Hvorfor far?


1Likes
2Kommentarer
181Visninger

1. Hvorfor far?

Det var tidlig søndag morgen, og jeg var lige vågnet. Skraldebilen var her nemlig igen, og havde vækket mig som den altid gør om søndagen. Jeg var ved at være godt træt af den, for den larmede sindsygt meget. Enlig var jeg faktisk ret træt, men jeg havde ikke lyst at sove videre. Jeg ville meget hellere stå op, og få noget godt ud af dagen. Nu hvor solen skinnede så skønt. Jeg rejste mig op og gik over til mit klædeskab, der var rigtig meget tøj derinde. Og det lignede at en enhjørning havde kastet op, for jeg kan nemlig bedst lide at gå i farverigt tøj. Men det var hvertfald ret svært at vælge hvad jeg skulle tage på, især nu når jeg var lidt søvnig. Jeg besluttede mig for at bare tage min hvide morgenkåbe på og hoppe ned i mine fine lyserøde sutsko med blomster på.

Jeg gik ud fra mit værelse, og en dejlig duft susede ind i mine næsebor. Det var mors berømte morgenboller. Nu kunne det ikke gå for hurtigt ned af trappen, selvom jeg skulle passe på så jeg ikke faldt. For hvert skridt jeg tog blev duften stærkere og stærkere. Da jeg landede i spisestuen så jeg de dejligste gyldenbrune morgenboller, ligge lige så fint i min mors flettede kurv, som min mormor havde lavet da hun var barn. Min mund løb i vand, for der var nemlig også nutella. Morgenboller med nutella. Lækkert. Der findes ikke noget bedre end det. Jeg satte mig ned for at spise en bolle med nutella. Det smagte rigtig godt. Jeg tænkte lidt på hvorfor der var så stille. Der plejede altid at være høj musik med Elvis. Det enligt ret dejligt så jeg kunne spise i fred. Men det plejede nu os at være hyggeligt med musik og en glad dansende mor.

Min mor kom ind i spisestuen og sagde godmorgen, med en lille stemme. Hun lød ret trist, så jeg vendte mig og for at se på hende. Jeg blev næsten forskrækket, og gav et lille skrig fra mig. Hun var helt sort og blå rundt om øjnene. Jeg slap min bolle, og løb op på mit værelse.

Jeg lagde mig på sengen og kiggede op på min plakat af Taylor Swift, som hang i loftet over min seng. Hun var rigtig flot og, var mit idol. Men jeg havde ikke rigtigt tid til at tænke på hende, jeg ville nemlig vildt gerne vide hvorfor min mor så ud som hun nu gjorde. Blå og sort om øjnene. Hvorfor. Jeg tænkte på om det måske kunne være fra hendes makeup, måske vaskede hun det ikke af i går. Men så havde hun virkelig os gnedet sine hænder i øjnene, ellers ville det ikke se så voldsomt ud. Jeg var ret bekymret for hende selvom det bare kunne være hendes makeup. Men hvorfor ville hun så lyde så trist og have tåre i øjnene.

Efter jeg havde ligget et stykke tid og bare tænkt på min mor, besluttede jeg mig for at gå ned og spørge hvad der var galt. Jeg listede lige så forsigtigt ned af trappen. Da jeg så nåede ind i stuen, så jeg min mor og lillebror se bamse og kylling. Der var utroligt stille, det var helt vildt mærkeligt min lillebror plejede at grine højlydt. Og der var os helt mørkt, fordi at gardinerne var trukket til. Jeg var lidt bange for at spørge min mor om hvad der var galt, for det virkede jo lidt uhyggeligt. Men jeg tænkte, hvis jeg ikke spurgte ville jeg nok ikke komme videre. Så jeg spurgte forsigtigt min mor, med en lille forsigtig stemme. Hun svarede ikke, måske hørte hun det ikke. Jeg spurgte igen. Denne gang hørte hun det, men svarede ikke. I stedet for drejede hun bare hovedet forsigtigt over mod mig og der røg en rød dråbe ud fra hendes ene sorte øje. Hun vendte hovedet om igen, og så fjernsyn. Jeg var virkelig bange, min mor var sort om øjnene og græd måske blod tåre. Hun snakkede ikke, der var mørkt, min lillebror var stille. Hvad var der galt. Jeg gik ind til min fars kontor, hvor han havde siddet hver morgen i en hel uge på grund af vigtige arbejds sager. Men, han var der ikke. Måske var han på toilettet, måske var han oppe i soveværelset.

