To forskellige mennesker samme skæbne

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 aug. 2015
  • Opdateret: 7 dec. 2015
  • Status: Igang
Luke er en gade dreng på 16 år som finder ud af at han har magiske evner. Emma er en 15 årige rige pige som bo vores hendes onde onkel og dumme fætter, det siges kun drenge har magi i sig men Emma finder ud af at det ikke er sandt. De to vildt forskellige personer bliver venner ved magi skolen for drenge. Emma lad som om hun er en dreng mon Luke finder ud af det?

7Likes
13Kommentarer
477Visninger
AA

1. En evne {Luke}

Jeg sad op af muren ved min gyde det her er mit hjem. I tænker nok er en gyde dit hjem? Og ja jeg har været forældre løs siden jeg var 7 år jeg er fattige ikke lidt jeg har ingen penge i lommerne. Så tænker i nok hvordan jeg få mad i ser på mester af at stjæle så hvis i mangler et stykke brød skal i nok regne med at det er Luke som har hjulpet dig med at gør din kurv lettere det var så lidt. 

Jeg rejste mig op jeg skulle finde noget mad jeg var hunde sultne. Jeg gik hen  til bageren Tom han gav mig altid noget brød han var rigtige flink. "Hey Luke er du sulten" sagde Tom med et lumske smil "hvad tror du selv Tom" grinede jeg. "Her er dit brød min dreng og pas nu godt på dig selv" sagde Tom "det gør jeg altid Tom og tak" sagde jeg "skulle det være en anden gang" sagde Tom "ja hvad med i morgen" sagde jeg. "Aftale" sagde Tom jeg gik ud af døren og ud i den verden jeg kendt så godt. "Hey Luke har du mine penge" sagde en for alt vel kendt stemme jeg vender mig om og se Lucas og hans ven Matias. Matias er en rige dreng som er skide ond jeg har helt ondt af den pige som skulle giftes med ham en dag. Luke er en hele almindelige dreng som bare spiller smart for alle og jeg mener ALLE jeg har også ondt af den pige som skulle giftes en dag med ham. "Nej Lucas for jeg betale dig I går" sagde jeg med et fjollede grin "men jeg ville havde flere din nød" sagde Lucas og rullede med øjne og Matias grinte den nar. "Vi har en aftale Lucas og den kan du ikke lave om" sagde jeg med et vredt blik "jo hvis det passer mig" sagde Lucas. Matias skubbede mig ind i en gyde og trak mig op i muren han var den største af dem det kunne man nemt se fra lang afstand. "I er nogen kæmpe idioter ved i godt det? I af presser flok som intet har det er ondt og jeg har ondt af de piger som skal trakke sig med jer resten af deres liv" råbte jeg. "HVAD SAGDE DU DIN NAR!?" råbte Matias "jeg sagde hr. Døvesene at i er... "begyndt jeg men fik en kæmpe lussing. "Sådan siger man ikke til folk som har magt det kan jeg love dig for Luke!!" Råbte Matias med en truende finger. Han smed mig ned og jeg landt på fire "sådan er det en hund skal se ud" grinede Lucas og Matias grinte langsomt med. "I er bare nogen idioter en dag mine herre så ville i ønske i havde været mere søde mod de svage, for alle bliver stærk på et tidspunkt" sagde jeg. "Sikkert Luke så sige vi det" sagde Matias jeg blev rasende de skulle til at gå over til en anden person og presse penge ud af. "Stop i kujoner i har ingen respekt for nogen mennesker i har  ingen følser i tænker kun på penge" skreg jeg de vendt sig om og så på mig. "Hvad fanden sker der for hans øjne" sagde Matias skræmte "aner det ikke men nu skal han har bank" sagde Lucas og knyttet næverne Matias nikkede som svar. Jeg pegede på dem og ud af mine fingre spidser kom der noget gult det var som et lyn. De nået lige at flytte sig ellers var de blevet ramt "HVAD SKER DER" råbte Matias "aner det ikke" sagde Lucas med et bange stemme. De var tæt på muren de kunne ikke løbe jeg kunne mærke at jeg formede en kniv ud af de her lyn den var hele gul men den skinnte. Jeg kunne mærke hvor meget jeg ville stikke den kniv i dem men jeg gjorde det ikke så var jeg et værre mennske end dem og det nægtede jeg at blive. "Løb og hvis jeg nogensinde ser i presser penge ud af dem her i byen så ville jeg ikke tøve" hviskede jeg men de kunne høre mig det kunne man se. De skyndte sig at løbe de faldt næsten over deres egen ben jeg kiggede på dem til de var væk og løb ind til Tom.

 

"Hvad sker der det ligner du har set et spøglse" sagde Tom " gid det bare var det jeg ved ikke hvad der sker med mig" sagde jeg med et panik i stemmen. "Når lad mig høre" sagde Tom med en afvorlige stemme "jeg kaster med lyn ud af fingerspidserne" råbte jeg med en bange stemme. "Vent hvad gjorde du" sagde Tom, jeg fortalt ham hele historien og unden led ikke en detalje alt var vigtigt det vist jeg godt da jeg var færdig og pustede ud fordi jeg næsten ikke havde holdt en pause kiggede Tom på mig med et smil et smil hvordan kunne han smile nu. "Luke jeg tror du har magiske evner" sagde Tom "HVAD!!" Råbte jeg 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...