Før jeg dør

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 feb. 2016
  • Opdateret: 12 feb. 2016
  • Status: Igang
Betydningsfuld opdigtet person, kærlighed og historie? - i dont fucking know "poetisk digt"?

2Likes
2Kommentarer
193Visninger

2. Før jeg dør

 

Før jeg dør, vil jeg tage dig med til stranden, så du kan se havet, og at ting faktisk godt kan være uendelige. Jeg vil sige, at når du ser havet, så skal du huske mig, og at selvom jeg er væk, så vil vi altid være uendelige, for vi vil altid være i hinandens hjerter.

På stranden vil vi finde glas, og skaller, som vi altid har gjort, og bare gå og nyde stilheden, der kun bliver brudt af bølgerne, og nogen enkelte mågers skrig.

Måske vil du fælde en tåre når vi går der for sidste gang, det ved jeg ihvertfald at jeg vil, men ikke fordi jeg er ked af det, men fordi det hele bare er så fantastisk smukt, og fordi at du er så fantastisk smuk.

 

 

Før jeg dør, vil jeg holde om dig, og kysse dig på panden, så du ved du er elsket, og ved du har elsket. Jeg vil lade min hånd glide gennem dit hår, som den har gjort så mange gange før, jeg vil huske hvert et lille ubetydeligt, så betydningsfuldt hårstrå, og huske hvordan vinden bar dem, så yndefuldt, som om de var det mest kostbare i hele universet.

Jeg vil lytte til din vejrtrækning, og lyden af dit smukke hjerte, mens jeg tæller hver en fregne på din hvide hud, niogfirs.

Jeg vil sige hvor højt jeg elsker dig, men du vil stoppe mig med et enkelt "shh" før jeg færdiggør min sætning, for du ved det godt, det ved jeg du gør, og mine ord vil aldrig være nok til at beskrive hvor højt, men jeg vil prøve alligevel, jeg vil altid prøve.

 

 

Før jeg dør, vil jeg danse, danse med dig, og med vinden, og sneen, og regnen, og blomsterne du planter hvert forår. Jeg vil synge, skråle, råbe til månen, råbe hvor meget jeg ikke vil forlade dig, og hvor ondt alting er, og hvor ondt alting gør. Jeg vil råbe med dig, råbe ad dig, skrige ad dig, skrige hvor meget jeg hader dig, og hvor meget du skal holde om mig, og sige du elsker mig, for du har alle ordene til at sige præcis hvor højt, og hvordan.

Jeg vil hviske til dig, at vi skal danse, danse igen, igen om lang tid. Jeg vil hviske når det ikke længere gør ondt, jeg vil hviske når jeg ikke længere skriger, når jeg ikke længere kan skrige.

Men først vil jeg danse, danse som om alle de andre dage aldrig kommer, danse som hvis vi kun havde nu, danse, hoppe, løbe, springe, som om intet gør ondt, så du kan huske at den tid engang var der, og kommer igen.

 

 

Før jeg dør, vil jeg sige så mange ting til dig, så forfærdeligt mange ting til dig, sige at det stopper med at gøre ondt, sige at det er okay, sige de ord der fortæller præcist hvor højt jeg elsker dig, sige hvor fantastisk smuk du er, sige hvor meget jeg elsker lyden af din vejrtrækning, og lyden af dit smukke, smukke hjerte. Jeg vil sige at dit hår ér det mest kostbare i verden, i hele min verden, sige hvor meget jeg elsker havet, selv sandet mellem tæerne, sige hvor meget jeg elsker alt, så længe du er der.

Hviske hvor meget jeg ikke hader dig, hviske, sige, råbe, skrige, være helt og aldeles stille.

 

 

Før jeg dør.. Før jeg dør, vil jeg fortælle hvor meget jeg savner dig, hvor ondt det gør, hvor meget jeg hader, og elsker dig på samme tid. Hvor meget hvert sekundt med dig betød, hvor meget jeg husker, og hvor meget jeg ønsker at glemme. Hvor meget jeg håbede på alle de ting jeg skrev, hvor meget jeg stadig håber.

Hvor meget alle dine ord, hårstrå, fregner, alt betød.

Før jeg dør, vil jeg fortælle hvor meget jeg fortryder, fortryder at du døde før mig, fortryder at jeg aldrig kunne finde præcist de ord der sagde hvor højt jeg elskede dig, elsker dig. Fortryder alle de ting vi aldrig fik gjort, fortryder alt jeg tog forgivet, fortryder hvor meget jeg har hadet dig, for at gøre mig så forfærdeligt ondt!..

 

 

Før jeg dør, vil jeg sige jeg elsker dig, helt simpelt, det er det sidste jeg vil sige, råbe, skrige, hviske helt stille. Jeg elsker dig.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...