Skyggens sidste Lærling

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 sep. 2015
  • Opdateret: 20 jan. 2016
  • Status: Igang
Leonie er 15 år og bor i Redmontborgens myndlinge hus sammen med tre andre. Det er vælgerdag og Leonie ved ikke, hvad hun skal gøre, da hun ikke mener at hun har færdighederne til nogle af de ting man kan vælge, men det har hun faktisk...
Hej :-) det her er en efterfølger af serien "Skyggens Lærling" historien udspiller sig cirka 7 år efter at Will er blevet færdiguddannet ranger hos Halt. Håber i kan lide den ;-)

3Likes
5Kommentarer
338Visninger
AA

4. kapitel 4

Det var med tunge skridt jeg gik hen mod hytten næste morgen. Jeg var løbet tilbage til myndlinghuset med en forfærdelig hovedpine. Jeg var begyndt at græde, fordi jeg var så forvirret. Gary havde fundet mig og trøstet mig. Hansi var kommet og havde hjulpet Gary med at opmuntre mig. De vidste godt at jeg bare var forvirret og ikke trist. De kendte mig for godt til at tro at jeg ville græde over noget, der havde såret mig. Jeg var ikke trist over at være blevet rangerlærling, bare virkelig forvirret. Jeg havde aldrig hørt om en kvindelig ranger. 

 

Jeg gik op ad trappen til hytten og bankede på døren.

 

”Kom ind, ” kom det inde fra hytten.

 

Jeg åbnede døren og den stærkeste duft af kaffe ramte mig. Det gjorde mig helt varm i kroppen. Jeg elskede duften af frisk brygget kaffe. Jeg trådte ind i hytten og kiggede forsigtigt rundt. Det var en lille hytte. Der var nogle enkelte døre, nok til nogle værelser. Der var et lille ’køkken’, hvis man kan kalde det det. Og et ildsted. Det var en ret enkel hytte, men alligevel hyggelig. Halt sad med ryggen til mig foran ildstedet og drak en kop kaffe. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv, så jeg blev stående og ventede på at han ville sige noget. Halt satte sin kop fra sig og rejste sig fra sin stol. Han havde stadig vent ryggen til da jeg hørte en lille klik lyd. Jeg var med det samme på vagt. Andre ville måske ikke have tænkt så meget over det, hvis de havde hørt lyden. Men jeg havde set noget ad det Halt kunne gøre. Der kom en kort rislen som metal mod metal, og lige da den kom begyndte Halt at vende sig om. Jeg var hurtig til at smide mig ned på jorden og kort efter hørte jeg et dunk. Jeg kiggede forskrækket op på Halt. Han stod og kiggede på mig som om ingenting var sket.

 

”Hvorfor ligger du og roder rundt på gulvet? ” spurgte han mig med et løftet øjenbryn. 

 

Jeg skulede irriteret til ham, men rejste mig op. Idet jeg rejste mig så jeg kniven, der sad fast i døren og jeg vidste den ikke havde sitet der før. Havde han prøvet at slå mig ihjel? Jeg kiggede tilbage på Halt som bare lod som ingenting. Jeg tog en dyb indånding for at stoppe mig fra at vende ryggen til Halt og gå tilbage til Redmont. Halt løftede et øjenbryn og kiggede spørgende på mig. 

 

”Hvorfor står du og puster sådan? ” spurgte han mig.

 

Jeg stirrede koldt på ham. Måske var det her lærlinge noget en dårlig ide. Det ville sikkert ende med at jeg enten ville bryde sammen i gråd eller vrede. Jeg tog igen min hårde facade på og valgte at give Halt den kolde skulder.

 

”Det ser minsandten ud som om jeg har fået mig en lærling, der ikke snakker en død mands øre af. Det var da noget nyt, ” sagde han.

 

Ved alle andre mennesker ville det havde været ment i sjov, men Halt havde ikke et spor af humor i sin stemme eller sit blik. Det blev nærmere mere hårdt. Jeg svarede ham ikke, men fortsatte med at stirre koldt på ham. Halt fnøs og vendte sig så om mod pejsen igen. 

 

”Tag kosten ved siden af døren og begynd og feje gulvet og prøv så også lige at feje den facade af nu du er i gang, den kommer du ikke langt med her, ” sagde han koldt og satte sig med ryggen til mig igen, ligesom da jeg kom. 

 

Jeg kiggede undrende på ham og besluttede at med Halt var det nok bedst at finde mit andet jeg frem. Mit rigtige jeg. Det som kun min far og drengene havde set. Ellers ville det nok blive nogle lange år i Halts selskab. 
 

Jeg hentede kosten og begyndte at feje gulvet. Måske ville det alligevel ikke blive så hårdt i dag, som jeg havde troet. Der tog jeg grundigt fejl.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...