Skyggens sidste Lærling

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 sep. 2015
  • Opdateret: 20 jan. 2016
  • Status: Igang
Leonie er 15 år og bor i Redmontborgens myndlinge hus sammen med tre andre. Det er vælgerdag og Leonie ved ikke, hvad hun skal gøre, da hun ikke mener at hun har færdighederne til nogle af de ting man kan vælge, men det har hun faktisk...
Hej :-) det her er en efterfølger af serien "Skyggens Lærling" historien udspiller sig cirka 7 år efter at Will er blevet færdiguddannet ranger hos Halt. Håber i kan lide den ;-)

3Likes
5Kommentarer
350Visninger
AA

1. Kapitel 1

 

Jeg kiggede over på rangeren, som stod i skyggen af træerne i udkanten af markedspladsen. Der var ingen andre end mig, der havde set ham, på grund af hans spættede kappe, men alligevel så havde jeg fået øje på ham næsten med det samme. Det var ikke fordi jeg havde set ham, til at starte med, havde jeg hørt ham træde på en gren og havde så kigget derover. Det undrede mig lidt at han havde været uforsigtig nok til at han kunne blive hørt. Efter hvad jeg havde fået at vide, så skulle rangere være lydløse når de bevægede sig. Det kunne godt være at jeg havde den bedste hørelse på hele borgen, men alligevel.


Rangeren vente sit blik mod mig og jeg mødte kort hans blik inden jeg dukkede hovedet. Jeg havde også fået fortalt at rangere skulle være i stand til at udføre trolddom, selvom jeg ikke var helt sikker på at jeg troede på det, kunne man aldrig vide sig helt sikker. Jeg kunne mærke rangerens blik bore sig ind i mig, så jeg vente mig om til mine venner fra myndlinge huset, på Redmont borgen. 


Vi var fire forældre løse i vores aldersgruppe, mig, selvfølgelig, Jon, Gary og Hansi. Jeg var den eneste pige. Drengene var store og stærke, mens jeg bare var lille og smidig. Drengen havde alle tre planer om at prøve og komme ind på ridderskolen, på vælgerdag, som var i morgen. Jeg vidste til gengæld ikke hvad jeg ville vælge. Jeg sukkede endnu engang.

 
”Op med humøret, ” sagde Hansi endnu engang. 


Det kunne han sagtens sige det var ikke ham, som skulle stå oppe ved baronen i morgen og ikke ane hvad han skulle sige. Ham og de andre var nærmest sikre på at komme ind på ridderskolen, mens jeg ikke havde en chance nogen steder.


”Det er jo bare og vælge en og så håbe man bliver godtaget, ” sagde Gary og fik et koldt blik af mig.


”Det kan du sagtens sige, men når man ikke dur til noget er det ikke bare at gå op og håbe, ” sagde jeg trist og sukkede igen.


”Du er da god til mange ting for eksempel…æhm….du ved…du kan..æhm, ” jeg kiggede afventende på Jon mens han tænkte sig om, til sidst sukkede jeg og gik væk fra dem.


Jeg gad ikke at høre på deres medlidenhed. Jeg var træt af det. Jeg samlede en sten op fra jorden og kastede den efter en kop som stod på et bord 50 meter fremme, stenen ramte plet og fik koppen til at falde på jorden. Jeg smilede for mig selv. Lidt kunne jeg måske alligevel. Og så gik jeg tilbage til borgen for at forberede mig til vælgerdag og lagde overhovedet ikke mærke til rangeren, som havde fulgt efter mig og havde set mit perfekte kast.
      

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...