hende side, fyldt med konflikter, sorg, gode stunder og kærlige øjeblikke.
Finder Daphne sine rigtige forældre? Hvad siger Louis til det? Hvad sker der på deres 'rejse'? Kommer der udfordringer? Sker der noget uventet? Og hvordan ender det hele?

44Likes
36Kommentarer
25578Visninger
AA

6. Chapter 5

Det var tirsdag formiddag, og Louis og jeg sad foran computeren, og var netop lige blevet færdig med at bestille flybiletter til Paris, og bestille et hotel ophold midt inde i Paris.

Jeg måtte ærligt indrømme, at jeg havde det skidt over det. Altså jeg var glad for at skulle finde min mor, og at Louis ville hjælpe, - men jeg havde dårlig samvittighed over, at han betalte det meste.

Jeg havde betalt flybiletterne, og han havde betalt hotelopholdet. Og det var jo utrolig dyrt når det var midt inde i Paris.

"Så er det bestilt," sagde han og kiggede på mig, og jeg sendte ham et falsk smil.

"Daphne," sagde han og lage hans arme omkring mig.

"Du ved jeg har massere af penge. Jeg svømmer nærmest i dem. Det betyder intet at jeg har betalt det ophold i Paris," sagde han, og jeg kiggede kort op på ham.

"Du er den bedste," sagde jeg og kyssede ham kort på munden, før jeg rejste mig og gik ind på vores værelse, for at begynde at pakke. 

"Skal vi begynde at pakke?" spurgte Louis spørgende.

"Ja, det er jo imorgen aften. Vi kan ligeså godt få det overstået nu, og vi ved jo heller ikke hvor lang tid vi skal være dernede," sagde jeg og hev en kuffert frem, som jeg lage på sengen.

Jeg tog endnu en kuffer frem, som lå inde i skabet og lage ved siden af min, så Louis også kunne pakke.

"Okay," mumlede han, før han begyndte at smide en masse ting ned i den.

"Du skal da ikke bare kaste det ned i," grinte jeg, imens jeg ligeså fint stod ved siden af og foldede mit tøj. Det var typisk Louis, og egentlig bare typisk drenge generelt.

"Hvad ellers?" sagde Louis og smilede, og jeg vendte bare øjne af ham.

"Kig på mit," sagde jeg og pegede ned i min kuffert, hvor der lå noget tøj der var lagt ret pænt sammen, hvis jeg selv skulle sige det.

"Det tager for lang tid," grinede Louis, og fortsatte bare med at smide ting ned i hans kuffert.

Jeg sukkede opgivende, men med et grin imens. Han kunne altid få mig i bedre humør, og kunne altid få mig til at grine.

"Hvad skal vi lave bagefter?" spurgte Louis, imens vi koncentrerede os om hver vores kufferter.

"Hmm, det ved jeg ikke," mumlede jeg, og fandt en flot, mørkeblå kjole frem. Den havde jeg faktisk helt glemt, at jeg havde. Men det var jo varmt i Paris, så den skulle jeg da have med.

"Er den ikke flot?" spurgte jeg og holdte kjolen oppe, så Louis kunne se den.

"Var det ikke den du havde på, på vores første date?" spurgte Louis, og jeg kiggede forvirrende på ham. "Var det?" spurgte jeg, og Louis så helt fornærmet ud.

"Kan du ikke engang huske det?" sagde han og prøvede at lyde sur, men grinte lidt samtidigt.

"Måske ikke," sagde jeg bare med et smil, før jeg pakkede den ned i min kuffert.

Det var jo over et år siden, at vi havde haft vores første date. Og jeg huskede da ikke bare lige just på, hvad for et outfit jeg havde på. Især ikke når jeg havde så meget tøj, som jeg havde.

"Så er jeg færdig," sagde Louis lidt efter, da han havde lukket kufferten.

Jeg slap det tøj jeg havde i mine hænder, og lage det ved siden af min kuffert, hvorefter jeg åbnede Louis' kuffert.

Tingene lå smidt i, og lå hulter til bulter. 

Et grin undslap mine læber, og jeg kunne næsten ikke stoppe. Han kunne da ikke bare tage afsted med en kuffert der var fuldstændig rodet. På den front kunne jeg godt være lidt ocd agtig.

"Åben den igen, så skal jeg nok pakke den," fniste jeg, og det samme gjorde Louis.

"Det er da fint," sagde han, men jeg rystede bare på hovedet.

Louis smed sig opgivende i sengen, og jeg begyndte at tage alt hans tøj op af kufferten igen. 

"Jeg forstår altså ikke, hvorfor du bliver nød til at gøre det om," sagde Louis, og jeg vendte bare øjne af ham igen.

"Det kaldes orden Louis," sagde jeg, og begyndte ligeså stille at lægge hans tøj sammen, og putte det ned i kufferten.

"Skal vi noget idag?" spurgte jeg og kiggede på Louis som så ud til at tænke.

"Vi kunne spørge om drengene ville komme i aften, nu hvor vi skal rejse imorgen?" sagde han, og jeg nikkede. Det var altid hyggeligt at være sammen med drengene. De var så fantastiske alle fire. Det var en skam, at Zayn var gået ud. Han var så utrolig dygtig, og et utroligt rart menneske. Men jeg forstod ham også fulgt ud, hvis det ville være nemmere for ham at gå solo. Og jeg ville da stadig holde kontakten med ham, og støtte ham i hans valg.

Sådan havde de andre drenge det også. Så det var ikke fordi de var blevet uvenner eller noget, - og de sås stadig ofte med ham.

"God idé," sagde jeg, og lidt efter smed jeg mig ved siden af Louis. Dog var pladsen meget lille, da kufferterne fyldte en del af vores to mands seng.

 

***

 

Niall, Liam, Harry og Zayn var lige kommet, og vi sad lige nu i stuen, hvor vi skulle til at se en serie. Vi havde valgt at lave en seriemaraton istedet for at se film, og vi havde valgt 'The walking dead'.

Det var mest drengene der havde valgt det, men det var fint nok. Jeg var ikke så meget til zombiefilm, men jeg kunne alligevel godt lide handlingen, efter de få gange jeg havde set det med Louis.

"Sæson 1?" spurgte jeg da jeg stod henne ved dvd afspilleren, med to kasetter med to sæsoner af The walking dead.

De stoppede med deres snak og grin, før de råbte et 'ja' til mig.

Jeg satte første dvd på, med de første 5 episoder af sæson 1.

Jeg tog fjernbetjeningen til dvd'en, hvorefter jeg gik hen og satte mig ved Louis på min ene side, og Niall på den anden.

Jeg trykkede start, og lidt efter startede episoden.

"Er du egentlig ikke bange for zombiefilm?" spurgte Harry, og jeg nikkede med et grin.

"Jeg skal nok passe på hende," sagde Niall og hev mig hen i hans favn, hvilket fik mig til at grine.

"Gå, hun er min," sagde Louis og trak mig hen til ham, og rækkede tunge til Niall.

Niall lavede kort et sad face, før vi begyndte at koncentrere os om filmen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...