Imagine - It will never end

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 sep. 2015
  • Opdateret: 2 sep. 2015
  • Status: Færdig
En kort historie/imagine om One Direction.

Om at eventyret aldrig slutter❤️

10Likes
7Kommentarer
852Visninger
AA

1. Is it the end?

"One Direction er gået i opløsning". Jeg ser op med store øjne. "HVAD?" Hun nikker med tårer i øjnene og ser ned. "Louis har lige skrevet på Twitter... At det er rigtigt" Hendes ansigt fortrækker sig i en grimasse og hun hulker. "Og Harry har bekræftet det. Det er slut Isabella." Hun bryder fuldstændig sammen og gemmer ansigtet i hænderne. "Nej nej nej" Siger jeg. "Det kan ikke være rigtigt! Det kan ikke...!" Jeg flår mobilen op ad lommen og tjekker hurtigt alle de sociale medier. Det er overalt. Folk græder, deler minder, medierne skriver om det. Til sidst tjekker jeg, med rystende hænder, Louis Twitter. Og der er lang tekst. Som ender med "We will always love you, and we will never forget what you have done for us. Goodbye"

Mine hænder ryster ukontrolleret og tårende løber allerede ned af mine kinder. Jeg slipper bare mobilen og lader den falde til jorden. Michelle sidder på gulvet og hulker. Jeg sætter mig ned til hende, blændet af tårer, og lægger armene om hende. Hun tager hænderne væk fra ansigtet og lægger dem omkring mig. Der begynder jeg at hulke rigtigt. Jeg kontrollerer det ikke, det vil jeg ikke. Vil hulker begge to så vi ryster. Snart kan jeg næsten ikke trække vejret.   

Jeg tænker det hele igennem. Fra den første gang jeg så dem som soloer i X-faktor. Hvordan de blev sat sammen i en gruppe og hvordan jeg elskede dem fra starten. Hvordan de kom i finalen, men ikke vandt. Men jeg vidste at det ikke var enden. Og det var det ikke. Jeg tænker alle minderne igennem. Hvordan de bare fjollede, hvordan de bare var glade og havde det sjovt. Hvor meget de arbejdede, for os. Hvordan jeg var der HVER gang en ny single, album eller video kom ud. Hvordan jeg sad op, nat efter nat, for at slå rekorder, lave fødselsdagsvideoer eller bare skrive med andre Directioners. Hvor stolt jeg har været over hvordan jeg sparede penge til hver eneste koncert, hver eneste parfume, hver eneste t-shirt. Hvor ulykkelig jeg var, da Zayn forlod bandet. Men jeg holdte modet oppe og støttede dem. For de kæmpede for os. De gav aldrig op, og det gjorde jeg, det gjorde vi, heller aldrig. De har reddet mit liv. Når livet var noget lort, havde jeg dem at se op til, deres musik at lytte til og dem at støtte og være stolte af.   

Men nu er det slut. Drengene for enden af trappen, er væk. De er blevet voksne og nu er der ikke længere noget der hedder One Direction. Fra 16 årige drenge, til voksne mænd. Voksne mænd som til sidst ikke kunne klarer presset mere. De gav ikke op. Men de stoppede før det var for sent, før det hun galt. For ikke at skuffe os.   

Jeg kan ikke få luft og jeg hulker så hele min krop kramper. Tårende blænder mig fuldstændig og jeg ønsker bare at komme væk. Tænk at det er slut nu. Det er bare slut. 6 fantastiske år er slut. Mit liv, mit omdrejningspunkt i 6 år er her ikke mere. De findes ikke mere. Jeg føler at mit hjerte bliver flået ud af mit bryst, stukket i med knive, brændt og hældt syre over. Jeg sidder bare og hulker ned i Michelles skulder. Men ikke engang at jeg har hende, er nok. For jeg føler at mit liv er slut nu. Hvordan skal jeg nogensinde kunne leve videre herfra? Jeg vil slet ikke tænke på det lige nu.   

"Hvad sker der? Hvad er der sket?!" Min mor ser forfærdet på mig da hun kommer ind på mit værelse. Selvom det er 3 timer siden at Michelle tog hjem, sidder jeg stadig og hulker hemningsløst. Jeg rækker hende bare telefonen med Louis opslag. Hun læser det og ser så på mig igen. "Åh lille skat" siger hun og lægger en hånd på min ryg. "Vil... Vil du ikke være sød at gå?" Jeg har bare lyst til at være alene. Hun nikker og går igen. Jeg borer hovedet ned i puden og hulker. Jeg kan ikke trække vejret, men jeg er ligeglad. Bare lad mig dø.   

6 timer efter, sidder jeg på Youtube og ser videoer og film. Video diaries, koncert videoer, fail videoer, sørgelige videoer, This is us og alt andet. Tårende løber konstant ned af kinderne på mig og en gang imellem bliver jeg nødt til at se væk fordi det gør for ondt. Det er midt om natten, men jeg kan på ingen måde sove. Jeg hulker hjerteskærende da jeg ser video diariesene igen. Lad tiden gå baglæns. Til dengang. Dengang da alt var godt, og eventyret var nyt og spændende. Dengang der var et One Direction. For det er der ikke mere. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...