Tag Mit Smil

Er det virkelig det værd? Hvis man alligevel ikke nyder at trække vejret. At man bliver kvalt af mørk latter når man indånder den grove luft.

- Mobning går over grænsen da den unge 14 årige pige bliver udsat for uforglemmelige hændelser.

1Likes
2Kommentarer
280Visninger
AA

1. kapitel 1

"Oh? Så nu vælger du af sige fra!" Hun skreg og lod det lange blonde hår kaste skyggen tilbage i hjørnet. Jeg krummede mig sammen. Følte brystet mod mine kolde lår og den varme ånde mod knæene. Jeg kiggede stille op. Hendes blanke lyseblå øjne truede med af dræbe mig nu. Så gør det, tag mig imens jeg stadig er i live. Hvorfor torturere mig når jeg har givet op. "Var!" Hun råbte igen, jeg lukkede mine øjne. Hørte blæsten puste på mig. Vinden hviske i mine øre, slå og nive i mine kolde øreflipper. "Du sku ik det værd.. Nu har du spildt de 5 minutter af mit liv. Tak, luder.." Hun sagde og vendte sig om, "kom.." Og signaleret de skulle følge hende. Klonerne.

Jeg blev siddende i den sammenkrummede position end til skoleklokkerne ringede ud for sidste gang. Jeg spurtede hen til min cykel hvor jeg derefter cyklede sp hurtigt mine ben kunne.

Da jeg nåede hoveddøren smed jeg cyklen fra mig og hoppede op på de første trin. Lod de sorte handler vikle sig om håndtaget koldt og slapt. Trykkede ned og skubbede. En varm duft af hjem ramte min næse efter de høje skrig indefra, "Hej skat. Hvorfor så tidlig hjemme?" Min mor råbte fra køknet. Jeg smed tasken fra mig, stilede skoene ind mod vægen og smed jakken på bordet. "Aner jeg ik?" Jeg svarede kækt og begyndte af gå opad trappen før hun stoppede mig, "hov du, ik så hurtigt, sagde du ik du skulle have Diana med hjemme?" Hun spurte og hakkede vider på gulerødderne. Jeg kiggede på hende, hendes blik var fastgjort på den levende kniv. Hun så mig ikke i øjnene.. "Hun, hun fik det dårligt og tog hjem i matematik timen.. En anden dag!" Svarede jeg hurtigt og gik med trappen igen. Endelig, havde jeg fortalt hende vi skulle have gæster. Men det var bare en undskyldning for ikke af være sammen med hende. Hun er begyndt af forandre sig. Hun er kedelig. "okay, mormor og mormor kommer over til aftensmad, så ryd op på dit værelse Naja" hun hakkede den sidste gulerod og hældte dem op i en skål. "Jaja" svarede jeg og løb op inden hun kunne nå af afbryde mig igen.

Jeg satte mig ved klaveret, lod den tunge luft danse ud af mine trætte mund. Var hel tom i maven. Indåndede igen og satte begge hænder på klaveret. Lod stille mine fingre svæve så elegant hen ad tangenterne, en sød og let melodi lettede mine ben og tillod alt af blive mørkt omkring mig. Kun mig. Og min melodi.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...