Min far var ikke på toilettet, så jeg gik ovenpå. Han var heller ikke inde på badeværelset. Så sidste mulighed i huset var min mors og fars soveværelse. Jeg åbnede forsigtigt døren op, den knirkede ret meget, men det var normalt. Han var heller ikke derinde men, der var meget rodet. Der lå tøj over det hele, natbordet var væltet, natlampen var gået i stykker, og dynen og hovedpuderne lå på gulvet. Sengen stod os helt skævt. Jeg valgte bare at gå ud igen, det var simpelthen for mærkeligt og uhyggeligt. Jeg gik ind på mit værelse for at tage min mobil men den var væk. jeg var hundrede på at den lå der i morges, og jeg ikke havde taget den med ned. Men for at være sikker på at den ikke lå dernede, ville jeg tjekke først. Jeg listede forsigtigt ned af trappen, og ned til stuen. Min mor og lillebror sad stadig og så fjernsyn i mørket. De stirrede direkte ind i det lille kasse tv. Jeg ville gå hurtigt og stille forbi, indtil jeg ramte en forkert træplade. Gulvet knirkede meget højt. Jeg stod bare og kiggede ud i luften, jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre. Min mor drejede forsigtigt hovedet om og stirrede dybt i mine øjne. Det samme gjorde min lillebror, han rejste sig bare op i sofaen. Min mor prøvede at rejse sig op, men hun kunne ikke, det virkede som om at hendes ben var ømme. Hun havde ondt, det måtte hun have, hun var helt skæv i det. Hun landede på gulvet, og begyndte at hive sig frem med armene, i retning mod mig. Min lillebror blev siddende, men kiggede bare på mig og fældede en tåre. Min mor stirrede mig dybt i øjnene, jeg havde lyst til at skrige. Men jeg havde på fornemmelsen af at det ikke ville hjælpe. De gav mig et blik. Et blik som jeg aldrig ville glemme. Det indeholdt frygt. men for hvad? Vidste jeg ikke, lige indtil min far hoppede ud af skabet. Han kom farende imod mig med en kæmpe skruetrækker. Jeg gik fuldstændig i chok! Der løb en masse tanker igennem mig, måske var det min far der havde slået min mor. Men det eneste jeg ville lige nu, var at løbe så langt væk som overhovedet muligt. Men jeg følte at jeg ikke kunne bevæge mig. Mens jeg stod der fik jeg et stik i skulderen, efterfulgt af et andet, og et tredje. Han stoppede, men lod skruetrækkeren sidde i min skulder. Jeg prøvede at skrige, men det eneste der kom ud af min krop var blod og tåre. Tænk engang. Min egen far, havde lige stukket mig tre gange med en skruetrækker!

Han løb herfra og vi fik ringet til politiet, med vores gamle hjemmetelefon.

Efter den dag har vi ikke set mere til ham.

Vi havde fået et normalt og godt liv igen, lige indtil jeg vågnede op en nat. Sveden løb som tung regn ned af min brændende krop. Min puls var ligesom en hest i fuld galop. Jeg havde på fornemmelsen at noget var grueligt galt, men jeg valgte at sove videre. Jeg var nemlig rigtig træt, efter den meget lange skoledag.

Næste dag stod jeg op og gik i skole, som normalt. Da jeg nåede hjem igen, tog jeg min nøgle frem for at låse døren op. Men da jeg så tog på håndtaget var der låst. Jeg undrede mig meget, jeg forstod ikke helt. Men så gik det op for mig, hvis døren blev låst efter jeg har drejet på nøglen. Så må døren jo havde været åben. Men hvorfor er der åbent? Spurgte jeg mig selv, men så tænkte jeg ikke mere over det. Indtil jeg så en mand i elefanthue, som rev fat i mig, slyngede mig ned på gulvet og holdte mig i et fast greb. Jeg så min mor og lillebror ligge i det ene hjørne inde i stuen, bundet fast om håndleddet. Jeg endte i samme situation.

Et minut efter. Da den fremmede mand tog sin hue af, gik der et sus gennem hele min krop. Jeg stivnede som en frossen pind. Jeg kunne ikke tro mine egne øjne. Det var min far. Jeg græd og græd. Med et sæt, blev døren sparket op. 4 mænd med pistoler råbte “DET ER POLITIET, DET ER POLITIET” Jeg fik en god fornemmelse inden i. Men jeg tænkte meget over hvem der havde tilkaldt politiet. Men vi var reddet.

Efter den dag har alt været i den skønneste orden og ja… Nogle gange får jeg mareridt om min egen far, men så det godt at jeg ved at han er spærret inde. Men... Hvorfor far?

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...