En frø på eventyr

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 sep. 2015
  • Opdateret: 2 sep. 2015
  • Status: Igang
Nu starter det hidtil største eventyr for den 11-årige fuldblodstroldmand Peter, han starter på Hogwarts. Lektier til online Hogwarts.

0Likes
5Kommentarer
253Visninger

1. Togturen

Stationen var fyldt til randen med folk. Nogle var høje, andre var rødhårede, og en enkelt havde en lidt mærkværdig hat på. Men en ting var fælles for dem alle, de var på vej til Hogwarts. 

Og der stod den så, Hogwarts ekspressen, den længe ventede muggle-lavede røde og sorte maskine. Peter havde hørt mange historier om den fra sine forældre, det var her de første livs lange venner blev lavet. Den sidste uges tid havde små bobler lige så stille hoppet rundt i hele kroppen på ham, og lige nu føltes det lidt som om hans krop kunne sprænge i luften når som helst. 

"Mor, mor... Jeg skal afsted nu!" Sagde Peter begejstret midt i et hop. Et smil bredte sig i moderens ansigt, og hun kiggede halvgrinene på ham. 

"Rolig nu Peter, havde du virkelig tænkt dig, at gå uden at give din mor et ordentligt smækkys?" Peter kiggede forarget op på sin mor. Havde hun virkelig tænkt sig, at han skulle stå her og kysse sin mor? Alle hans fremtidige klassekammerater stod rundt om ham, og sådan et syn ville dømme ham til et evigt liv som taber. Ikke sjovt. 

"Nej!... Jeg skal have min taske og så skal jeg afsted nu" En fløjte lød fra toget og understregede hans pointe. Peter kiggede ventende op på sin mor. 

"Okay, okay min skat, men du undgår altså ikke et kys" Alt håb om venner var væk. Hans mor bøjede sig ned og gav ham et ordentligt kys lige på munden. Og så skulle det åbenbart være et stort et? Hun havde virkelig et ønske om at ødelægge alt. Peter kiggede forsigtigt rundt. Pyha, de fleste var gået ind i toget, og havde forhåbentligvis ikke set noget. Der var en smule håb alligevel, han kunne stadigvæk blive en af de seje. 

Peter tog sin taske, vinkede til sin mor og gik mod toget. Så var det nu, hans fremtid som en stor troldmand startede her. Peter lukkede togdøren og gik direkte ind i en anden dreng. 

"Hvad fanden laver du? " Drengen havde brudt, lidt strittende hår og fregner flere steder i ansigtet. 

"Det må du virkelig undskylde. Jeg hedder Peter, hvad hedder du?. " Det var nu det gjaldt, det her var en mulig ven. 

"Liam" svarede drengen, og kiggede ud mod toggangen bag Peter. 

"Det var da et pænt navn, er det også dit første år?." Drengen nikkede lidt ligegladt til Peter. Det var enda en ny ven på hans egen årgang. 

"Fedt. Jeg har hørt alt muligt fantastisk om skolen, den skulle være enorm" Peter kiggede forventningsfuldt på drengen. Han havde åbenbart ikke noget at sige, så Peter måtte hellere føre samtalen. 

"Og vi kommer til at lære alle de der seje ting alle de voksne kan, fyrværkeri og alt muligt" inden Peter kunne nå at sige mere blev han afbrudt af Liam. 

"Undskyld mig, men jeg tror jeg sætter mig ind i den her kupé... og hovsa jeg tror vidst ikke der er plads til mere end en" Før Peter kunne nå at svare havde Liam sat sig ind i en kupé med to piger. 

Idet Peter gik videre viskede han til sig selv. 

"Det er okay, han kender sikkert de to piger og havde måske bare lyst til at være alene med dem, vi kommer sikkert til at snakke sammen igen senere" Men en tvivl sneg sig ligeså stille frem. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...