Månepigen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 aug. 2015
  • Opdateret: 31 aug. 2015
  • Status: Igang
Historien handler om pigen Astrid på 14 år, som opdager at hun har magiske kræfter en nat hvor hun er ude og der er fuldmåne. De nye kræfter er både spændende, men også svære at styre, og de giver Astrid en del problemer. I forvejen har hun nok andre problemer, men så møder hun drengen Rafe som kan hjælpe hende med at lære at styre sine kræfter.

1Likes
0Kommentarer
84Visninger
AA

1. Festen og månemysteriet

Astrid løb alt hvad hun kunne. Hun løb som vinden der suser i trætoppene når det rigtig rusker udenfor og blæsten hvirvler rundt. "Astrid, Astrid, Astrid!" Hun kunne høre sine klassekammerater heppe på hende. Hun var der næsten. Målet. Hun løb endnu hurtigere. Bag sig kunne hun høre løbende fødder. De indhentede hende. Hun måtte give alt hvad hun kunne for at vinde. Endelig. Hun nærmede sig målstregen. Hun fik fornyet energi og spurtede det sidste stykke. Klassen hujede begejstret fra tilskuerpladserne. Astrid havde lige vundet skolens årlige løbe konkurrence. Hun var helt udmattet, men også glad. Hendes veninde Dina stod klar med noget vand til hende. Hun drak det grådigt i store mundfulde så hun nærmest følte at maven blev fyldt med små iskrystaller fordi vandet var så koldt.
"Godt gået Astrid, du er bare mega sej!" sagde Dina og smilede til Astrid. "Tak", sagde Astrid, mens hun skruede låget på drikkedunken. "Jeg går ind og bader, vi ses bagefter Dina", sagde Astrid. "Okay, ses," sagde Dina. Så gik hun over til nogle af de andre piger fra klassen. Astrid skyndte sig ind for at bade og tage sit tøj på.

Da Astrid var færdig med at klæde om gik hun ud foran idrætshallen hvor Dina stod og ventede på hende.
"Hej!" sagde Dina glad da hun så Astrid. "Hej, undskyld hvis det tog lidt tid, jeg prøvede at skynde mig så meget jeg kunne," sagde Astrid. Dina smilede. "Nej, det er helt okay", sagde hun. De begyndte at gå. De boede i samme gade ret tæt på skolen så de fulgtes hjem hver dag. "Husk at jeg holder fest i aften," sagde Dina til Astrid. Astrid smilede svagt. "Det skal jeg nok huske, jeg lover at komme". Så gav de hinanden et kram og Astrid gik op af havegangen til sit hus. Hun tænkte på Dinas fest. Astrid var ikke særlig vild med fester, hun var mest til hygge derhjemme. Når der var alt for mange mennesker på engang så fik hun det dårligt. Introvert, hed det vist nok med et fint ord. Det var det hun var. Det var ikke fordi hun ikke kunne lide andre menneskers selvskab. Det var bare, når hun havde været i skole en hel lang dag, så havde hun bare brug for at komme hjem og slappe af. Helt selv. Hun følte sig ikke ensom når hun var alene. Hun følte sig tilpas. Det var den måde hun samlede energi på. Hun ville dog selvfølgelig komme til Dinas fest, hun var trods alt en rigtig god veninde.

Astrid åbnede døren indtil huset og hængte sin uldjakke på knagen. Det var efterår, september måned, og udenfor var vejret blevet ret så køligt og gråt. Det havde heller ikke været en speciel varm sommer, men august måned havde heldigvis været med varme og sol de fleste dage. Astrid gik ud i køkkenet hvor hendes lillebror Elias sad og spiste. Da han så Astrid kiggede han op fra sin skål med nudelsuppe. "Hej søs, hvordan går det?" Astrid smilede til ham. "Det går fint nok, jeg skal til en fest i aften." Elias smilede til Astrid. "Hvis fest?" spurgte han. Astrid gik hen og tog en tallerken ud af skabet som hun fyldte med havregryn. "Dinas fest". Elias tyggede på sine nudler og så ud som om han tænkte over et dybt mysterium. "Hm, okay, fedt nok". Astrid hældte mælk over sine havregryn og greb en sk fra skuffen. Herefter tændte hun for musikken i radioen. Hendes yndlingssang spillede. Birdy - Skinny love. Hun traskede hen til Elias og satte sig ved siden af ham. "Hør, jeg ved godt at jeg normalt ikke går til fester. Men det er Dinas fest. Hun bliver så glad når jeg kommer". Hun trak på skuldrene. "Og hvem ved, måske bliver det sjovt." Elias smilede til sin søster. "Det skal nok blive sjovt, bare vær dig selv søs, du er perfekt som du er." De gav hinanden et kram og Astrid spiste sine havregryn. Det kunne godt være at Elias kun var 11 år, men han var meget vis tænkte hun ved sig selv. Astrid ville gøre sig klar til festen så hun gik i bad. Bagefter tørrede hun håret og krøllede det. Hun satte to glitrende hårspænder i den ene side til at holde håretude af hendes ansigt med. Nu manglede hun kun noget flot tøj og lidt make-up. Astrid gik ind på sit værelse og tog en mørkeblå kjole på med sølv glimmer foroven, et par gemacher og sorte ballerinaer. Normalt gik hun ikke med særlig meget make-up, så hun nøjedes bare med lidt glimmer øjenskygge og mascara. Hun kiggede i spejlet og var tilfreds. Så greb hun en brun læderjakke og en skuldertaske. Hun gik ud i køkkenet hvor hendes mor nu var kommet hjem. Astrid havde ikke nogen far mere, han var død i en bilulykke da Astrid kun var 6 årg

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...