Øjne der ser

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 sep. 2015
  • Opdateret: 5 okt. 2015
  • Status: Igang
Jeg elsker at observere mennesker, elsker at ligge mærke til deres bevægelser, ansigtstræk, deres toner og undertoner, deres stil. Personlighederne fanger min opmærksomhed og bliver fanget i min underbevidsthed, hvor jeg senere hen kommer til at bruge nogle af de træk. Jeg er en typisk seer

6Likes
4Kommentarer
547Visninger
AA

3. Kapitel 3.

 

Kapitel 3.

Jeg sov ikke rigtigt, endnu. Så meget stolede jeg heller ikke på en fremmede jeg havde "set", til at jeg ville sove foran ham. Så jeg rævesov i godt og vel i 10 minutter til et kvarter. Det længste kvarter jeg nogensinde har oplevet.

Jeg kunne mærke bilen standse og høre Felix åbne sin dør, for at lukke den igen. Der var stille i noget jeg tror svarer til 2 minutter før min dør blev åbnet. Min sele blev fjernet og jeg blev trukket ud mod døren for at blive løftet op i brudestil. Jeg lænede mit hoved op ad, jeg tror det er Felix, men det føles ikke som ham. Ham hers aura virke anderledes og den måde han går på virker så selvsikkert. Det til at brække sig over.

Jeg kunne mærke vi gik igennem døre, på den måde så personen ikke bankede mit hoved ind i dørkarmen. Og det var jeg yderst taknemlig over. Det kunne havde blevet et grim bule. Det føltes som om personen gik i en evighed før jeg blev lagt ned på noget blødt, ekstremt blødt. Hvad er det jeg ligger på?

Der var en dør som blev lukket og der blev helt stille. Jeg prøvede at fonemme andre vibrationer fra andre mennesker, men der var ingen. Jeg åbnede øjnene med et sæt og satte mig op. Rummet var helt mørkt, gardinerne måtte være trukket for eller også var jeg i et rum uden vinduer. Jeg rørte på det jeg havde ligget på, det var en seng, men en underlig blød en.


Jeg fik med besvær skubbet mig ud til kanten af sengen og plantet mine fødder på jorden. Jeg talte til 3 i mit hoved og rejste mig så. Jeg famlede hen ad væggen for at finde en tænd knap til lyset. Der var den! Rummet blev lyst op af et kunstigt lys som brændte i øjnene på mig. Jeg kiggede ned i gulvet for at få mit syn til at blive normalt igen.

Okay det var lidt creepy det her. Det var et helt enkelt pigeværelse. Og med enkelt mener jeg enkelt! Der var en dobbeltseng med blomstret sengetøj på, en hvis kommode med blomster rundt omkring på den. Gardinerne var også med blomster. Og her lugtede underligt nok, eller det var vel egentlig ikke underligt. Men der lugtede af lavendel.  

Det lige før jeg blev skør bare at se alle de blomster. Jeg er jo lidt af en lyseslukker, så jeg kan på en måde godt tillade mig selv det. Jeg listede hen til vinduet for at sikre mig at gulvet ikke ville knirke. Jeg kiggede ud af sprækken mellem gardinerne. Rengdråberne trillede stille og uberørt ned ad vinduet. Jeg trak gardinerne helt fra og stod så bare der og kiggede ud af vinduet.

Jeg lagde min hånd mod ruden og prøvede at fange noget. Jeg havde ikke nogle ideer selv, det skulle bare være et eller andet, for det virkede som det mest fornuftige at gøre lige på det tidspunkt. Jeg fangede dog ikke noget de første fem minutter, så jeg lukkede øjnene og fokuserede lidt mere.

Og med et skete der noget. Jeg kunne høre nogle nede i stuen nedenunder, de diskuterede. Jeg havde ingen ide om hvorfor, jeg kunne mærke at personerne var ved at opgive at diskutere. De skiftede emne og snakkede så bare stille og roligt sammen.    

Jeg tog mig sammen om listede hen til døren. Trægulvet var muse stille da jeg hurtigt gled over det. Jeg tog fat om dørhåndtaget og trykkede det stille ned. Med et da jeg begyndte at trække i døren gav den en ubehagelig lyd fra sig. Dem som havde snakket ned i stuen blev nu musestille. Jeg trak vejret forsigtigt i håb om at de ikke havde hørt mig rigtigt. 

Da der havde æret stille i et godt stykke tid, snakkede de videre. Jeg åndede tungt ud og lænede mig forover så jeg støttede mod mine knæ. Jeg tog mig sammen og rettede mig ordenligt op. For at være på den sikre side kiggede jeg fra højre til venstre i den uendelige gang. Ingen. Jeg listede eller for mit vedkommende ville jeg heller kalde det tøffede for der var fart på, ned mod  højre. Det var bare et sats.

Jeg gik forbi en dør som stod på klem og smugkiggede ind. Jeg kunne ikke se nogen, så jeg skubbede en lillebitte smule til døren for bedre at kunne se ind. Jeg var slet ikke i ro, min puls pulserede hård og gjorde det svært for mig at tænke klart, så det var ikke en mulighed da jeg valgte at stikke mit hoved ind af døren.

Rummet var enkelt nok men på samme tid personligt på sin egen måde, det måtte være på grund af alle de billeder som stod rundt omkring. De eneste store møbler der var, var en seng, kommode, skrivebord, en lænestol og et tv som hang på vægen.

