Forladt

Dette er en lille novelle, der handler om at blive forladt.

2Likes
3Kommentarer
259Visninger

1. Forladt

 

Det sorte tøj lå klar på sengen. Jeg havde grædt de sidste par dage, og i dag var det ingen undtagelse. Det var hårdt, bare at blive forladt på den måde, af den du elskede højest. Jeg havde lige været i bad. Der var to timer til, at vi skulle sige farvel for en sidste gang. Jeg sprang makeuppen over, den ville alligevel ikke kunne blive på sin plads i bare fem minutter. Tårerne ville ødelægge det, jeg kunne hverken styre dem, eller holde dem tilbage. Mit hjerte blødte, og det havde den forsat med lige siden den dag. Det ville aldrig blive helt igen, for i dag ville min lille skat få sine vinger på og flyve op til Vor Herre, så ville han passe på hende, for det kunne jeg ikke. Derfor forlod hun mig.

FLASHBACK ~~~

{ Kørerturen der ud til var lang, og hun var urolig under hele turen. Det var frustrerende, hvorfor havde hun ikke bare kunne tie stille blot fem minutter? Det var trættende. Jeg havde givet hende hendes yndlings dukke med i håb om, at den kunne holde hende underholdt, for jeg havde ikke selv overskuddet til at gøre det. Jeg havde blot en måned før denne tur fået konstateret stress af lægen. Det kom ikke som en overraskelse for mig. Jeg har altid været en erhvervskvinde med arbejdsmani. Det har kostet mig mit sociale liv, et ægteskab og de tætte bånd jeg engang havde med min familie. Jeg havde mistet overskuddet, og så var det altså hårdt at være alenemor til en tidskrævende og opmærksomhedskrævende femårig pige. Men jeg gjorde mit bedste, dog er det bedste, bare nogle gange ikke godt nok.

 

Min datter og jeg skulle i sommerhus. Vi trængte til at komme væk fra det hele, og forhåbentligt kunne det mindske min stress. Min eksmand var taget med. Det var bedst for alle parter. Jeg havde brug, for at kunne være alene, så han kunne have holdt øje med vores datter, når jeg var for træt, og så havde vores datter bare brug for både sin mor og sin far i sit liv.

 

Vejret var stormfuldt, da vi ankom. Det var forståligt, for vi var midt i oktober. Vi havde heller ikke planer om at være udenfor, kun hvis vi skulle gå en tur langs strandbredden eller kigge på bølgerne, for hvis der var noget som var beroligende, så var det da havet. Vi stod ud af bilen, og gik ind i huset med vore bagage, og fik pakket ud. Vi fik lidt frokost, inden at vi skulle en tur udenfor. Hun ville så gerne på stranden og lege med sin dukke, da jeg som sagt jo ikke havde overskuddet til at holde hende beskæftiget.

Da vi havde spist frokosten færdig, bestemte min eksmand sig for, at han skulle have et brusebad. Jeg ville ikke begynde at sige ham imod, for det var jeg ikke oplagt til, og så skulle hun heller ikke udsættes for at høre på os skændes. }

 

Jeg havde fået min kjole på og sat mit hår. Jeg stod og kiggede på mig selv i spejlet, da han kom ind og stillede sig bag mig. Han holdte om mig og kyssede min nakke. Han fortalte mig, at jeg så smuk ud. Jeg vendte mig om, og så dybt ind i hans grønne øjne. Jeg kyssede blidt hans læber, og så puttede jeg mig ind i hans store favn, jeg var så glad for, at vi havde fundet sammen igen. Efter ulykken fandt vi ud af, at vi begge ikke kunne klare sig uden hinanden. Jeg havde brug for ham, og han havde brug for mig til at komme igennem den svære tid.

 

{ Jeg vågnede brat op. Det var lyden af, at noget faldt til jorden, der vækkede mig. Det var min datters højt elskede dukke, der lå på terrassens gulv. Hun havde den dukke med sig alle vegne, så hun burde være lige i nærheden. Jeg gik indenfor igen for at finde hende. Lige i det jeg trådte ind, kom min eksmand ud af badet. Jeg spurgte ham om, hvor hun var henne. Han svarede mig, at jeg burde da vide det. Men det gjorde jeg ikke. Hun var ikke indenfor. Vi panikkede. Jeg løb straks udenfor. Det stormede. Min eksmand var løbet op imod byen, for at se om hun var gået den vej, imens skulle jeg lede på hele stranden. Jeg ledte og ledte, men hun var ingen steder. Der lå noget inden ved strandbredden, jeg gik derhen for at se, hvad det var. Det var min datters gummistøvle. Dér gik det op for mig, hvad det var der var sket.

 

Jeg skulle jo holde øje med hende, så vi var gået ud på terrassen, og så havde jeg lagt mig ned på en af stolene. Min datter satte sig foran mig, hun tog min hånd. Hun ville fortælle mig en historie. Jeg var så træt. Jeg havde ikke kunne holde det tilbage, så min øjne var lukket i. Hun må været begyndt at kede sig, så hun var nok gået ned på stranden. Et stort hav der bølger og bruser, er jo interessant for alle børn. Hun må have været nysgerrig. Hun må have gået længere og længere ud i havet. Det stormede, så bølgerne må have taget hende. Jeg tog hendes gummistøvle, og så gik jeg indenfor med den. Jeg ringende til min eksmand, og fortalte ham, at jeg nok vidste, hvad der var sket. Han kom hurtigt tilbage. Han satte sig foran mig, han kunne fornemme, at der var sket noget forfærdeligt. Jeg fortalte ham, hvad der nok højest tænkeligt var sket. Vi brød ud i gråd begge to. Vi var begge blevet forladt. }

 

Jeg kiggede op på ham. Han tørrede en tåre væk fra min kind og fortalte mig, at det nok skulle gå. Han kyssede mig på panden. Derefter tog vi hinanden i hånden, og så gik vi op til kirken. Jeg havde hendes dukke i hånden, for den skulle hun have med sig i graven. Den var den eneste, som opfyldte hendes tomrum, som mangel på opmærksomhed fra jeg og hendes far havde dannet. Jeg følte mig forladt, men det måtte hun ikke, så derfor skulle hendes bedste ven selvfølgelig med hende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...