Skyggens sidste Lærling

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 sep. 2015
  • Opdateret: 20 jan. 2016
  • Status: Igang
Leonie er 15 år og bor i Redmontborgens myndlinge hus sammen med tre andre. Det er vælgerdag og Leonie ved ikke, hvad hun skal gøre, da hun ikke mener at hun har færdighederne til nogle af de ting man kan vælge, men det har hun faktisk...
Hej :-) det her er en efterfølger af serien "Skyggens Lærling" historien udspiller sig cirka 7 år efter at Will er blevet færdiguddannet ranger hos Halt. Håber i kan lide den ;-)

3Likes
5Kommentarer
325Visninger
AA

3. kapitel 3

Baronen kiggede undrende over på rangeren.

 

”Ja Halt? ” spurgte han lettere frustreret over afbrydelsen. 

 

Rangeren, Halt, nikkede baronen over til sig. Baronen sukkede, men begyndte at gå derover. Jeg stod tilbage, overrasket over afbrydelsen. Halts ansigt forblev ulæseligt, mens han snakkede til baronen. Baron Aralds øjenbryn fløj i vejret og han kiggede overrasket på Halt.

 

”Er du sikker?! ” spurgte han lavt, men ikke lavt nok til at jeg ikke kunne høre det. 

 

Jeg tog forsigtigt mit hår om bag mit øre så jeg bedre kunne høre, hvad de snakkede om. 

 

”Men vil du ikke gøre ligesom med Will? ” spurgte baronen forundret. 

 

”Jeg har testet hende nok gange. Jeg tester hende også nu ” svarede Halt kort.

 

”Hvad mener du? ” spurgte baron Arald.

 

”Kan du se den måde hun står på, med håret bag øret. Hun tog det bag øret lige efter du begyndte at snakke. Det er tydeligt at hun følger med i vores samtale, ” sagde Halt, helt ulæselig.

 

Det gibbede i mig. Hvordan kunne han vide det? Jeg prøvede at lade som ingenting, mens at jeg prøvede at få styr på min vejrtrækning, men det hjalp ikke. 

 

”Se selv, hun ændrede stilling og trak vejret meget tungt efter jeg sagde at hun lyttede, ” forklarede Halt baronen. 

 

Jeg kiggede med det samme over på Halt og fortrød hurtigt. Hans kolde blik mødte mine øjne. Jeg kiggede forundret på ham og rystede stille hovedet for mig selv. Hvordan gjorde han?

 

”Utroligt, ” kom det ovre fra baronen. Denne gang højt nok så alle kunne høre det. 

 

Alle andre kiggede spørgende på Baronen. De havde selvfølgelig ikke hørt samtalen. Baronen ignorerede dem og kiggede i stedet på mig. Han begyndte og smile stort og slog så sine hænder sammen. 

 

”Det afgører så sagen. Leonie i morgen møder du op klokken seks ved rangerhytten, hvor din nye læremester, Halt her, vil vente på dig. ” Han smilede stort til mig, mens jeg kiggede forvirret på ham.

 

”Undskyld hvad… my lord? ” jeg kiggede spørgende på baron Arald, som kiggede smilende, men stadig alvorligt på mig. 

 

Det kunne de ikke mene, det måtte være for sjov. Jeg kiggede over Halt, som så ligeså alvorlig ud som altid. 

 

”Du er blevet Halts lærling og i morgen møder du op ude ved rangerhytten, ” sagde baronen igen. 

 

Jeg kiggede mærkeligt på ham.

 

”Måtte jeg ikke selv vælge, hvad jeg ville. Har jeg ikke selv noget at skulle sige? ” Jeg kiggede koldt på baronen. 

 

”Jo normalt, men Halt har så fint forklaret mig, hvordan du havde tænkt dig at afslå mine tilbud og rejse. ” Jeg kiggede igen over på Halt. Den mand var utrolig. Men han skræmte mig lidt.

 

”Nå, men så var der vist ikke mere. Tillykke til jer alle og kom ikke for sent i morgen. ” afsluttede baronen.
Mestrene begyndte og klappe sagte og sige tillykke til os, men jeg gad ikke høre på det. Jeg gik direkte over mod døren og jeg ramte kort baronen med min skulder på vejen. Men jeg stoppede ikke. Mit hoved var fyldt. Jeg kunne ikke tænke. Det larmede sådan som de klappede og snakkede i munden på hinanden. Jeg skulle ud herfra. Jeg styrtede ud ad døren og fik et kort glimt af Halts øjne, som fulgte mig.  

 

Jeg kunne ikke tro det.         

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...