Noget fangede min opmærksomhed henne i det ene hjørne af værelset. Jeg kiggede nysgerrigt derhen af. Der var en meget vigtig ting jeg havde helt overset, nemlig den person som lå på sengen og sov. Heldigvis havde personen ryggen til mig, eller jeg ved ikke helt hvorfor det heldigt når det slet ikke er heldigt at personen er her... eller at jeg er her. 

Hastigt trak jeg mit hoved væk fra døråbningen. Jeg trak vejret i små stød i bare angst af at vække ham. Jeg tog igen forsigtigt fat i dørhåndtaget og trak døren stille i. Men døren havde lige lyst til at brokke sig ligesom døren fra tidligere. En knagende lyd kom øjeblikkeligt fra den da jeg næsten havde lukket døren.

I ren panik skyndte jeg mig at liste videre. Altså hvis personen ikke havde lagt mærke til at jeg havde åbnet døren til at starte med og kigget på ham ovenikøbet, så regnede jeg ikke med at det var en person som var så nem at vække. Men alligevel ville jeg gerne væk derfra hurtigst muligt.

Gulvet begyndte at knirke jo hurtigere jeg prøvede at komme væk. Det her hus er helt klart ikke på min side. Jeg kiggede mig over skulderen og så at der var ingen, så jeg tog den med ro. Jeg åndede igen tungt ud eller at havde holdt vejret ubevidst.

En hånd blev lagt på mig skulder. Hele min krop stivnede, jeg vendte mig ikke om men blev bare stående i den tro af hvis jeg ikke bevæger mig så ser personen mig ikke. Men altså helt ærligt, hvem prøvede jeg at narre? Jeg rankede ryggen og vendte mig langsomt om, min ansigt fortrak ikke en mine under hele handlingen.

"Hvad har du gang i?" spurgte personen som havde stoppet mig. Jeg kiggede op fra gulvet og fik øjenkontakt med en ung fyr med Sort pjusket hår og lysegrønne øjne. Han havde en høj og robust bygning af sig, det meste af det var sikkert rent muskel. Han så afventende på mig med et lille smile spillende om hans læber. Men intet eller ingen skulle få mig til at miste fatningen, så jeg tog mig selv i at stirre og rømmede mig. 

"Det sædvanlige du ved. Lister list rundt og kommer i knibe når det lige falder mig ind at lave lort i det hele" svarede jeg kvikt. Det var ikke engang løgn. "Hvad har du selv gang i?" jeg lænede mig afslappet op af væggen og lagde armene over kors.

"Du ved det jeg plejer, snakker med en pige som står og ser rålækker ud" svarede han og blinkede til mig. Først nu blev jeg bevidst om mit tøj. Jeg havde jo stadigvæk kun den lårkorte sag på. Jeg følte mig underligt blottet lige nu. "Er du en gæst til en her i huset?" spurgte han og vippede sine øjenbryn op og ned. Jeg rystede voldsomt på hovedet. "Er du så en overraskelse til mig?" spurgte han med håb i stemmen.

"Tror jeg så ikke lige. Altså jeg er ikke en luder selvom jeg godt kan ligne en i det her tøj" svarede jeg ærligt og pegede ned mod kjolen. "Jeg ved ikke engang hvor jeg er" indrømmede jeg. " Jeg er sikker på en ting og det er at jeg er ved at blive sindsyg over at have den her kjole på" jeg trak irriteret ned i den, men så fremvidste den bare min barm lidt mere end den burde.

"Jeg kan da godt hjælpe dig ud af den" tilbød han med et skævt smil og et glimt i øjet. Jeg var ikke i tvivl om at han totalt drillede mig, eller jeg vil faktisk udtrykke det anderledes, han nærmest mobbede mig. Ja jeg ligner en luder, men det var jo noget der hørte til missionen. "Jeg driller bare" sagde han da han så mit ligegyldige ansigtsudtryk. "Du kan låne noget tøj af mig"

"Det vil jeg gerne. Alt for ikke at skulle have den her på igen" han nikkede forstående, vendte sig om og gik ned  af gangen og drejede ind i det rum jeg havde kigget ind af. Fuck. Jeg fulgte efter ham ind i rummet og satte mig i hans lænestol. Han gik hen til kommoden og rodede lidt rundt i den.

"Hvad hedder du egentlig?" spurgte han med nærmest hele hovedet nede i en af skufferne. Da han skulle trække sit hoved ud af skuffen bankede han baghovedet op i den ovenover. Han tog sig til hovedet og ømmede sig. Jeg så undrende på ham. Han gik hen til mig og rakte mig noget tøj.

"Lad os bare sige at jeg er navneløs for dig. Det har alligevel ikke den storerolle, så du må kalde mig det du syntes" svarede jeg og tog tøjet ud af hænderne på ham. Han åbnede munden, men jeg nåede at afbryde ham. "Du behøver ikke sige dit navn. Jeg har allerede hermed tænkt at kalde dig Black". Han så undrende på mig. "Du kender godt det med at man engang havde fundet et eller andet dyr og så havde navngivet den ik? når først den har fået et navn så betyder det at du er knyttet til den" forklarede jeg og gik ud af rummet. 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...